Transcript Socialt arbejde

Praksisformers objekt og
objektivitet
Morten Nissen
www.psy.ku.dk/mnissen
To spørgsmål
”Eksperimenter” i socialt arbejde – 25/2


Lokal praksis som model (af og for)
Prototypisk ideal og ideologi
”Vidensbaseret” socialt arbejde – 18/3


Hvad er egentlig objektet (genstanden)?
Hvordan kan man opnå ”objektivitet”?
Objekt / Kausalitet
Årsag
Virkning
Middel
Mål
Subjekt / Teleologi
Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum
Tusculanum
OBJEKT
MIDDEL
MÅL
AKTØR
INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR
Værdier
Hensyn
Kvaliteter
Kompetencer
.
.
Roller
MÅL
AKTØRER
Forholdemåder
Problemer
OBJEKTER
MIDLER
Muligheder
Konstruktioner
Årsager .
Teknologier
Entiteter
.
.
.
Foucault: Seksualitetens historie,
bind 2
4 dimensioner i ”etik” (selvteknologier)




Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans
Subjektformation: Underkastelsesform
Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler)
Målet eller telos
Engeström’s activity system
www.edu.helsinki.fi/activity/pages/chatanddwr/activitysystem/
Fra ”praxis” til dens ”former”
Spontan forforståelse: Forskelle mellem
”undervisning”, ”behandling”, osv. som
praksisformer…
Vi kan bruge modellen heuristisk på
disse kendte former
Tilegnelse x 2 .
Lærer/
Symbolsystemer,
. Elev
/ elev
Disciplin /refleksion
Helbredelse
Patient:
.
Behandler
krop / sygdom .
Medicin
.
Selvindsigt/
”det gode liv”
Terapeut
Klient .
.  Selv
Problem  Selv
Rum:
Samtale / Refleksion
Forbehold
Input
1. Arbejdet eller livet!
To tilgange til organisation:


Opgaver:
Fordeling og
koordinering
Output
Omverden
Funktionalisme: Opgavers fordeling og
koordinering, input-output (fx Mintzberg).
Lineær. Produktion.
Interaktionisme: Systemer af vaner.
Symbolsk opretholdelse. (fx Mead, Organisation
Bateson, Goffman, Luhmann):
Cirkulær. Reproduktion.
Usikre omgivelser
Forbehold
2. Struktur og situation


Plans are weak resources for action (Suchman)
Logik tilskrives som ”account” (Garfinkel)
3. Afgrænsning
Vi kan ikke bare regne med at de overleverede begreber
om praksisformer holder vand

Ex. nye hybridformer - psyko-edukation,
netværksmøder, selvhjælpsgrupper osv.
Hvordan berettiges skelnen af en form fra en
anden?
Hvordan konstitueres en form?
Erving Goffman:



Framing, keying
Deltagerne bruger formen til at skabe deres
interaktion med
….og dermed sig selv
Goffman, E. (1974). Frame Analysis
OBJEKT
MID.
MÅL
AKTØR
MIDDEL
MÅL
AKTØR
META-INTERVENTIONENS (~metodens)
LOGISKE STRUKTUR
Collectivity
Form
Constitution
Recognition
Exchange
Object
Means
Ends
Agent
TYPE OF
INTERVENTION
SITUATION
Participant
Participant premises
CONDITIONS
Participant
Participant premises
Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions and
Psychological Constructions in a Child Protection Helpline
Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240
1 A: oka:y?=
11 A: deci:de together wh[at the mo]st
2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult
12 B:
3
to be honest I know of a (0.2) a e-
13 A: appropriate [course of] action
4
(.) a young child who- (0.6)
14 B:
5
h .hh I don’t have any solid
evidence.
15 A: might [ be. ]
6 A: Ri[: ght.]
7 B: [An’ I’]ve not seen any
evidence.=
16 B:
[o k a y .]
[ o k a y .]
[aha,]
17 (1.6)
18 A: So what you worried about.=
8 A: =Okay well let’s have a chat about
what
19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of
9
21 A:
your concerns are[: an then we] can
10 B:
[Ri:ght]
20 mi:ne [has two] children erm (0.5)
[M m : .]
Fintmasket
net
Rådgivere +
Offentlighed
Børnesager
.
Telefon
rådgivning
Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions and
Psychological Constructions in a Child Protection Helpline
Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240
1 A: oka:y?=
11 A: deci:de together wh[at the mo]st
2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult
12 B:
3
to be honest I know of a (0.2) a e-
13 A: appropriate [course of] action
4
(.) a young child who- (0.6)
14 B:
5
h .hh I don’t have any solid
evidence.
15 A: might [ be. ]
6 A: Ri[: ght.]
7 B: [An’ I’]ve not seen any
evidence.=
16 B:
[o k a y .]
[ o k a y .]
[aha,]
17 (1.6)
18 A: So what you worried about.=
8 A: =Okay well let’s have a chat about
what
19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of
9
21 A:
your concerns are[: an then we] can
10 B:
[Ri:ght]
20 mi:ne [has two] children erm (0.5)
[M m : .]
Acceptabel
beretning
Rådgiver +
Decent caller
Concern .
Præmisser
Unpacking
”concern”
Objektivitet
”Entäusserung” – yderliggørelse

Intentioner (middel-mål) eksternaliseres i objektet som
effekter (årsag-virkning)
Objektets egenskaber fastholder virksomhedens
struktur



Bruno Latour: ”The objective is that which objects”
Alment: Varigt, socialt distribueret
Berger & Luckmann (1966): “Accessible to both producers
and others as parts of a common world”
Ikke ”subjekt / omverden” men bestemt objekt

Fokusering, afgrænsning, bestemmelse
Objektivitet
Praksis som objekt (objektivering)


forskellige praksisformer kan skelnes
fremstilles i artefakter (modeller)
Objektet i en praksis giver objektivitet til en
praksisform som objekt…

eksternalitet, afgrænsning
…men:



objektiveringen er selv vilkårlig
modellen giver også selv en særlig objektivitet
indeksikalitet: Situeret konstituering og (betinget)
disciplinering
Socialt arbejde
Socialt arbejde, socialarbejdere, socialrådgivere,
socialpædagoger
Det ”sociale” som residual og/eller som alment?
Velfærdsstaten som løsning på ”det sociale problem”?
Socialt arbejde  Social work
Defineres gennem forskel til:
Specialiseret uddannelse, behandling, specialpædagogik m.v.
Magtudøvelse
Religiøse barmhjertighedsgerninger
Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi, 2003
Socialt arbejde - problemet
1. Problemet om forholdet mellem helheden
og en specialiseret praksis

Objektet er ikke afgrænset, overskrider
afgrænsning
2. Problemet om subjektivitet som objekt,
subjektivering som mål

Objektet er ikke eksternt og alment, men spejles
og er unikt
Mark Philp: Notes on the Form of Knowledge in Social Work, 1979
Instrumentel rationalitet – og
dens grænser
Er mennesket eller menneskelivet et ”objekt”,
en ”årsag-virkning-sammenhæng”?
Skal det være det?
Hvilken ”effekt” har et hjem? ”Virker” et
parforhold? Kan det ”betale sig” at angre en
forbrydelse?
Fixets ideologi – og det hinsides
Sml. fx Horkheimer & Adorno: Oplysningens dialektik
eller (i al beskedenhed) Nissen, M. (2002). To be and not to be.
The subjectivity of drug taking. Outlines 4:2, 39-60
1. Helhed og specialiseret
praksis
Begrebet om det ”sociale”, samfund:



En totalitet
Overskrider det private, individuelle
Statens Andet
Hverdagslivet


det uafgrænsede ”stuff of social practice”
og dets kritiske påkaldelse
Community – den diffuse omverden


Lewins formel: B = f (P; E)
Kommune psykologi?
Sagsbehandleren – den mest almene instans
2. Subjektivitet som objekt
At ”danne” anerkendte selvansvarlige borgere



Som almenpædagogik, men inkluderer negativt
definerede mål
Integrere objektive egenskaber i en unik
subjektivitet
Interpellation (Althusser)
Spejling, identifikation

Det gode liv defineres
Objektivering af subjektet


Dikotomi: ”Objektgørelse” eller ”Empowerment”?
Subjektivering, Rekonstituering
Fire løsninger / håndteringer
1. Grænseobjektivitet
2. Evidensbasering
3. Frirum
4. Kritisk socialt arbejde
1. Grænseobjektivitet
Omdefinering fra socialt arbejde til
specifik intervention i bestemt objekt
Grænseobjekt - formidler mellem
praksis’er / fællesskaber
Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification
and its Consequences, Cambridge, Mass./London:MIT Press
Normen som grænseobjekt


Krop, kemi, instrumentelle standarder
Fx ”sygdom” eller ”kvalifikation”
Den (delvist) skjulte disciplinering
Clean
narkoman
Selv /
Fællesskab
Afhængighed
(og kun det!) .
De 12 trin
Bogen
Ydmyghed
Selv /
Fællesskab.
Åndeligt selv
Ydmyghed
De 12 trin
Bogen
2. Evidensbasering
Fra essentialistisk fundamentalisme til
evidensbasering
 Uffe Juul Jensen: Sygdomsbegreber i praksis
Den ”postmoderne” drejning



Vildvækst af universelle standarder
Pragmatisk implementering
Hyperreelle tegn (referencen blegner)
Nyinstitutionalisme
 Peter Dahler-Larsen: Den rituelle refleksion
Campbell oversigter


http://www.sfi.dk/sw1957.asp
”En Campbell-oversigt svarer på, om én
bestemt indsats virker overfor én bestemt
gruppe af mennesker målt på ét bestemt
succeskriterium – hverken mere eller
mindre”
3. Frirum
Heterotopi - rummet som forskel
Foucault, M. (1986). Of Other Spaces. Diacritics, 16, 22-27
www-unix.oit.umass.edu/~bweber/courses/foucaultspaces
Det intersubjektive rums utopi
Det tvangsmæssige kontinuum
Autentisk og uautentisk socialt arbejde
4. Kritisk socialt arbejde
Den stadige selvoverskridelse
Højrup, T. (2002). Dannelsens Dialektik, København: Museum
Tusculaneum
Ideologi- /kritik som proces
1. Abstrakt negation
2. Utopisk konstituering
3. Substantialisering er forvandling!
Objektivitetens momenter
Fremstilling
Overskridelse
18.05.2002
Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash
Pige på 16 år
Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år.
De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at
ryge.
I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg
fortsatte.
I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger
det hver dag.
Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i
sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver
dag.
Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare
almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem.
Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag.
På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg
vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer.
Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv.
(http://www.vildelaereprocesser.dk/kronik/kroniktekst.php3?id=95 pr. 20/2 2004)
Ideologikritik
Anerkendelsen
•
•
Tillidsprincippet – brugerperspektiv
Det etnografiske blik - flig af en hverdag
Misbrugsdiskursen
•
•
Abstinenser, afhængighed, peer group,
skolegang, kognitive defekter osv.
Selvberetningen (paradokset)
Valverde, M. (2002). Experience and Truth-Telling: Intoxicated
Autobiographies and Ethical Subjectivity. Outlines 3 (1):3-18
Fremstillingens pædagogik
•
•
Fremstillingen af Vilde Læreprocesser og af
”pige 16 år” som subjekt
Den bevægelige objektivitet