Transcript Specialpædagogisk bistand til småbørn

En fælles forståelse af begrebet
læring
Hvordan skaber vi en fælles platform?
Tirsdag den 2. september 2014
Kursus med pædagoger og lærere i Tårnby
Kommune
Stig Broström
Aarhus Universitet
Institut for Uddannelse og Læring (DPU)
Forskningsenheden Barndom, læring og didaktik
Skolereform 2014
Skolereform 2014
Aspekter af reformen:
• Tillid til og trivsel i folkeskolen (fra målet)
• En længere og varieret skoledag og
anvendelsesorienteret undervisning – ikke bare mere
af det samme
• Et tættere og mere udviklet samarbejde mellem
pædagoger og lærere (understøttende undervisning)
• Samarbejde med eksterne – den åbne skole
• Motion og bevægelse hver dag
• Musik i skoledagen
• Lektiehjælp og faglig fordybelse
• Valgfag (fra 7. klasse)
Skolereformen – nogle nedslag
Tillid til og trivsel i
folkeskolen
– Undervisningsindholdet
skal være meningsfuldt
for børnene,
metakognitiv tænkning,
kunne overskue egen
læring
– Ejerskab til egen læring,
de skal være med til at
formulere målene
– Ikke trivsel: 6 c, første
dag med flydende
frikvarter
Skolereformen – nogle nedslag
• En længere varieret
skoledag og anvendelsesorienteret undervisning
– Veksle mellem
klasserumsundervisning
og projekter
– Variation den enkelte
dag og i den enkelte
lektion
– 1.m, matematik i
skolegården: model,
opmålt rundboldbane,
hvid spray, sørøverkort,
find skatten
Foto Marianne Fløe Hestbjerg
Skolegården på Naur-Sir Skole i
Holstebro bliver målt op
Skolereformen – nogle nedslag
• Motion og bevægelse hver dag (både koblet til fagene,
og fritstående - samt for 1) at lære, 2) at samarbejde,
3) for bevægelsens egen skyld)
– 2.a, skovtur med engelske gloser hængt op i træer, indplacering
i kategorier
– 6 klasserne afholdt løbekonkurrence, tidstagning med stopur,
konstruktion af statistiske modeller
– Inddrage kropsbetonede lege, fx digital foto-tag-fat, cykeltag-fat
– SFO’s årlige frittercup aflyst pga kort SFO dag – kunne være
integreret i skoledagen
– Samarbejde med idrætsinstitutionerne, trænere instruerer
børnene i jiu-jitsu, BMX cykling
Samarbejde mellem
pædagoger og lærere
Pædagogers kompetencer:
•
•
•
•
•
•
•
Socialpædagogisk tilgang
Relationsarbejde
Social læring, dannelse
Livsduelighed, kreativitet
Forebyggelse
Inklusion
Brobygning
Fra de første erfaringer,
EVA 2014
Samarbejdet med
pædagoger giver ifølge
skolerne bedre mulighed
for at styrke elevers
trivsel og inklusion
Pædagoger og lærere i skolen
SFO
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
SKOLE
Traditionen
Udviklingspsykologi
Didaktik
Omsorg og opdragelse
Undervisning
Leg og æstetik
Fag, faglighed (øget krav)
Fokus på relationer
Individuelle mål
Udvikling
(Ind)læring
Form
Indhold
Gruppe, fællesskab
Individuelt arbejde
Tilbud, frihed, autonomi
Forpligtethed og disciplin
Selvvirksomhed
Organiseret virksomhed
Barn
Elev
I dag ses en bevægelse mod en syntese:
didaktik og edu-care
Vertilkal og horisontal opdragelse
• Den vertikale eller lodrette opdragelse er
først og fremmest optaget af, at ungerne
udvikler sig. Den er interesseret i at løfte
fra ét niveau til et højere niveau: ”Kan du
se! I går var det håbløst, men nu kan du”.
Det er vertikalt, lodret op.
• Det er en maskulin tilgang med rødder i
skolens tradition (også Lars H Schmidt)
• Der er tale om et naturligt hierarki (barnet
ses ikke som objekt, men subjekt)
Peter Bastian. Mesterlære en livsfortælling, 2011, s. 48-49 og
Vertilkal og horisontal opdragelse
• Den horisontale opdragelse har rødder i
børnehavens tradition – vækstpædagogikken,
den antiautoritære pædagogik, en
omsorgsorienteret pædagogik – en feminin
tilgang
• ”Det er tvingende nødvendigt, at begge er til
stede i vores kultur”
• Det er også en fortælling om omsorg og
indlæring
Enhed af omsorg, opdragelse og
undervisning: Edu-care
Omsorg, opdragelse og undervisning


Barnets egen aktive virksomhed i et aktivt
lege-, trivsels- og læringsmiljø


Trivsel, læring, udvikling og dannelse
Altså en målrettet og intentionel pædagogik, didaktik
En varieret undervisning der fører til læring
Educare - pædagogisk takt
• En opdragende
undervisning
Johan Friedrich Herbart, 1802;
• En omsorgsfuld
opdragende
undervisning:
Educare
Broström, 2006
• Pædagogisk takt er at kunne
håndtere sammenhænge
mellem teori og praksis, at
være sensitiv, leve sig ind i
barnets perspektiv samtidig
med at man udfordrer barnet
og giver støtte til dets læring
og udvikling van Manen, 1993
• Kærlighed til barnet
og til den
pædagogiske
læreplan - didaktik
Van Manen, 1993
Barneperspektiv – børns perspektiv
• At forstå børn og arbejde for børns interesser
– barneperspektiv (child perspective)
• At forstå hvordan børn tænker, se og opleve
med børns øjne og give barnet en stemme og
handling – børns perspektiv (child’s perspective)
• At inddrage børn som aktive deltager
- Give udtryk for egne interesser og blive hørt
- Børn organiserer aktiviteter sammen med andre
- Udvikling af handlekompetence: at vide, ville, kunne
og handle
- Kræver bevidsthed om egen virksomhed, læremotiv,
metakognition
FN’s børnekonvention 1992: Bl.a. skabe muligheder og betingelser,
sørge for beskyttelse samt inddrage børn (Provision, protection,
participation)
Didaktik
Didaktik vedrører alle
former for intentionel og
reflekteret omsorg,
opdragelse og undervisning
med henblik på børnenes
trivsel, læring og udvikling
• Spørgsmålet om formål og
mål (hvorhen)
• Spørgsmålet om indhold,
temaer (hvad)
• Spørgsmålet om metoder,
principper (hvordan)
• Spørgsmålet om midler, fx
legetøj, bøger
• Spørgsmålet om evaluering
- vurdering af
pædagogikken og børnenes
læring (tests og
kvalitetsoplysninger)
Klafki, 2001
Didaktik
Refleksion og begrundede
valg vedr. dannelsens
indhold - både mht.
dannelse, demokrati,
faglig indsigt, planlægning
af praksis og analyse af
læreprocesser
Efter Snack, 2004
Fagdidaktikken har
fokus på indhold og
emner inden for det
enkelte fag
Almendidaktikken
tager sig af formål,
mål og indhold osv.
på et mere abstrakt
plan, først og
fremmest
spørgsmålet om
dannelse
En dynamisk og situationsorienteret
didaktisk model – nærhedsdidaktik
(Samfundsanalyse)
Formål - dannelsesideal
Formulering af mål – og tegn
SITUATIONSANALYSE
Valg af indhold
Rekonstruktion
af pædagogikken
Dokumentation
og evaluering
Klafki, 2001
Broström, 2006
Broström & Vejleskov, 2009
Inspireret af Print, 1993
Udformning af
metoder, principper
Gennemførelse
Læringsforløb LÆRINGSMILJØET
(Lege- og
læringsteori)
Dannelsesidealet - demokrati
• Starte med det visionære
og perspektivrige inden
man konkretiserer, inden
læreplansarbejdet
begynder
• Dannelsesidealet er
primat – Klafki
• Den demokratiske
dimension udgør en
central del af
dannelsesidealet og
udtrykt i
Daginstitutionsloven 2007
og Folkeskoleloven, 1993:
Skolen forbereder
eleverne til
medbestemmelse,
medansvar, rettigheder
og pligter i et samfund
med frihed og folkestyre.
Skolens undervisning og
hele dagligliv må derfor
bygge på åndsfrihed,
ligeværd og demokrati.
Dagtilbud skal give børn
medbestemmelse,
medansvar, forståelse
for demokrati … udvikle
selvstændighed og evner
til at indgå i forpligtende
fællesskaber
Dannelsens indhold
INDHOLD
Barnets aktive
lege- og
lærevirksomhed =
Trivsel, læring,
udvikling og
dannelse
BARN
Skolens fag
Et overfagligt
indhold
Emner og
epoketypiske
temaer
Fremstilling af det faglige
indhold - education
Omsorg og en
anerkendende
Relation - care
PÆDAGOG
Den didaktiske trekant
Se fx Hopmann, s. 201, I: Uljens, 1997
Relationen børn-børn
Indhold
Børn
Broström 2014
252 børn i 3.klasse
Pædagog
Barn
DEN DIDAKTISKE FIRKANT
Broström & Vejleskov, 2009
Et fælles læringsbegreb
Lærer-pædagogsamarbejdet kræver:
• Konstruere et fagligt indhold, som
er relevant for skolens fag og ‘Nye
fælles mål’ og som samtidigt rummer
almen dannelse (dannelse, livsduelighed og kreativitet)
• Udvikling af et læringsbegreb, som
de tror på, som de sammen vil
forholde sig til, og som de kan
anvende aktivt – samt
Pædagoger i skolen
Pædagogen må ud af rollen som
hjælpelærer og må:
1) Udføre socialpædagogiske opgaver
2) Indgå i understøttende
undervisning
3) Bidrage til udvikling og
gennemførelse af faglige
læringsforløb (dansk, matematik,
natur og teknik osv.)
•
•
•
•
•
•
Hvad er læring ?
En kognitiv dimension: At vide noget og at have
bevidsthed om egen læring, læremotiv
En færdighedsmæssig dimension: At kunne noget.
En viljes- og motivationel dimension: At ville, at
have lyst til at indgå i processen, lærevillig,
nysgerrighed
En handlingsdimension: At gøre noget, at have
handlekompetence
En identitetsdimension: At være noget, at opleve
mening og sammenhæng i sin tilværelse, at have
selvværd
Kompetencer er noget man har, når man ved
noget, kan noget, vil noget og gør noget, der
lever op til udfordringerne i en given social
situation og i en bredere kulturel kontekst
Grue-Sørensen, 1979; Vejleskov, 2004
3 dimensioner af læring
Tre spørgsmål:
1) Hvad-spørgsmålet. Hvad skal børn lære?
Altså dannelsens indhold.
2) Hvordan-spørgsmålet, altså hvordan
forløber børns læring mest optimalt?
Hvordan er barnets aktive virksomhed
udformet, hvordan er den karakteriseret?
3) Læringsresultatet – barnets / elevens
udbytte
Et legeorienteret læringsbegreb
Fire dimensioner:
•
•
•
•
Meningsfuld
Social interaktion
Nyskabende og kreativ
Præget af variation (modsætninger)
Broström, S. (2013). Læring i overgang mellem dagtilbud og skole.
Pædagogisk psykologisk tidsskrift 50(3), 60-71
Inspiration fra legen
Leg og god undervisning / læringsvirksomhed er
præget af:
• Indre motiveret
• Fantasi og fiktion, suspenderer virkeligheden
• Barnet har kontrollen, tager initiativ,
selvstyret
• Frihed, spontanitet glæde
• Kreative forandringer
• Kommunikation
• Flow: koncentration, stærk motivation,
meningsfuldhed, fordybelse, en seen væk fra
tid og sted, følelsesintensitet, dvs.
højdepunktsoplevelse
Læring er meningsfuld
• Læring sker i en motiveret
og meningsfuld
virksomhed, hvor barnet
tilegner sig / konstruer
kundskaber, og hvor det
skaber personlig mening;
mål-motiv; legemotiv;
læremotiv; fordybelse
Leontjev, 1977; Lillemyr, 2004; Vygotsky
1978; Bruner, 1999
Samuelsson & Carlsson 2003, s. 210; Bert
van Oers, 2011
Læring er en social virksomhed
• Social interaktion – et aktivt handlende
subjekt der i samspil med andre virker
ind på omverden, forandrer denne og
dermed sig selv – deltagelse i
praksisfællesskabet; (modsat at være
tilskuer – men positivt ”at lure”)
• Deltagelse: at tage del, være med, have andel, at
bidrage (ikke kun rummet, men inkluderet og aktiv)
• At have en gensidige oplevelse af at være deltager i
fællesskabets forhandling af mening
• Fra legitim perifer deltagelse til fuld deltagelse i
fællesskabet
Vygotsky, 1978; Leontjev, 1977; Tomasello; Vygotsky, 1978;
Lave & Wenger, 1991, 1998, 2006; Skjervheim, 1971
Læring via social interaktion
• Først sammen med andre og
derefter alene
Højere psykiske funktioner
optræder to gange i barnets
udvikling - første gang som
kollektiv aktivitet, social handlen
dvs. som en interpsykisk
funktion. Anden gang som
individuel aktivitet, som barnets
indre tænkemiddel, som en
intrapsykisk funktion
Vygotsky, 1978; dansk 1982, s. 12
To dimensioner ved læring
• Læring via
tilegnelse
• Læring via
social
konstruktion
Læring via tilegnelse
• Leontjevs treleddede model:
Individ
tilegnelse
virksomhed
objektivering
omverden
Tilegnelse og/eller konstruktion? Deltagelse
Leontjev, 1977
Zonen for nærmeste udvikling
aktuel
nærmeste
potentiel
Afstanden mellem det aktuelle udviklingstrin som bestemt af
selvstændig problemløsning og det potentielle udviklingstrin
som bestemt af problemløsning ved hjælp af den voksnes
støtte eller i samarbejde med mere udviklede kammerater
Vygotsky, 1978, p. 86
Social interaktion, vejledt
deltagelse
Guided participation, vejledt deltagelse:
• Den gensidige involvering af individer og deres
sociale partnere, der kommunikerer og
koordinerer deres involvering, mens de deltager
i sociokulturel strukturerede kollektive
aktiviteter; Rogoff, 1990, s. 146
• Men læring kommer ikke automatisk i stand:
• Tilegnelsesprocessen skal være præget af
kvalitet
⇨
Social interaktion
Intersubjektivitet, deltagelse
• Intersubjektivitet: en gensidig
anerkendende væremåde, en symmetrisk
dialog
• En frivillig tilstræbt deling af oplevelser,
hændelser og ting
Colwyn Trevarten, 1980
• Den flerstemmige dialog
Baktin, 1991
• Dialogen, udfordrende, konflikt
Wertsch, 1985
Læring som nyskabende og kreativ
virksomhed
• Kreativ imitation – ikke en passiv
gengivelse af virkeligheden – men en
subjektiv, kritisk og forvandlet
repræsentation
Vygotsky, 1978; Holzman, 1997
• En udforskende, bidragsydende og
nyskabende læring. En revolutionær
virksomhed fordi den involverer
forestillede situationer og skaber mening
der ofte er nye og kreative; expanding
learning and play
Newman & Holzman, 1993; van Oers, 2008; Yrjö Engeström, 1987;
Broström, 1992
Læring via variation
Læring opstår bedst, når barnet præsenteres
for variation:
• Introducere variation for at barnet kan
adskille noget fra noget andet, fx
– tegne portræt: ked af det - glad
– kvadrat overfor et rektangel
• Udnytte den variation der findes i
børnegruppen, børns mangfoldige ideer, fx
tema om vand, børns mange udsagn
- Marton & Tusi, 2004 præsenterer variationsbegrebet
- Hegels dialektik / marxismen: ”Modsætningernes enhed og kamp”
- Doverberg, E., Pramling, N. & Pramling Samuelsson, I. (2013). Att
undervisa barn i förskolan. Liber.
Deweys metode
Et optimalt trivsels-, lege- og læringsmiljø
har mange forskellige materialer, og tid og
plads til udforskning gennem lege og
eksperimenter – oplevelser bliver til erfarnger
• Børnene undre sig og stille gode spørgsmål
• Danne hypoteser, afprøve forskellige mulige
forståelser gennem aktiv eksperimentering,
dataindsamling
• Udvikler metoder til at tilegne sig ny viden
og også selv at konstruere viden
• Problemløsning
Praksis
Praksis
Matematik
Dansk
Dansk: Dialogisk læsning
Dansk: Det mundtlige og
skriftlige sprog samt
litteratur.
• Oplæsning
• Samtale
• Genfortælling og egen
historiefortælling
• Genfortælle i form af
æstetisk-narrativ
virksomhed: tegne og male
• Genfortælling i form af
leg, rammeleg
Broström, 1995; Gunilla Lindqvist
1995; Baumer mfl., 2005
Løven, heksen og garderobeskabet
Tegning og leg på baggrund af
”Fyrtøjet”
Matematik i en legebaseret læreplan
Læring sker bedst i en
kontekst karakteriseret af
leg og et udfordrende
samspil hvor barnets
perspektiv er medtænkt
• Legende læring –
matematiske fænomener
præsenteres og indgår i en
legende form (matematik
først)
• Lærerig leg – i barnets leg
inddrages matematiske
fænomener (legen først)
Broström & Vejleskov, 1999;
van Oers, 1996
Matematik
Leg
Leg
Matematik
Matematik i organiseret
legeforløb
Definition på matematik
• Matematikken reflekterer over
betydningen af symbolske udtryk
• Ikke mindst symboler og tegn der
referer til talmæssige og rumlige
relationer
van Oers, 1996; 2008
Matematiske kategorier
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Klassifikation
Rækkefølge
Tælle
En-til-en korrespondance
Måle
Vurdere, bedømme
Løse tal problemer
Mængde begreber
Hvordan tallene ser ud og
hvad de hedder
Orientere sig i rum og tid
Lave tabeller
Håndtere dimensioner
Håndtere penge
van Oers, 1996; 2008
En legebaseret læreplan
• Indretter skobutikken
– disk, kasseapparat,
lommeregner, penge,
skotøjsæsker, spejl osv.
• Børn og voksne leger
• Pædagogen udfordrer,
NUZ:
• Sko i æsker, hvordan ser vi hvad
der er i?
– Mærke æskerne med M og P
– Tegne skolen
– Sætte stickers på
van Oers, 1996; 2008
Matematiske kategorier i skotøjsbutikken
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Klassifikation (dette er mors sko)
Rækkefølge (denne r større end den der)
Tælle (gengiver en række af tal)
En-til-en korrespondance (disse sko passer sammen)
Måle (sammenligner sko i forhold til længde)
Vurdere, bedømme (gætter på skonummer)
Løse talproblemer (hvor meget er to gange 60 kr.?)
Simpel regning (læg en til)
Mængde begreber (de to her er et par)
Hvordan tallene ser ud og hedder (bruger tallene)
Orientere sig i rum og tid (hvem er først? Læg denne
på toppen af stablen)
• Lave tabeller (jeg bruger P for Papa’s sko)
• Håndtere dimensioner (refererer til længde, højde)
• Håndtere penge (hvor meget skal vi betale?)
Emner til aktionslæring
• Fagene og det faglige indhold skal også
formidles i anderledes undervisning, fx
legeorienterede forløb, drama (rammeleg)
og kropslig aktivitet
• Læring sker gennem social interaktion hvor
barnet er aktiv og eksperimenterende,
• Læring rummer både tilegnelse og
konstruktion
• Læreren og pædagogen har en støttende
virksomhed