Transcript Specialpædagogisk bistand til småbørn

Støtte til børns trivsel, læring og
udvikling - leg, nysgerrighed og
plads til at ”kede sig”
Onsdag den 31 august 2011
Hasle Skole, Århus V
Stig Broström
Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik
Aarhus Universitet
www.au.dk/[email protected]
”
Småbørnspædagogik
Hjem
Børnehave
SF
SFO
Vuggestue
O
Børnehaveklasse
Dagtilbud – en social og
demokratisk mødeplads
• Børn møder børn,
forskellige alder,
køn, social baggrund
og etnicitet
• Frie lege og samvær
børn og børn imellem
- venskaber
• Børn er i interaktion
og samspil med
voksne – der viser
empati og udfordrer
• Målrettede
aktiviteter iværksat
af voksne
• Alle ser på og lytter
til alle – læring via
imitation
Hvad børnene skal lære
ifølge læreplanen
• At tro på sig selv: ”jeg kan,
jeg vil og jeg gør det”,
personlige kompetencer
• At blive social kompetent: at
kunne indgå i leg og samvær
med andre
• At kommunikere med krop og
verbalt sprog, sproglige
kompetencer
• At få indsigt i natur og
naturfænomener
• Kendskab til samfund og kultur
• At beherske egen krop
Enhed af omsorg, opdragelse og
undervisning- Educare
Omsorg, opdragelse og undervisning


Barnets egen aktive virksomhed
i lege- og læringsmiljøet


Trivsel, læring, udvikling og dannelse
Omsorg
• En særlig relation mellem
mennesker, der er kendetegnet
ved, at det ene menneske retter
sin opmærksomhed mod det andet
menneske og handler på en sådan
måde, som det andet menneske
har brug for og som tjener det
andet menneskes velbefindende.
Agnete Diderichsen
• Den voksne viser en særlig
følsomhed, en særlig åbenhed og
modtagelighed og bestræber sig på
at forstå barnets perspektiv
Nel Noddings, 1984
• – og hvor handlingerne har
karakter af indvielse, stemning og
atmosfære
Lars Løvlie, 1990
Undervisning og opdragelse
• Undervisning er ikke kun ’instruction’ men den
systematiske støtte til barnets læring ved
hjælp af alle mulige midler
Stenhouse, 1975, s. 24
• Opdragelse er at bidrage til udvikling af
grundlæggende personlighedsegenskaber,
bl.a. dannelse af holdninger og forestillinger,
viljes- og karakteregenskaber, sociale
færdigheder og bevidsthed - værdier
Broström, 2004
• Inddragelse, indvielse, indkulturering
Peters, 1992; Varming, 1992; Kjertmann, 2004
Educare - pædagogisk takt
• En opdragende
undervisning
Johan Friedrich Herbart, 1802;
• En omsorgsfuld
opdragende
undervisning:
Educare
Broström, 2006
• Pædagogisk takt er at kunne
håndtere sammenhænge
mellem teori og praksis, at
være sensitiv, leve sig ind i
barnets perspektiv samtidig
med at man udfordrer barnet
og giver støtte til dets læring
og udvikling van Manen, 1993
• Kærlighed til barnet
og til den
pædagogiske
læreplan
Van Manen, 1993
Omsorg, samvær og kommunikation
• Det lille barn har behov for
tilknytning
• Det føler sig tryg og tilfreds
når tilknytningspersonen er til
stede
• Og det føler sig usikker og
forladt, når tilknytningspersonen er fraværende
• Nære og kære voksne skaber
tilknytning, tryghed, tillid –
”en sikker base”
Bowlby, Ainthsworth, Sroufe, Diderichsen,Stern
Former for tilknytning
• En sikker tilknytning – en
sund fremtidig udvikling
• En usikker tilknytning - en
risikofyldt udvikling
Sroufe, 1989
• Udvikling af
hukommelseskapacitet RIG,
Repræsentationer af
Interaktioner der er blevet
Generaliserede
Stern 2000
• Det nuværende øjeblik
Stern, 2004
Trivsel, tilknytning og kærlighed
Kan vuggestuen og
børnehaven skabe
trivsel og
tilknytning? Kan
forældrene? Hvad
skal der til?
• Kærlighed og
anerkendelse
• Empatisk samvær
om noget fælles
• Tid (normering)
Samværssituationer
Mangel på overskud, ingen tid til fordybelse
2 timers samvær på hverdage
• Aftenmåltidet
• Madlavning
• Oplæsning
• Musik og sang
• Afhentning
• Weekend
Fokusgruppeinterview 2011
Dagtilbuddets opgaver
• Omsorg i en dobbelt betydning: Tage sig
af børnene, passe børnene mens
forældrene arbejder - og vise, føle og
omsorg
• Bidrage til trivsel, selvværd, sundhed,
alsidig udvikling, læring samt
medbestemmelse og forståelse for
demokrati Dagtilbudsloven
• Vuggestuen og børnehaven ses som de
første trin i uddannelsessystemet
Forskning dokumenterer
EPPE projektet, ”The
Effective Provision of
Preschool Education”,
viser sammenhæng
mellem børns
intellektuelle og
sociale udvikling og
nedenstående
faktorer:
1) Uddannede
pædagoger
2) En aktiv og empatisk
interaktion mellem
pædagoger og børn –
3) En pædagog der
udfordrer og støtter,
”teaching”
Sylva, Melhuish, Sammons, SirajBlatcford, Taggert, Elliot, 2001,
2002
Børns nysgerrige virksomhed
• Nysgerrighed
• Sammenhæng mellem
tidlig nysgerrighed og
senere intelligens
• 3-årige der
undersøger,
eksperimenterer viser
højere intelligens som
12-årige sammenlignet
med..
Raine, A., Reynolds, C., Venables, P. H.
& Mednick, S. A. (2002). Stimulation
Seeking and Intelligence: A
Prospective Longitudinal Study. Journal
of Personality and Social Psychology,
82(4), 663-674.
Kirsten Fink-Jensen Børns
nysgerrighed, 2006
Undring og nysgerrighed
• Ligesom
videnskabsmanden
stiller børn spørgsmål
og undrer sig over
verden og naturen som
fænomener
• Tage udgangspunkt i
børns fascination
• Støtte nysgerrigheden
• Undgå at give færdige
svar
• Tage et
barneperspektiv
• At ”kede sig” – kan
give plads til undren
• Men der er ikke
plads til et kedeligt
læringsmiljø
Læring gennem praktisk virksomhed,
kropslighed, samvær og leg
• Børnene er sammen; venskab, social
kompetence (ville, kunne og forstå)
• De voksne skaber opmærksomhed; ”se her”
• De er nysgerrige, undersøgende,
eksperimenterende – en legende adfærd:
- fantasi og kreativitet
-
hengivelse, nydelse, flow
kommunikation (sprog)
kropslig interaktion
og det udtrykkes i LEG
Hvad er leg
• Legen er indre
motiveret (motivet
ligger i legen)
• Legen suspenderer
• virkeligheden (fiktion)
• Legen er præget af
• selvbestemmelse
• Leg er kommunikation
• Leg er en kreativ
genspejling af
virkeligheden;
konstruktion af mening
Legetyper
• Genstandsrettet
leg
• Rolle i handling
(imitation)
• Rolle leg, social
fantasileg
(identifikation)
• Regelleg
• Rammeleg
• Rollespil
Genstandsrettet leg - Science
-
Undren, nysgerrighed
undersøge genstande
sortere
manipulere
bygge
Leg – socio-dramatisk leg
Tillægge genstande en
subjektiv betydning,
”skal vi ikke sige at”
Imitere andres handlinger
Rolle i handling
Udfører handlingsforløbet
(gøre)
Identificere sig med andre
Rolleleg
(være)
Rolleleg
• Vælger legetema
• Fordeler roller
• Definerer situationen
indenfor hvilken rollerne
realiseres – fælles
bevidsthed om den
imaginære legesituation
(kontekst)
• Udtænker legehandlinger
(planlægger i datid), der
realiseres ved hjælp af
roller og genstande
(tekst)
• Formulerer et plot
Elkonin, 1988; Bateson, 1972;
Sutton-Smith, 1986
Rolleleg
• Rollen; identifikation
• Gengiver relationerne
mellem rollerne
• Små børn udfolder
hele legehandlingen,
større børn
forkorter
handlingerne med
sproget
• Går ind og ud af
rollen
• Begynder at forstå
reglerne bag rollerne
Elkonin, 1988; Bateson, 1972
Rasmussen, 1992 (social fantasileg)
Regelleg
Disse lege er kendetegnet af,
at det ikke mere er rollerne og
situationen, der er fastlagt,
men reglerne og opgaven
Legens motiv ligger stadig i
processen, men legeprocessen
er bestemt af opgaven
Ved ettagfat fx gælder det
ikke blot om at løbe hurtigt,
men også om ikke at blive
fanget
Leontjev, 1977
Broström, 1995
Begrebet ramme
• En fælles ramme, en imaginær
legesituation, konteksten
• En psykologisk ramme der inkluderer og
Rammeleg
ekskluderer: hvad der er med
i legen og
hvad der ikke hører til
Bateson, 1972; Leontjev, 1977
Rammeleg
Rollespil
Kombination af rolleleg og regelleg, følelser og
kognition
•
•
•
•
•
Roller
Regler
Plot
Spillets ramme
Spilleder
(game master)
Rollespil i folkeskolen, 2009 af Felicia Bech Mortensen og Morten Lykke
Leg bidrager til (læring og)
udvikling – nye strukturer
• Overvindelse af egocentricitet
• Fra billed- til begrebsmæssig tænkning
• Fra umiddelbar handlen til bevidst handlen,
dvs. fra: handling, sprog, tænkning til
tænkning, sprog, handling
• Fantasi
• Social kompetence
• Selvstændighed
• Kommunikationskompetence
• Kropsbeherskelse
Elkonin, 1988; Broström, 1995; Knutsdotter, 2009
Læring i børnehaven
• Lov om Social Service 1998 indførte
læringsbegrebet i børnehaven
• Lov om pædagogiske læreplaner 2004 rummer
6 temaer som pædagogerne skal arbejde med
-
Barnets alsidige personlighedsudvikling
Sociale kompetencer
Sproglige kompetencer
Krop og bevægelse
Naturen og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
• Daginstitutionsloven 2007
kræver formulerede
mål for børnenes læring
Didaktik
Didaktik i dagtilbud vedrører
alle former for intentionel og
reflekteret omsorg,
opdragelse og undervisning
med henblik på børnenes
trivsel, læring og udvikling
• Spørgsmålet om formål
og mål (hvorhen)
• Spørgsmålet om
indhold, temaer (hvad)
• Spørgsmålet om
metoder, principper
(hvordan)
• Spørgsmålet om midler,
fx legetøj, bøger
• Spørgsmålet om
evaluering - vurdering
af pædagogikken og
børnenes læring (tests
og kvalitetsoplysninger)
Klafki, 2001
Dannelsesidealet - demokrati
• Starte med det
visionære og
perspektivrige inden man
konkretiserer, inden
læreplansarbejdet
begynder
• Dannelsesidealet er
primat - Klafki
• Den demokratiske
dimension udgør en
central del af
dannelsesidealet og
udtrykt i
Daginstitutionsloven
2007:
Dagtilbud skal give børn
medbestemmelse,
medansvar, forståelse for
demokrati … udvikle
selvstændighed og evner
til at indgå i forpligtende
fællesskaber
Børnehaven som demokratisk mødeplads
Børnehaven er en
demokratisk mødeplads
Her får børnene mulighed
for at lære om verden og
etablerer et grundlag for
på længere sigt at kunne
tænke kritisk
De er deltagere i
hverdagslivet, de får
indflydelse - jf. FNs
konvention om børns
rettigheder
Et aktivt dannelsesbegreb
støtter disse kvaliteter
Hannah Arend: Her ”kommer de
sammen for at tale, føre
dialoger, for at fortælle deres
historier i kampen for at styrke
mulighederne for et aktivt
medborgerskab”
Et aktivt dannelsesbegreb
• Dannelse er at være myndig og modig, have evne til
kritik og aktivt at deltage i demokratiet, øve
indflydelse, kunne argumentere og lytte
• Dannelse er at forbinde sin viden med følelser og
holdninger, at ville og kunne omsætte viden til handling
– handlekompetence – ex sølvpapir, bæredygtighed
• Dannelse er at have evne til selvbestemmelse,
medbestemmelse og solidaritetsevne – ex med i leg
• Dannelse til demokrati skal række ud over her og nuet,
være fremtidsorienteret og have et globalt perspektiv,
da mange problemer går på tværs af statsgrænser –
verdensborgeren – ex epoketypiske problemer, frokost
Inspiration: Mollenhauer 1988; Gieseke, 1981, 1976; Kemp,2005; Klafki,
2001, s. 68, 81; Schnack, 1998
En dynamisk og situationsorienteret
didaktisk model – en nærhedsdidaktik
(Samfundsanalyse)
Dannelsesidealet - Formål
SITUATIONSANALYSE
- konteksten
Formulering af mål – og tegn
Valg af indhold
Rekonstruktion
af pædagogikken
Dokumentation
og evaluering
Broström, 2006
Broström & Vejleskov, 2009
Inspireret af Print, 1993
Udformning af
metoder, principper
LEG
Gennemførelse
Læringsforløb, praksis
(læringsteori)
Daginstitutionsloven - Formål
§ 1. Formålet for dagtilbud UDVALGTE DELE
§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk
børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og
læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn
omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og
selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af
kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte
aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning
og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og
forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til
at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske
samfund.
Lovgrundlag om mål
Lov om pædagogiske læreplaner (2004):
§ 3 Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål
og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og
erfaringer den pædagogiske læringsproces skal
give børn mulighed for at tilegne sig.
Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal
udarbejdes i forhold til aldersgrupperne fra ½ år
til 2 år og fra 3 år og til skolealderen.
Daginstitutionsloven (2007):
§ 8 stk. 3: Den pædagogiske læreplan skal
beskrive relevante pædagogiske metoder og
aktiviteter, der iværksættes for at nå målene,
og hvordan læreplanen evalueres
Om mål
Uanset hvilke former for mål, der arbejdes med i
dagtilbuddet, skal målene, så vidt muligt være
målbare. Det er vigtigt at tjekke om målene, som er
opstillet, er:
•
•
•
•
•
meningsfulde at arbejde ud fra i hverdagen
klare og entydige
relevante for børn og ansatte
udtryk for det vigtigste i det pædagogiske arbejde
i overensstemmelse med de værdier og principper, som
der tidligere er formuleret
I gang med pædagogiske læreplaner. Inspirationsmateriale til
udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner i
dagtilbud, Familie- og forbrugerministeriet, 2007.
Dagtilbuddets didaktik - indhold
INDHOLD
Læring
BARN
Fremstilling
Omsorg og
anerkendende
relation
PÆDAGOG
Den didaktiske trekant
Se fx Hopmann, s. 201, I: Uljens, 1997
Dagtilbuddets pædagogik kalder
på en didaktisk firkant
Indhold
Børn
Ivar Frønes
Gunvor Løkken
Pædagog
Barn
DEN DIDAKTISKE FIRKANT
Broström & Vejleskov, 2009
Indhold – læringens ”hvad”
• Barnets alsidige personlighedsudvikling
(personlige kompetencer)
• Sociale kompetencer
• Sproglige kompetencer
Samt ”FAGENE”:
• Krop og bevægelse
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og
værdier
Samt alle de selvvalgte temaer, problemer osv
Lov om Social Service § 8a, tilføjelse 2004
Indhold: Hvordan udvælge indhold?
”Livet leves forlæns og forstås baglæns”
FORLÆNS
• Lade børnehavens hverdagsaktiviteter blomstre – ”det
vi plejer at gøre”
• Samtidig med praksis beskrives det der sker
(observation, video osv.)
• Analyse af praksis og konstruktion af mål, indhold
set i relation til (mindst) de 6 temaer
• Evaluere pædagogikken og børns læring
BAGLÆNS:
• Udvælge et område/tema/”fag” af gangen
• Formulere mål, indhold og handlinger
• Iværksætte praksis og beskrive det der sker
(observation, video, osv.)
• Evaluere pædagogikken og børns læring
Nogle pædagogiske principper
• Et aktivt og empatisk forhold mellem pædagog
og barn
• Et aktivt liv i børnefællesskabet,
praksisfællesskab
• Den voksne organiserer hverdagen, sikrer at
ALLE børn er i daglig kommunikation med
voksne
• Barnet trives og udvikles via leg
• At skabe og fange situationer som kan give
grundlag for børns tænkning
• At få børn til at tale, tænke og udtrykke sig
• At imødekomme mangfoldigheden af børns
ideer, deres nysgerrighed og undren
• Give plads til kroppen, kropslig aktivitet og
udfoldelse
• Læring via instruktion
• Læring via
praksisfællesskab, imitation og social
praksis
Lave & Wenger; Vygotsky
• Læring via vejledt
deltagelse, - tilegnelse,
kreativ imitation
Vygotsky, Rogoff
• Læring via individuel
konstruktion
Piaget
• Læring via social
konstruktion, altså
sammen med andre
Små børns læring
Krop og bevægelse
• Plads til kropslighed
• Toddleren udtrykker og
fortolker mening via krop
• Kroppen er legens vigtigste
ingrediens
• Pædagogen er opmærksomt til
stede på sidelinjen og
fortolker børns kropslighed og
udtryk, fx:
– bygger med kasser, hopper ned,
og en pige siger ”artig” og går
ned
– hilser med kroppen, laver
”propel”
– udtrykker gruppeglæde med hyl
til frokost
Gunvor Løkken
Sprog og kommunikation
Barnet indgår løbende i
kommunikation, der bidrager
til barnets verbal sproglige
udvikling
Børnene lærer symbolfunktionen:
• Mimik og gestikulation
• Når det taler, er i samtale
med børn og voksne
• Når det hører historier og
selv fortæller historier
• Når det leger (roller,
handlinger og genstande
symboliseres)
Oplæsning som dialog
• Første oplæsning foregår
uden afbrydelser
• Anden oplæsning – dialog
om indhold, ord,
illustrationer osv.
• Tredje oplæsning:
Børnene genfortæller og
taler om indholdet
• Herefter lege og tegne
Whitehurst, på dansk Jette Løntoft,
Oplæsning som dialog
- børnene læser og leger
Early literacy i vuggestuen
Early literacy
Organiseret aktivitet med
fortælleterninger
Det var engang
en gammel dame
Hun kørte i en raket
Den fløj så hurtigt, at
hun begyndte at græde
Early literacy i leg
• « Fri leg » med funktionelle skrive- og
læsematerialer (receptblokke,
togbiletter, bøder osv) James Christie
• Leg i købmandsforretningen (åbenlukket skilt; tegner penge)
• Børnene leger posthus
• Børnene spiller «kryds og bolle» og
fører pointliste
• En gruppe børn laver skattekort
• Rammeleg med inddragelse af
skriftlighed (menukort, skilte, m.v.)
Early literacy i børnehaven
Drengen gik op på skihoppet
Det var højt oppe i luften
Han var lidt bange
men hans far vinkede
Så susede han ned ad bakken hvor hans
far stod
Og næste morgen
fløj de hjem med flyveren
Fem overgangsstrategier-aktiviteter
- Projektarbejde på skolen
• Oplæsning af god børnelitteratur
• På baggrund af historien gennemføres
litteratursamtaler og filosofiske samtaler
• Børnene tegner og maler
• Børnene konstruerer egne lege på baggrund af
deres litteraturoplevelser eller pædagog og børn
leger sammen
• Børnene viser deres lege og dramatiseringer
• Efter legeforløbet gennemfører børn og
pædagoger lærings dialoger
Broström, Frandsen & Vilhelmsen, 2004; Broström, 2005
Fem overgangsstrategier-aktiviteter
- Projektarbejde på skolen
Oplæsning
• hun kender historien, har
tænkt over både helheden og
delene
• hun har øvet sig og læst
historien højt mange gange
for et øvepublikum
• hun magter at betone
oplæsningen, lave stemmeskift
der passer til de enkelte
figurer og personer – uden at
overdramatisere
• hendes oplæsning fanger
børnene ind i fiktionen, så de
ikke unødigt afbryder - men
• hun giver plads til børnenes
kommentarer og er i stand til
på en venlig måde at reducere
længden af børnenes indlæg
Fem overgangsstrategier-aktiviteter
- Projektarbejde på skolen
Litteratursamtale
• Var der noget i
historien, som du godt
kunne lide?
• Var der noget, som du
ikke kunne lide?
• Var der noget, som du
undrede dig over?
• Var der noget i
historien som du kunne
genkende fra andre
historier?
Chambers, 1994
Fem overgangsstrategier-aktiviteter
- Projektarbejde på skolen
Litteratursamtale om
“Den frygtelige fisk”
LIDE
• at den døde, for den slugte
mennesker
• den ville sikkert sluge flere
mennesker
• at menneskerne kom ud og så ikke
mere
• at drengene dræbte fisken
• at moren og de tre søskende kom
ud
IKKE LIDE
• at katten blev slugt
• at fisken skulle skamme sig
• at menneskerne blev spist, men de
blev ikke tygget på
• jeg synes det var rigtigt synd for
katten
Fem overgangsstrategier-aktiviteter
- Projektarbejde på skolen
Var der noget du
undrede dig over?
• det var mærkeligt, at de
glemte at fisken var
derude
• at moderen og døtrene
glemte at fisken var der
• den var lige så hurtig som
en racerbil
• jeg undrede mig over, at
fisken var så stor
• at der var en der
stikkede op af vandet
(fiskens halefinne)
• at drengene ikke angreb
bagfra
• man kan jo ikke trække
vejret inde i sådan en
stor fisk
Billedkunst i vuggestuen
Sang og musik i vuggestuen
Fagter til sange
Sangkuffert
Besøg på musiknaturlegeplads
Natur og naturfænomener
-
• Udfordre meningsfuldt
• Give plads til børns undren
• Sætte ord på hændelser, dele
oplevelser
Asta
2010: Læse
2011: Læse og
jeg har lært at
regne – jeg har
også lært at
læse for nogle
andre.
Når man leger
med en ny, skal
man prøve at
høre efter, hvad
den anden siger.
Carl
2010: Fodbold, lære
at læse - regne og
tegne stregerne... Og
lære at sidde stille
2011: Være søde ved
hinanden, ikke sige
nej til at lege med
hinanden ..lært tal og
bogstaver, og jeg har
lært alfabetet - det
kunne jeg nemlig ikke,
da jeg gik i børnehave
Johanne
2010: Lære at regne
og læse og så får
jeg en hel masse
bøger og man får
det godt.”
2011: Jeg kan ikke
lige fortælle hvad
jeg har lært for jeg
tror faktisk jeg
vidste det hele i
forvejen ...
Pas på os og hjælp os med at lære noget
Tak for ordet
Powerpoint på:
https://pure.au.dk/admin/workspace.xhtml
Mail:
[email protected]