And Workshop Hvad skal der til for, at IBSE for alvor bliver motiverende? Andersen & Krogh Anden information Workshop plan Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet” IBSE.
Download ReportTranscript And Workshop Hvad skal der til for, at IBSE for alvor bliver motiverende? Andersen & Krogh Anden information Workshop plan Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet” IBSE.
Slide 1
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 2
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 3
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 4
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 5
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 6
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 7
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 8
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 9
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 10
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 11
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 12
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 13
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 14
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 15
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 16
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 17
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 18
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 19
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 20
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 21
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 22
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 23
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 24
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 25
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 26
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 27
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 28
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 29
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 30
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 31
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 32
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 33
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 34
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 35
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 36
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 37
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 38
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 39
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 40
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 2
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 3
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 4
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 5
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 6
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 7
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 8
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 9
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 10
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 11
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 12
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 13
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 14
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 15
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 16
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 17
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 18
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 19
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 20
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 21
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 22
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 23
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 24
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 25
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 26
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 27
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 28
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 29
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 30
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 31
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 32
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 33
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 34
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 35
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 36
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 37
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 38
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 39
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information
Slide 40
And
Workshop
Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?
Andersen & Krogh
Anden information
Workshop plan
Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
IBSE & motivation – myter og evidens
Praksisrettet viden om motivationsteori
CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien
Kort pause efter ca. 1 time
Øvelse:
Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO
Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information
En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever
Gruppe-arbejde (15 min)
Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Opsamling på tavle
IBSE elementer
Motivations foci
Andersen & Krogh
Anden information
Afklaring
Vores rummelige forståelse af
IBSE
”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)
EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE og motivation
I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)
Andersen & Krogh
Anden information
IBSE & motivation
I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”
Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?
Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information
IBSE & motivation
Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry
Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning
Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning
Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur
Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte
Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit
Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.
En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Fagfaglig forståelse
Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press
Andersen & Krogh
Anden information
Såvidt & så videre…
Så vidt:
IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre
IBSE har
Motiverende
potentiale!!
Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivation som ”drive-foraction”
”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst
Mangfoldigheden af motivationsteorier:
Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?
32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)
Andersen & Krogh
Anden information
Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)
Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:
Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?
Andersen & Krogh
Anden information
Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation
Andersen & Krogh
Anden information
”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Kommentarer
Constructs frem for teorier
Beslægtede constructs slås
sammen
Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
Situeret og længerevarende
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:
Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ
Teori-grundlag:
Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
Essens af construct:
Forventning om at
kunne håndtere
opgaven
Evidens:
(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information
Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):
Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål
Stilladsering/støtte:
Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/Self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Competence/self-efficacy
Hvad oplever eleverne?
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi
Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
Essens af construct:
Evidens:
Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg
Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
Mere aktiv informationsbehandling
Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information
Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation
Reeve, 2002
Andersen & Krogh
Anden information
Et aspekt
Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)
Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
Autonomi og Competence – er det foreneligt?
Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Mange aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Fokus på Autonomi
Organisering og struktur
Andersen & Krogh
Anden information
Pause (7 min)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)
Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål
MESTRING som (indre) mål
Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation
Præstations-/jeg-orientering:
trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?
Offensiv jeg-orientering (APPROACH):
opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.
Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information
Evidensen
Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement
(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information
Målorienteringer i undervisningen
•
”TARGET”
Task
Authority
Recognition
Grouping
Evaluation
Time
(Epstein, 1989)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information
En diskussionsopgave om
Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen
Kender I dem?
Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre
Hvad gør I for
at motivere
dem?
Andersen & Krogh
Anden information
CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber
(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)
Autonomi
(Autonomy)
Tilhørsforhold
(Relatedness)
Opgave-værdi
(Task Value)
Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)
Målorienteringer
(mestring,
performance-approach,
performance
avoidance)
(Goal Orientations)
(Form II)
Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger
(CARTAGO, Form I)
Kompetencedrivkræfter
CARTAGO
Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen
Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering
Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)
STILLADSERING
Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)
Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,
ELEVINDFLYDELSE
(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)
procedurer, organisering… )
Individualiseret
læringsmiljø
SAMSPIL & STRUKTUR
Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed
(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)
Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener
Læreren beslutter alt
AUTENTISKE OPGAVER
Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)
(personligt relevant)
Fængende elementer
INTERESSE-FANGST
Ordinære, rutineprægede
elementer
SIGNALER & FEEDBACK
Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol
Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.
Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)
Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)
(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)
MÅL-FRAMING
At overgå de andre er det
væsentlige
Andersen & Krogh
(sammenlignelige mål og norm
referencer)
Anden information
Gruppeopgave:
Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
Til opsamlingen:
Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation:
Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?
aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?
Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!
Andersen & Krogh
Anden information
Et professionelt blik for motivation
Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
Hvordan spiller de sammen?
Hvad betyder mest for eleverne her?
Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information
Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse
Følelse af
kompetence
Indsats
Autonomi
og valg
Værdi og
nytte
Tilhørsf
orhold
Styret kemiøvelse (lærer 1)
3,8
4,2
4,2
3,3
4,0
5,5
Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)
4,4
4,8
4,9
4,6
4,9
6,3
Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)
4,4
4,2
4,1
4,4
4,2
6,1
Måleøvelse i fysik (lærer 4)
5,0
5,3
5,7
4,2
4,9
5,9
Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)
4,4
4,0
4,7
3,6
4,6
5,6
Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)
3,8
3,6
4,8
3,6
4,8
5,8
Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)
3,8
3,6
4,1
2,7
4,6
5,0
(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)
Andersen & Krogh
Anden information
Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.
Andersen & Krogh
Anden information
Vurdér aktiviteten med IMU
1
1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)
2
3
4
5
6
7
Helt
Delvis
Helt
forkert
rigtigt
rigtigt
1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse
Strukturen er simpelt cyklisk
*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden
Andersen & Krogh
Anden information
Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
Lærere der prioriterer motivation
”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
Motivation støtter læring – læring driver motivation
Lærere der ved noget om motivation & IBSE
IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
Lærere der kan noget med motivation:
Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information
Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information
Mulige eksempler
Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5
Andersen & Krogh
Anden information