And Workshop Hvad skal der til for, at IBSE for alvor bliver motiverende? Andersen & Krogh Anden information Workshop plan  Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”  IBSE.

Download Report

Transcript And Workshop Hvad skal der til for, at IBSE for alvor bliver motiverende? Andersen & Krogh Anden information Workshop plan  Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”  IBSE.

Slide 1

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 2

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 3

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 4

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 5

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 6

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 7

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 8

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 9

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 10

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 11

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 12

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 13

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 14

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 15

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 16

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 17

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 18

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 19

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 20

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 21

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 22

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 23

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 24

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 25

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 26

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 27

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 28

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 29

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 30

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 31

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 32

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 33

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 34

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 35

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 36

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 37

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 38

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 39

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information


Slide 40

And

Workshop

Hvad skal der til for, at IBSE for alvor
bliver motiverende?

Andersen & Krogh
Anden information

Workshop plan
 Indledende opave: ”En motiverende IBSE-aktivitet”
 IBSE & motivation – myter og evidens
 Praksisrettet viden om motivationsteori
 CARTAGO-rammen og nedslag i motivationsteorien

 Kort pause efter ca. 1 time
 Øvelse:
 Redesign din/en eksperimentel aktivitet med CARTAGO

 Opmærksomhed og klasserumsundersøgelser
 Afrunding
Andersen & Krogh
Anden information

En motiverende IBSE-aktivitet
Individuelt og skriftligt (5 min)
 Vælg og beskriv en IBSE-aktivitet, som du anser for
at være motiverende. Overvej, hvad der gør den
motiverende & om det gælder for alle elever

Gruppe-arbejde (15 min)
 Præsenter jeres aktiviteter for hinanden
 Diskuter og vælg den aktivitet, som bedst illustrerer
IBSE’s motivationsmæssige potentiale
Opsamling (5 min)
Andersen & Krogh
Anden information

Opsamling på tavle
IBSE elementer

Motivations foci

Andersen & Krogh
Anden information

Afklaring

Vores rummelige forståelse af
IBSE

 ”Inquiry er pr. definition en intentionel
proces, hvor man diagnosticerer
problemer, forholder sig kritisk til
experimenter og udskiller alternativer,
planlægger undersøgelser, udforsker
forventninger, søger information,
konstruerer modeller, debatterer med
fæller, samt udvikler sammenhængende argumenter”
(Linn, Davies & Bell, 2004)

EU (2007)
Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

Ønsketænkningen om
IBSE og motivation
”At engagere elever med naturvidenskab og
naturvidenskabelige fænomener opnås bedst
gennem mulighed for omfattende
undersøgende arbejde og hands-on
eksperimenter – i modsætning til at vægte
tilegnelse af den begrebsmæssige kanon”
(Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14-)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE og motivation

I eksisterende lab-praksis er den
motiverende effekt tvivlsom (gymn.fysik,
GFII+III)

Andersen & Krogh
Anden information

IBSE & motivation

I praksis er motivationen ofte relativ
“whilst practical
work generates
short-term
engagement, it is
relatively
ineffective in
generating
motivation to
study science
post compulsion
or longer-term
personal interest
in the subject”

Abrahams (2009): Does
Practical Work Really Motivate?

Andersen & Krogh
(Abrahams (2009): Does Practical Work Really
Motivate?)
Anden information

IBSE & motivation

Motivation afhænger af design
Formål med Inquiry

Traditionelle
laboratorie-øvelser
Hverken værre eller bedre
end andre typer
undervisning

Integrerede øvelsesenheder
Øger mestring
sammenlignet med andre
typer af undervisning

Naturvidenskabelige
tænkemåder
Forståelse af
naturvidenskabens
natur

Understøtter visse
aspekter
Kun ringe tegn på udbytte

Understøtter mere
sofistikerede aspekter
Tegn på et vist udbytte,
når NOS adresseres
explicit

Interesse for
Interesse
naturvidenskab
naturvidenskab
Udvikling af praktiske
færdigheder
Udvikling af
samarbejdsevner m.m.

En vis
øget
En
vis evidens
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Større evidens
øget
Større
evidensfor
for
øget
interesse
interesse
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar
Evidensen utilstrækkelig
eller uklar

Fagfaglig forståelse

Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press

Andersen & Krogh
Anden information

Såvidt & så videre…
Så vidt:
 IBSE er ikke automatisk særlig motiverende
 Visse typer & udformninger af IBSE er
mere motiverende end andre

IBSE har
Motiverende
potentiale!!

Så videre i workshoppen:
Udfoldelse af det motiverende potentiale kræver:
• Praksisrettet viden om motivation
• Opmærksomhed på motivation
(enkeltelever/situationer/aktiviteter)
• Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i
klasserummet)
Andersen & Krogh
Anden information

Motivation som ”drive-foraction”
 ”Motivation kan defineres som det begreb, der
bruges til at beskrive de faktorer der foranledninger,
vedligeholder og leder frem til den enkeltes
målrettede adfærd.”
(Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Motivationsteoriernes natur og
mangfoldighed
Teoriernes natur:
 Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…)
 Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte)
 Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på
kontekst

Mangfoldigheden af motivationsteorier:

Validitet for undervisning? I
naturvidenskab? Med IBSE?

 32 motivationsteorier udskilt i 1992-oversigt (Ford, 1992)
 ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til
beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er
derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i
bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007)

Andersen & Krogh
Anden information

Praksisrettet motivationsteori
Problematisk træk:
 Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har
været en berigelse for forskerne, men det har gjort området tæt og
uigennemtrængeligt for andre (Anderman et al, 2005)

Kriterier for en praksisrettet teori-ramme:





Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder?
Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet?
Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)?
Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og
handling?

Andersen & Krogh
Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori
 Litteratur review rettet mod uddannelse, lærere etc.
 Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af
deres arbejde mhp. undervisning m.m.
 Lærebøger om motivationsteori for undervisning,
uddannere, lærere m.m.
 Interventionsprojekter mht. motivation for
naturvidenskabslærere
 Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer
om motivation

Andersen & Krogh
Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på
den nødvendige motivationsteori
CARTAGO
 Competence/Self-efficacy *
 Autonomy *
 Relatedness/belonging
 Task value
 Attributions & feedback
 Goal-Orientation *

Kommentarer
 Constructs frem for teorier
 Beslægtede constructs slås
sammen
 Implicerer klasseniveau,
interaktionsniveau,
elevniveau, opgavedesign
 Situeret og længerevarende

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO og Jeres IBSEaktiviteter?
Giver de foreslåede
aktiviteter anledning til:







Competence/Self-efficacy *
Autonomy *
Relatedness/belonging
Task value
Attributions & feedback
Goal-Orientation *

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Behov
for/Oplevelse af
at agere
kompetent in situ

 Teori-grundlag:
 Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura)
 Essens af construct:

Forventning om at
kunne håndtere
opgaven

 Evidens:

(Schunk, 1984,
matematik)
Andersen & Krogh
Anden information

Competence i undervisningen
(fx Brophy (2004):

 Regelmæssig oplevelse af mestring på et vist niveau til alle
 Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone
 Individuel mål-formulering (”Goal-setting”):
 Nære, specifikke & realistisk udfordrende mål

 Stilladsering/støtte:





Signalér, at læring er incremental & at indsats gør en forskel
Modellering af kompetence (peers, evt. underviser)
Feedback, som er formativ og går på personlige fremskridt
Evaluering: Formativ, divers og integreret evaluering
 Transparente kriterier, pre-test, mulighed for gen-testning….

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/Self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Competence/self-efficacy

Hvad oplever eleverne?

Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi
 Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan)
 Essens af construct:
 Evidens:

Behov for/oplevelse af at have
indflydelse/styr på tingene – og
mulighed for at træffe egne,
meningsfulde og reelle valg

 Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden,
begrebsmæssig forståelse..
 Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange
 Mere aktiv informationsbehandling
 Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (selfesteem)
 Bedre følelser i forhold til undervisningen (se fx Reeve, 2006)
Andersen & Krogh
Anden information

Autonomi i undervisningen
Væsentlige elementer:
• Frihedsgrader (emne,
proces, produkt)
• Overordnet
rammesætning
• Formativ feedback +
selv-evaluering
• Metakognition og selvreguleringstræning
• Ikke-autoritativ
kommunikation

Reeve, 2002

Andersen & Krogh
Anden information

Et aspekt

Autonomi vs. struktur m.m.
Autonomi og lærerrolle:
Elevernes autonomi styrkes ikke gennem en minimering af
underviserens tilstedeværelse, men ved at gøre
underviserens tilstedeværelse nyttig for eleverne, når de
arbejder på at formulere og realisere deres personlige mål
og interesser (Assor et al 2002)

 Autonomi og Struktur – er det foreneligt?
 Autonomi og Competence – er det foreneligt?
 Kan alle elevers behov for autonomi tilgodeses samtidig?

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Mange aktiviteter

Andersen & Krogh
Anden information

Fokus på Autonomi

Organisering og struktur

Andersen & Krogh
Anden information

Pause (7 min)

Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer
Teorigrundlag: Goal-Orientation Theory (Ames, Dweck, Nichols
m.fl.)

Essens af construct: Motivationen er knyttet til éns
dominerende begrundelse for og tilgang til at lære
PRÆSTATION som (ydre) mål

MESTRING som (indre) mål

Mestrings-/opgave-orientering:
•trang til at lære og mestre ting
• tilskynder indre motivation

Præstations-/jeg-orientering:




trang til at demonstrere at man kan
(gøre det bedre end andre eller i
relation til andre udvendige
standarder)
Undergraver indre motivation?

Offensiv jeg-orientering (APPROACH):

opsøg succes & favorable bedømmelser & …..
•Giver ofte gode læringsresultater, undertiden
også motivation.

Defensiv jeg-orientering
(AVOIDANCE): undgå at fejle
•Undergraver klart
motivation
Andersen
& Krogh
Anden information

Evidensen

Framingen af en aktivitet understøtter
bestemte målorienteringer og influerer
elevernes engagement

(Elliot & Harackiewicz, 1996)
Andersen & Krogh
Anden information

Målorienteringer i undervisningen


”TARGET”
 Task
 Authority
 Recognition
 Grouping
 Evaluation
 Time
(Epstein, 1989)













Fokus på de meningsfulde aspekter af
læringsaktiviteter
Design af aktiviteter med vægt på nyhedsværdi,
variation, diversitet og personlige elevinteresser
Opgaver & aktiviteter med realistiske grader af
udfordring
Hjælp eleverne med at etablere kortsigtede og selvrefererende mål
Understøt og udvikl brugen af effektive
læringsstrategier
Fokus på personlige forbedringer, fremskridt og
mestring
Giv eleverne deres evalueringer privat, ikke foran
klassen
Anerkend elevernes indsats
Giv mulighed for at forbedringer
Tilskynd at fejl ses som en naturlig del af læring
Andersen & Krogh
(Ames, 1992)
Anden information

En diskussionsopgave om

Elevers forskellige
målorienteringer
Bjørg stiller ofte
spørgsmål, som når et
spadestik dybere end
lærebogen

Kender I dem?

Axel er optaget af at
konkurrere og klare
sig bedre end alle
andre

Hvad gør I for
at motivere
dem?

Andersen & Krogh
Anden information

CARTAGO i praksis (Form II)
(Form I)
Motivationsbegreber

(oplevelse, forventning)
(Competence/
Self-efficacy)







Autonomi



(Autonomy)




Tilhørsforhold




(Relatedness)

Opgave-værdi
(Task Value)








Udfaldstilskrivning
(årsag til succes
og/eller fiasko)
(Attributions)

Målorienteringer








(mestring,
performance-approach,

performance
avoidance)

(Goal Orientations)

(Form II)

Motivationsmæssigt fokus og centrale
teoribaserede anbefalinger

(CARTAGO, Form I)

Kompetencedrivkræfter

CARTAGO



Tilpasse de stillede opgaver til elevernes faglige niveau, så
de alle jævnligt oplever sig selv som fagligt kompetente
Formulere mål, der er moderat udfordrende, men
opnåelige for den enkelte
Modeller og lad kammeraterne modellere centrale
kompetencer
Giv formativ feedback
Anvend forskellige evalueringsformer
Giv eleverne meningsfulde valg ift. opgaver,
laboratoriearbejde, samarbejde osv.
Involver eleverne i beslutningsprocessen
Stimuler elevernes selvstyring bl.a. ved at undervise i det
Anerkend og behandl eleverne som enkeltpersoner
Skal et inkluderende læringsmiljø med gensidig respekt og
anerkendelse af den enkeltes bidrag
Formuler opgaver, der kræver interaktion og gensidig
afhængighed
Planlæg temaer og opgaver som inddrager elevernes
livsverden og giver mulighed for, at eleverne oplever
personlig relevans
Stimuler elevernes nysgerrighed
Introducer aktiverende og dynamiske elementer i
undervisningsaktiviteterne
Planlæg med henblik på nyskabelse og variation
Tydeliggør at succes/fiasko i stor udstrækning afhænger af
parametre, der kan kontrolleres af eleven f.eks. indsats og
særlige teknikker
Tydeliggør at læring er en trinvis proces og at viden i stor
udstrækning er domænespecifik
Giv eleverne feedback på opgaver og præstationer i
enerum – især overraskende og negativ feedback
Lad eleverne opstille selv-referende mål
Undgå konkurrence og social sammenligning (undlad
unødvendig karaktergivning)
Giv feedback på den personlige fremgang (kriteriebundet)
Vær fleksibel med tid og opmærksomhed – nogle elever
har behov for mere tid end andre for at lære tingene
Etabler et læringsmiljø, hvor fejl opfattes som en naturlig
del af læringsprocessen

Minimale krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Begrænset stilladsering

Analytiske
Dimensioner af
undervisningen
KOMPETENCE-KRAV
(opgavekrav og struktur)

STILLADSERING

Høje krav til elevernes
kognitive og/eller proceduremæssige formåen
Stærk process-stilladsering
(modeling, feedback oa.)

Eleverne har indflydelse på
alt (faglige tematiker,

ELEVINDFLYDELSE

(faglige tematiker, procedurer,
organisering…)

procedurer, organisering… )

Individualiseret
læringsmiljø

SAMSPIL & STRUKTUR

Socialt læringsmiljø
(vægt på elevinteraktion,
videndeling og gensidig
afhængighed

(vægt på individuelt arbejde,
opgaver m.m.)

Autentisk ift. elevernes
personlige livsverdener

Læreren beslutter alt

AUTENTISKE OPGAVER

Videnskabeligt autentisk
(videnskabeligt relevant)

(personligt relevant)

Fængende elementer

INTERESSE-FANGST

Ordinære, rutineprægede
elementer

SIGNALER & FEEDBACK

Læringsudbyttet udenfor
elevkontrol

Fascinerende indslag. Leg og sjove
aktiviteter. Nyt og varierende.
Spændende eller cool.

Læringsudbyttet
kontrollerbart for elever
(gennem indsats, tilegnelse af
strategier, teknikker …)

Forbedring er det
væsentlige
(individuelle mål, sammenligning
m. foregående præstationer)

(udtrykker evner, tilfældighed,
held…)

MÅL-FRAMING

At overgå de andre er det
væsentlige

Andersen & Krogh

(sammenlignelige mål og norm
referencer)

Anden information

Gruppeopgave:

Redesign af IBSE-aktivitet
med fokus på motivation
 Aktivitet: Vælg en af Jeres aktiviteter fra den
indledende runde
 Gruppe-diskussion: Hvordan vil I gøre den
oprindelige aktivitet endnu mere motiverende for den
relevante elevgruppe?
 Til opsamlingen:
 Hvilke elementer arbejdede i først og fremmest med?
Hvilke var svære at få i spil?
 Hvor nyttige er CARTAGO-formaterne for praktisk
tænkning og planlægning af IBSE-undervisning?
Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation:

Er denne elev motiveret?
Indikatorer: hvad skal
man kigge efter?

aktivitetsniveau, diskussionslyst,
time-on-task, ansigtsudtryk og
gestikuleren…?

Træning/action research:
• Udvælg fx 5 fokus-elever
• Vurdér deres motivation ift.
faget/ IBSE-aktivitet
• Indsaml elevernes selvvurderinger efterfølgende
• Sammenlign de to sæt
vurderinger
Danske lærere i pilot-projekt:
• Alle fejlvurderede mindst én af 5
elever groft
• Én erfaren lærer fejlvurderede alle!!

Andersen & Krogh
Anden information

Et professionelt blik for motivation

Hvordan bidrager denne aktivitet
til motivation?
 Kommer de forskellige
motivationsmæssige constructs i spil?
 Hvordan spiller de sammen?
 Hvad betyder mest for eleverne her?

Træning/action research:
• Forskningsbaseret spørgeskema, fx
Indre Motivations Undersøgelse (IMU)
• Udlevér til eleverne i forbindelse med
aktivitet
• Studér svarmønstre for den enkelte
aktivitet og på tværs af aktiviteter
Andersen & Krogh
Anden information

Et IMU-blik på aktiviteter i
gymnasiets naturvidenskabelige
Indre
Motivation
undervisning
Interesse
og
fornøjelse

Følelse af
kompetence

Indsats

Autonomi
og valg

Værdi og
nytte

Tilhørsf
orhold

Styret kemiøvelse (lærer 1)

3,8

4,2

4,2

3,3

4,0

5,5

Laboratoriearbejde i fysik
(lærer 2)

4,4

4,8

4,9

4,6

4,9

6,3

Alkoholer og
molekylebyggesæt (lærer 3)

4,4

4,2

4,1

4,4

4,2

6,1

Måleøvelse i fysik (lærer 4)

5,0

5,3

5,7

4,2

4,9

5,9

Kemi kogebogsforsøg .
svarende til gennemgået
teori (lærer 5)

4,4

4,0

4,7

3,6

4,6

5,6

Parvis bearbejdning af ny
teori (lærer 6)

3,8

3,6

4,8

3,6

4,8

5,8

Oversigtsaktivitet om
matematiske funktioner
(lærer 7)

3,8

3,6

4,1

2,7

4,6

5,0

(klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

Andersen & Krogh
Anden information

Is-balloner – en motiverende
aktivitet?
En motiverende
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
aktivitet?

undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activiti
es/index.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Nabo-opgave (5 min):
Brug mind-mappet som afsæt for at
generere spørgsmål, som kan
undersøges med IBSE.

Andersen & Krogh
Anden information

Vurdér aktiviteten med IMU
1

1. Interesse og fornøjelse
(mål for ”intrinsic
motivation”)
2. Følelse af kompetence
3. Indsats
4. Oplevelse af autonomi
og valgmuligheder
5. Værdi og nytte
6. Følelse af
tilhørsforhold og
relatedness (disse
spørgsmål er bearbejdet
mhp DK)

2

3

4

5

6

7

Helt

Delvis

Helt

forkert

rigtigt

rigtigt

1. Jeg havde stor fornøjelse af at lave denne aktivitet
2. Jeg havde en oplevelse af at være ret god til denne aktivitet
3. Jeg gjorde en stor indsats i forbindelse med denne aktivitet
4. Jeg havde en oplevelse af, at der var en række
valgmuligheder i forbindelse med denne aktivitet
5. Jeg har en fornemmelse af, at denne aktivitet kan blive
nyttig for mig
*6. Jeg havde ikke noget samspil/kontakt med andre i
forbindelse med denne aktivitet
7. Det var sjovt at være med til denne aktivitet
8. Jeg tror, at jeg klarede aktiviteten bedre end de fleste
andre
*9. Jeg gjorde ikke særlig meget for at klare mig godt i forhold
til aktiviteten
10. Jeg indgik i denne aktivitet, fordi jeg selv ønskede det
11. Jeg vil gerne lave noget lignende en anden gang, da jeg
anser området for værdifuldt
*12. Jeg bliver aldrig venner med de pågældende personer
(makkere/klassen)
*13. Aktiviteten kunne ikke fastholde min opmærksomhed
særlig længe
14. Jeg synes selv, at jeg præsterede temmelig godt i
forbindelse med aktiviteten/opgaven
15. Jeg arbejdede virkelig hårdt i forbindelse med denne
aktivitet
*16. Jeg følte mig forpligtiget til at indgå i aktiviteten
17. Jeg synes, at den slags aktiviteter er vigtige, fordi de kan
bidrage til…
18. Jeg har stor tillid til de pågældende personer
(makkere/klassen)
19. I løbet af aktiviteten tænkte jeg, at det var en ren
fornøjelse

Strukturen er simpelt cyklisk

*20. Jeg er ikke særlig god til den slags opgaver/ aktiviteter
*21. Jeg lagde ikke så megen energi i denne opgave/aktivitet
*22. Jeg følte, at jeg ikke havde noget valg i forhold til at
gennemføre denne aktivitet
23. Jeg tror, aktiviteten kan være nyttig ift. min fremtidige
uddannelse/job
24. Jeg kunne godt tænke mig at interagere med den/de
samme mennesker engang i fremtiden

Andersen & Krogh
Anden information

Hvad skal der til for at IBSE for
alvor bliver motiverende?
 Lærere der prioriterer motivation
 ”Det er ikke tænkning det hele” – design for motivation!
 Motivation støtter læring – læring driver motivation
 Lærere der ved noget om motivation & IBSE
 IBSE ikke automatisk motivations-fremmende
 Praksisrettet motivationsteoretisk viden (planlægning, analyse,
interaktion)
 Lærere der kan noget med motivation:
 Professionelt blik for motivation (enkelt-elever, aktiviteter)
 Action-research/undersøgende tilgang til motivation i egen IBSEpraksis
 MEN ændring af praksis tager tid! OG det kan kræve inspiration og
støtte
Andersen & Krogh
Anden information

Tak for jeres deltagelse og opmærksomhed
Andersen & Krogh
Anden information

Mulige eksempler
 Kaos-spil:
http://www.geoastro.de/ChaosSpiel/Spiel1000Englis
h.html
 Iceballon/formuler fx spørgsmål, som kan
undersøges, evt. ud fra mindmap
http://www.exploratorium.edu/afterschool/activities/in
dex.php?activity=171&firstDisplayedItem=5

Andersen & Krogh
Anden information