Transcript Naturfag som almendannelse af Svein Sjøberg (2012)

Naturfaglig kompetence
og IBSE
Det teoretiske grundlag for
at evaluere elevers læring I
undersøgende
naturfagsundervisning
Steffen Elmose
1
Præsentationens hovedpunkter
Baggrund
Hvad er mit formål
IBSE – de fire faser
Naturfaglige kompetencer
Matrix
Situationer fra matrixen
Hvad kan matrix bruges til
Hvad kan den ikke bruges til
Konklusion
Steffen Elmose
2
Baggrund for teoriudviklingen
• Inquiry based science education (IBSE) – en
velbeskrevet og afprøvet metode.
• Evalueringer: elevers forstår naturfaglige
sammenhænge og interessen fastholdes
sandsynligvis
(bl.a. Pollen, 2009)
• Men hvad kan eleverne efter et IBSE-forløb
• Hvad skal evalueres – og hvordan
Steffen Elmose
3
Baggrund for teoriudviklingen
• National og international interesse for
kompetencebegrebet som målsætnings- og
evalueringskategori
• Hvem har ansvaret for målformulering og
målfortolkning ? (bl.a. Højgaard, Bundsgaard,
Sølberg og Elmose, 2010)
• Målfortolkning og metodevalg bør fastholdes hos
den didaktisk rationelle underviser
(Dale, 1998)
Steffen Elmose
4
Formål med teoriudviklingen
Kan undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning
udvikle deltagernes naturfaglige kompetencer?
Hvordan kommer de naturfaglige kompetencer til
udtryk i et undersøgelsesbaseret
undervisningsforløb?
Derfor behov for en evalueringsmodel, der kan
kombinere IBSE-metoden med kompetence-mål
Steffen Elmose
5
IBSE – de fire faser
IBSE – på dansk:
Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning
(Østergaard, Sillasen, Hagelskjær & Bavnhøj, 2010)
Hvad karakteriserer IBSE:
Elever undersøger ud fra egne antagelser
Relativ klar struktur med en række faser
Problemafdækning
Hypotesedannelse
Undersøgelse af hypotese
Konklusion og validering
Steffen Elmose
6
Naturfaglige kompetencer
Naturfaglig kompetence kan defineres som
"Evne og vilje til handling, alene og sammen med
andre, som udnytter naturfaglig undren, viden,
færdigheder, strategier og metaviden til at skabe
mening og autonomi og udøve medbestemmelse i
de livssammenhænge, hvor det er relevant."
(Dolin, Krogh & Troelsen, 2003, s. 72 - mine
kursiveringer)
Steffen Elmose
7
Naturfaglige kompetencer
Naturfaglige del-kompetencer
Undersøgelses-kompetence
Repræsentations-kompetence
Modellerings-kompetence
Perspektiverings-kompetence
Steffen Elmose
8
Naturfaglige kompetencer
Kompetencers bredde- og dybdedimension
 Bredde: fagligt, socialt, kreativt
 Dybde: færdighed, kundskab, mening
(Elmose, 2007; Bowden & Marton, 2004)
Steffen Elmose
9
Evalueringsmodellen- en matrix
Skal kunne registrere både undervisning og
læring
Baseres på kvalitativ metode – er
kontekstafhængig (Erickson, 1998)
Evalueringsresultater bruges formativt
Modellen valideres pragmatisk – har den
fungeret som formativt evalueringsredskab
(Kvale, 1997)
Steffen Elmose
10
Evalueringsmodellen- en matrix
Perspektivering
Modellering
Repræsentation
Undersøgelse
Mening
Kundskab
Færdighed
Problemafdækning
Steffen Elmose
Hypotesedannelse
Undersøgelse
af hypotese
Konklusion
Validering
11
Situation fra matrixen
Den gule firkant – hvorfor er myretuer sydeksponerede ?
Eleverne er i gang med at undersøge egen
hypotese
Læreren stiller spørgsmål, så elever udvikler alle 4
delkompetencer – her modellering af fænomenet
Elever bevæger sig fra færdighed til kundskab
På vej mod mening
Steffen Elmose
12
Hvad kan matrix bruges til
At iagttage og beskrive undersøgelsesbaseret
undervisning
At iagttage og beskrive deltageres
kompetenceudvikling
At iagttage og beskrive og analysere relationer
mellem undervisning og kompetenceudvikling
- der er decentralt planlagt, gennemført og
evalueret
Steffen Elmose
13
Hvad kan matrix ikke bruges til
At opfatte cellerne som målfaste i tid og rum
At opfatte som et lineært planlægnings- og
evalueringssystem: først celle 1,1,1, dernæst 1,2,1
At se bort fra undervisningens kontekst og
deltagernes forudsætninger
At bedømme deltagernes kompetencer ved hjælp
af eksterne kvantitative kriterier
Steffen Elmose
14
Hvad kan matrix ikke bruges til
• Resultater fra et stort anlagt evalueringsprojekt i
Schweiz:
“Further findings are the high correlations (0.72 0.94) between different competencies leading to
the question, how far a definition and separation of
different competencies in science are possible at
all.” (Labudde, 2010, s. 393).
Steffen Elmose
15
Konklusion
• Forudsætning for at kunne vurdere om
undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning udvikler
elevers naturfaglige kompetencer er
• At undervisning og evaluering sammenholdes, så
elevernes kompetenceudvikling relateres til bestemte
undervisnings- og læringssituationer
• Matrix og teorien bag metoden vil blive publiceret i
løbet af efteråret
• Matrix og teori vil blive afprøvet i de kommende år.
Steffen Elmose
16