Transcript Naturfagenes nye Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Dagens program
Kl. 13.30-17.00
Introduktion til NTS + program for dagen 5 minutter (MRT/HNN)
Kort bevægelseaktivitet 5-10 min (ryste sammen) (MRT)
Fælles mål 1 t 45 min. Fælles mål oplæg og øvelser (HNN)
Kaffe ca. 15 min
Sæt bevægelse i naturfagene oplæg og aktive øvelser med udgangspunkt i hæftet
Sæt bevægelse i naturfagene 45 -60 min (MRT)
Ny prøve 15 min (HNN)
Naturfagenes nye Fælles Mål og
læringsmålstyret undervisning
Brørup 29. januar 2015
På programmet
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Guidet rundtur i Fælles Mål - film, oplæg og spørgsmål
Fra kompetencer til læringsmålstyret undervisning – oplæg
Længere ind i læringsmålstyret undervisning - oplæg
6 fælles fokusområder
Gruppearbejde
Afrunding
-
Senere
Ny fælles Naturfagsprøve
Guide til naturfagenes
Fælles Mål
kortlink.dk/etvu
Naturfaglige undersøgelser
1.
Eleven kan formulere og undersøge
en afgrænset problemstilling med
naturfagligt indhold
Evolution
Eleven kan undersøge organismers
systematiske tilhørsforhold, herunder med
digitale programmer
Eleven har viden om biologisk
systematik og klassifikation
Eleven kan undersøge og forklare
organismers tilpasning til levesteder
Eleven har viden om organismers
morfologiske, anatomiske og
fysiologiske tilpasninger
Eleven har viden om
miljøforandringers påvirkning af
organismers fænotyper
Økosystemer
Krop og sundhed
Mikrobiologi
Eleven kan undersøge fødens
sammensætning og energiindhold,
herunder med digitale databaser
Eleven har viden om kroppens
næringsbehov og energiomsætning
Eleven kan undersøge
mikroorganismer
Eleven har viden om
mikroorganismers opbygning
Eleven kan undersøge organismers
livsbetingelser i forskellige biotoper, Eleven har viden om miljøfaktorer i
herunder med kontinuerlig digital
forskellige biotoper
dataopsamling
Eleven kan undersøge
bevægeapparat, organer og
organsystemer ud fra biologisk
materiale
Eleven har viden om menneskets
bevægeapparat, organsystemer og
regulering af kroppens indre miljø
Eleven kan undersøge
mikroorganismer ud fra biologisk
materiale
Eleven har viden om
mikroorganismers vækst og
vækstbetingelser
Eleven kan undersøge og
Eleven har viden om fødekæder,
sammenligne græsnings- og
fødenet og opbygning og omsætning
nedbryderfødekæder i forskellige
af organisk stof
biotoper
Eleven kan undersøge
sundhedsmæssige sammenhænge
mellem krop, kost og motion,
herunder med digitale redskaber
Eleven har viden om faktorer med
betydning for kropsfunktioner,
sundhed og kondition
Eleven kan undersøge
mikroorganismers funktion i forskellige
miljøer
Eleven har viden om
mikroorganismers betydning i
forhold til mennesker og
økosystemer
Eleven kan undersøge organismers
livsbetingelser
Eleven har viden om organismers
livsfunktioner
Eleven har viden om naturfaglige
undersøgelses-metoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger
Undersøgelse
Eleven kan designe,
gennemføre og evaluere
undersøgelser i biologi
2.
Eleven kan indsamle og vurdere data
fra egne og andres undersøgelser
3.
Eleven kan konkludere og
generalisere på baggrund af eget og
andres praktiske og undersøgende
arbejde
Eleven har viden om indsamling og
validering af naturfaglige data
Eleven har viden om krav til evaluering af Eleven kan forklare organismers tilpasning
naturfaglige undersøgelser
som reaktion på miljøforandringer
Naturfaglig modellering
1.
Modellering
Eleven kan anvende modeller til
forklaring af naturfaglige fænomener Eleven har viden om naturfaglige modeller
og problemstillinger
Eleven kan anvende og
udvikle naturfaglige
modeller i biologi
Evolution
Eleven kan med modeller forklare
stoffers kredsløb i økosystemer,
herunder med digitale databaser
Eleven har viden om stoffer i
biologiske kredsløb
Eleven kan med modeller forklare
funktionen af og sammenhængen
mellem skelet, muskler, sanser og
nervesystem
Eleven har viden om sammenhænge
mellem stimuli og respons
Eleven kan med modeller forklare
forskellige cellers bygning, funktion og Eleven har viden om opbygning af
formering, herunder med digitale
dyre- og planteceller
programmer
Eleven har viden om faktorer med
betydning for arters opståen og
udvikling
Eleven kan med modeller af
økosystemer forklare
energistrømme, herunder med
digitale databaser
Eleven har viden om
energikrævende livsprocesser hos
organismer i økosystemer
Eleven kan med modeller forklare
reproduktion og det enkelte
menneskes udvikling
Eleven har viden om menneskets
udvikling og reproduktion fra
undfangelse til død
Eleven kan med modeller forklare
Eleven har viden om celledeling og
dna’s funktion, herunder med digitale
proteinsyntesen
programmer
Eleven har viden om modeller af
stofkredsløb og energistrømme
Eleven kan med modeller forklare
kroppens forsvarsmekanismer
Eleven har viden om faktorer, der
påvirker menneskets
forsvarsmekanismer
Eleven har viden om naturfaglige modellers
karakteristika
Eleven kan med modeller forklare
miljøforandringers påvirkning af arters
udvikling
3.
Eleven kan vurdere naturfaglige
modellers anvendelighed og
begrænsninger*
Eleven har viden om vurderingskriterier for
naturfaglige modeller
Eleven kan vurdere anvendelighed og
begrænsninger ved modeller for arters
udvikling
Eleven har viden om
Eleven kan med modeller forklare
vurderingskriterier for evolutionære
sammenhænge mellem
modeller
energistrømme og stofkredsløb
Perspektivering i naturfag
Perspektivering
Eleven kan perspektivere
biologi til omverdenen og
relatere indholdet i faget til
udvikling af
naturvidenskabelig
erkendelse
2.
3.
Kommunikation
Eleven kan kommunikere om
naturfaglige forhold i biologi
Eleven kan sammenligne
karakteristiske danske og
udenlandske økosystemer,
herunder med digitale databaser
Eleven har viden om aktuelle
problemstillinger med naturfagligt indhold
Eleven kan kommunikere om
naturfag ved brug af egnede medier
Eleven kan forklare årsager og
virkninger af naturlige og
menneskeskabte ændringer i
økosystemer
Eleven kan diskutere
miljøpåvirkningers betydning for
biodiversitet
Eleven har viden om processer i udvikling
af naturvidenskabelig erkendelse
Formidling
1.
Økosystemer
Eleven kan forklare sammenhænge
mellem naturfag og samfundsmæssige Eleven har viden om interessemodsætninger
problemstillinger og
knyttet til bæredygtig udvikling
udviklingsmuligheder
Eleven kan forklare, hvordan
naturvidenskabelig viden diskuteres
og udvikles
Eleven har viden om metoder til at formidle
naturfagligt stof
Argumentation
Eleven kan formulere en påstand og
argumentere for den på et naturfagligt
grundlag
3.
Eleven har viden om klimaets
betydning for økosystemer
Ordkendskab
Eleven kan mundtligt og skriftligt
Eleven har viden om naturfaglige
udtrykke sig præcist og nuanceret
ord og begreber
ved brug af fagord og begreber
Eleven har viden om kvalitetskriterier
Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og
for forskellige typer af argumenter i
andres naturfaglige argumentation
naturfaglig sammenhæng
Eleven har viden om arvelighed og
genetik
Mikrobiologi
Eleven kan forklare sammenhænge
mellem sundhed, livsstil og levevilkår Eleven har viden om sammenhænge
hos sig selv og mennesker i andre
mellem sundhed, livsstil og levevilkår
verdensdele
Eleven kan beskrive erhvervsmæssig Eleven har viden om anvendelse af
anvendelse af bioteknologi
bioteknologier i erhverv
Eleven har viden om geografiske og
Eleven kan forklare miljø- og
fysisk-kemiske forholds påvirkning sundhedsproblemstillinger lokalt og
af økosystemer
globalt
Eleven har viden om biodiversitet
Eleven kan med modeller forklare
arvelighed
Krop og sundhed
Eleven kan diskutere aktuelle
løsnings- og handlingsforslag og
relaterede interessemodsætninger i
forhold til miljø- og
sundhedsproblemstillinger
Eleven har viden om biologiske
baggrunde for
sundhedsproblemstillinger
Eleven har viden om den biologiske
baggrund for forebyggelses- og
helbredelsesmetoder
Faglig læsning og skrivning
Eleven har viden om begrundelser og
påstande
2.
Eleven kan vurdere kvaliteten af egen
Eleven har viden om kildekritisk formidling
og andres kommunikation om
af naturfagligt stof
naturfagligt stof
Mikrobiologi
Eleven har viden om grundlæggende
evolutionære mekanismer
Eleven kan udvikle og udvælge
naturfaglige modeller
Eleven kan beskrive naturfaglige
problemstillinger i den nære
omverden
Krop og sundhed
Eleven kan med modeller forklare arters
udvikling over tid
2.
1.
Økosystemer
Eleven kan målrettet læse og skrive
naturfaglige tekster
Eleven har viden om naturfaglige
tekster s formål og struktur og deres
objektivitetskrav
Eleven kan koble biologiske processer
til anvendelser inden for bioteknologi
Anvendelse af naturgrundlaget
Eleven kan sammenligne
konventionelle og økologiske
produktionsformer
Eleven har viden om
dyrkningsformers afhængighed
af og indflydelse på
naturgrundlaget
Eleven kan diskutere
Eleven har viden om biologiske
Eleven har viden om principper
interessemodsætninger forbundet
processer knyttet til bioteknologi
for bæredygtig produktion
med bæredygtig produktion
Eleven har viden om
Eleven kan forklare mulige fordele og
interessemodsætninger i relation til
risici ved anvendelse af bioteknologi
bioteknologi
Eleven kan diskutere løsnings- og
handlingsmuligheder ved
bæredygtig udnyttelse af
naturgrundlaget lokalt og globalt
Eleven har viden om
naturforvaltning
Nedbrydning af Fælles Mål til
læringsmål for undervisningsforløb
Nedbrydning af Fælles Mål til
læringsmål for undervisningsforløb
Målpar
Stadig større grad af
konkretisering
Hvorfor nedbryde målene?
Hvilke organismer? I hvilken kontekst?
- læringsmålene for et forløb stiller skarpt
Relationsmodel til læringsmålstyret
undervisningsplanlægning
Det vejledende materiale
ffm.emu.dk/
Vejledning til de enkelte
målpar inden for alle
kompetenceområder
Generel vejledning
til læringsmålstyret
undervisning
Vejledning som
fortløbende
tekst
Tydelige læringsmål
HER ER VI
➢ Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte.
➢ Læringsmål skal ikke kunne fortolkes på forskellige måder - derfor skal de formuleres så præcist
som muligt.
➢ Det skal være meget tydeligt, hvad eleven skal kunne, når undervisningen er gennemført.
➢ Læringsmål skal formuleres i et sprog, som eleverne kan forstå.
➢ Med klare mål for læringen ved eleverne, hvad de bliver evalueret på baggrund af - og kan selv
være med i vurderingen af, om målene er nået.
➢ Læringsmål er målbare.
➢ Læringsmål er skridt på vejen til at nå Fælles Mål.
Centrale overvejelser bliver:
➢ Hvad har eleverne allerede lært?
➢ Hvad er det nye, de skal lære nu i dette forløb?
➢ Hvilket grundlag kan det give for det, eleverne derefter skal lære?
Det vejledende materiale
ffm.emu.dk/
Vejledning til de enkelte
målpar inden for alle
kompetenceområder
Generel vejledning
til læringsmålstyret
undervisning
Vejledning som
fortløbende
tekst
Sidste punkt i nedbrydningen:
Tydelige læringsmål
HER ER VI
Når man har indkredset de aktuelle målpar, skal man nedbryde dem til
læringsmål for undervisningsforløbet.
● Skriv læringsmålene!
Eleverne skal kunne...
Hvad er det, eleverne skal
kunne forklare, opstille, vise,
illustrere, konstruere, udpege
osv.?
Verber ved tydelige læringsmål
HER ER VI
Fastlægges fra
skoleårets start
Årsplan
1. forløb
2. forløb
Dynamisk
… forløb
3. forløb
Kompetenceområder/-mål
Færdigheds- og vidensmål
Foreløbige / overordnede læringsmål
Læringsmål for u.v.forløb
Tegn på læring
Undervisningsaktiviteter
Evaluering af forløb
Ressourcebehov
Lokalebehov
Læringskonsulent Keld Nørgaard
Side 17
Natur/teknologi
Her starter
- læringsmål
- begrebstilegnelse
- omverdensforståelse
så grundlaget er lagt for undervisningen
i geografi, fysik/kemi og biologi
-derfor helt de samme tilgange til FFM,
læringsmål, evaluering m.v. – bare på
et andet niveau.
”Al begyndelse er svær”
Fra natur/teknologi til udskoling
Tanker, sprog, begreber og arbejdsmåder
✓ vigtigt at eleverne oplever en progression i de tanker, sprog, begreber og arbejdsmåder, der indgår i
naturfagsundervisningen.
✓ naturfagsteam kan lave fælles planlægning, så alle ved hvilke emner, der bliver behandlet hvornår både i
natur/teknologi og i udskolingen
✓ alle naturfagslærerne har et fælles billede af, hvad eleverne har været præsenteret for af begreber og
arbejdsmåder både i natur/teknologi og i udskolingen
✓ eleverne udvikler et fælles naturfagligt sprog, som de kan bringe med fra
N/Tundervisningen til undervisningen i udskolingen
Fra natur/teknologi til udskoling
Overdragelsesforretninger
Flere kommuner har de sidste år omlagt skolestrukturen, så mange elever først går på en skole med 0.-6.
klasse, før de afslutter folkeskoleforløbet på en anden skole. Det giver i sig selv en problematik, mht.hvad
der er blevet undervist i i natur/teknologiundervisningen.
Men også på skoler, hvor eleverne kan gå hele skoleforløbet, kan der være et stort gab mellem den
undervisning, der har været i natur/teknologiundervisningen og den undervisning eleverne møder i
naturfagene i udskolingen.
Fællesfaglige fokusområder
Fra læseplanerne for både biologi, fysik/kemi og geografi:
● For at styrke elevernes tilegnelse af de naturfaglige kompetencer skal naturfagene
i trinforløbet for 7. – 9. klassetrin periodevis samarbejde om at gennemføre
mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb.
● Dette kan gøres som fælles undervisningsforløb med to eller alle tre naturfag.
Disse undervisningsforløb skal tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i
nedenstående fællesfaglige fokusområder.
Fællesfaglige fokusområder
●
●
●
●
●
●
Produktion af fødevarer ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og naturfagslærere sammen formulere en overordnet
problemstilling, der skal afgrænses af et antal arbejdsspørgsmål, som ofte vil have enkeltfaglige
synsvinkler. Der kan arbejdes med de fællesfaglige fokusområder på mangfoldige måder, som relevant kan
inddrage alle tre naturfag samt øvrige fag.
Gruppearbejde
3 – 4 i hver gruppe
For lærere på 1.-6. klassetrin
For lærere på 7.-9. klassetrin
Find de målpar, der fører frem til det fælles
fokusområde, jeres nr. passer til.
Start med de målpar, der er i Fælles Mål for
Natur/teknologi og som ligger til grund for at
man i Geografi, Biologi og Fysik/kemi kan
arbejde med det fælles fokusområde
●Skriv dem på post-its
Har I tid til det, så prøv find de målpar fra
Geografi, Biologi og Fysik/kemi, der passer til
det fælles fokusområde
●Skriv dem på post-its
Find de målpar, der passer til det fælles
fokusområde
Start med de målpar, der er i Fælles Mål for
Geografi, Biologi og Fysik/kemi
●Skriv dem på post-its
Har I tid til det, så prøv find de målpar fra
Fælles Mål for Natur/teknologi, der fører
frem til de målpar I har allerede har skrevet
ned
●Skriv dem på post-its
Progression
Første fokusområde
Progression
Andet fokusområde
Progression
Tredie fokusområde
Progression
Fjerde fokusområde
Progression
Femte fokusområde
Progression
Sjette fokusområde
Alle kompetencemål i spil
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere
undersøgelser
Modellering: Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige
modeller
Perspektivering: Eleven kan perspektivere faget til
omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af
naturvidenskabelig erkendelse
Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige
forhold
Eksempel fra det 1. fælles fokusområder
Når forløbet er afsluttet, kan den enkelte elev
- forklare kvælstofs betydning for fødevareproduktion (kommunikere)
- redegøre for lokale fødevareproduktioner, hvor der bliver brugt kvælstof
(undersøgelse)
- opstille modeller, der viser sammenhæng mellem brug af kvælstof og
fødevareproduktion (modellering)
- redegøre for den betydning øget brug af kvælstof kan have for vandløb
(perspektivering)
- redegøre for den betydning mindskelse af udledning af kvælstof kan have
for den lokale landbrugsproduktion og for livet i vandløb (perspektivering)
Læringsmål der bygger på kompetenceområdet
Modellering
Modellering er en kompetence, der ofte er forbigået
Se på det fokusområde, I har i gruppen
Skriv ud fra kompetencemål for Modellering et eller flere læringsmål – et
eller flere fag
For Natur/teknologi – vælg det trin I vil arbejde med (der er 3). Skriv ud fra
kompetencemål for Modellering et eller flere læringsmål som ligger til
grund for at man i Geografi, Biologi og Fysik/kemi kan arbejde med det
fokusområde, I har i gruppen
●Skriv dem på post-its
Læringsmål, der bygger på Modellering
Første fokusområde
Læringsmål, der bygger på Modellering
Andet fokusområde
Læringsmål, der bygger på Modellering
Tredie fokusområde
Læringsmål, der bygger på Modellering
Fjerde fokusområde
Læringsmål, der bygger på Modellering
Femte fokusområde
Læringsmål, der bygger på Modellering
Sjette fokusområde