Transcript Se power-point fra dagens program HER

Klub- og Frit netværket i MDI
Debatoplæg d. 13. november 2013
Dagsorden
Netværkskaffe og morgenbrød kl. 8:30 – 9:00
9:00 – 9: 10
9:10 – 10:00
10:00 – 10:50
10:50 – 11:00
Velkomst og rammesætning for formiddagens program
Vi sætter fokus på folkeskolereformens aftaletekst om
pkt. 2.6 om ”Fokus på udvikling af undervisningen”
Vi sætter fokus på folkeskolereformens aftaletekst om
pkt. 2.5 om ”Den åbne skole”
Formiddagens program afrundes
Rammesætning for drøftelse af udviklingsmål
To faggrupper der historisk set altid har defineret sig i
forhold til hinanden
-Hvordan nærmer vi os hinanden endnu mere med afsæt i
stærkt samarbejde
-Fokus på faglighed, på effekt, metodik og artefakter
Pædagogik for alle
”Jo mere viden er løsrevet fra hverdagen – jo mere professionel fremstår det”
Charlotte Højholt
Fokus på pædagogik som det specielle – defineret som det
problematiske der adskiller sig fra det normale
og
Fokus på pædagogik som det normale – defineret som børns
almindelige liv sammen med hinanden
Fritid
Fritidsinstitutionen hvor der sker mange ting på en gang:
Forskellige aktiviteter, grupperinger, relationer, steder, samtaler og
konflikter, sjov, opstrater, afbrydelser, opløsninger, nye begyndelser
Kalder på at børn organiserer, strukturer, tager initiativ, tager valg,
gennemfører deres formål, prioriterer, forhandler….
Børn flytter sig mellem forskellige steder og aktiviteter med
løbende udskiftning i konstellationerne. Det foregår glidende og
”ubemærket”.
Viden og forståelse
Skal have udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt teori og metode inden for
ledelsesområdet.
Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over
ledelsesprofessionens praksis og anvendelse af teori og metode.
Færdigheder
Skal kunne anvende metoder og redskaber og skal kunne anvende de færdigheder,
der knytter sig til beskæftigelse inden for ledelse.
Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og
vælge relevante løsningsmodeller.
Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til
medarbejdere, resten af organisationen og til øvrige interessenter.
Kompetencer
Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i
ledelsesmæssige sammenhænge.
Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig
ledelsesansvar inden for rammerne af en professionel etik.
Skal kunne udvikle egen ledelsespraksis.
Studieordning for diplom i ledelse, UCC
2.6. Fokus på udvikling af undervisningen
Sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i
centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret
undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det
faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever.
Målbeskrivelser i folkeskolen
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og
færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære
mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre
lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og
fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse,
fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne
muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og
pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af
åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
-Folkeskoleloven § 1
Målbeskrivelser i folkeskolereformen
1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
de kan.
2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i
forhold til faglige resultater.
3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet
gennem respekt for professionel viden og praksis.
-Formålet med folkeskolereformen
Læringsmål i skolen (dansk som case)
1) Med afsæt i formålsbeskrivelserne for folkeskolen, formuler da læringsmål der
indeholder en pædagogisk faglighed (der beskriver både det normale og det
specifikke)
2) Overvej om det er givtigt kun at have læringsmål på individniveau eller også på
gruppeniveau
3) Overvej om læringsmålene spiller sammen med det pædagogiske arbejde der
sker i fritidsinstitutionen
4) Læringsmål som metode – hvordan spiller det samme med den pædagogiske
faglighed. Hvad skal man være opmærksom på, hvilke udfordringer er der ved et
sådant styringsværktøj og hvilke fordele er der? Ift. børnene, forældrene,
lærerne, ledelsen og succesen om en folkeskole i udvikling
Gensidig breefing – hvad hører vi rundt i
byen
1) Hvad fortæller kommunen (f.eks. Tobias Stax til dialogmødet): skolens
selvforståelse skal ændres hen mod en ny undervisningsform
2) hvad fortæller BUPL
3) Hvad siger områdecheferne?
Artefakter i det pædagogiske og
lærerfaglige arbejde
Hvad definerer pædagogen? Hvad definerer
læreren?
Hvad definerer et læringsrum og hvad definerer et
pædagogisk rum? Hvad definerer det fælles rum?
2.5. Den åbne skole
Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der
skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og
foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et
samarbejde.
Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde
fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere
grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som
foreningslivet rummer.
2.5. Den åbne skole – KK budgetaftale
Kommunen indgår aftaler med læringsmiljøer – herunder
Nationalmuseet, Den Blå Planet, Experimentariet
Kommunen har lanceret en Kulturmotorvej, som er et
sammenhængende koncept for organisering og formidling af tilbud.
Bemandet af en 2 ambassadører pr. skole + en ambassadør fra hvert
netværk/klynge. Ordningen er understøttet af et centralt sekretariat
2.5. Den åbne skole – muligheder for
fritidstilbuddene
Hvordan kan kulturmotorvejen være en drivkraft for fritidstilbuddene?
Hvordan har de selvejende institutioner nogle muligheder i forhold til
kulturmotorvejen?