Transcript IBSE i biologiundervisningen

3.+4. årgang + merit 2. årgang. 20082010. UCN Aalborg.

Der er arbejdet med IBSE-metoden over tre
undervisningsgange, i alt 9 lektioner.
 1. gang
 metoden blev beskrevet (problemafdækning,
hypotesedannelse, undersøgelse, konklusion,
validering, (Østergaard, et al, MONA 2010-4)).
 metoden blev diskuteret ud fra et konstruktivistisk
læringssyn. Der var bred enighed om at forskellen
lå i problemafdækningen, design af undersøgelse,
samt lærerens rolle.

2. og 3. gang
 vi afprøvede metoden i undervisning omkring
muskler

”Hvad sker der med vores muskler når vi
strækker armen? - Hvordan kan en muskel
bevæge sig ? Hvordan kan muskelvæv
ændre form?”
 ”Opskriv først en hypotese: vi ved at….. vi antager…..
 Afprøv/demonstrér jeres hypotese vha. simple modeller.
I må bruge stort set alt, også skelettet, jeres egen krop,
papir/saks osv. Men ikke tavle/kridt eller animationer.
 Grupperne viser deres modeller for resten af holdet, og
vi diskuterer resultatet
 Anders gennemgår teori omkring muskler”.

”Hvad er muskel-krampe? Hvad sker der i
vores muskler når vi får krampe?
 Opskriv en hypotese
 undersøg jeres hypotese, vha. internet/opslagsværker
osv.
 Grupperne fremlægger for resten af holdet
Eller: må man opvarme persillesovs?”
Efterfølgende arbejdede vi i fællesskab
på at finde teori der kunne uddybe
forklaringerne.


Ud af 19 studerende har 11 Inddraget IBSE i et
eller flere studieprodukter



1 studerende har nævnt den som et alternativ
6 studerende forholder sig til anvendelsen.
4 studerende inddrager metoden direkte , med
fagdidaktiske overvejelser:
 ”i første time stiller læreren eleverne spørgsmålet….”
 ”elevernes hypotese og forsøgsopstilling skal godkendes…”
 ”lærerens rolle i disse lektioner er vejlederen der stiller
opklarende spørgsmål…”
 ”…fremlægger eleverne deres resultater og viden…”

Problemafdækning
a.
b.

Hypotesedannelse


Eleverne formulerer hypotesen, godkendes af læreren
Undersøgelse af hypotese


Læreren formulerer spørgsmålet ”I første time stiller læreren
spørgsmålet…”
Eleverne formulerer spørgsmålet ”eleverne formulerer nu nogle
spørgsmål, som de gerne vil vide mere om…”
Eleverne designer undersøgelserne, men læreren har bestemte mål
for udførelsen: ”målet for lektionerne er at eleverne får lavet et forsøg,
hvor de måler blodsukkerniveauet…”
Konklusion, validering

Stort set ingen validering








”Deltager i udvælgelsen…øge elevernes motivation…”
”På denne måde kommer elevernes forforståelse og erfaring i
spil”
”Undervisningsdifferentiere gennem elevernes forskellige
faglige mål….motivere eleverne til yderligere fordybelse…”
”Eleverne arbejder i grupper…indbyrdes kommunikation”
”…eleverne selv skal tilegne sig viden…”
”…lære eleverne at arbejde problemorienteret”.
”…læreren på forhånd har gjort sig nogle overvejelser om
emnets centrale begreber…”
”IBSE –metoden er ikke et fast defineret modul…der er
forskellige versioner af opbygningen….pollen-projektet,
fibonacci-project”





Svært at få eleverne til at opstille hypoteser
Udfordrende men ikke frustrerende, kun at
stille spørgsmål
Vigtigt at spørgsmålene er elevernes,
motivation
Som lærer skal man nøje overveje
materialevalg
Burde være obligatorisk for alle i
linjefagsundervisning og praktik




Eleverne var motiverede og deltagende
gennem alle faser af forløbet. Der var konstant
diskussioner i grupperne med fokus på
opgaven
Eleverne anvendte relevante begreber, men
ikke centrale begreber fra emnet/temaet
De studerende havde forholdsvis let ved at
stille spørgsmål i stedet for at give direkte svar.
Valg af materialer og dermed
undersøgelsesdesign var lærerstyret