Transcript Introduktion-til-samfundsfaglig-viden-og

Introduktion til samfundsfaglig
viden og metode
1u AT
Viden i samfundsfag
• Samfundsvidenskab er ikke én videnskab, men
mange videnskaber, som økonomi, politologi og
sociologi
• Samlet betegnelse for en videnskab, der har viden
om samfundet i fokus
• Samfundsvidenskab er en praktisk videnskab –
formålet er at forstå og forklare samfundets
udvikling
Hvordan skabes viden?
Samfundsfaglig viden skal være baseret på
systematiske studier af menneskelig adfærd
• Svært at generalisere og forudsige adfærd, da
mennesker ikke handler efter lovmæssigheder
• Forudsætning: teori og metode.
Metode
• Teknikker der gør os i stand til at fremstille
data og bearbejde data med.
• Fagets systematiske måde at beskrive
virkeligheden på
• Metode bruges når vi:
- Selv indsamler data med henblik på at undersøge
en problemstilling
- Bruger andres arbejde til at undersøge en
problemstilling (det vi normalt gør)
Metode
• Hvilken metode man gør brug af afhænger af
problemstillingen der skal undersøges
• Selv undersøge, eller analysere et datamateriale
• Vi kan ikke undersøge hele virkeligheden på én gang
• Historien med elefanten
• Det er kun et udsnit af virkeligheden vi kan beskrive, og
den viden vi har opnået i vores undersøgelse, afhænger af
perspektivet
• Derfor skal man altid definere: forhåndsviden, målet med
undersøgelsen og undersøgelsens begrænsninger
Problemstillinger - Selv undersøge el. analysere andres
Eksempler
• Hvilke effekt har det på
indvandrere og flygtninges
integration at de ofte bor i
ghettoer?
• Er uligheden i Danmark blevet
større eller minde inden for de
seneste 10 år?
Metode
Hypoteser
• En påstand eller en antagelse om en sammenhæng mellem
forskellige forhold i samfundet
• Kan enten bekræftes (verificeres) eller forkastes (falsificeres)
• Dette sker ved at ’gå ud i samfundet’ og undersøge
påstanden/antagelsen
• Vi får et fokuseret spørgsmål at undersøge
EX: Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere
hærdede bliver de kriminelle selv
Hypoteser
• Først er det dog nødvendigt at definere de
begreber, der indgår i selve hypotesen
(Hypotese: Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere
hærdede bliver de kriminelle selv)
Eksempel:
• Hvad er for eksempel ’hård straf’ i forhold til mindre hårde
straffe?
• Hvad vil det egentlig sige, at
kriminelle bliver ’mere hærdede’?
Operationalisering
• Begreberne skal altså først indholdsbestemmes med henblik på at
kunne undersøge sammenhænge mellem disse ude i samfundet
• Herved er man i gang med at operationalisere begreberne
• Operationalisering: Teoretiske begreber og teoretisk viden gøres
målbare
• Dvs. at den teoretiske problemstilling eller hypotese omformuleres til
konkrete spørgsmål, der kan undersøges i praksis
• Indebærer valg af metode og evt. dannelse af en hypotese
• Præcise operationaliseringer er således nødvendige, da man ellers ikke
kan være sikker på, at man faktisk undersøger det, der menes i selve
hypotesen
Operationalisering
Problemformulering
• Fra problemstilling til problemformulering
• Retningsgiver for projektet. Den undersøgelse
man laver skal give svar på
problemformuleringen.
• Er problemformuleringen upræcis bliver projektet
det nok også!
– Der skal være et problem
– Det skal kunne behandles på de taksonomiske
niveauer
– Det skal give mulighed for inddragelse af teori,
begreber og/eller modeller
Årsagsforklaringen: afhængig- og
uafhængig variabel
• Uafhængig variabel: den
variabel den antages at
påvirke en anden variabel
i en årsagssammenhæng
• Afhængig variabel: der
antages at blive påvirket
af andre variable i en
årsagssammenhæng
• Ex. Politisk orientering
(den afhængige variabel)
Kausalitet = årsagssammenhæng
• Samfundsforskere er interesserede i, om der eksisterer en
årsagssammenhæng mellem forskellige variable.
• I vores hypotese kan vi finde to variable
- nemlig ’straffe’ og ’hærdede kriminelle’
Påstanden i hypotesen er jo denne:
Hvis der sker en forøgelse i graden af straf,
så bliver den kriminelle mere kriminel
Kausalitet
• ’Straf’ er den uafhængige variabel (Årsagen eller den
forklarende faktor)
• ’Hærdede kriminelle’ er den afhængige variabel
(Effekten eller virkningen)
Dvs.:
X (uafhængig) → Y (afhængig)
Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere hærdede bliver de kriminelle selv
Kausalitet
Graden af straf → Graden af kriminalitet
• Ændringer i den uafhængige variabel modsvares dermed af en
ændring i den afhængige variabel
• Altså: Samvarians mellem straf og kriminalitet
• Men: Ikke et deterministisk forhold (dvs. ikke kausalitet i
naturvidenskabelig forstand):
Al variation i y kan nok ikke forklares af x
Kausalitet
Ex. på en falsk (spuriøs) sammenhæng
Hypotese:
Storken kommer med børnene
Hypotestest:
Undersøgelse af om der er sammenhæng mellem forekomsten af storke (x) og
antal barnefødsler (y) i et givent område
Forventning:
Et stort mål af storke vil føre til et stort mål af nyfødte børn
Antal storke → Antal barnefødsler
Ex. på en falsk (spuriøs) sammenhæng
Antal storke → Antal barnefødsler
↑
↑
Graden af urbanisering
altså
Urbaniseringsgraden (↑) > storke (↓) samt barnefødsler (↓)
Krav til kausalforklaring
Tommelfingerregel i samfundsvidenskabelige undersøgelser:
- Tiden: Den uafhængige variabel skal være før tidsmæssigt end
den afhængige variabel (uafhængige variable er tit sociale
baggrundsvariable)
Krav til ”ægte” kausalforklaringer:
- Nødvendige betingelse: Hvis A er årsag til B, så optræder B
kun, hvis A gør.
- Tilstrækkelige betingelser: B optræder altid, hvis A også gør
- Forklaringer i samfundsfag kan som hovedregel kun
sandsynliggøres. Der vil som regel spille mange variable ind,
når et fænomen skal forklares (ex. Social arv eller køn og
politisk observans – ikke ”ægte”)
Kvantitativ og Kvalitativ metode
Kvantitativ metode
Kvalitativ metode
- Mange respondenter
(svarpersoner)
- Repræsentativitet
- Entydige spørgsmål
- Mange præsentationsmuligheder (tabeller, figurer)
- Gode sammenlignings-
- Få respondenter
- Mangler generel
repræsentativitet
- Den interviewede er i
centrum
- den interviewede kan
afklare, omformulere og
nuancere spørgsmål og svar.
- Nuancerede data
muligheder
- Helhedsforståelse
Kvalitativ metode
• Bruges til at afdække interviewpersonens livsverden
• Undersøgelser i dybden frem for i bredden
• Fejlkilde: Mulig interviewereffekt – den interviewede påvirkes af
forskeren (gælder også observation)
• Flere måder at etablere data på:
– Observation
– Semistrukturerede interview (holdning eller ekspert)
– Fokusgruppeinterviewet
Forberedelse af interview
• Afdække din viden om emnet
• Forberede en spørgeliste/interviewguide
– Kategorisering af spørgsmål/temaer
– Semistruktureret eller struktureret
• Sætte interviewpersonen grundigt ind i dit
formål
• Noter eller optager?
Bearbejdning af kvalitativt materiale
• Hvad kan det indsamlede materiale fortælle
om dine problemstillinger?
• Skabe overblik – putte svar i ”kasser”/temaer
• Skabe helhed i materialet
• Finde mønstre
• Forstå forskellige sammenhæng
• Fortolkning på baggrund af udsagn
Kvantitativ metode
- Survey-undersøgelse
(spørgeskema)
Spørgsmål og svar
udformet på forhånd
(lukkede spørgsmål)
- stikprøve
- Mål: generalisering fra
stikprøve til population
- Ideal: objektivitet
- Krav: repræsentativitet
Stikprøvers repræsentativitet
- Tilfældig udvælgelse
eller
- Stratifikationsprincippet
Fejlkilder
- Misforståelser
- bortfald
- Intervieweffekt
- Muligt middel: kontrolspørgsmål
Manifeste (åbenlyse) og latente (skjulte)
holdninger (tolerance, sundhed, økologi)