Transcript SDT * self determination theori

SDT – self determination theori
Oplæg af: Kasper FP
1
SDT - intro
• GRUNDIDÉ:
– Hvad er det der gør, at langt flertallet af
mennesker er proaktive og engagerede?
– Og hvad er det modsat der gør, at andre er
apatiske, fremmedgjorte, og fralægger sig ansvar?
– Hvad er det for nogle mekanismer, der
henholdsvis fremmer kontra underminerer de
positive menneskelige egenskaber?
– Det er det SDT forsøger at give svar på.
2
SDT - intro
• KORT OPRIDS AF RES.:
– Det der styrker de indre pos. ressourcer for udvikling:
– Opfyldelse af 3 grundbehov:
• KOMPTENCE
• RELATERETHED = ”Forbundethed”
• ”AUTONOMI = *selvbestemmelse
– Dette medfører:
• Vækst og integration
• Social udvikling
• TRIVSEL
– *Dem ser vi nærmere på senere.
3
SDT - intro
• KORT OPRIDS AF RES.:
– Det der underminerer
• Selvmotivation
• Social funktionsevne
• Trivsel
– Er IKKE at tilgodese de 3 grundbehov
4
SDT - 3 grundbehov
• Når de ikke opfyldes = dårligere trivsel
• Afviser vækst og ansvar, bliver uansvarlige og
fremmedgjorte.
• I yderste konsekvens psykopatologi, når accept og
anerkendelse fra omgivelserne udebliver.
• Institutionalisering:
– Fremmedgjorte,
– Fralæggelse af ansvar
– (Her kan man især forestille sig at det er kompetence og
autonomi der er sat ud af drift).
5
SDT - intro
• Metode:
– Eksperimenter
• Fokus på:
– Hvad fremmer/hæmmer:
• intrinsisk motivation
• *Hvor det man gør er tilfredsstillende i sig selv
• Selvregulation (Hvor værdier udefra integreres til at
blive personlige værdier)
6
SDT - Motivationsformer
• Hvor mange motivationsformer er der?
• Hvilke konsekvenser har de forskellige
motivationsformer for:
– Indlæring,
– Udførelse
– Personlig erfaring
– Trivsel
• Hvad er mere positive motivationsformer
kontra negative?
7
SDT - Motivationsformer
• Def. Af motivation:
– Energi, retning, vedholdenhed.
• Forskellige årsager til motivation:
– Bestikkelse, interesse, personligt behov for at være god,
frygt for at være dårlig.
• Motivation pga. interesse og værdier?
• ELLER omstændigheder udenfor en selv?
• Sammenligning mellem sine egne og andres motivation
under handling:
– ”Hvorfor gør du det ikke for pengene?”
– *”Jeg kan ikke forstå du ikke vil i bad, jeg bliver selv så frisk
af det”.
8
SDT - Motivationsformer
• Autentisk motivation/relativt til ydre
(extrinsisk) motivation:
– Begejstring, interesse og selvtillid.
– MEDFØRER: Bedre funktion, udholdenhed og
kreativitet. + Selvtillid og trivsel.
– SELVOM folk har samme kompetence som
udgangspunkt!
9
SDT – Indre motivation
• Indre (intrinsisk) motivation:
– Motivation hvor aktiviteten er tilfredsstillende i sig
selv.
– Søge udfordringer og udvide vores kapacitet,
udforske og lære
– Indre motivation er medfødt – men den kan
undermineres eller vedligeholdes af faktorer.
10
SDT – Indre motivation
Cognitive Evaluation Theori (CET)
• Forklare variabler i indre motivation
• Kan katalyseres af de rigtige omstændigheder
• Vil blomstre hvis de rigtige omstændigheder er der.
Lavet for at forklare laboratorie forsøg, med både
belønninger, feedback og andre udefrakommende
hændelsers indflydelse på indremotivation.
11
SDT - laboratorieforsøg
• ”Social psykologisk forskning har indikeret at ydre
belønninger kan føre til for meget motivation og en deraf
følgende reduktion i indre motivation.
• I et studie der demonstrerer denne effekt, blev børn der
forventede at blive (og blev) belønnet med et bånd og en
guld stjerne for at tegne, brugte mindre tid på at lege med
tegne-materialerne i efterfølgende observationer, end børn
der blev tildelt et uventet belønningsvilkår.[8] For de børn
der ikke modtog en ydre belønning, foreslår
selvdeterminationsteorien at ydre motivation kan blive
internaliseret af den individuelle hvis opgaven passer med
deres værdier og overbevisninger og derfor hjælper med at
opfylde deres basale psykologiske behov.”
12
SDT – Forsøg
• Edward Deci gennemførte i begyndelsen af
1970'erne nogle eksperimenter, der viste, at hvis
man aflønner forsøgspersoner med nogle få
dollars for at udføre en aktivitet, udviser de
mindre interesse for aktiviteten, når belønningen
hører op, end personer, der bare bliver bedt om
at udføre aktiviteten uden betaling. De
belønnede personers motivation for aktiviteten
er altså dalet, ikke steget, som den dengang så
populære behavioristiske betingningsteori ellers
forudsatte.
13
SDT – Indre motivation
• Fremmer indre motivation:
– Optimal udfordring,
– Feedback der fremmer effektivitet
– Frihed fra negative evalueringer
• Følelse af kompetence vil IKKE øge indre
motivation, MEDMINDRE den er ledsaget af
autonomi.
– Det skal altså føles som selv –bestemt.
– Støtte af autonomi i konteksten, ELLER indre
ressourcer – baseret på tidligere erfaring af autonomi
og kompetence.
14
SDT – Indre motivation
DET DER MINDSKER
• Belønninger mindsker den indre motivation!
– Forklaring: Ydre bestemt forløb – mindsker
autonomien.
• Trusler, deadlines, direktiver, pressede
evalueringer, og opsatte mål.
– Forklaring: Ydre bestemt forløb.
15
SDT – Indre motivation
DET DER ØGER
• Valgmuligheder, anerkendelse af følelser,
muligheder for selv af vælge retning
– Forklaring: Større følelse af autonomi.
• Gælder også skoler, forældre ifht. børn m.m.
• Autonomi i skoler: Bedre kreativitet og
abstrakt tænkning
16
SDT – Indre motivation
• Relaterethed
– Børn med støttende mødre, større indre motivation.
– Fremmed voksen der ignorerer tiltag – dårligere indre
motivation.
– Omgivelser af sikkerhed og relaterethed = bedre indre
motivation.
– Hypotese: Dette gælder hele livet, ikke kun barndom.
– Lærere der virker kolde og ligeglade – lavere indre
motivation.
– Sikker relationel base har en betydning, selvom man
kan lave aktiviteter alene.
17
SDT – Indre motivation
• OBS: Principperne for at styrke den Indre
motivation gælder KUN hvis man I FORVEJEN
har en interesse i området, og I FORVEJEN har
en indre motivation for en given aktivitet.
• FOR AT FORSTÅ MOTIVATION FOR ANDRE
AKTIVITERER, SKAL VI SE NÆRMERE PÅ YDRE
MOTIVATIONSFORMER.
18
SDT – Ydre motivation.
• Indre motivation er ikke den eneste form, og
ikke engang den eneste form for motivation,
som er selv – bestemt *(Self determined).
• Især som voksen er der mange
ansvarsområder og socialt pres for aktiviteter.
• Hvad er det der giver motivation til ikke –
indre motiverede aktiviteter? Hvad betyder
denne motivation for vedholdenhed,
udførelse og trivsel?
19
SDT – Ydre motivation.
• Ved førsøg på motivation, res. Variere fra:
– De – motivation, Passivitet, ”compliance”,
– Aktiv personlig forpligtelse
• Forklaring iflg. SDT:
– Motivationsformerne varierer alt efter graden
– Af hvorvidt værdierne og regulationerne af
aktiviteten er blevet internaliseret og integreret.
– Internaliserering = at tage det ind
– Integration = at tranformere værdierne og
reguleringen af aktiviteten til ens egne, så de kommer
fra ens selv!
20
SDT – Ydre motivation.
• I næsten alle sammenhænge er der værdier og
opførsel, som er foreskrevet.
• A. Hvad er de processer der gør, at disse bliver
selv – determinerede?
• B. Hvordan har det sociale miljø indflydelse på
disse processer?
21
SDT – Ydre motivation.
• Ydre motivation kan variere meget i autonomi!
• F.eks. Nogle der studerer for at opnå et mål,
– Hvilket inkluderer følelsen af et valg.
• Kontra nogen der gør det pga. forældrenes
kontrol.
– Hvor der kun er tale om tilpasning.
22
SDT- OIT
• OIT = Organismic Integration Theory
23
SDT - Motivationsformer
24
• Introjected regulation refers to doing
something in order to maintain self-esteem,
pride, avoid guilt, or avoid anxiety. For
example, going to school in order to make
your parents proud. Introjected behaviors are
not fully accepted as part of yourself.
25
SDT - Motivationsformer
Kan springe trin over – (Afhængig af situationer.)
- BEVÆGELSEN I DENNE RETNING ØGES MED JEG - UDVIKLING OG
KOGNITIV KAPACITET
Recovery? Pludselig assimilering til værdier gennem de 3
grundbehov.
Dårlig OAS
God OAS
Graden af autonomi
26
Def. Af OAS
• OAS: Oplevelsen af sammenhæng:
– Forudsigelighed
– Begribelighed
– Meningsfuldhed:
• At man har tilliden til at man har ressourcerne til, at
overvinde en given forhindring i livet
– og at det giver mening at overvinde denne.
27
OIT og sammenhæng med OAS
Ydre motivation og dårlig OAS:
• Jo mere man mener aktiviteten/(hændelser i
livet) er styret udefra, jo mere fremmedgjort
og jo mindre følelse af kontrol.
• Man føler ikke man har kompetencerne,
mener ikke at aktiviteten/(udfordringen i livet)
giver et ønsket udfald.
• Og det giver heller ikke mening at løse
opgaven
28
OIT og sammenhæng med OAS
Indre motivation og god OAS:
• Jo mere man mener aktiviteten/(hændelser i
livet) er noget man selv har kontrol over eller selv
bestemmer, og man selv kan gøre noget ved, jo
bedre OAS. [Tilliden til at man kan overvinde
udfordringen]
• Man føler man har kompetencerne, mener at
aktiviteten/[udfordringen i livet] giver et ønsket
udfald/[kan overvindes], og giver mening, fordi
den/[livet] er tilfredsstillende I SIG SELV.
29
OIT og sammenhæng med OAS
• Idet en højere grad af sund motivation også
skaber trivsel, vil det altså også pga. de nævnte
lighedstræk, styrke oplevelsen af sammenhæng!
• /Følelsen af at det kan betale sig og giver mening.
• /Følelsen af autonomi/at man selv bestemmer.
• Opskriften på at forbedre motivationsformerne,
er altså også opskriften på en styrket OAS!
30
SDT - OIT
• Graden af autonomi´s indflydelse på motivation:
– Externe regulationer:
• Ved elever: Mindre interesse, vil ikke tage ansvar for et dårligt
resultat osv.
– Introjektet regulation:
• Mere engagement og arbejdsomhed,
• Men også nervøsitet og dårlig håndtering af nederlag
– Identificeret regulation:
• Større interesse og nydelse af at gå i skole,
• Bedre håndterings metoder ved nederlag,
• Mere arbejdsomhed
– *DET KAN OVERFØRES TIL
TILGANGEN TIL LIVET I DET HELE TAGET!
31
SDT - OIT
• Andre studier i uddannelser:
– Mere autonom ”ydre motivation”:
•
•
•
•
•
•
Mere engagement
Bedre resultater
Lavere frafald
Højere kvalitet af læring
Bedre lærer – bedømmelser
M.m.
32
Internalisering
• Internalisation (or internalization) in
sociology and other social sciences is the
process of acceptance of a set of norms and
values established by people or groups which
are influential to the individual through the
process of socialisation.
33
Internalisering - Sundhedsfremme
• Større internalisering er associeret med:
– Større gavn af medicin hos folk med kronisk
sygdom
– Bedre langtidsholdbart vægttab hos dødeligt
overvægtige patienter
– Forbedret glukose kontrol blandt folk med
sukkersyge
– Større involvering i afhængigheds – behandlings programmer
34
Internalisering
• Mere internaliseret motivation
– Bedre udfald indenfor:
•
•
•
•
•
•
•
•
Religion
Fysisk aktivitet
Politisk aktivitet
Miljø mæssig aktivisme
Intime relationer
Bedre trivsel
Bedre tilpasning i gruppe - sammenhæng
*Og de intime relationer skaber bedre internalisering…..
35
Fremme integration af ydre motivation
• Ydre reguleret adfærd er ikke interessant –
• Årsagen til det er at den er fremmet eller
værdsat af betydningsfulde andre, hvor man
er relateret til.
• Positiv skole – opførsel bedre integreret ved
følelse af relaterethed og tryghed ved lærere
og forældre.
36
Fremme integration af ydre motivation
• Internalisationen af ydre regulationer, hænger
også sammen med opfattelsen af sin egen
kompetence.
• I grupper, mere tilbøjelige til at adoptere
aktiviteter som man føler sig god til.
• Børn der bliver dikteret til adfærd før de er
udviklingsmæssigt klar til at klare den, eller forstå
dens rationale, får sandsynligvis kun en delvis
internalisere adfærden, og forbliver enten
eksternt reguleret eller introjektet.
37
Fremme integration af ydre motivation
• Det sidste og vigtigste element: Autonomi.
• Er kritisk for integration af en regulering.
– En kontekst kan skabe extern regulation, med trusler
og belønninger, hvor man føler sig kompetent nok til
at deltage.
– En kontekst kan skabe introjectet regulation, hvis en
relevant reference gruppe ønsker det, og man føler sig
relateret og kompetent.
– EN KONTEKST KAN KUN SKABE AUTONOM
REGULATION, HVIS DEN STØTTER AUTONOMI!
– OG DERVED TILLADER PERSONEN AT FØLE SIG
KOMPETENT, RELATERET OG AUTONOM.
38
Fremme integration af ydre motivation
• For at integrere en regulation, skal folk forstå
dens mening, og transformere den til at passe
i ens egen mening og værdier.
• ”Sådan en dyb hollistisk proces, facilliteres af
en følelse af valg, frivillighed, og frihed fra
konstant ydre pres mod at tænke og opføre sig
på en bestemt måde”.
39
Fremme integration af ydre motivation
• Beviser:
– Forsøg hvor uinteressant opførsel blev integreret
gennem meningsfuld rationale, støtte til autonomi
og relaterethed.
– Kontrollerende omstændigheder gav minde
integration.
– Større integration af skole – relaterede værdier,
hos børn der får støtte af deres forældre til
autonomi og relaterethed
40
Def. af autonomi
• Oprindelig betegnelse:
– Ikke relateret til kulturelle værdier, i samme betydning som
uafhængighed og egoisme.
• Def. i SDT:
– Snarere forbundet til følelsen af frivillighed,
– Som kan ledsage enhver handling, både uafhængig og afhængig,
og ifbm. både kollektive og individuelle handlinger.
• Større positiv sammenhæng mellem autonomi og kollektive
holdninger, end mellem autonomi og individuelle
holdninger.
• Større positiv sammenhæng mellem relaterethed til
forældre og autonomi i teenage - årene.
41
SDT – def. Af autonomi:
•
•
Autonomi er ikke uafhængighed
”---Men autonomi er ikke det samme som uafhængighed, selvberoenhed eller
individualisme. Deci og Ryan definerer det således: Man er autonom, når man er i
stand til godkende sine handlinger på det højeste refleksive niveau. Det vil sige:
Når man tænker sig grundigt om, evt. bagefter handlingen, ville man så have
udført den? Eller lå man under for uønskede ydre påvirkninger? Blev man drevet af
egne uskønne motiver? Blev man styret af impulser, man hellere var foruden? Så
var handlingen ikke autonom.
Hvis man derimod accepterer at være under indflydelse af andre omkring en, fordi
man respekterer eller sætter pris på dem, er ens handlinger fint autonome, selv
om man handler præcis som gruppenormen siger det. At være autonom er således
ikke at gøre sig uafhængig af andre. Det er at være klar over deres indflydelse og
acceptere den eller afvise den. Autonomi og tilhørsforhold er derfor uafhængige
(ortogonale) dimensioner: Man kan være autonom, uanset om man er vævet ind i
tætte sociale relationer eller ej, og vice versa. ”
42
Forebyggelse af fremmedgørelse
• Fremmedgørelse og u-autentisitet,
– Sker gennem IKKE at tilgodese de 3 fundamentale
behov:
– Autonomi, relaterethed og kompetence
• De 3 behov:
– Er medfødte, essentielle og universelle!
• Miljøer der skaber konflikter mellem de 3 behov:
– Eks. Børn der må opgive autonomi for at føle sig
elskede – genererer psykopatologi.
43
De 3 behov
• Udtrykker sig ikke ens.
• Hvis de tilgodeses har de et forskelligt udtryk
for hver enkelt kultur.
• Mål der ikke giver personlig mening, men
andre mål så som rigdom/berømmelse:
– Negativt resultat for trivsel
• Mål der giver personlig mening (Og opnås):
– Pos. Res. På trivsel
44
De 3 behov
• Ydre mål såsom rigdom, kan fremmes af kolde
mødre, hvorimod teenagere der trives, kan drives
af mål imod realtioner, personlig vækst og
samfund.
• Sammenhæng mellem daglig tilfredsstillelse af
behovet autonomi og kompetence, forudsiger
humør, fysiske symptomer, vitalitet og selvværd på daglig basis.
• Viser at optimal oplevelse og trivsel i dagligdagen
er afhængige af opfyldelsen af de grundlæggende
behov.
45
46
*KOBLING MELLEM SDT OG
RECOVERY:
• Selvbestemmelse og autonomi!
• Når vi tænker hvad der er bedst, går det ud over trivsel!
• Bedre med tålelige nederlag og trivsel, end ingen nederlag men heller
ingen trivsel!
• + OAS! /Stærkere psyke – det er nødvendigt med udfordringer man
selv har valgt!
• Personinvolvering
• Vækstpotentiale og kompetence
• Hvis man ikke bliver spejlet i at man godt kan mister man følelsen af
kompetence!
• + Vi skal lave pos. feedback
• Relaterethed og personorientering:
• Man bliver set som et menneske – vigtigt for relationen!
• DET MAN KAN TILFØJE FRA SDT:
• En der er med - engageret i de aktiviteter bruger gerne vil/har værdi.
47
Jeg – styrkende/ Jeg støttende kontra
SDT
• Jeg støttende:
– Forudsigelighed og struktur.
• Jeg styrkende:
– Selv træffe beslutninger/strukturere forløbet –
styrker autonomien! = trivsel!
• Hvor der er muligt er Jeg styrkende at
foretrække!
• Dvs. behov for autonomi > behov for
forudsigelighed – mht. trivsel
48
Jeg – styrkende/ Jeg støttende kontra
SDT
• Oversat til OAS:
• Forudsigelighed, begribelighed og
meningsfuldhed
• Meningsfuldhed > Forudsigelighed
49
Test af OAS
• Skema besvar – indikation for trivsel
50