5. Kursusgang Kvalitative metoder 20.09.10

1

Projekt opgave 1

• • • Idégenerering og gruppedannelse.

Vejledning

: Feedback på ideer og case

Opgave

: Indledende anden research på emne og målgruppe + første tanker om problemformulering •

Deadline

er fredag d.24.09.2010 kl. 14, hvor det sendes til begge mine mailadresser: [email protected]

og [email protected] 2

En anekdote

• I alt 125 husmødre skulle interviewes om nogle nye annoncer for hvidevare fra Bauknecht • Med spørgeskemaer, farvekort, fotos ”und die ganze Schweineri“ • 5-7 interviewpersoner ville have været mere end nok Morale: • Kvalitative metode skal ikke leve op til kvantitative normer for at fungere.

3

Den kvalitative metode

• Udgangspunkt i de humanistiske og samfundsvidenskabelige traditioner • I modsætning til den naturvidenskabelige tankegang • Bruger interview, fokusgrupper og observation til at indsamle data 4

Kendetegn

• • Omhandler den interviewedes

Livsverden

• Skal forstå

Meningen

• Skal få

Kvalitative

beskrivelser frem med det der siges og nuancerede

Bevidst naivitet

åben (forudsætningsløshed) være • Det kan være

Flertydigt

• Der kan ske en

Forandring

under interviewet, nye erkendelser mm.

(Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt", s.99 - 101) 5

• • • • • • •

Hvad kan man bruge dem til?

Målgruppeanalyse Konceptudvikling Prætestning Produktafprøvning Evaluering Teoriudvikling Spå om fremtiden

6

Design af undersøgelser

, 1 •

Valg af metoder

•

Tid

•

Interviewformer

– Enkeltvis – Gruppe – Quick and dirty – Andet (f.eks. kreative metoder) 7

Design af undersøgelser

2 • • •

Hvor mange interviewpersoner og hvilke?

Hvor mange interview?

– Kommer i første omgang an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign.

– Men hvis det er væsentligste undersøgelsesform, er det vigtigt, at der er

nok

!

Skal der suppleres med andre metoder

?

8

Udvælgelseskriterier, 1

Vigtige karakteristika

Bente Halkier skriver, at en god udvælgelsesmetode er at være

analytisk selektiv

:

"Det betyder, at man skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget."

(Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.30) 9

Udvælgelseskriterier, 2

"Typiske repræsentanter"

"Valget af de interviewpersoner, som man ønsker at tale med, beror på en kvalitativ vurdering af teoretisk og praktisk art. Jeg vælger "typiske repræsentanter" for en given sammenhæng og det er sammenhængen og den forskningsinteresse jeg har i den, som bestemmer, hvad der er typisk."

(Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt" s. 15) 10

Forskellige strategier

Cases som beskriver enten noget unikt eller typisk

– Ekstrem/afvigende f.eks. netafhængige – Typisk f.eks. den typiske bruger af www.dsb.dk

– Politisk vigtig f.eks. Unge med anden etnisk baggrund på Vestegnen

Cases som fokuserer på stor eller lille spredning

– Maksimal variation – Homogenitet (Helle Neergaard (2001): "Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser", s. 23-24) 11

Flere strategier

Cases hvor henvisning bruges

– Snebold

Cases udvalgt på et specifikt teoretisk grundlag

– Teoristyret – Bekræftende/afkræftende

Cases udvalgt mere tilfældigt

– Opportunistisk – Tilfældig – Bekvemmelighed 12

Øvelse: Udvælgelse

Diskuter i gruppen • Hvilke parametre er væsentlige for jer, når I skal udvælge interviewpersoner til jeres målgruppeanalyse.

13

Selve interviewet

14

Etik

Fire grundlæggende etiske forhold ved interview: • Interviewpersonerne skal kunne

forblive anonyme

, hvilket naturligvis skal overholdes.

• Interviewpersonerne skal klart

oplyses om formålet

med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til.

• Man skal holde, hvad man lover.

• Man skal opføre sig almindeligt

menneskeligt ordentligt.

(Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.69-71) 15

Introduktion til interviewpersoner

• Formål med undersøgelsen • Ingen rigtige og forkerte svar • Ens egen rolle/jeres rolle i forløbet • Anonymitet?

16

Interviewguide

• Er oftest semistruktureret • Tematisk opbygget • max. 1 side • Tjek at I får undersøgt de teoretiske begreber 17

Hvad kan man spørge til

• Demografi • Viden • Adfærd • Antagelser • Følelser • Sansning 18

Forskellige typer af interview spørgsmål

1 • Indledende spørgsmål • Opfølgende spørgsmål • Uddybende spørgsmål • Specificerende spørgsmål • Direkte spørgsmål • Indirekte spørgsmål 19

Forskellige typer af interview spørgsmål

2 • Strukturerende spørgsmål • Fortolkende spørgsmål • Sammenfattende spørgsmål • Kontrast spørgsmål • ….

20

Andre måder at spørge på Der er mange måder at spørge på:

• Hvor er din sidemand om 5 år • Kunne Anette blive ryger?

• Rollespil • Hvem er du?

21

Kildekritik efter interviewet

Er der forhold ved…

– Intervieweren – Interviewsituationen – Valget af informanter – Andet

…der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn?

Kildekritikken vil ofte indgå i en vurdering af undersøgelsens validitet og reliabilitet.

22

Hvornår ved man nok?

Den gyldne regel

• Man skal blive ved med at interviewe, til der ikke dukker yderligere

væsentlige

svar op.

• Når mængden af viden bliver redundant 23

Hvordan kan man vurdere om man har fået svar nok?

Er der undersøgt nok til at kunne besvare problemformuleringen?

• Lav nogle forskningsspørgsmål til problemformuleringen • Brug disse som

styringsredskaber

hele problemstillingen. til at afdække • Når man ved 'nok' til at besvare dem - ved man nok!

Og er i stand til

at argumentere for det.

24

Fokusgruppeinterview

"En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne."

(Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7) 25

Forskel på fokusgrupper og gruppeinterview

Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppe interviewet er udbyttet af respondenternes

interaktion

, der er væsentligt:

”Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt (Morgan, 1997:2).

(Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11) 26

Hvem skal deltage?

Hvem skal deltage?

• Hvilke udvælgelseskriterier har man for deltagerne?

Andre forhold

• Skal fokusgrupperne være segmenterede eller sammensatte?

– Ex. kun kvinder eller begge køn?

– Brugere og potentielle brugere? – Skal de kende hinanden eller ikke? 27

Hvor mange?

Hvor mange?

• Hvor mange

deltagere?

– Minimum 3 - 4, – Max 10 - 12 Hvor mange

grupper?

• Kommer an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign.

28

Problemformulering Indeholder:

• En beskrivelse af det problem man vil undersøge og måske løse • Et antal undersøgelsesspørgsmål som kan indkredse de emner, begreber eller variabler der er en del af undersøgelsen • Ofte hv-spørgsmål eller en hypotese 29

”Den gode problemformulering”

• Den er begrundet - hvorfor synes vi det er vigtigt?

• Hænger sammen resursemæssigt • Formuleret klart og præcist • Logisk opbygget: hovedspørgsmål og dernæst forskningspørgsmål • Afgrænser projekt tydeligt • Kan være visualiseret f.eks. med mind maps eller model 30

Eksempler

Lumsaaskirke.dk

– Hvem er den nuværende samt den potentielle brugergruppe af lumsaaskirke.dk?

– Hvordan skal konceptet bag lumsaaskirke.dk se ud for at opnå det størst mulige antal tilbagevendende og tilfredse brugere i disse grupper?

* Vi bruger begrebet koncept i betydningen en plan/et regelsæt som beskriver de grundlæggende træk ved et projekt.

Information.dk

– Vi ønsker at undersøge om segment A og segment C virkelig bruger Information.dk, som Information hævder at de gør og om Information.dk appellerer til segment B (de studerende) med sin nuværende struktur.

31

Eksempler

El-biler

Hvilke faktorer påvirker potentielle købere i forbindelse medanskaffelse af en elbil?

Vi vil derfor forsøge at besvare og vurdere ovenstående problemformulering ud fra følgende forskningsspørgsmål: – Hvilke fordele opleves ved elbiler? – Hvilke ulemper opleves ved elbiler? – Hvilke barrierer er der for elbilens udbredelse? – Hvilke fordomme eksisterer omkring elbiler?

32

Borger.dk

Eksempler

Hvorfor benytter et antal it-kyndige borgere i alderen 18 til 35 år sig ikke af muligheden for at melde flytning til det offentlige digitalt ?

33

Eksempler på model

34

Man bliver aldrig helt færdi...

• Det er et valg man tager i processen • En proces der kan være lang, frustrenede, udmattende og ikke liniær men som betaler sig til sidst • Man ændre på problemformuleringen indtil til sidste punktum er sat • Men selv den færdige og gode opgave til 12 kan kaste nye spørgsmål af sig.

35

Ti gode råd

• Interessen driver værket - men der er også en virkelighed • Arbejd sammen med andre om at få ideer • Arbejd også med det selv f.eks. via non stopskrivning • Vær kreativ og så kritisk - indre censor vs. indre kritiker • Brug sparringspartnere - også uden for gruppen; vejleder, andre grupper, etc.

36

Ti gode råd fortsat

• Få inspiration fra andre undersøgelser, litteratur, etc.

• Kommunikerer hvad du/I laver det hjælper også til afklaring • Søg hjælp når det kører i ring • Se på hvordan dit problem hænger sammen med andre problemer f.eks. et ulæst nyhedsbrev afslører måske en dårlig kultur i organisationen • Brug mindmapping 37

Mere baggrund om videnskabsteori

38

Hvad er videnskab?

• En verdensanskuelse • Videnskab og forskning er at skabe ny og dokumenteret viden vha. grundig research igen og igen

↓ for at

• erhverve ny dokumenteret viden • Man finder hele tiden ny information – ny viden Videnskaben søger efter sandhed Videnskab bevæger sig hele tiden fremad 39

Gud og Djævlen

•

Gud <> videnskab

• Man tror på videnskaben, ikke Gud – jorden er ikke flad – videnskab er Djævlens værk (eks. atombomben) • Vores syn på mennesket før og efter Darwin • Vores syn på universets opbygning før og efter Einstein (at tiden er relativ) 40

Hvad er videnskabsteori?

• Teoretiske betragtninger over, hvad videnskab er, og hvordan de bør udøves

• ( Videnskabs historie, videnskabssociologi og videnskabspsykologi) 41

Videnskab eller forskning?

• • • • I dag: Forskning (research på engelsk) – hvorfor?

Studenteroprør og ideologikritik i 1968: oprør mod professorerne (og videnskabs-ordet) - det skulle være mindre ”fint” Der opstod flere og flere vidensområder på grænserne mellem de gamle videnskaber: eks. socialmedicin Man begyndte at undersøge flere og flere ting på et praksisfelt – mere tværfaglig karakter – tværfaglig forskning var mere naturligt end tværfaglig videnskab 42

De tre videnskaber

•

Naturvidenskab – forklarende

(Klassisk positivisme, logisk positivisme og kritisk rationalisme) •

Humaniora – forstående

(Hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, semiologi, eksistentialisme) • •

Samfundsvidenskab - forklarende for at forstå (

Dialektisk materialisme/Marx, Kritisk teori/Frankfurterskolen) 43

De tre videnskaber i boks

Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab

•Kvantitative undersøgelsesmetoder •Videnskab er værdifri •Mennesket udgør i kraft af subjektivitet en fejlkilde •Virkeligheden er håndgribelig , konkret og tællelig •Metode skal være neutral •Fortolkningslære •Kvalitative undersøgelsesmetoder •Subjektivitet •For at forstå det enkelte ord i en tekst, skal man forstå og tilegne sig hele teksten, samtidig skal man forstå hele teksten for at forstå de enkelte ord - del og helhed •Den hermeneutiske cirkel Hvordan placerer man humane og samfundsmæssige fænomener i social, økonomisk, politisk og produktionsmæssig sammenhænge?

Kvalitative og kvantitative metoder Objektivitet – subjektivitet Systematisk-handlingsmæssigt •Empirisk-analytisk •Historisk-hermeneutisk 44

Positivisme vs hermeneutik

Videnskabsteoretiske grundantagelser indenfor henholdsvis den positivistiske og hermeneutiske forskningstradition

Genstand Formål Metode

Positivisme

På jagt efter årsager for at forklare

Virkeligheden er konstitueret af kausale lovmæssigheder At afdække årsagsrelationer gennem formulering af lovmæssigheder

(forklare adfærd)

Etablere sammenhæng mellem en afhængig og en uafhængig variabel med kontrol for tredje-variable Variable:

Hermeneutik

På jagt efter betydninger for at forstå

Den sociale virkelighed er en meningsstruktur At kortlægge motiver for handlinger med udgangspunkt ud fra den måde, folk anskuer verden (livsverdenen) på

(forstå handlinger)

Fortolke livsytringer og situatonsopfattelser Situationer: Analysefigur Data Kvantitative data (tal) Kvalitative data (tekst) 45

Vidensproduktion

3 Videnskabelige slutningsmetoder

Der er overordnet 3 fremgangsmåder for videnskabelig vidensproduktion: • Deduktion • Induktion • Abduktion 46

1. Deduktion - bevisførelsens vej

”Deduktive slutninger foretages, når man med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte hændelser.”

(Ib Andersen: Valg af organisationssociologiske metoder, s. 26) Deduktion kan være den hypotesetestende metode: • Kunne målgruppen tilhøre det grønne segment?

• Kunne målgruppen inddeles i følgende 3 underkategorier?

47

2. Induktion - opdagelsens vej

”Induktive slutninger foretages, når man med udgangspunkt i en enkelt hændelse slutter sig til et princip eller en generel lovmæssighed.”

(Ib Andersen: Valg af organisationssociologiske metoder, s. 26) Dette kræver selvfølgelig opfølgende studier, for at kunne generalisere ordentligt, ex. Freud og Piaget Induktion danner grundlag for eksplorative studier.

– Hvordan er målgruppen egentlig sammensat her?

– Hvorfor er de målgruppe? Hvad er deres motivation og bevæggrunde?

48

3. Abduktion

”Abduction is to move from a conception of something to a different, possibly more developed or deeper conception of it. This happens through our placing and interpreting the original ideas about the phenomenon in the frame of a new set of idea…all abduction builds on creativity and imagination. This is the essential difference between abduction and the other two modes of inference…(Danermark et al. 2002:91ff)”

(Schrøder et al. (2003): ”Researching Audiences”, s. 46).

49

Abduktion som analytisk perspektiv

Abduktion fordrer kendskab, men også at man kan løfte forståelsen op og over i en ny sammenhæng, der giver fornyet indsigt.

Abduktion som metode ved målgruppeanalyse: – Ex. denne målgruppe kan betragtes som bestående af 2 halvdele karakteriseret som z’ere og anti-z’ere. (De nye/unge skriver f.eks. Knuzz’er de gamle er anti-z’ere) – Ex. kan målgruppen inddeles udfra indfaldvinklen høj/lav tv-sening? Der blev til inddeling udfra parametrene er tv-sening skadeligt/ikke-skadeligt.

50

Begynderfejl, 1

SP: Hvor gammel er du?

SV: 54 SP: Hvad arbejder du med?

SV: Svejser SP: Hvor mange år har du været svejser?

SV: 30 SP: Hvad lavede du før?

SV: Jeg var jord- og betonarbejder Osv.

51

Begynderfejl, 2

SP: Hvad får du at spise, når du kommer hjem fra skole?

(Får ikke noget...) SP: Hvad spiser du, når du kommer hjem fra skole?

(Tager selv noget at spise) Børn er konkrete i deres opfattelser.

52

Fænomenologi

Steinar Kvale placerer det kvalitative forskningsinterview i en fænomenologisk kontekst. ”Målet er ville undersøge ting som de viser sig for os i deres umiddelbarhed” Fænomenologien interesserer sig for menneskers livsverden og deres handlinger i den.

”- baseret på fænomenologi i den forstand, at den forstår de sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskriver verden, således som den opleves af interviewpersonerne, og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som.”

53

Det kvalitative forskningsinterview

Formålet med det kvalitative interview er:

”Emnet for det kvalitative forskningsinterview er de interviewedes livsverden og deres forhold hertil. Formålet er at beskrive og forstå de centrale temaer, som de interviewede oplever og lever.”

(Steinar Kvale (2000): "InterView", s. 40) 54