Transcript Fokusgruppeinterviews

Fokusgruppeinterviews
Ved Adjunkt i Sociologi AAU, Anders Petersen
1.
Introduktion
2.
Fokusgruppeinterviews – lidt historik
3.
Fokusgruppeinterviews i sociologien – styrker og svagheder,
design og afrapportering
4.
Tricks of the trade
5.
Moderatorrollen
6.
Etiske overvejelser
7.
Fokusgruppeinterviews som emancipation
8.
Afslutning
Fokusgruppeinterviews
Ad 1: Introduktion - forskningsinteresser
1.
Sociale Patologier – særligt stress og depression
2.
Anerkendelsesteori – Charles Taylor og Axel
Honneth
3.
Samtidsdiagnoser – modernitetsteori
4.
Kritisk teori – lidt allround
5.
Afstandardisering – teoretisk og empirisk
6.
Fokusgruppeinterviews – pædagoger og kritik
Fokusgruppeinterviews
Ad 2: Fokusgruppeinterviews – lidt historik.

Ikke nogen ny metode inden for samfunds- og
socialvidenskaberne – nogle af de første beskrivelser
af metoden findes i E.S. Bogardus The Group Interview
fra 1926.

Det klassiske værk er The Focused Interview fra 1956
af Robert Merton, Majorie Fiske og Patricia Kendall.

Merton et al. opererede imidlertid med en snæver
forståelse af fokusgruppeinterviews: De skulle bruges
til at ”måle” folks reaktioner på stimulus-materiale
såsom film, radio og skrevne manuskripter.

Derudover anvendte forfatterne ikke metoden i noget
synderligt empirisk omfang.
Fokusgruppeinterviews




Derfor – således lyder Morgans (Focus Groups in
Qualitative Research 1997) tese – forsvandt
metoden også i næsten 3 årtier fra samfunds- og
socialvidenskaberne.
Metoden dukker dog op rundt omkring – ex
Hochschilds (1983) fokusgruppeinterviews med
stewardesser i The Managed Heart.
Men i det studie bliver metoden nærmest kun brugt
som en slags bekvemmelighed.
Derimod overtages metoden i en periode af
marketing- og reklameindustrien.
Fokusgruppeinterviews


Ser vi på en definition denne industri benytter sig,
kan vi bagefter sammenligne med den, der oftest
benyttes i sociologien.
”An advertiser, advertising agency, or a political
entity (aspirant, incumbent, party, administration
etc.) feels that he/she/it needs help in selling a
product, a service, or him/her/or itself [...] A focus
group, in essence, is a small, temporary community,
formed for the purpose of the collaborative
enterprise of discovery. The assembly is based on
some interest shared by the panel members, and
the effort is reinforced because panelists are paid
for the work” (Tempelton 1994: 3-4).
Fokusgruppeinterviews



Karakteristika ved brugen af fokusgruppeinterviews:
Et produkt/person/ide/service skal sælges og folk for
penge for at deltage i interviewene!
Kender det fra industrien, der benytter metoden som
testværktøj – har selv været med i
fokusgruppeinterviews om lanceringen af en ny
dufteserie (der ikke var særlig god).
Kender det også fra New Labour – Tony og Tony
benyttede metoden flittigt til at måle folks reaktioner
på den Tredje Vej.
Fokusgruppeinterviews
Ad 3. Fokusgruppeinterviews i sociologien

En meget anvendt – bred - definition: ”This chaper
defines focus groups as a research technique that
collects data through group interaction on a topic
determined by the researcher” (Morgan 1996: 130).
1.
Fokusgrupper benyttes til dataindsamling
2.
Interaktionen i gruppediskussionen er kilden til data.

Dvs., at respondenterne opfordres til at tale med
hinanden, stille hinanden spørgsmål, udveksle
anekdoter og kommentere på hinandens erfaringer og
meninger, være kritiske overfor hinanden angående
det tema samtalen drejer sig om.
Fokusgruppeinterviews




Pointen med fokusgruppeinterviews er, at denne
gruppeproces/gruppedynamik giver forskeren mulighed for at
udforske/afdække/identificere gruppenormer, meninger,
standpunkter, ideer, praksisser osv., der emergerer om et givent
emne eller tema.
I forlængelse heraf giver fokusgruppeinterviews indsigt i
forskellige former for kommunikation:
Hvordan benyttes jokes, anekdoter, drillerier, og forskellige
argumentationsformer, narrativer ex. på en arbejdsplads i
hverdagen, og hvad fortæller det om hvad folk erfarer, opfatter
og oplever, og hvordan de håndterer disse erfaringer, opfattelser
og oplevelser.
Fokusgruppeinterview er en god metode til at studere og
identificere dominerende gruppenormer, værdier,
arbejdspladskulturer osv., da den udelukkende eftersøger
gruppens fortolkninger og ikke en enkeltpersons. Hvordan
skabes/konstrueres disse og hvordan opretholdes disse imod
nye normer, værdier osv.
Fokusgruppeinterviews

3




Fokusgruppeinterviews giver indsigt i, hvordan viden artikuleres,
etableres og stadfæstes i en bestemt gruppe. Ex – hvilke former
for information censureres eller artikuleres i en given
gruppesammenhæng. Hvilken form for viden er tilladt at dele med
andre!
Forskeren spiller en aktiv rolle i at skabe den gruppediskussion,
der genererer data.
Fokusgruppeinterviews – i særlig grad med denne brede definition
i ryggen – har vist sig at være en frugtbar metode ift. en bred vifte
af sociologiens områder: Medicinsk sociologi, kriminologi, politisk
sociologi, arbejdssociologi etc. Er der nogen grænser?
Særlige områder: Linke sociologisk forskning med
familieplanlægning og HIV/AIDS – altså en del af et socialpolitisk
indsatsområde.
For at ”give stemme” til marginalisrede grupper og ”empower”
dem!
Fokusgruppeinterviews som emancipationsproces (mere senere).
Fokusgruppeinterviews
Fokusgruppeinterviews i forhold til og i kombination med
andre metoder.
1.
Fokusgruppeinterviews vs. deltagerobservation.

Fordel: Mulighed for at observere megen interaktion
omkring et givet emne i en begrænset tidsperiode.

Ulempe: Fokusgruppesettingen er ”unaturlig” i
modsætning til deltagerobservationssettingen.

Fordel: Fokusgruppeinterviews er en ”hurtig”
dataindsamlingsmetode.

Ulempe: Den er begrænset ift. hvilken interaktion, der
kan observeres og styret ift. denne interaktion af
moderatoren.

Kan naturligvis benyttes i kombination med – enten før
eller efter!
Fokusgruppeinterviews
2.







Fokusgruppeinterviews vs. interviews.
Fokusgruppeinterviews giver brede – interviews dybde.
Fordel: Igen - interaktionen omkring et givent emne.
Ulempe: Ikke så meget kontrol over
interviewsituationen – og mindre tid til den enkelte
respondent.
PS: Det kan dog også være en fordel! Hurtige dataflow mellem deltagerne – ”løs” interaktion
Fordel: Akkumulerede ytringer, normer, praksisser osv.
kommer frem.
Ulempe: I interviews kan man ”presse” den enkelte
respondent mere end i fokusgruppeinterviews.
Kan naturligvis benyttes i kombination med – enten før
eller efter.
Fokusgruppeinterviews
3.


A:
B:
C:
D:
Fokusgruppeinterviews og surveys.
Kvalitativ vs. kvantitativ dataindsamling: Fordele og ulemper
giver sig selv.
Kombination – Morgan præsenterer fire måder.
Fokusgruppeinterviews (sekundær) anvendes til at give
spørgeskamaet (primær) indhold.
Resultaterne (thin-data) fra spørgeskemaundersøgelser
(sekundær) anvendes til sampling eller til at udvælge emner
til fokusgruppeinterviews (primær).
Fokusgruppeinterviews ancendes til analysere data
fremkommet fra spørgeskemaundersøgelser.
Fokusgruppeinterviews som den primære metode – surveys
som opfølgning.
Fokusgruppeinterviews
1.
2.



Sammenligning:
Viser sig ofte at være rimelig konvergens i
resultaterne mellem fokusgruppeinterviews
og surveys, når de anvendes sammen.
MEN:
Fokusgruppeinterviews er langt bedre til at
afdække sensitive emner
Surveyes klart bedre til ja/nej kategorier
Surveys bredere – fokusgrupper dybere!
Fokusgruppeinterviews
4.




Styrker og svagheder
Styrke: God indsigt i kilderne til menneskelig
kompleks adfærd, handlinger og motivationer
Styrke: Synergieffekt i gruppen –
fokusgruppeinterviews mere end blot summen af
individuelle ytringer.
Styrke: Gruppeinteraktionen giver værdifulde data
om graden af konsensus og diversitet blandt
respondenterne: Unikt for fokusgruppeinterviews!
Forskeren/moderatoren kan spørge ind (få
uddybet) til respondenternes opfattelse af graden
af konsensus og diversitet blandt respondenterne.
Fokusgruppeinterviews





Svaghed: Moderators rolle –
styre/stoppe/modarbejde den ønskede interaktion.
Ps: Det gælder også ift. individuelle interviews:
Interview effekten.
Svaghed: Gruppeinteraktionen – hvem kontrollerer
hvem?
Hvad kan diskuteres?
Ps: Måske et intuitionsspørgsmål – ex sensitive
emner!
Fokusgruppeinterviews
Fokusgruppedesign – projektdesign og gruppedesign.

Projektdesign:
A: Standardisering: Høj eller lav grad eller måske en
kombination (tragt)? Afhænger af det specifikke projekt!

Fordele og ulemper?
B: Sampling – hvilket segment?

Homogen eller heterogen gruppesammensætning?

Homogen: Tillader direkte sammenligning med andre
grupper og facillieterer diskussionen.

MEN kræver mange grupper. Fare for udstrakt ”konsensus”
og indexed talk (Agar og MacDonald 1995)

Heterogen: Større dynamik men måske mindre flow - eller?
C: Antal grupper? 4-6 – efter det kommer ikke meget nyt frem –
men det varierer!
5.
Fokusgruppeinterviews
6.



Gruppedesign.
Moderators tilstedeværelse: Graden af
struktur – og hvor ”meget” er vedkommende
til stede?
Morgan tale om Self-managed fokusgrupper
som en mulighed!
Gruppestørrelse: Hvad skal undersøges –
hvad er lettest at styre – hvad er maksimum
og hvad er minimum antal?
Fokusgruppeinterviews
7.






Afrapportering – visse standarder (Morgan 1996:
147)?
Læseren bør kunne læse om de standarder og
procedurer projektet har brugt.
Hvor mange fokusgrupper, der er blevet benyttet.
Gruppesammensætning – baggrundsdata på
respondenterne.
Hvilke spørgsmål blev stillet?
Moderators rolle – strukturen.
Etiske overvejelser bør fremgå!
Fokusgruppeinterviews
AD 4. Tricks of the trade.

Hvordan får man folk i tale – gang i diskussionen?
1.
Indledende foredrag/oplæg om den relevante
tematik.
2.
Fremvise statistik, tabeller og lignende om den
givne tematik.
3.
Vendespil – forskellige udsagn om den givne
problematik – ex ældres forhold til kriminalitet!
4.
Tegneøvelser – Rasmus Antofts studie.
5.
Osv.
Fokusgruppeinterviews
AD 5. Moderatorrollen.
1.
Praktisk: Få diktafon, mikrofon, kamera, computer til at fungere.
2.
Praktisk gris: Sørge for gode vilkår for respondenterne: Kaffe,
kage, gode omgivelser osv.
3.
Sociale kompetencer: Skabe en positiv stemning og ”fornemme”
respondenterne.
4.
Sociale kompetencer: Facilitere diskussionen og holde den
gående – afhjælpe diskussionsstop: Ex. omformulere pointer fra et
oplæg, benytte sig aktivt af pauser, begynde at tale om noget lidt
andet end den give tematik osv.
5.
Faglige kompetencer: Være ordentligt forberedt på tematikken,
forudse spørgsmål, indsat i forskellige teorier osv.
6.
Vær ærlig!
Fokusgruppeinterviews
AD 6. Etiske overvejelser.
1.
Sikre respondenternes anonymitet – nemt på
skrift, men sværere blandt respondenterne!
2.
Selve fokusgruppesituationen som sårbar – føler
alle de kan tale frit?

De, som ikke ytrer sig, kommer ikke med i
afrapporteringen – hvilke problemer giver det?

De kan tages til indtægt for noget, som de ikke har
ytret sig om.
3.
Fokusgrupper kan skabe visse forventninger, som
ikke med garanti kan indfries.
Fokusgruppeinterviews
AD 7. Fokusgruppeinterviews og emancipation
1.
Fokusgruppeinterviews som tryg ramme, hvor
respondenterne uden repressalier kan ytre sig frit
– hvad skal man være opmærksom på?

Er det et forventet afkom eller et analyseret?

At der skabes forudsætningerne for et
emancipatorisk rum – hvad indebærer det?

Tillid til moderator og afrapporteringen.

Tillid til de andre respondenter

Ingen højtsvævende løfter fra forsker/moderator
om forbedringer af en given situation.