Transcript Kvalitative metoder 22.2.2010

Kvalitative metoder
22.2.2010
Dagsorden
• Kort opsamling fra sidste gang
• Giver det mening at tale om validitet i kvalitative
undersøgelser – ja
• Hvad er kvalitative metoder
• Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper
• Udvælgelse af interviewpersoner
• Invitation af interviewpersoner
• Udarbejdelse af spørgeguides
• Interviewteknik
• Opsamling
• Mini-evaluering
Opsamling fra sidste gang
• Metodiske overvejelser sikrer undersøgelser af
høj kvalitet.
• Nødvendigt for at vi svarer korrekt, på de
spørgsmål, vi vil besvare
• Man skal forholde sig til følgende:
–
–
–
–
–
Vil man arbejde kvantitativt eller kvalitativt?
Hvordan indsamler man data?
Har vi med en repræsentativ stikprøve at gøre?
Stikprøvestørrelse, svarprocent osv.?
Hvad med validiteten? Spørger vi rigtigt
Validitet i kvalitative
undersøgelser
• I dag - Hvordan sikrer man validiteten i et
kvalitativt undersøgelsesforløb?
• Validitet: Måler vi det, vi gerne vil måle?
• Hvordan integrerer man den slags overvejelser i
sit arbejde, når man laver kvalitative interviews
eller fokusgrupper?
Validitet i kvalitative
undersøgelser
• Validitet - typisk noget, man forholder sig til i forbindelse
med kvantitative undersøgelser
• Overvejelser omkring validitet forudsætter, at der er en
objektiv observerbar kerne af sandhed, som man kan
afdække
• I forhold til holdningsundersøgelser, vil det f.eks. sige, at
respondenterne har en holdning, som man som
undersøger kan afdække
• Positivistisk tankegang
Validitet i kvalitative
undersøgelser
• Nogle kvalitativt arbejdende forskere af den
socialkonstruktivistiske skole vil afvise, at det giver mening at
diskutere den slags.
• De vil argumentere for, at hvert interview er unikt – afhænger
f.eks. af dynamikken mellem interviewer og respondent
• Det giver altså ikke mening at tale om, hvorvidt man vitterligt
har afdækket respondentens holdning eller ej – den
konstrueres i mødet med intervieweren
• Men hvis man følger den argumentation til ende, så giver det
vel ikke mening at lave undersøgelser i det hele taget – For
så er et interview jo ikke andet end en samtale mellem
interviewer og respondent, der kun har relevans, mens den
foregår
Validitet i kvalitative
undersøgelser
• Vi tager afsæt i en pragmatisk tilgang, hvor
vi måske ikke vil generalisere resultaterne
af vore kvalitative undersøgelse på samme
måde, som vi ville med en kvantitativ
undersøgelse
• … i stedet nøjes vi med at lede efter
mønstre og sammenhænge evt. mellem
flere interviews eller flere fokusgrupper
• Derfor er det også relevant at overveje
validiteten af vores kvalitative arbejde
Validitet i kvalitative
undersøgelser
• Dog er der en vigtig forskel i forhold til kvantitative
undersøgelser.
• I kvalitative undersøgelser indgår man i højere grad selv
som en potentiel ”fejlkilde”
– Man interagerer med og påvirker derfor potentielt
interviewpersonerne i forbindelse med interviewet eller
fokusgruppen
– I analysen fortolker man de indsamlede besvarelser og trækker
derfor i højere grad sin egen forforståelse ned over data
• Dette skal man være opmærksom på, når man arbejder
kvalitativt
• Validitet i kvalitative undersøgelser handler altså i høj
grad at være opmærksom på ens egen rolle i
undersøgelsen
Kvalitative metoder
• Kvalitativ metode handler om at forstå de tanker, følelser
og overvejelser, respondenterne gør sig.
• Hvordan de forstår forskellige begreber, og deres
forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør.
• Bagvedliggende antagelse: Menneskers handlinger,
samfundselementer, sociale relation ol. får mening
igennem vores fortolkning og forståelse af dem.
• Eks. Forklar ord som ”velfærdsstat”, ”stress”, ”ledelse”
osv.
• Kommer ud af en humanistisk/hermeneutisk tradition
• Kvalitativ data indsamles typisk vha. fokusgrupper og
længere interviews.
Kvalitativ metode
• Oftest mere begrænset data-materiale
med færre cases.
• Til gengæld mere i dybden med den
enkelte case.
• Begrænsede muligheder for at
generalisere.
Kvalitativ metode
• Man bruger åbne ”hv-spørgsmål”. Hvordan?,
hvorfor? Osv.
• Data vil ofte være i form af lange
interviews/samtaler med en eller flere personer
• Databearbejdningen består af at fortolke og
analysere
• Eksempel: Fokusgrupper med vælgere om,
hvorfor de har stemt på et givent parti. Eller hvad
de tænker om partiets valgmateriale/plakater.
Fokusgrupper ><
Enkeltmandsinterview
• Vil man arbejde med fokusgrupper eller
enkeltmandsinterviews?
• Vigtig overvejelse
• Begge tilgange kan noget, som den anden tilgang ikke
kan
• Giver forskellige resultater
• Enkeltmandsinterview: Genstandsfeltet er den enkelte
persons tanker og holdninger
• Fokusgrupper: Genstandsfeltet er en gruppes forhandlen
og interaktion omkring et emne.
• Hvad vil man opnå?
• En mulighed er at kombinere de to tilgange
Enkeltmandsinterview
• Kvalitative enkeltmandsinterviews: giver
indsigt i den enkelte persons holdninger,
tanker og følelser.
• Man kan gå i dybden med den enkelte –
får indblik i den enkeltes livsverden
• Den enkelte får tid til at forklare og man
har tid til at spørge ind
Enkeltmandsinterview
• Ingen påvirkning fra andre (modsat
fokusgruppen)
• Måske lettere for interviewpersonen at
være åbne og ærlige
• Man kan måske lettere tale om lidt mere
følsomme og personlige emner
Enkeltmandsinterview
• Er velegnede, når man har brug for at
”komme ind under huden” på den enkelte
• Hvis man har brug for at afdække,
hvordan enkeltpersoner oplever noget
bestemt
• Hvis man skal tale om noget, der er lidt
følsomt eller personligt
Fokusgrupper
• En fokusgruppe er ikke bare flere
enkeltmandsinterviews gennemført på
samme tid
• Man får ikke det samme ud af den enkelte
interviewperson som i et
enkeltmandsinterview
• Med fokusgruppen kan man til gengæld
afdække noget, som man ikke kan med
enkeltmandsinterviews: Gruppedynamik
Fokusgrupper
• Med en fokusgruppe kan man afdække:
• Hvad kan en gruppe af mennesker blive
enige om? Hvad kan de ikke blive enige
om?
• Hvad er kontroversielt, og hvad er der
konsensus om?
• Hvordan argumenterer og forhandler de
med hinanden?
• Hvilke argumenter er gyldige? Hvad kan
man sige?
Fokusgrupper
• Det man måler med fokusgrupper er, hvad
en
• Er velegnede, hvis man vil afdække,
hvordan en gruppe mennesker forholder
sig til et emne, hvor deres holdning eller
stillingstagen bliver forhandlet eller
påvirket af andre
Fokusgrupper ><
Enkeltmandsinterview
• Kan sagtens bruges til at belyse det samme
emne
• De to tilgange vil blot give viden om forskellige
aspekter
• I nogle tilfælde er den ene tilgang dog mere
velegnet end den anden (Nogle emner egner sig
f.eks. ikke til at diskutere i grupper)
• Valget afhænger af, hvad I vil vide noget om:
Hvad er jeres problemstilling
• Det kan også være en interessant mulighed at
lade de to tilgange supplere hinanden
Udvælgelse af
interviewpersoner
• Først og fremmest: Fastlæg præcis, hvem der er
undersøgelsens målgruppe
• Hvis holdninger, tanker og følelser vil jeg gerne
vide noget om?
• Hvilke muligheder har jeg for at komme i kontakt
med medlemmer af undersøgelsens målgruppe
og invitere dem til at deltage?
• I nogle tilfælde giver det sig selv, hvem
interviewpersonerne er, f.eks. Nogle bestemte
medarbejdere på en arbejdsplads
Udvælgelse af
interviewpersoner
• Hvilke fordele og ulemper har de
rekrutteringskanaler, jeg har til rådighed?
• Der stilles ikke samme krav som ved
indsamling af en stikprøve til en kvantitativ
undersøgelse.
• En seddel på opslagstavlen i
supermarkedet kan sagtens fungere.
• Dog stadig vigtigt at overveje, hvilke type
mennesker, jeg får fat i.
Udvælgelse af
interviewpersoner
• Vær varsom med netværksrekruttering.
• Venner, familie ol.
• I har en forhistorie med vedkommende, og
forhåbentligt også en fremtid
• De har et forhåndsindtryk af jer, og I har et
forhåndsindtryk af dem
• Det kan påvirke interviewsituationen, og de
resultater, der kommer ud af det.
• Igen: jeres interaktion med interviewpersonen
repræsenterer en potentiel fejlkilde
Udvælgelse af
interviewpersoner
• I fokusgruppesammenhænge kan det være forstyrrende,
hvis en del af gruppen kender hinanden i forvejen
• Det kan føles ubehageligt for andre deltagere – de kan
føle sig udenfor
• Overvej desuden om folk vil tale åbent om et emne, hvis
deres venner er til stede.
• Nogle gange er det nemmere at være ærlig overfor
fremmede mennesker, som man ikke skal se bagefter
• Overvej alternativt enkeltmandsinterviews ved følsomme
emner eller i situationer, hvor undersøgelsens
målgruppe består af mennesker, der også skal
interagere med hinanden bagefter, f.eks. På en
arbejdsplads.
Udvælgelse af
interviewpersoner
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvor mange interviews skal jeg bruge?
Afhænger helt af, hvad I gerne vil?
1 dybdegående interview med en person kan være nok.
Flere interviews giver mulighed for at sammenligne
outputtet fra interviewene
Nødvendigt med flere interviews hvis I gerne vil finde
mønstre indenfor en bestemt gruppe mennesker.
Undgå dog at falde i den ”kvantitative fælde”
Det er bedre at gå i dybden med få interviews
End at lave en masse semi-kvantificerede overfladiske
interviews
Udvælgelse af
interviewpersoner
• Det samme gør sig gældende med
fokusgrupper.
• 1 gruppe kan være nok…
• Men vil man gerne finde mønstre for hvordan en
bestemt type mennesker interagerer, er det
nødvendigt med mindst én kontrolgruppe.
• Hvis man f.eks. Vil sammenligne fokusgrupper
med mænd og kvinder er det optimale: to
fokusgrupper med mænd og to fokusgrupper
med kvinder
Udvælgelse af
interviewpersoner
• Hvad med deltagersammensætningen i fokusgrupperne?
• Det afhænger igen af, hvad man gerne vil.
• I ”rene grupper” – grupper hvor alle deltagere er ens på den
variabel, man gerne vil sige noget om – bør man gå efter spredning
på øvrige variable.
• Hvis man gerne vil holde en fokusgruppe for at sige noget om f.eks.
unge, så bør fællestrækket for deltagerne i gruppen være, at de alle
falder indenfor den alderskategori, man har defineret som ung.
• På andre variable som køn, uddannelse ol. bør der være spredning.
• Med en sådan gruppe vil man altså kunne sige noget om, hvordan
en gruppe unge forholder sig til et bestemt emne.
• Hvis man ikke sørger for en vis spredning, har man måske lige
pludseligt en gruppe af unge højtuddannede i stedet for bare en
gruppe ”unge”.
Udvælgelse af
interviewpersoner
• Man kan også have et analytisk sigte med at blande
bestemte grupper.
• Meget vigtigt at overveje, hvem man blander
• Akademikere sammen med jord- og betonarbejdere kan
være en opskrift på fiasko
• Alternativt kan det skabe den dynamik, man er ude efter
• Blandede grupper gør det sværere at sige noget særskilt
om en af de undergrupper af deltagere, der er med i
gruppen.
• Akademikerne vil f.eks. Påvirke jord- og betonarbejderne
til at forholde sig til ting, der måske ellers ikke ville
komme på bordet og omvendt.
• Det er gruppedynamikken, man kan sige noget om
Invitation af interviewpersoner
• Når man har fastlagt, hvem man vil invitere til at
deltage i undersøgelsen, kommer næste skridt:
Invitationen:
• Overvej, hvordan den første kontakt gribes an:
Telefon, email eller ved kaffeautomaten
• Man får kun en chance for at lave det rette
indtryk!
• I dette tilfælde vil det sige: Motivere folk til at
stille op til undersøgelsen uden at påvirke de
svar, de senere kommer med.
Invitation af interviewpersoner
•
•
•
•
Overvej derfor følgende:
Hvad må de vide om undersøgelsen?
Hvad er den passende dosering af information
Hvis vi vil afdække folk spontane reaktion på et
eller andet, kan det ikke nytte noget, at de får
mulighed for at tænke over det inden interviewet
• Nogle emner kan også virke afskrækkende:
”Kom til en fokusgruppe om skattelovgivningen”
• Jo mere information, vi giver jo større er risikoen
for, at det påvirker dem i den ene eller anden
retning
Invitation af interviewpersoner
•
•
•
•
•
Overvej tonen!
Hvad er emnet?
Hvem er målgruppen?
Send de rette signaler.
Vi vil typisk gerne opnå, at folk føler sig
trygge nok til at komme og fortælle relativt
åbenhjertigt om deres holdninger og
følelser
Pause!
Spørgeguiden
• Overvej: ”Hvad er det præcist, interviewet
skal afdække”?
• Hvad vil jeg gerne vide?
• Sørg for at have tænkt det 100 %
igennem, inden i går i gang med
spørgeguiden
Spørgeguiden
• Hvor mange spørgsmål, kan vi nå?
• Hvor lang tid må interviewet vare?
• Skal I naturligvis have overvejet i forbindelse med
invitationen af interviewpersonerne
• Det er svært at sætte en bestemt grænse for varigheden:
Afhænger af emnet, hvem man interviewer ol.
• Sørg for at have god tid.
• Typisk bruger man en del tid på at tale sig ind på emnet
• I må ikke skynde på interviewpersonerne undervejs - folk
skal have tid til at forklare sig
Spørgeguiden
• Spørgsmålene i guiden kan være en blanding af
helt åbne og mere lukkede spørgsmål
• Ofte vil man gerne kende interviewpersonernes
holdning til nogle meget konkrete spørgsmål,
men man vil ikke lede dem eller påvirke deres
stillingtagen
• Derfor kan det være en fordel at operere med en
blanding af spørgsmålstyper
Spørgeguiden
•
•
•
•
De åbne spørgsmål:
Typisk hv-spørgsmål
Hvad, hvorfor, hvordan osv.?
Tvinger interviewpersonen til at forklare
sig og fortælle med sine egne ord
• Bruges eksplorativt, når man bevæger sig
ind på et nyt emne
Spørgeguiden
• De opfølgende/konkrete spørgsmål:
• Bruges typisk til at følge op på og uddybe
de mere åbne spørgsmål
• Når interviewpersonen har ”sat scenen”
kan man følge op og udfylde hullerne i sin
viden med de mere konkrete spørgsmål.
Spørgeguiden
• Meget vigtigt at overveje rækkefølgen på spørgsmålene
• Rækkefølgen på spørgsmålene kan påvirke svarene på
spørgsmålene
• Når først interviewpersonerne er blevet præsenteret for
et emne eller et ord kan det ikke ”tages tilbage”
• Man kan ikke spørge om en persons umiddelbare
holdning til noget, hvis man allerede har sporet dem ind
på dele af emnet via sine spørgsmål.
• Forsøg så vidt muligt at få interviewpersonens egen
uhjulpne udlægning og/eller prioritering af emnerne i
guiden.
Spørgeguiden
• Tænk på spørgsmålsrækkefølgen som en tragt, hvor I
bevæger jer fra det mere overordnede niveau ned til det
mere specifikke.
• Start f.eks. Med at spørge om: ”Hvad synes du om at
arbejde her”? Og ”Hvad er vigtigt for din arbejdsglæde”?
• Spørg først derefter til tilfredsheden med løn, ledelse el.
• Hvis I går den anden vej rundt risikerer I at få et
misvissende billede, hvor I påvirker interviewpersonen til
at tænke på faktorer, som han/hun måske ellers ikke ville
have tænkt på.
• Igen: Vi vil så vidt muligt have interviewpersonernes
uhjulpne holdningstilkendegivelse
Spørgeguiden
• Rækkefølgen i en spørgeguide skal dog
ikke følges slavisk
• Spørgeguiden rummer de emner, som I vil
behandle i løbet af interviewet og et
forslag til en rækkefølge, som kan fungere
• Vær klar til at springe i emnerne og følge
interviewpersonen vægtning af emnerne
og associering
Spørgeguiden
• I forhold til fokusgrupperne kan det være
værdifuldt at inddrage forskellige øvelser i
spørgeguiden
• Giver dels et afbræk for deltagerne – kan være
tiltrængt i en 3 timer lang fokusgruppe
• Kan også fungere godt i forhold til at sikre en
god gruppedynamik
• Øvelser kan også være et redskab til at afdække
gruppens holdninger på en ny måde
• Der er et utal af forskellige øvelser, man kan
inddrage. Her er lidt inspiration:
Spørgeguiden
• Skriveøvelser:
• hvor deltagerne f.eks. Skal angive deres
holdning, skrive en associering ned, tildele
point el., som man så efterfølgende
diskuterer i fællesskab
• Giver noget at diskutere ud fra
• Forpligter folk på deres position
Spørgeguiden
• Projektive teknikker:
• De klassiske: ”Hvis du var et dyr, hvilket
dyr var du så”?
• Hvis x parti var en bil, hvilken bil ville det
så være?
• Værdifuldt som en måde at få folk til at
beskrive og fortolke et emne
• Lidt fortærskede – får folk til at trække på
smilebåndet
Spørgeguiden
• Projektive teknikker:
• Sorteringsøvelser, hvor deltagerne f.eks.
Skal sortere nogle produkter, billeder eller
lignende i forskellige grupperinger.
• Giver indblik i, hvordan deltagerne opdeler
og kategoriserer verden
• Hvad hænger sammen og hvad definerer
forskellige grupper i forhold til hinanden
Spørgeguiden
• I forbindelse med øvelserne får man hele
tiden deltagerne til at begrunde deres valg
og deres handlinger
• ”Hvorfor” er nøgleordet
Interviewteknik
• Som sagt repræsenterer I med jeres egen
adfærd og opførsel under interviewet og
fokusgruppen en potentiel fejlkilde
• Det er derfor vigtigt, at I overvejer, hvordan I kan
forholde jer, så I påvirker interviewpersonerne
og fokusgruppedeltagerne mindst muligt
• I skal så at sige tilstræbe at være et blankt
lærred, som de interviewede kan udtrykke sig på
Interviewteknik
• I skal så vidt muligt forsøge at etablere en
tryg og tillidsfuld atmosfære
• Interviewpersonerne og
fokusgruppedeltagerne skal føle, at de kan
være ærlige, og at der er tid og rum til, at
de kan fortælle og forklare
• Derfor er det også vigtigt, at der er sat
tilstrækkeligt tid af til interviewet
Interviewteknik
• En god ice-breaker kan være at lade
interviewpersonen eller fokusgruppedeltagerne
præsentere sig selv ganske kort.
• Hvem er de? Hvad laver de? Har de nogle
hobbies/fritidsinteresser?
• Husk dog at overveje, om det er noget, der kan
påvirke det videre forløb
• Hvis en deltager i en fokusgruppe om politiskøkonomiske spørgsmål afslører, at han har en
phd. i nationaløkonomi kan det intimidere de
andre deltagere
Interviewteknik
• I skal fremstå oprigtigt interesserede i det, den
interviewede fortæller
• Vær venlige, åbne og imødekommende
• Underspil evt. jeres egen viden
• ”Det er dig, der er eksperten”
• Jeres fremtoning skal naturligvis også tilpasses
den eller de personer I interviewer og
interviewets emne.
• Der er forskel på at interviewe
nationalbankdirektøren og på at lave en
fokusgruppe med en flok skoleelever
Interviewteknik
• Men vær også bevidste om jeres egne fordomme og forventninger til
den person I skal interviewe
• Vær eventuelt eksplicit omkring dem og skriv det ned
• I kan med jeres egen opførsel selv fremkalde den adfærd hos
interviewpersonen, som I på forhånd forventer
• Hvis I behandler nationalbankdirektøren som en
nationalbankdirektør, vil han sikkert også opføre sig som en
nationalbankdirektør.
• Men hvis I behandlede ham som en skoleelev, ville I måske få et
andet resultat.
• Ved at være bevidste om jeres egne fordomme og forventninger kan
I tage højde for dem i forbindelse med interviewet og i det
efterfølgende analysearbejde
Interviewteknik
• I skal så vidt muligt glemme jeres egen forforståelse af
interviewets emne, inden I går i gang
• Dette er noget af det sværeste
• Mentalt skal I lade som om, I intet ved om emnet
• Interviewpersonen er eksperten, der udlægger og
forklarer emnet for jer
• I skal være ligesom børn, når de kommer i
spørgealderen
• Alle udsagn skal så vidt muligt følges op med et
”Hvorfor?”
• Også selv om det føles latterligt og fjollet
Interviewteknik
• Vær bevidste om jeres eget kropssprog og
fremtoning
• Det kan også påvirke interviewpersonerne
• Små ubetydelige ting kan have stor
betydning
• Overdreven nikken, ”ja-sigen” eller andet
kan påvirke
Interviewteknik
•
•
•
•
Husk at tale er sølv og tavshed er guld.
Det er interviewpersonen, der skal tale – ikke jer
I skal sige så lidt som muligt
Alt hvad I siger, kan påvirke interviewpersonen – og det
er grundlæggende spild af tid at høre jer tale
• De folk, der elsker at høre sig selv tale er dårlige
interviewere
• Tavsheden kan også være et trick til at få folk til at tale
• Tavshed opleves ubehageligt og folk vil for at bryde den
begynde at tale og måske sige ting, der ellers ikke var
kommet på bordet
Interviewteknik
• I fokusgrupper er det en særlig udfordring at
styre samtalen uden at blive for styrende
• Samtalen skal have mulighed for at udvikle sig
relativt frit og folk skal have mulighed for at
reagere på hinanden
• Kast et spørgsmål på bordet og lad samtalen
køre
• Husk at sørge for, at alle kommer til orde og alle
får sagt noget
Interviewteknik
• I fokusgrupper vil der ofte ske det, at der er
nogle få dominerende individer, der taler hele
tiden – hvis de får lov
• Derfor kan det være nødvendigt at slå ned og
trække de mere stille typer ind i snakken med et
”Hvad synes du om det her”?
• Overvej også at starte med at spørge de mere
stille typer. Snakkehovederne skal nok selv
sørge for at komme på banen efterfølgende
• Hvis man I en periode ignorerer de mere
snakkende typer, når de markerer, plejer det
også at de stille typer mere på banen
Interviewteknik
• I nogle ekstreme tilfælde kan et individ
være så dominerende i en gruppe, at man
må gå videre for at ”lukke det lidt ned”
• Her kan man sige ting som ”Nu vil jeg
også gerne høre lidt fra de andre” eller
”Nu har du allerede snakket meget”
• Et andet fif er at stille sig hen bag ved
vedkommende – det plejer at give ro
Interviewteknik
• Det sker også nogle gange, at interviewpersoner eller
fokusgruppedeltagere stiller spørgsmålstegn ved hele
præmissen
• ”Hvorfor skal vi det?”, ”Hvorfor spørger du på den måde”,
”Hvem laver du denne her undersøgelse for”
• Nogle gange er et ærligt svar det rigtige: ”Jeg skal skrive
en rapport om dette emne”
• I andre situationer kan man tilbyde at svare på den slags
spørgsmål, når interviewet eller fokusgruppen er
afsluttet.
• En sidste mulighed er et modspørgsmål ”Hvem kunne du
forestille dig, at denne undersøgelse kunne være for?”
(Det skal man dog være varsom med)
Opsamling
• Kvalitative metoder giver indblik i folks tanker, holdninger og følelser
• Validitet er vigtigt – I repræsenterer selv en potentiel fejlkilde, når I
arbejder kvalitativt
• Fokusgrupper: Afdækker en gruppes dynamik og interaktion
• Enkeltmandsinterview: I dybden med den enkeltes tanker og
holdninger
• Vi vil gerne have indblik i interviewpersonernes upåvirkede
holdninger, tanker. Dette skal man være opmærksom på, når man:
• Udvælger de personer, man interviewer
• Inviterer dem til at deltage
• Udarbejder spørgeguiden
• Og udfører interviewet
Til sidst – minievaluering
• Hvad synes I?
Næste gang – d. 8.3.
• Analyse og fortolkning af kvalitative
interviews