Transcript Metode 2 efterår 2010 den endelige

Metodekursus
Valg af metode
Paul Metelmann
COKNæstved
Program –
rettet mod afgangsprojektet
I dag
• Problemformulering
• Tilrettelæggelse af et projekt / en
undersøgelse
• Metodevalg
2. Gang
• Brug af metoder
• Kvalitativ og kvantitativ
3. Gang
• Rapportskrivning
• Struktur og analyse
• Vurdering af undersøgelsen
Fra problemformulering til
undersøgelse
3
Tematisering
• Hvorfor, hvad er formålet?
– Hvad er den overordnede hensigt med at
lave undersøgelsen?
• Hvad skal undersøges?
– Hvilke arbejdsspørgsmål har I?
4
5
Arbejdsspørgsmål og
interviewspørgsmål
6
Øvelse: Tematisering
Lav i grupper en tematisering af jeres
projektideer
• Hvorfor, hvad er formålet med projektet?
• Hvad skal undersøges for at kunne lave
projektet? Hvilke forskningsspørgsmål
har I?
• Hvordan vil I udføre jeres undersøgelse?
7
Hvad er metode?
• Sum i et par minutter?
8
Metodefejl
9
Centrale overvejelser
 Empiri – praktiske erfaringer
 Dataindsamling
 Den kvantitative databehandling
(klassifikation)
 Den kvalitative indholdsanalyse
 Metodetriangulering (kombination)
 Konklusion
 Forholdet mellem undersøgelsens formål og
undersøgelsens resultater
 Validitet og reliablitet
 Overensstemmelse mellem teori og
empiri
Hvordan kan et metodeafsnit
se ud?
 Hvilke teorier mv. har I valgt for at belyse
problemformuleringen?
 Hvilke dataindsamlingsmetoder har I
valgt, og hvordan vil I bruge dem?
 Hvordan har I tænkt jer at bygge
projektet op – afsnit for afsnit?
 Efterkritik – til sidst i projektet:
metodekritik:
 Var valget af teorier og
dataindsamlingsmetoder
hensigtsmæssigt?
Punkter til metodeafsnittet –
indsamlet teori og empiri:
 Hvilke(n) teorier har I valgt?
 Hvorfor har I valgt netop den/de teorier?
 Argumentér for jeres valg
 Hvilke(n) dataindsamlingsmetoder har I valgt?
 Hvorfor har I valgt den/de dataindsamlingsmetoder?
 Argumentér for jeres valg
 Hvordan har I brugt metoden/metoderne?
 Og hvis der er flere metoder: I hvilken rækkefølge har I
brugt dem og hvorfor?
 Hvem er jeres respondenter, og hvorfor har I valgt netop
dem og netop det antal?
 Informeret samtykke, anonymitet etc.
Hvad er teori?
• Sum et par minutter!
13
Teori og definition
 Græsk ”theoria” = betragtningsmåde
 Gyldendals Fremmedordbog (1987) forklarer
ordet teori på følgende måde:
 ”1)systematisering af bekræftede erfaringer på
et vist område af den objektive virkelighed, som
den afspejler sig, og hvis forløb den kan forklare
eller forudsige; 2) et fags eller en videnskabs
system af læresætninger; 3) forståelsesramme,
tankemæssigt kendskab til en sag (modsat
praksis)”
 Thomas Harboe: ”en forklaringsmodel, som
hjælper til forståelse og begrebsafklaring”
Brug af teori
 Teori anvendes på forskellig måde og i
forskellige sammenhænge.
 Naturvidenskabelig sammenhæng: Ved at
måle og veje kan vi dokumentere en bestemt
sammenhæng. Det er teorien om vands
kogepunkt, som også bliver lig med den
objektive virkelighed.
 Humanistiske videnskaber og
samfundsvidenskaber: Antagelser om, at
virkeligheden hænger sammen på en bestemt
måde. Antagelserne skal naturligvis kunne
begrundes f.eks. gennem ”systematiserede
erfaringer”.
Holder teorien
 Hvis vi oplever f.eks. en
organisationsforandring, der ikke har været
succesfuld, vil vi med udgangspunkt i teorien
undersøge hvad der skete i
forandringsprocessen. Ved hjælp af vores teori
kan vi forklare, hvorfor det ikke lykkedes.
 Men vi kan også sætte os for at finde ud af, om
teorien virker ved at tage den som
udgangspunkt for vores forandringsproces.
 Vi kan enten få bekræftet at teorien holder vand
eller, at den har mangler og måske også hvilke.
 Til dette skal vi indsamle empiri.
Empiri og definition
 Græsk: ”Empiria” = erfaring (det man kan erfare)
 Empiri er indsamling af data (informationer) om faktiske
forhold fra virkeligheden (enten jeres egen indsamling
eller jeres brug af andres data) fx om sociale og
kulturelle livsbetingelser eller
medarbejderens/lederens/xxx praksis i fht. en
målgruppe.
 Empiri er materiale, der bygger på erfaring (= det
indsamlede), som på den ene eller den anden måde
kan analysere eller fortolke en teori
 Empiri i opgaven er altså de kvantitative
(mængdebestemte) eller kvalitative (få mere grundigt
bearbejdede) observationer/iagttagelser (i bred
forstand), som I gør jer i ”marken”, uanset hvilken
dataindsamlingsmetode I gør brug af (observationer,
interviews og spørgeskemaer eller dokumentarisk).
Forholdet mellem teori og
empiri
 Det er jeres data, som skal fortolkes via teorier –
eller omvendt – bidrage til en yderligere
opbygning/udbygning af teorierne
 Indsamlede data kan naturligvis også
modbevise eller ligefrem forkaste teorierne og
hypoteserne
 Det sidste sker dog sjældent da I har en
begrænset mængde data, I kan indsamle
 Indsamlet empiri danner også basis for
udviklingen af teori eller for at forkaste den
 Teori er en generalisering af empirien – de er
hinandens forudsætninger og begge dele er
nødvendige, hvis en opgave skal være
troværdig og pålidelig
Og så er der slut for i dag…
19
Ekstra slides
20
Faser i en undersøgelse
Man skal tænke faserne igennem,
inden man starter:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Problemformulering
Litteraturgennemgang
Teori og metode –
undersøgelsesdesign
Dataindsamling
Databearbejdning
Vurdering og konklusion
Problemformuleringen
Er svaret på ”hvad er det, der skal
undersøges”
Svaret angiver, hvad der er det
reelle formål med opgaven
Udgangspunkt er forhold, som
Undrer dig
Forekommer urimelige
Emner, du har interesse i
Emner, du ikke ved noget om
Giv dig selv svar på
 Hvad og / eller hvem ønsker du at vide noget
om?
 Hvor ønsker du at undersøge tingene?
 Hvordan ønsker du at undersøge det?
 Hvornår vil du undersøge det?
 Hvorfor ønsker du at undersøge det / få mere
viden?
 Hvad forstår du ved de begreber, der indgår i
din problemstilling?
 Hvordan hænger de begreber sammen, der
indgår i problemstillingen
23
En god
problemformulering
 Entydig
 Andre må ikke være i tvivl om, hvad du vil. Der må
ikke være forskellige tolkningsmuligheder
 Logisk
 Der skal være tydelige sammenhænge mellem de
enkelte elementer, der er i fokus i undersøgelsen
 Konkret
 Med en tydelig afgrænsning af, hvad der er relevant
 Anvendelig
 Rapporten må ikke ende med blot at være en faktisk
beskrivelse af problemet. PF skal angive om rapporten
skal bedømme, foreslå, forudsige eller hvad?
Tilrettelæggelse af et
projekt
 Brainstorm og problemformulering
 Hvilke forestillinger har du om emnet?
 Hvilken viden har du om emnet?
 Hvilke problemer i dataindsamlingen kan du
forudse?
 Hvilke teorier forekommer relevante?
 Hvorfor er emnet interessant?
 Tilrettelæggelse
 Muligheder og begrænsninger ved
kombination af metode og design
 Operationalisering
Hvis projektet har en
problemløsende karakter
Fokuser allerede i
problemformuleringen på de
årsager / variable, der er mulighed
for at påvirke (de strategiske
variable)
Der skal være en stærk
sammenhæng mellem de valgte
variable og problemet
Afgræns dig fra andre variable, så
du viser, du er klar over deres
Metodevalg – dag 2
Henriette Lungholt
COK
COK Metode
Design og metodevalg
• Valg af metode bestemmes af
– Problemformuleringen
– Situationen
– Tiden
– Ressourcerne
Dataindsamling
• Handler om, hvordan du vil belyse
det, du gerne vil have svar på
• F.eks. gennem
– Teori
– Andres undersøgelser
– Notater, betænkninger, lovgivning etc.
– Ved at spørge
Dataindsamling
• Primære data
– Egen indsamling og registrering
• Sekundære data
– Andres indsamling og registrering
• Kvantitative eller kvalitative data
Kvantitativ vs kvalitativ
•
•
•
•
•
At beskrive
At generalisere
At forklare
Bredde
Intervieweren objektiv
• Eks. hvor mange
ryger
• At forstå
• At illustrere
tendenser
• At forandre
• Dybde
• Intervieweren subjektiv
• Eks. hvorfor de
ryger
Kvantitative data
• Alle data, der kan opgøres i tal
• Kan også være indsamlet via
interviews og efterfølgende være
kodet og klargjort til statistisk
bearbejdning
• Kan belyse i hvor høj grad
forklarende variable påvirker
problemet
• Giver mulighed for krydskørsler /
krydstabuleringer
Kvalitative data
• Alle data, der ikke kan opgøres –
eller er opgjort - i tal
• Giver typisk et bredere billede af
problemet
• Sværere at behandle materialet
statistisk
• Hvis dele af materialet ikke kan
kvantificeres – eller du ikke ønsker
det, brug tekstanalyse
Hvad er bedst?
• Påstand:
– Kvalitative data er mere objektive og
troværdige end kvantitative data!
• Hvad er problemerne med denne
påstand?
Dataindsamlingsteknikker
Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 25
Metode-triangulering, 1
”En måte å styrke validiteten i et prospekt på er
metodetriangluering. Metodisk triangulering
betyr å kompensere for svakheter ved én metode
ved å bruke også andre metodiske
tilnærminger.......Slik triangulering kan innebære
at en bruker både kvalitative og kvantitative
metoder..., eller at en bruker flere ulike
kvantitative eller kvalitative metoder for å
analysere en problemstilling.”
(Helge Østbye m.fl. (1997): "Metodebok for mediefag", s. 101)
Metode-triangulering, 2
• Kvantitativ før/efter kvalitativ?
• Fordele ved kvantitativ først:
– Nemmere at finde evt. interviewpersoner
efterfølgende, stiller spørgsmål man kan
efterprøve ved en kvalitativ undersøgelse
• Fordele ved kvalitativ først:
– Holdning, adfærd om emnet, mulighed for
improvisation
Metode-kriterier
• Reliabilitet – pålidelighed: Kan resultaterne reproduceres?
Hvor sikkert og præcist er det, vi måler? Hvordan bliver
undersøgelsen påvirket af tilfældigheder?
• Validitet – gyldighed. Hvorvidt man måler det, man vil
måle? Gyldighed og relevans. Overensstemmelse mellem
teoretisk og empirisk begrebsplan
• Repræsentativitet – hvor mange spørges i forhold til det,
man vil undersøge?
Metode-overvejelser
– Positivisme >< hermeneutik
• Den kvalitative metode ”har overtaget”
positivismens vurderingskriterier for
videnskabelighed og dokumentation.
Indenfor hvilken ramme/fortolkningskontekst
bearbejder vi vores empiri/data - den kvalitative
metodes kriterier for videnskabelighed og
dokumentation (bl.a. diskurs og
socialkonstruktivisme)
Hvorfor kvalitative
metoder?
• Omhandler den interviewedes livsverden
• Skal forstå meningen med det, der siges
• Skal få kvalitative og nuancerede beskrivelser frem
• Bevidst naivitet (forudsætningsløshed), det tilstræbes at være
åben
• Det kan være flertydigt
• Der kan ske en forandring under interviewet, nye erkendelser
m.m.
(Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt”)
Interviews
Enkelt Interviews
Enkelt Interviews
Fokus gruppe
interviews
• Fuldt struktureret
• Semi-struktureret
• Åbent / Dynamisk
Fuldt struktureret
Semi-struktureret
Dynamisk
Spørgeskemaet som
det ekstreme
tilfælde.
Det klassiske
interview.
Samtalen som det
ekstreme tilfælde.
Store datamængder.
Enorme
datamængder
Små datamængder
Meget målrettet
Kræver erfaring.
Kræver stor erfaring.
Interviews
Enkelt Interviews
Fokus gruppe interviews
Fokus gruppe
interviews
• Uhyre populære; kan være
problematiske
• Bør kun bruges når det
undersøgte fænomen eller
problem netop inddrager
gruppedynamiske mekanismer
• Svært at håndtere
• Enorme datamængder
•Interaktion
•Mellem 3-10 personer
Fokusgrupper
Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar,
hvor det i fokusgruppe-interviewet er udbyttet af
respondenternes interaktion, der er væsentligt:
”Fokusgrupper kan således forstås som en
forskningsmetode, hvor data produceres via
gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som
forskeren har bestemt” (Morgan, 1997:2)
(Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)
Definition
"En fokusgruppe er en særlig form
for interview, hvor en gruppe
mennesker er samlet af forskere
eller studerende for at diskutere et
bestemt emne.”
(Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7)
Moderaterrollen
• Moderator >< Interviewer
• Forskellen er bl.a. den sociale interaktion,
lytte-rolle, man skal for deltagerne til at tale
sammen og håndtere de sociale
dynamikker
–
Bente Halkier: Om fokusgrupper, side 49
• Husk på alle de uforudsete problemer: folk
glemmer det, har deres børn med, troede
det varede en time og ikke to osv. osv.
Validitet
– Validitet handler om at sikre sig, at man konkret undersøger det,
som man sætter sig for at undersøge.”
– (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.109)
• Hvorvidt man måler det, man ønsker at måle
• Skal have overblik og klarhed over, hvilket
fænomen/emne man undersøger
• Usikkerhed: Nye emner/erkendelser, der kan komme på i
løbet af interviewet
Reliabilitet
•
Det kan gentages – hvor sikker er man på det, man måler
•
Pålidelighed
•
Ikke muligt i interviews, men man kan gøre sig bevidst om
usikkerhedsfaktorer
•
Ledende spørgsmål?
•
Reliabilitet i fht. analyse: ”Et omfattende, komplekst og lidet struktureret
interviewmateriale kan læses, som Fanden læser Biblen” (Steinar Kvale)
•
Interviewudskrift og redegørelse for analysemetoder
•
"I dag handler reliabilitet om at gøre sine måder at producere og bearbejde
data eksplicitte og gennemskuelige for andre, så andre kan vurdere, om der er
lavet et ordentligt stykke håndværk."
•
(Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper)
Repræsentativitet
•
Dvs., der bliver ”teorien” (ens formodninger og hypoteser), der
bestemmer, hvor man skal lede efter materiale. Og det handler ikke
om at finde mange, men om at finde gode oplysninger – gode i
betydningen: repræsentative og relevante i forhold til problemet”
•
”Vores generaliseringer bygger på den antagelse, at vi befinder os
”inde i” samme fælles kultur, og at dette fortsat både i og med at
vore spørgsmål bliver forstået, og at vi forstår svarene på dem”
•
(Jensen, Leif Becker og Mortensen, Arne Thing: Metodeovervejelser i forbindelse med en
kvalitativ undersøgelse af viden og holdninger, kompendium RUC)
Repræsentativt i forhold til de parametre, man har opstillet – og i
forhold til, hvilken kontekst de stilles i
.
Repræsentativitet
Typiske repræsentanter
"Valget af de interviewpersoner, som man
ønsker at tale med, beror på en kvalitativ
vurdering af teoretisk og praktisk art. Jeg
vælger "typiske repræsentanter" for en
given sammenhæng og det er
sammenhængen og den forskningsinteresse
jeg har i den, som bestemmer, hvad der er
typisk.”
(Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt”)
Og hvordan har du det så?
Forberedelse til kvalitativ
undersøgelse, 1
Valg af metoder
Tid og sted
Interviewformer – stramt/løst
Hvor mange interviewpersoner og hvilke?
Hvor meget skal de ligne hinanden?
Hvor mange interview?
Afhænger af, hvad der undersøges, og hvordan man bruger svarene
Skal der suppleres med brug af andre metoder - triangulering?
Forberedelse til kvalitativ
undersøgelse, 2
• Pilotafprøvning
• Valg af emner (hvad vil man undersøge) –
vær opmærksom på selve
indholdsanalysen (eks. pjece om
rygning/analyse af it-problemer i
virksomheden etc. – evt. hypoteser)
• Praktiske overvejelser: Tid, sted,
båndoptager etc.
• Interviewguide
Selve interviewsituationen
• Intervieweren skal lede mod bestemte emner,
ikke meninger
• Ny viden/ny erkendelse
• Entydig – flertydig
• Interaktion (påvirkning)
• Forudsætningsløs (kan være svært eks. i fht.
emnevalg – hypoteser)
• Hvad bliver der sagt mellem linierne
• Det fysiske (tøj, udseende etc.)
Tragten
Indenfor
kommunikationsforskning er
tragtmodellen den mest
almindelige.
Først åben diskussion, så mere
stramt forløb
Socialkonstruktivistisk: Man ”ser”
også interaktionen, og hvilke
emner der diskuteres – UDEN at
man som interviewer har kridtet
banen op.
Eks: Analyse af tv-program
Spørgsmålsformulering
• Målgruppens referencer, sprog, normer, livsstil –
diskurs
• Eksempler med emner:
– ”Er du meget religiøs?
• Eksempel med børn:
– ”Er du glad for at bo i dit boligområde?”
– ” Er du glad for at bo, hvor du bor?
•
(Hansen, Niels-Henrik M. et al: Spørgeskemaer i virkeligheden, Samfundslitteratur, 2008
)
Eksempler på forforståelse
eller politisk korrekthed?
•
Ryger du?
1.
2.
3.
4.
5.
Nej
Jeg er festryger
Jeg ryger 1-5 cigaretter om dagen
Jeg ryger 5-15 cigaretter om dagen
Jeg er storryger (over 15 cigaretter om dagen)
Eksempel på
interviewguide/ramme
• Du skal interviewe en pensioneret oberst:
• Forslag til temaer:
• - forsvaret og krigsførsel (Afghanistan, Irak
etc.)
• - NATO's betydning før og nn
• - Aktiv – passiv deltagelse i konflikter
• - Balkan-konflikten
• - Kuwait-konflikten
• - forsvarets fjendebilleder før Murens fald
og efter
Spørgsmålstyper i
Åbne og lukkede spørgsmål
Ekstremt åbent: interview
•
•
• - Hvad skal vi tale om i dag
• Ekstremt lukket:
• - Hvor blev du født?
•
•
•
•
•
•
•
Eks. på udvikling og indsnævring på åbne spørgsmål
- Fortæl noget?
- Fortæl om dit liv?
- Fortæl om din barndom?
- Fortæl om din skoletid?
- Fortæl om første klasse?
- Fortæl om første skoledag?
Spørgsmålstyper i
interview
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Eks. på meget lukkede spørgsmål (og typiske begynderfejl)
- Hvor gammel er du?
"45"
- Så må det være cirka 35 år siden, du kom i skole?
"Ja"
- Hvor var det?
"I Hanstholm"
- Hvor ligger det?
"I Nordjylland”
•
Eks. på lukkede og ledende spørgsmål, hvor det udvikler sig til provokation og
dynamik:
- Det må have været en god oplevelse at banke sin kone?
"Her må jeg altså sige stop. Sådan kan man ikke stille det op. Det, der i virkeligheden
skete, var, at....”
•
•
•
Taget fra: Jan Krag Jacobsen: ”Interview. Kunsten at lytte og spørge. Hans Reitzels Forlag, 2. oplag, 1996
Spørgsmålstyper i interview
•
•
HV-spørgsmål
Hvorfor, hvordan, hvornår, hvem, hvad, hvilke osv.
•
•
•
Pas på med sammenfattede spørgsmål:
- Når du fortæller om dine oplevelser i Tunesien i 1961, så lyder det som om, de har
haft stor betydning for den politiske overbevisning, som du har i dag?
"Ja, de var helt afgørende".
•
•
•
•
•
Pausen
- Kan bruges som en slags spørgsmål
- Tænke-pause for begge parter
- Kan vise dynamik eller usikkerhed
(eks. ...hmm.....øhhh... tjaa....)
–
Taget fra: Jan Krag Jacobsen: ”Interview. Kunsten at lytte og spørge. Hans Reitzels Forlag, 2. oplag, 1996
Forskningsspørgsmål og
interviewspørgsmål
Udskrift
• Båndudskrift
• Redigeret båndudskrift
• Referat
• Komme an på, hvad det er, man skal
undersøge, om de interviewede skal se
udskriftet, dokumentation
Kildekritik efter interviewet
•
•
Er der forhold ved
–
–
–
–
Intervieweren
Interviewsituationen
Valget af informanter
Andet
•
•
- der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn?
•
•
•
•
•
Gåde råd:
Lav et systematisk stykke håndværk
Gør det gennemskueligt for andre
Fremlæg præmisserne for din bearbejdning
Argumenter for dine resultater
Etik
Fire grundlæggende etiske forhold ved interview:
• Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme,
hvilket naturligvis skal overholdes.
• Interviewpersonerne skal klart oplyses om formålet med
projektet, og hvad interviewet skal anvendes til (lav evt. et
brev)
• Man skal holde, hvad man lover
• Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt
(Halkier, Bente:"Fokusgrupper, Samfuundslitteratur, 2001)
Konklusionernes kvalitet
• Skyldes en ”statistisk” sammenhæng, at der er
en reel sammenhæng eller er det tilfældigt?
• Skyldes en ”statistisk” sammenhæng mellem to
forhold, at der er en direkte sammenhæng, eller
er der et 3. forhold som mellemmand?
• Er der forhold af betydning, der ikke er
inddraget i analysen?
• Er konklusionerne aktuelle ift. aktuelle
problemstillinger, eller vedrører konklusionerne
en ”fortid”, som du allerede har forladt tidligere i
opgaven?
• Er der begrænsninger i konklusionernes
rækkevidde?
Kvalitetssikring fortsat
• Vær særligt opmærksom på, om
konklusionerne kan opfattes som
bestilt arbejde
• Vær særligt opmærksom på, om
den politiske dagsorden sniger sig
ind på fortolkningen af data og de
heraf følgende konklusioner
• Reflekter over din egen objektivitet
– Kan man overhovedet være objektiv?
Alternative fortolkninger
• Hvilke alternative fortolkninger giver
det indsamlede materiale anledning
til?
• Objektivitet og saglighed tilstræbes
ved også at kigge på, om noget
taler imod de konklusioner, vi når
frem til
– ”Gennemsnitsdybden i åen er 40 cm,
så du kan godt bunde!”
• Pointen er, at vi altid skal stille
spørgsmålstegn og være kritiske
Troværdighed
• Forskerbias
• Vi skal være skeptiske over for
vores yndlingsidéer
• Vær obs på, at du ikke opfinder et
mønster, som ikke er i dit materiale
Mulige årsager til
fejlslutninger
• Vores forestillingsverden er farvet
• At de indsamlede data ikke er tilstrækkelige,
relevante eller gode nok til formålet
• At vi mangler evnerne til at sammenstykke
informationerne på en fornuftig måde
• At vi aldrig sætter ord på al den information, vi
instinktivt anvender
• At der derfor er forskel på, hvad vi tror, vi ved,
og hvad vi faktisk ved
– men det er det første, vi handler på
En anekdote om Bauknecht
• I alt 125 husmødre skulle interviewes om
nogle nye annoncer for hvidevare fra
Bauknecht
• Med spørgeskemaer, farvekort, fotos
”und die ganze Schweineri“
• 5-7 ville have været mere end nok
• Morale:
• Kvalitative metode skal ikke
leve op til kvantitative normer for
at fungere.
70
Den kvalitative metode
•
Udgangspunkt i de
humanistiske og
samfundsvidenskabelige
traditioner
•
I modsætning til den
naturvidenskabelige tankegang
•
Bruger interview, fokusgrupper
og observation til at indsamle data
71
Kendetegn ved det kvalitative
interview
• Omhandler den interviewedes
Livsverden
• Skal forstå Meningen med det der siges
• Skal få Kvalitative og nuancerede
beskrivelser frem
• Bevidst naivitet (forudsætningsløshed),
det tilstræbes at være åben
• Det kan være Flertydigt
• Der kan ske en Forandring under
interviewet, nye erkendelser mm.
(Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt", s.99 - 101)
72
Hvad kan man bruge kvalitative metoder
til?
• Målgruppeanalyse
• Konceptudvikling
• Prætestning
• Produktafprøvning
• Evaluering
• Teoriudvikling
• (Spå om fremtiden)
73
Undersøgelsesdesign, 1
• Valg af metoder
• Tid
• Interviewformer
–
–
–
–
Enkeltvis
Gruppe
Quick and dirty
Andet (ex. kreative metoder)
74
Undersøgelsesdesign, 2
• Hvor mange interviewpersoner og
hvilke?
• Hvor mange interview?
– Kommer i første omgang an på deres rolle i
det samlede undersøgelsesdesign.
– Men hvis det er væsentligste
undersøgelsesform, er det vigtigt, at der er
nok!
• Skal der suppleres med brug af andre
metoder?
75
Udvælgelseskriterier, 1
Vigtige karakteristika
Bente Halkier skriver, at en god
udvælgelses-metode er at være analytisk
selektiv:
"Det betyder, at man skal sørge for at få
vigtige karakteristika i forhold til
problemstillingen repræsenteret i
udvalget."
(Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.30)
76
Udvælgelseskriterier, 2
"Typiske repræsentanter"
"Valget af de interviewpersoner, som man
ønsker at tale med, beror på en
kvalitativ vurdering af teoretisk og
praktisk art. Jeg vælger "typiske
repræsentanter" for en given
sammenhæng og det er sammenhængen
og den forskningsinteresse jeg har i den,
som bestemmer, hvad der er typisk."
(Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt" s. 15)
77
Forskellige
udvælgelsesstrategier
Cases som beskriver enten noget unikt eller
typisk
– Ekstrem/afvigende f.eks. netafhængige
– Typisk f.eks. den typiske bruger af www.dsb.dk
– Politisk vigtig f.eks. unge indvandre på Vestegnen
Cases som fokuserer på stor eller lille spredning
– Maksimal variation
– Homogenitet
(Helle Neergaard (2001): "Udvælgelse af cases i kvalitative
undersøgelser", s. 23-24)
78
Flere strategier
Cases hvor henvisning benyttes
– Snebold
Cases udvalgt på et specifikt teoretisk grundlag
– Teoristyret
– Bekræftende/afkræftende
Cases udvalgt mere tilfældigt
– Opportunistisk
– Tilfældig
– Bekvemmelighed
79
Øvelse 15 min.
• Diskuter gruppevis, hvilke
parametre, der vil være væsentlige
for jer til udvælgelse af
interviewpersoner til jeres
målgruppeanalyse.
• Er der nogen parametre, som I er i
tvivl om, I kan lokalisere (ex.
laggards i forhold til en given
innovation)?
80
Etik
4 grundlæggende etiske forhold ved interview:
• Interviewpersonerne skal kunne forblive
anonyme, hvilket naturligvis skal overholdes.
• Interviewpersonerne skal klart oplyses om
formålet med projektet, og hvad interviewet
skal anvendes til.
• Man skal holde, hvad man lover.
• Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt
ordentligt.
(Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.69-71)
81
Introduktion til
interviewpersoner
• Formål med undersøgelsen
• Ingen rigtige og forkerte svar
• Ens egen rolle/jeres rolle i forløbet
• Anonymitet?
82
Interviewguide
• Er oftest semistruktureret
• Tematisk opbygget
• Husk max. 1 side
• Tjek at I får undersøgt de teoretiske
begreber
83
Interviewteknik
Hvad kan man spørge til:
•
•
•
•
•
•
•
•
Demografiske spørgsmål
Spørgsmål om viden
Spørgsmål om adfærd
Spørgsmål om antagelser
Spørgsmål om følelser
Spørgsmål om sansning
Sammenfattende spørgsmål
Kontrast spørgsmål
84
Forskellige typer af
interviewspørgsmål
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Indledende spørgsmål
Opfølgende spørgsmål
Uddybende spørgsmål
Specificerende spørgsmål
Direkte spørgsmål
Indirekte spørgsmål
Strukturerende spørgsmål
Tavshed
Fortolkende spørgsmål
85
Andre måder at spørge på
Der er mange måder at spørge på, ex:
• Hvor er din sidemand om 5 år
• Kunne Anette blive ryger?
• Rollespil
• Hvem er du?
86
Kildekritik efter
interviewet
Er der forhold ved
–
–
–
–
Intervieweren
Interviewsituationen
Valget af informanter
Andet
der giver anledning til kritisk vurdering af
udsagn?
Denne kildekritik vil ofte indgå i en vurdering af
undersøgelsens validitet og reliabilitet.
87
Hvornår ved man nok?
Den gyldne regel
Man skal blive ved med at interviewe, til
der ikke dukker yderligere væsentlige
svar op.
Når mængden af viden bliver redundant
88
Hvordan kan man vurdere dette?
Er der undersøgt nok til at kunne besvare
problemformuleringen?
• Lav nogle forskningsspørgsmål til
problemformuleringen
• Brug disse som styringsredskaber til at
afdække hele problemstillingen.
• Når man ved 'nok' til at besvare dem - ved man
nok!
Og er i stand til at argumentere for det.
89
Fokusgruppeinterview
"En fokusgruppe er en særlig form for
interview, hvor en gruppe
mennesker er samlet af forskere
eller studerende for at diskutere et
bestemt emne."
(Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7)
90
Forskel på fokusgrupper og
gruppeinterview
Et gruppeinterview er mere styret med
spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppeinterviewet er udbyttet af
respondenternes interaktion, der er
væsentligt:
”Fokusgrupper kan således forstås som en
forskningsmetode, hvor data produceres
via gruppeinteraktion omkring et
bestemt emne, som forskeren har bestemt
(Morgan, 1997:2).
(Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)
91
Hvem skal deltage?
Hvem skal deltage?
• Hvilke udvælgelseskriterier har man
for deltagerne?
Andre forhold
• Skal fokusgrupperne være segmenterede
eller sammensatte?
– Ex. kun kvinder eller begge køn?
– Brugere og potentielle brugere?
– Skal de kende hinanden eller ikke?
92
Hvor mange?
Hvor mange?
• Hvor mange deltagere?
– Minimum 3 - 4,
– maximum 10 - 12
Hvor mange grupper?
• Kommer an på deres rolle i det
samlede undersøgelsesdesign.
93
Mere baggrund om
videnskabsteori
94
Hvad er videnskab?
•
En verdensanskuelse
•
Videnskab og forskning er at skabe ny og dokumenteret
viden vha. grundig research igen og igen
↓ for at
•
erhverve ny dokumenteret viden
•
Man finder hele tiden ny information – ny viden
Videnskaben søger efter sandhed
Videnskab bevæger sig hele tiden fremad
95
Gud og Djævlen
• Gud <> videnskab
• Man tror på videnskaben, ikke Gud –
jorden er ikke flad – videnskab er
Djævlens værk (eks. atombomben)
• Vores syn på mennesket før og efter
Darwin
• Vores syn på universets opbygning før
og efter Einstein (at tiden er relativ)
96
Hvad er videnskabsteori?
• Teoretiske betragtninger over,
hvad videnskab er, og hvordan
de bør udøves
• (Videnskabs historie, videnskabssociologi og
videnskabspsykologi)
97
Videnskab eller forskning?
•
I dag: Forskning (research på engelsk) – hvorfor?
•
Studenteroprør og ideologikritik i 1968: oprør mod
professorerne (og videnskabs-ordet) - det skulle være
mindre ”fint”
•
Der opstod flere og flere vidensområder på grænserne
mellem de gamle videnskaber: eks. socialmedicin
•
Man begyndte at undersøge flere og flere ting på et
praksisfelt – mere tværfaglig karakter – tværfaglig
forskning var mere naturligt end tværfaglig videnskab
98
De tre videnskaber
• Naturvidenskab – forklarende
(Klassisk positivisme, logisk positivisme
og kritisk rationalisme)
• Humaniora – forstående
(Hermeneutik, fænomenologi,
strukturalisme, semiologi,
eksistentialisme)
• Samfundsvidenskab - forklarende for
at forstå
• (Dialektisk materialisme/Marx, Kritisk
99
teori/Frankfurterskolen)
De tre videnskaber i boks
Naturvidenskab
Humaniora
Samfundsvidenskab
•Kvantitative
undersøgelsesmetoder
•Videnskab er værdifri
•Mennesket udgør i kraft af
subjektivitet en fejlkilde
•Fortolkningslære
•Kvalitative
undersøgelsesmetoder
•Subjektivitet
•For at forstå det enkelte ord i en
tekst, skal man forstå og tilegne
sig hele teksten, samtidig skal
man forstå hele teksten for at
forstå de enkelte ord - del og
helhed
•Den hermeneutiske cirkel
Hvordan placerer man humane
og samfundsmæssige fænomener
i social, økonomisk, politisk og
produktionsmæssig
sammenhænge?
Kvalitative og kvantitative
metoder
Objektivitet – subjektivitet
•Virkeligheden er håndgribelig
konkret og tællelig
•Metode skal være neutral
•Empirisk-analytisk
,
Systematisk-handlingsmæssigt
•Historisk-hermeneutisk
100
Positivisme vs hermeneutik
Videnskabsteoretiske grundantagelser indenfor henholdsvis den positivistiske og
hermeneutiske forskningstradition
Positivisme
På jagt efter årsager
for at forklare
Hermeneutik
På jagt efter betydninger
for at forstå
Genstand
Virkeligheden er konstitueret af kausale
lovmæssigheder
Den sociale virkelighed er en
meningsstruktur
Formål
At afdække årsagsrelationer gennem
formulering af lovmæssigheder
(forklare adfærd)
At kortlægge motiver for handlinger
med udgangspunkt ud fra den
måde, folk anskuer verden
(livsverdenen) på
(forstå handlinger)
Metode
Etablere sammenhæng mellem
en afhængig og en uafhængig variabel
med kontrol for tredje-variable
Fortolke livsytringer og
situatonsopfattelser
Analysefigur
Variable:
Situationer:
Data
Kvantitative data (tal)
Kvalitative data (tekst)
101
Vidensproduktion
3 Videnskabelige slutningsmetoder
Der er overordnet 3 fremgangsmåder for
videnskabelig vidensproduktion:
• Deduktion
• Induktion
• Abduktion
102
Begynderfejl, 1
SP: Hvor gammel er du?
SV: 54
SP: Hvad arbejder du med?
SV: Svejser
SP: Hvor mange år har du været svejser?
SV: 30
SP: Hvad lavede du før?
SV: Jeg var jord- og betonarbejder
Osv.
103
Begynderfejl, 2
SP: Hvad får du at spise, når du
kommer hjem fra skole?
(Får ikke noget...)
SP: Hvad spiser du, når du kommer
hjem fra skole?
(Tager selv noget at spise)
Børn er konkrete i deres opfattelser.
104
Det kvalitative
forskningsinterview
Formålet med det kvalitative interview er:
”Emnet for det kvalitative
forskningsinterview er de interviewedes
livsverden og deres forhold hertil.
Formålet er at beskrive og forstå de
centrale temaer, som de interviewede
oplever og lever.”
(Steinar Kvale (2000): "InterView", s. 40)
105
I anledningen af 8. marts
• Lykke Friis vil lave et nyt web-site
om ligestilling
• Fokus på dialog mellem kønnene
• Målgruppen er både mænd og
kvinder
• To fokusgrupper skal belyse begge
køns oplevelse af ligestillingen anno
2010
• Lav en collage om emnet ligestilling
Hvad forbinder du med ordet
knallert?
• Masser af drømme
• Frihed fra forældre
• Lir – damer og
maskiner
• Show-off
• Drengeting
• Potens
Det sagde de..
Om undervisningen:
”Knallertkørekortet er noget der bare skal overstås”
”Det er latterligt, at man skal lære at køre på knallert – det
er jo bare en cykel med gashåndtag”
”Det er spild af tid”
”Vi gider ikke læse i den selvom vi låner den (om
knallertbogen)”
Det sagde de! – 2
Om at køre på knallert:
”Kører rundt uden egentligt mål”
”Kører rundt for at få luft”
”Jeg kan godt lide at rode med den”
Det sagde de! – 3
Om ulovlig kørsel:
”Du kan ligeså godt kører på knallert uden kørekort
– du bliver ikke taget”
”Hvis turen tager tre minutter tager jeg ikke hjelm
på”
”Hvis du har lidt omkløb i hovedet har du altid
hjelm på – på de lange ture”
”Hastighed betyder ikke så meget” (Ekko fra far!)
”Den er bygget til to – men i Danmark må du kun
være en på”
Produktet
Bogen: Knallert - sikkert af
sted
• Kort&kompakt - 32 sider
• Fakta – selv tage stilling
• Sprog i de unges
øjenhøjde - ikke funky
men det virker
Opslag i Knallertbogen
Opslag 2
Nanna&Peter
• Manuskript lavet på baggrund
af fokusgruppen
• Tema: De unges liv med
knallerten som en naturlig del
• Novellefilm der viser alt det
man ikke må - med indlagte
valg
• Oplæg til diskussion på holdet
• Dvd – med ekstra materiale:
interviews med pårørende og
ofre
Hvad er kreative
metoder?
Kreative metoder er metoder af
kvalitativ
karakter, der går videre end ”ren
snak”, bl.a. ved f.eks. at:
– bruge fysiske elementer,
– stille målgruppen overfor konkrete
valg,
– observere målgruppens handlinger
mm.
En slags øvelser
Kort sagt en slags øvelser:
”Man kan lave forskellige øvelser, hvor man beder deltagerne
om at rangordne udtalelser på papkort, fotografier, varer
eller hvad der nu er relevant i forhold til ét af
problemstillingens underspørgsmål.”
(Bente Halkier (2002): Fokusgrupper; 50)
Vær opmærksom på:
”Hvis hjælpemidler og øvelser skal inkluderes i fokusgrupper,
skal disse selvfølgelig afspejle problemstillingen, emnerne
og hænge sammen med de andre spørgsmål.”
(Bente Halkier (2002): Fokusgrupper; 48)
Hvorfor behov for kreative
metoder
• For at få fat i viden, holdninger, etc, det kan
være svært at få med det kvalitative
forskningsinterview.
• Kreative metoder kan være gode at bruge som
supplement undervejs i undersøgelsen til alt
det, det kan være vanskeligt, eller meget svært
at tale sig frem til – f.eks. holdninger og praksis.
• Kreative metoder er gode at anvende ved
metodetriangulering, f.eks. med interview og
observation.
Svagheden ved det kvalitative
interview
Svagheder ved det normale kvalitative interview, er at det er:
• intellektualistisk, den tilsidesætter de emotionelle
aspekter ved viden, overser empatien som
erkendelsesform
•
•
immobil, interviewpersonen sidder og taler, de bevæger
sig ikke og handler ikke i verden
kognitivistisk, den fokuserer på tanker og oplevelser på
bekostning af handling
(Kvale, Steinar: "InterView, s. 283)
Hvilken viden kan opnås med kreative
metoder – nogle eksempler
Målgruppeanalyse
Konceptudvikling
Produktafprøvning
• Normer og værdier
• Forforståelser og
forståelsesrammer
• Faktisk
adfærd/handlinger
• Identifikation
• Idégenerering
• Visuel smag/æstetik
• Konceptudvikling
• Evaluering
• Konkrete ønsker til
form og indhold
To specielle forhold
Kreative metoder er anvendelige ved to
metodiske problematikker:
• Say/do-konflikter: Hvad folk siger de
gør og mener og hvad de i virkeligheden
gør og mener.
Hypotetiske spørgsmål
• Ved hypotetiske spørgsmål, ala: Kunne du
tænke dig....forestille dig..? Kan det være
vanskeligt at opnå valide svar.
• Derfor kan det være godt at prøve at få
konkretiseret den måde man spørger på, ex:
”I forbindelse med området ”nye ITanvendelser” har prototyping længe været
anerkendt som en effektiv måde at supplere –
og vurdere relevansen af – abstrakte
designbeskrivelser. Dette skyldes, at de giver
brugerne en konkret og håndgribelig oplevelse
af, hvordan et system kan understøtte deres
arbejde.”
(Bødker et al. (2000): "Professionel IT-forundersøgelse”,
s. 75)
Indirekte metoder
• Kollage
• Associationer
• Billedsortering
• Scenarier
• Billedfortolkning
• Observationer tænke højt test
• Ordmetoden
Ordmetode
Enten ved at lade folk selv definere dem eller ved at vælge selv
Positivt ladet ord :
Negativt ladet ord :
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Sjovt
Spændende
Lærerigt
Underholdende
Let
Udbytterigt
Udviklende
Givtigt
Farligt
Utrygt
Stressende
Kedeligt
Hårdt
Dumdristigt
Ærgerligt
Ligegyldigt
Eksempel:
Smittekildekort
Smittekilder:
Ikke smittekilder:
• Ved at kysse
• Ved at drikke af samme
glas
• Ved at bruge samme
toilet
• Ved at gå i svømmehal
• Ved at røre ved et sår
• Ved at give hånd
• Ved at sove i samme
seng
• Ved at dele make-up
• Ved at gå i solarium
Ved
at dele tandbørste
Deles op i: Smittekilde, Ikke smittekilde,• Ved
ikke
•
•
•
•
•
Ved at have samleje
Ved at have oralsex
Ved at have analsex
Ved at dele kanyle
Ved
en
blodtransfusion
• Fra mor til barn ved
fødsel
Billedøvelse
Hvad kan billedøvelsen bruges til?
”Det som er den centrale pointe er at inddragelse
af billedmateriale i empiriindsamlingen på
afgørende vis udvider vores forståelser af
kommunikationens kompleksitet og giver
konkret indsigt i, hvordan individuel og
kollektiv betydningsdannelse foregår i en
kommunikativ praksis.”
(Hee Pedersen, 2004, s.41)
- Puha - men sådan noget som undersøgelser af
køn, fordomme, etc. kan metoden være god til.
Forløb af billedøvelsen
et eksempel
Variation i momenter - vekselvirkning
mellem individ og gruppe:
1. Individuelle valg og refleksioner
2. Præsentation af valgte billeder med
begrundelse for valg i runde
3. Forhandling og fælles valg
4. Individuel refleksion omkring spørgsmål
5. En runde hvor man udveksler
refleksioner
Vigtige overvejelser
• Bred udvælgelse af billedmateriale
”Billederne var udvalgt med henblik på, at det
skulle være muligt at lægge mange forskellige
slags betydninger ind i dem.”
• Konstruktion af spørgsmålet eksempler
– Vælg 4 billeder, som kan repræsenterer 4
egenskaber man må besidde, hvis man skal
have det godt i f.eks. en organisation.
– Vælg 5 billeder som for dig kan repræsentere
5 kvaliteter, som er vigtige at have, hvis man
f.eks. skal være sund
7. kursusgang
Analyse og fortolkning
129
Fortolkning af en
kvalitativ undersøgelse
1: Det umiddelbare og intuitive:
- Indtryk
- Fornemmelser
- Indskud
Noter dem ned og brug dem, det er
tid der de største indsigter kommer
130
Der er forskel på analyse
og fortolkning
2: Analyse (ordne)
• Bruger distance og kritisk sans
• Søger at systematisere og
rationalisere meningsindholdet
3: Fortolkning (forstå)
• Fordrer indlevelse
• Søger at forstå mening og dybere
betydning
131
Bearbejdelse af
empiri
• Optag det helst på bånd, video,
næstbedst skriv noter.
• Foretag en umiddelbar fortolkning lige
efter interviewet. Her har man interviewet
frisk i erindring og kan allerede drage
nogle væsentlige konklusioner.
• Transskriber eller lav en
meningskondensering - afhængigt af
formålet.
• Begynd allerede analyse/fortolkning selv
132
om I er midt i interviewfasen.
Kvales 5
analyseformer, 1
1. Meningskondensering
• Ved meningskondensering
sammenfattes essensen af
betydningerne i de interviewedes
udtalelser.
• De mest betydningsfulde citater
transskriberes evt.
2. Meningskategorisering
• Meningskategorisering er en form for
kvantificering af interviewteksten.
• Man prøver på at registrere, hvorvidt
bestemte parametre eksisterer og med133
hvilken vægt.
Kvales 5
analyseformer, 2
3. Narrativ strukturering
"Narrativ strukturering indebærer, at det er
tekstens tidslige og sociale organisation,
der får meningen frem. Denne metode
fokuserer på de historier, der fortælles
under interviewet, og udarbejder deres
strukturer og plots."
(Kvale, s. 191)
• Ex. bruge tidslinie-interviewet med børn
for at afdække deres IT-vaner.
134
Kvales 5
analyseformer, 3
Meningsfortolkning (Hvad de ikke
selv ved)
• Meningsfortolkning, søger efter de
dybere meningslag i
interviewteksten.
Ad hoc-metoder
• Hvor man kobler flere af
metoderne.
• Kort sagt mange andre forskellige
måder at analysere på afhængigt af
135
materiale og hensigter
Hvordan analyse i
praksis?
Analysemetoder
• Tematiser
• Hvad er væsentligt
• Hvad skal udelades? (Vær varsom her gem gamle resultater)
• Hvilke mønstre viser sig f.eks. lokalt
aktive læsere af nyhedsbrev
• Forskelle og modsigelser f.eks. ”Jeg kører
sikkert” - ”Fart betyder ikke noget”
• Hvilke forhold er redundante
• Nyopdagelser?
136
Hvad skal man ikke
gøre?
Hvad skal man ikke gøre
• Lade forskellige udsagn udligne hinanden
– Elendig hjemmeside eller fantastisk
hjemmeside = OK hjemmeside
– Begge udsagn er interessante og kan bruges i
analysen f.eks. om det skyldes alder, mangel
på relevans, andet informationsbehov, etc.
137
Bente Halkiers 3
kategorier
• Kodning - opdeling i
”betydningsblokke”
• Kategorisering - opstilling af
kategorier
• Begrebsliggørelse - i forhold til
en teori(Freud, Marx eller
Sepstrup)
138
Din baggrund for
fortolkning
Forhold jer til
fortolkningskonteksten
• Få gjort klart hvordan og på
hvilken baggrund du foretager din
fortolkning.
– Eksempelvis, hvad ens egne
forforståelser til området er og hvilke
teoretiske vinkler, man finder
frugtbare.
• Vær flere om at fortolke for at
undgå ensidig subjektivitet.
139
Analysestruktur i
praksis
Overordnet to måder at
strukturere analysen på:
1. Følger interviewguidens
struktur
2. Følger teoriens struktur
140
1) Brug af
interviewguidens struktur
• Strukturer analysen efter de temaer
interviewguiden er bygget op over:
– Behov for og lyst til underholdning i
toget
– Interesse for DR’s programmer
– Interesse og mentalt IT-overskud
– Innovationsinteresse
– Kendskab til podcast
– Brug af podcast
– Potentielle brugere af podcast blandt
folk der kører i tog
141
Husk
• Husk at være opmærksomme på om
interviewguidens struktur bliver for
lukket.
• Vær åben over for de evt. nye temaer og
vinkler der kunne dukke op.
• Fokuser både på
redundans/sammenfald samt
variation i analysen.
• Husk af bruge teorien i analysen
142
Brug af teorien i
analysenBehov for og lyst til underholdning i toget
Ren analyse
A bruger for det meste tiden i toget til at løse en sudoku eller kryds og tværs,
og hun læser også gratisaviserne Urban og Metroexpress. Desuden bruger A
tiden til at slappe af før og efter arbejde. B er glad for sin tid i toget og siger
bl.a. at tiden i toget er afslappende - et frirum". B lægger vægt på, at togturens
længde har indflydelse på, hvordan hun forbereder turen. Der er forskel på,
hvordan jeg organiserer det, inden jeg tager toget. Hvis jeg ved, at jeg skal
sidde der i en halv time, så planlægger jeg det lidt bedre... tager noget med".
Teorien bruges til fortolkning - Rogers
Især for B, synes podcast at være en relativ fordel, idet hun allerede har lyttet
til radio i toget. Samtidig kan man sige, at podcast er kompatibelt for begge
respondenter idet. de i forvejen benytter sig af andre medier i toget, og man
kan derfor sige, at de har et stykke tid i toget, som de ønsker at udfylde med
noget. På den anden side kan man sige, at de begge to allerede er gode til at
udnytte tiden. Og især A giver udtryk for, at hun er godt tilfreds med sin
sudoko, hvilket kunne konkurrere med muligheden for at høre podcast.
B
er på baggrund af informationerne i denne dimension den man bedst
kunne forestille sig som bruger af podcast.
143
Brug teorien i
analysen
Interesse for DRs programmer
Ren Analyse
B kender mange af DRs programmer, og hører flere af dem
jævnligt. A derimod kender nogle af de podcastede
programmer, men lytter sjældent til DRs radioprogrammer. B
lytter ofte til P1 og siger om sig selv: "Jeg er storforbruger af
DRs programmer". Hun bruger også DRs netradio meget, fordi
hun kan høre programmerne, når hun vil. Hun synes godt nok,
at netradioen er noget uoverskuelig. A nævner, at hun hører
andre programmer end DRs radioprogrammer - hun hører
mest Københavns Radio……
Teorien bruges til fortolkning - Rogers
På baggrund af spørgsmålene om interessen for DR, er det
tydeligt, at B er den der bruger DRs programmer mest. Hun
hører
mange programmer fra DR, hvoraf en del findes,som podcast.
Dette peger også på Rogers kompatibilitets faktor – podcast
passer fint i B's verden.
A bruger forvejen ikke de af DRs programmer, der bliver
podcastede i særlig stort omfang, så det kan være svært at se
hende som bruger af DRs podcast - For A ville DRs podcast
144
derfor hverken være en relativ fordel eller kompatibelt med
hendes nuværende forbrug af radio/ tv.
2) Brug af teoriens
struktur
Man kan også strukturere analysen
udfra den struktur teorien giver:
Sepstrups begreber:
• Livssituation
• Sociale netværk
• Relevans
• Informationsbehov
• Informationsprocess
en
Rogers begreber:
• Relativ fordel
• Kompatibilitet
• Kompleksitet
• Innovationsprocesse
n
145
Teoristruktureret analyseEgenskaber ved innovationen
Relativ fordel
I forhold til fordelene ved at have en DAB radio synes Katja at det
er en
god ide at man kan vælge hvilken genre man vil høre. I forhold til
almindelig radiolytning mener Katja at det er et plus at man kan
vælge
noget fra, og man kan vælge noget til.
Derudover fremhæver hun en anden fordel ved DAB radio som er
at det
kører via et digitalt signal, i stedet for via et FM sendenet. Et
digitalt signal
kradser ikke i lyden, og hun synes det er en fordel med et klart
signal. Den
vigtigste fordel er dog kontinuiteten i musikken, indenfor samme
genre.
Kompatibilitet
Hun mener ikke en DAB radio på nuværende tidspunkt vil kunne
dække
146
alle hendes radiobehov, hun vil stadig gerne have mulighed for at
kunne
Teoristruktureret analyseEgenskaber ved innovationen
Kompleksitet
Hun synes at det ikke virker nemt at programmere kanalerne ind
på faste
stationer på en DAB radio, ellers synes hun at det .er meget logisk
at
bruge en DAB radio.
Testbarhed
Den DAB radio som vi har medbragt til interviewet er den første
DAS radio Katja nogensinde har prøvet.
The Innovation Decision Process
Ud fra ovenstående oplysninger ses det at Katja allerede har
dannet sig en mening om DAB radio teknologien, men har ikke
meget kendskab til det.
Ud fra Rogers "The Innovation-Decision Process" mener vi at hun i
forhold til at ville tage DAB radio mediet til sig, befinder sig på
det 3 stadie, som er beslutningsstadiet. Hun forventer at
anskaffe sig sin første DAB radio indenfor det næste år.
147
Kommunikationsproc
essen
Sepstrups model over
informationsprocessen
Kommunikationsprod
ukt
Fig. 8
Kommunikationsprocessens
forløb. Illustration fra
Sepstrup (2007), p. 132
Dimensioner i
modtagerens adfærd
De tre dimensioner:
• Inden for og uden for normalt
medieforbrug
• Aktiv eller passiv
opmærksomhed
• Nytteværdi og
underholdningsværdi
(Sepstrup (2006): ”Tilrettelæggelse af information,
s.137-141)
Forhold ved
modtageren,1
• Livssituation
Er en fællesbetegnelse for en række træk
som: erfaring, viden, interesser, værdier,
uddannelse, erhverv, alder, køn. To
relevante grupper her er:
– Psykologiske karakteristika
Er en samlebetegnelse for personlighedstræk
som indadvendt, udadvendt, innovativ mm. En
særlig rolle spiller målgruppens viden, holdning
og adfærd.
– Sociale relationer
De sociale relationer omhandler; hvilke, hvor
mange og hvor hyppige kontakter en person
har med andre mennesker. De har stor
indflydelse på vores værdier og holdninger. Ex.
hvorledes forholder organisationskulturen sig til
Forhold ved
modtageren,2
• Relevansopfattelse
Relevans kan defineres subjektivt eller
objektivt. Men det er mest virkningsfuldt,
hvis der er tale om subjektiv relevans –
altså relevans set fra målgruppens
perspektiv.
• Informationsbehov
Forskellen imellem, hvad man en person
subjektivt mener at vide og gerne vil
vide. Informationsbehovet er ikke
nødvendigvis sagligt.
Forhold ved
modtageren, 3
• Informationsomkostning
En persons besvær ved at få fat i og
bruge et bestemt
kommunikationsprodukt. Målt i
penge, tid, udsættelse og psykiske
ressourcer,f.eks. hvor kompliceret
er intranettet at anvende? ITU’s
kursushjemmeside....:-(
• Informationsværdi
Forventninger til udbyttet,
brugbarheden, brugeroplevelsen
Relevans og
forforståelse
”For at tilegne os informationer og
omsætte dem til viden skal vi
opleve dem som relevante for vores
liv, dvs. at vi har behov for dem og
kan bruge dem til noget.”
(Becker Jensen, 2003: Den sproglige dåseåbner, s.
121)
To centrale begreber når man
forsøger at forstå
sin målgruppe er relevans og
forforståelse.
Relevans
• Er det som den enkelte anser for
væsentligt
• Har stor betydning for om vi
tilegner os information og er åbne
for kommunikation
Forforståelse
"I og med at man har afgrænset en
bestemt målgruppe for sit budskab
har man sagt, at budskabet
kommer denne gruppe ved; den bør
interessere sig for det.
Men måske gør den det ikke, eller
måske gør den det på andre måder,
af andre grunde, end man forestiller
sig."
(Cheesmann og Mortensen, 1987: ”Om
målgrupper”, s. 11)
Undersøg derfor målgruppens
Forforståelser
• Forhåndsinteresse
• Forhåndsviden
• Forhåndsholdninger
– Holdninger til afsender
– Holdninger til
budskabet/produktet/mediet
– Æstetiske holdninger
• Målgruppens selvopfattelse
Betragter de sig selv som en
del af målgruppen? F.eks.
Teoristruktureret
analyse- Forudsætninger for
handlekompetence
Vi vil se på, hvilke forudsætninger deltagerne har for at
handle kompetent i
forhold til at undgå uønsket graviditet, udfra Bjarne Bruun
Jensen 4 forhold:
1.
2.
3.
4.
Indsigt
Engagement
Visioner
Handleerfaringer
Ad 1) Ser vi på deltagerne i informationsarrangementerne,
så er deres indsigt i muligheder for at beskytte sig
mod uønsket graviditet generelt relativt høj. Det ses
blandt andet af, at de fleste udtrykker at vide nok om
prævention, og at størsteparten anvender en eller
anden form for prævention.
Ad 2) De har dermed også allerede et engagement i
forhold til deres egen krop og sundhed. Dette blev
157
Kvantitativ analyse
158
Datamatricen
• Indledningsvis samles de 3 begreber: enhed,
variabel og værdi i en datamatrice.
• Enhed: F.eks. person
• Variabel: F.eks. hvor mange biografbesøg
• Værdi: Det enkelte svar fra hver enhed og på den
enkelte variable.
• Datamatricen sammenfatter hele undersøgelsens
datamateriale og danner grundlag for analysen.
• Man kan enten have datamatricen i papirformat
eller digitalt i dag ofte et Excel-ark
159
3 typer af kvantitativ
analyse
Man skelner imellem 3 typer af
kvantitativ analyse afhængigt af,
hvor mange variabler, der indgår
i analysen:
1) Univariat analyse - en og en f.eks.
ved valg
2) Bivariat analyse - to og to f.eks.
partivalg og økologiske grønsager
3) Multivariat analyse - mange
faktorer f.eks. Minervas
160
segmenter
Univariat analyse
1) Univariat analyse
• Univariat analyse er analyse af
variablenes værdi, hver for sig (en og
en).
• Univariat analyse foretager man ved at
lave optællinger, og opgørelser af
procentsatser.
161
Procentsatser
”Det er tvilsomt å berekne prosenttal på grunnlag av
svært få enheter, f.eks. under 10 eller 20.”
(Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s.
166)
Min tommelfingerregel: Mindst 100 enheder...
• Når man beregner procentsatser er det vigtigt at skelne
imellem de afhængige og uafhængige variabler.
• Afhængig: Biografbesøg eller tv-seening
• Uafhængig: Alder
• Så vi får fordelingen af børns mediebrug afhængigt af
alder og ikke omvendt.
• Men i andre tilfælde kan der være andre sammenhænge
f.eks. biografbesøg som uafhængig og uddannelses som
afhængig.
162
Uafhængig/afhængig
variabel
For at afgøre den afhængige varibel, ses på,
hvad der kommer først. Hellevik foreslår
denne 3-deling:
• Baggrundsvariable  Køn, alder,
fødested(forandres ikke meget)
• Personlighedsvarible  Personlighedstype,
tro
• Holdnings og adfærdsvarible f.eks.
holdning til abort, brug af sele, valg
parti,..
(Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 163)
163
3 formål med univariat
analyse
Der kan være forskellige formål
med at lave en univariat
analyse:
1) Frekvensfordeling
Er en opgørelse over, hvor
mange enheder, der er i hver
kategori, ex. hvilket parti vil de
adspurgte stemme på – en af
de mest brugte.
164
Centraltendens og
spredning
2) Centraltendens
Her er man interesseret i at få indsigt i det typiske, ex.
gennemsnittet for hvor hyppigt folk har støttet
nødhjælpsorganisationer, og det gennemsnitlige beløb
de donerer.
– Typetal (hyppigst forkomne tal)(F.eks. stemmer på
Venstre eller ingen(0) biografbesøg)
– Median (midterste værdi, deler materialet i 2)(1-2
biografbesøg pr år)
– Gennemsnit (OBS:påvirkes af ekstreme værdier)(Hvor
mange biobesøg pr. indbygger i et år)
3) Spredning
Hvorledes fordeler materialet sig. Samler det sig om nogle
få værdier, eller der stor spredning. (F.eks. ingen
biobesøg, 1-2 og 3-10 pr. år)
165
Bivariat analyse
2) Bivariat analyse
• Ved bivariate analyser søger man efter
sammenhænge imellem to og to
variabler.
• Er der f.eks. sammenhæng imellem
hvilket parti folk vil stemme på, og om de
abonnerer på årstidernes grøntsagskasse,
ryger eller vil have en højere Ulandsbistand?
166
Multivariat analyse
3) Multivariat analyse
Multivariat analyser bruges til
at udlede større
sammenhænge og mønstre, ex.
Minervas værdikort.
167
Forbehold!
Vi kan ikke tillade os at lave
bivariat og multivariat
analyser, hvis ikke
undersøgelsen er
repræsentativ.
Så tag forbehold – for det, hvis
I alligevel forsøger.
168
Kvantitativ analyse
”Det virker som om kvantitative beskrivelser
blir stadig viktigere i den offentlige
diskjusjonen. Skal en underbygge et
resonement, kreves det ofte at en gjør det i
form av en eller annen form for tallfestning.”
(Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s.
137)
”Kvantitativ analyse betyr analyse av et
materiale som enten består av enheter,
egenskaber eller kategorier som lar seg
behandle som tall eller lar sig telle. Målet er
å finne strukturer eller teste på forhånd
oppstilte hypoteser om strukturer i
materialet.”
(Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s.
137)
169
Fortolkningsniveau
Ifølge Kvale kan man tolke på
3 niveauer:
Fortolkningskontekster
Valideringsfællesskab
Selvforståelse(den interviewede)
Interviewpersonen
Kritisk common sense-forståelse
Offentligheden(f.eks.
en jury)
Teoretisk forståelse
Forskersamfundet
170
Interviewfortolkning
Hvad kendetegner
fortolkningsprocessen?
Den hermeneutiske cirkel
"...den kontinuerlige proces frem og
tilbage mellem delene og helheden,
der er en følge af den
hermeneutiske cirkel. Med
udgangspunkt i en ofte uklar og
intuitiv forståelse af teksten som
helhed fortolkes dens forskellige
dele, og ud fra disse fortolkninger 171
sættes delene på ny i relation til
Afrunding
En afrunding på analysen kunne
indeholde:
• Hvem er målgruppen?
– Evt. Hvilke faktorer kendetegner
målgruppen – evt beskrivelse af en
eller flere personaer?
– Herunder evt. afgrænsning – hvem er
ikke målgruppen?
– (Tilhører interviewpersonerne
målgruppen?)
172
Endvidere
• Hvorledes forholder
målgruppen sig til
innovationen/sitet/koncept
et?
– Evt. hvordan placerer
interviewpersonerne sig i
adopterkategorier mm.
– Herunder evt. en præcisering af
balancen imellem
173
relevans/barrierer
10-11. Kursusgang
Validitet, reliabilitet og
generaliserbarhed
26.04.10
174
Er noget objektivt?
” I virkeligheden er alle rådata
kvalitative af natur. Nogle af disse
data har vi valgt at kategorisere og
tælle op i antal, symboliseret ved
arabiske tegn, som vi kalder tal.
Men det bliver de jo ikke mere
objektive af”
Ib Andersen i ”Den skinvarlige virkelighed”
175
Validitet og reliabilitet
Validitet og reliabilitet
- i teori og praksis
• De kvalitative kriterier
• De kvantitative kriterier
176
Metodekravene
Lund, Anker Brink (1986): Habermass i hovedet og Gallup på papiret, s.
177
Kvalitativ validitet
Validitet (gyldighed)
"Validitet handler om at sikre sig, at man
konkret undersøger det, som man sætter
sig for at undersøge."
(Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.109)
Har man undersøgt det, man skal undersøge?
• Ydre validitet (autencitet og dybde)
• Indre validitet (konsensus)
178
Validitet i praksis
• Lav et systematisk stykke
håndværk
• Gør det gennemskueligt for andre
• Fremlæg præmisserne for din
bearbejdning
• Argumenter for dine resultater
179
Styrk validiteten ved
• Metodetriangulering
• At have nogle fornuftige
udvælgelseskriterier
• "Når samfundsforskere nævner tre
ting, der har betydning for
validiteten burde de sige
systematik, systematik,
systematik"
180
(Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.113)
181
Kvalitativ reliabilitet
Reliabilitet (pålidelighed)
Har man målt rigtigt?
"I dag handler reliabilitet om at gøre sine måder
at producere og bearbejde data eksplicitte og
gennemskuelige for andre, så andre kan vurdere,
om der er lavet et ordentligt stykke håndværk."
(Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.111)
Intersubjektivitet
182
Kriterier fra den kvantitative metode
Objektivitet
– Kan tilstræbes – men kan vi nogensinde ikke
være subjekter?
– Det væsentlige kriterium er
intersubjektivitet, både i forhold til de
interviewede og de andre forskere
Repræsentativitet
– Næsten uladsiggørlig, forbeholdt den
kvantitative metode, men interviewede man
183
alle kirkegængere i Lumsås kirke eller
Kvantitativ validitet
Her er validiteten spørgsmålet om, i hvor høj grad
spørgeskemaundersøgelsen i virkeligheden måler det,
den skal måle. Der er tre former for validitet:
• Prædikativ validitet: måleinstrumentets
forudsigelseskraft – hvad kan denne undersøgelse faktisk
sige noget om? Hvad kan vi måle noget om?
• Indholdsvaliditet: belyser måleinstrumentets
repræsentativitet for det fænomen, der skal måles – ex.
hvilken kunstoplevelse er mødet med Mona Lisa? Hvor
stor gyldighed vil et spørgeskema med en skala på 1-5
kunne forklare kunstoplevelsen?
• Konstrukt validitet: belyser, om et givent mål er et validt
udtryk for det, man har ville måle. Handler om
184
operationaliseringen af forskningsinteressen. Hvordan
Kvantitativ reliabilitet
Reliabilitet er spørgsmålet om målingens kvalitet. Man kan
vurdere reliabiliteten i forhold til følgende potentielle
fejlkilder:
• Subjekt-reliabiliteten: karakteristika hos respondenten
under undersøgelsen, humør, tid...
• Observatør-reliabilitet: fortolkning eller påvirkning af
respondentens svar fra interviewerens side.
• Instrument-reliabilitet: ex. var spørgsmålene klare for
alle?
• Situationsreliabilitet: omgivelsernes påvirkning i
indsamlingssituationen f.eks manglende briller eller link
til spørgeskema i bunden af en mail
185
(DDA-nyt (1983):15-16)
Kan man generalisere?
• Det store spørgsmål er om man kan
bruge resultaterne fra f.eks.
fokusgrupper til at sige noget
generelt om en større gruppe?
186
Idealtyper – hvad er
essensen
• Fremhæver eller tydeliggøre det
vigtige for et område
• Nedtoner det der ikke har så stor
betydning
• En idealtype er ikke en rigtig person
187
Bentes idealtyper
Bente opstiller 3 forskellige idealtyper for
måder at håndtere risiko på:
• Bekymret risikohåndtering
• Irriteret risikohåndtering
• Pragmatisk risikohåndtering
(Bente Halkier (2002): "Fokusgrupper" s. 114)
I hendes nye projekt er der seks forskellige måder at
håndtere madlavning på f.eks.: Madlavning som
nødvendighed
188
Kim Schrøders idealtyper
Kim Schrøder opstiller ud fra
forskning i folks reception af
reklamer, disse 3 idealtypiske
reaktioner på reklamer:
Kim Schrøder:Pionerdagene er forbi – hvor går receptionsforskningen189
hen?
Generaliseringsmål
I følge Kvale kan man tale om tre mål med at
foretage generaliseringer. Ønsket om at
studere:
1.
Hvordan det er: dvs. forsøge at fastslå det
typiske, det almindelige, det sædvanlige.
2.
Hvad der er muligt: ex. undersøge skoler der
er på forkant med integration af IT i
undervisningen, for at finde ud af, hvordan
folkeskolen kan blive bedre til at integrere IT i
undervisningen.
3.
Hvordan det kunne blive: ex. undersøge
190
2 intranetpersonaer,
Margit
En målgruppeanalyse til et intranet på et hospital resulterede
i 2 personaer:
• Livssituation: Margit Hansen er 38 år og bor i Brønshøj
med sin mand Preben og sine to døtre. Hun er
sygeplejerske og mellemleder på børneafdelingen på xx
Hospital....
Arbejdsmæssigt: Interessen for at arbejde med
mennesker har Margit haft så længe...
Faglig interesse: Margit har en stærk faglig interesse og
læser næsten altid sit fagblad ”Sygeplejersken”...
Intranettet: Intranettet er det sted, Margit henter
hovedparten af sine oplysninger om hospitalet, og...
(Positiv)
191
2 intranetpersonaer,
Hanne
• Livssituation: Husassistenten Hanne er
mellemleder i rengøringen på xx hospital. Hun
er ryger, 49 år og har sammen med sin mand
Steen, der er tømrer, sønnen Claus....
Arbejdsmæssigt: Hun har lige fejret sit 20 års
jubilæum.
Faglig interesse: Hanne er ufaglært, men hun
har flere gange benyttet sig af kursustilbud fra
sin fagforening,...
Intranettet: Hun bruger intranettet jævnligt, og
sætter pris på at hun derigennem kan få
informationerne hurtigt, men hun syntes at
computere er lidt og upersonlige og foretrækker
at snakke med sine kollegaer ansigt til
192
ansigt....(Mere skeptisk. det er ok men synes det
2 modelbrugere til
psykologhjemmeside
• Modelbruger A: er meget visuelt orienteret.
Hvis en hjemmeside skal opleve at få
modelbruger A’s indledende opmærksomhed,
skal hjemmesiden være visuelt velfungerende.
Hænger hjemmesidens layout ikke sammen
med emnet, kan det let resultere i, at
modelbruger A klikker væk. For at modelbruger
A bliver på hjemmesiden og fortsat er
opmærksom, kræver det at tekst og elementer
er sat hensigtsmæssigt op. Tekslinier må ikke
være for lange og linieafstanden ikke for lille, er
dette ikke i orden er der atter risiko for at
modelbruger A klikker væk. Det er ofte først
herefter at modelbruger A forholder sig til selve
193
indholdet på hjemmesiden.
Modelbruger B
Modelbruger B: er meget indholdsorienteret. Det
første modelbruger B lægger mærke til på en
hjemmeside er eksempelvis overskrifterne, der
er her tale om den indledende opmærksomhed.
Hvis overskrifterne er underlige eller
indeholder stavefejl, er der risiko for at
modelbruger B klikker væk fra hjemmesiden. Er
det derimod iorden, er der stor sansynlighed for
at modebruger B begynder at forholde sig til de
visuelle elementer. De visuelle elementer har
sjældent betydning for om modelbruger B
forbliver på hjemmesiden eller klikker væk, det
er indholdet der er relevant.
194
Metodetriangulering
Hvad er metodetriangulering?
"En måte å styrke validiteten i et prospekt på er
metodetriangluering. Metodisk triangulering
betyr å kompensere for svakheter ved én metode
ved å bruke også andre metodiske
tilnærminger.......Slik triangulering kan
innebære at en bruker både kvalitative og
kvantitative metoder..., eller at en bruker flere
ulike kvantitative eller kvalitative metoder for
å analysere en problemstilling."
(Helge Østbye m.fl. (1997): "Metodebok for mediefag", s. 101)
195
Hvad kan
metodetriangulering?
• Støtte validiteten (gyldighed - måler man det
man vil måle) af undersøgelsen
• Dette kan også bruges til at vurdere, validiteten
af de involverede undersøgelser.
• Levere viden, som det kvalitative interview er
dårligt til f.eks. antal brugere, uddannelse, køn,
etc
• Åbne øjnene for nye aspekter - f.eks. hvem der
er de primære brugere af en hjemmeside
Sikkertrafik.dk - bekymrede mødre og mandlige
trailerentusiaster
Forbehold
• Men dette forudsætter, at alle involverede
196
Kritik af
metodetriangulering
Kim Schrøder kritik:
• For at sige, at hvis resultaterne fra de anvendte
metoder understøtter hinanden er det fint.
• Hvis ikke behøver, det ikke være et problem,
men tegn på mangfoldighed.
Kim Schrøder mener at:
”Måske skulle vi med en anden metafor hellere se
de forskellige metoder som forskellige optiske
linser, hvor man jo forventer, at man ser noget
forskelligt igennem dem?"
(Kim Schrøder: "Pionerdagene er forbi, hvor går
receptionsforskningen hen", s. 13.)
197
Former for metodetriangulering,
1
Bente Halkier beskriver 3 årsager til at foretage
metodetriangulering:
1) For at forbedre metoderne gensidigt
Ved at bruge den ene metode f.eks.
fokusgruppeinterview som pilotmetode for at
udvikle et større spørgeskema.
2) Som opfølgning efter hinanden for at opnå
yderligere relevant information
Ex. hvis individuelle interview viser, at den
sociale interaktion er vigtig, så kan der følges
op med fokusgruppeinterview – og omvendt.
198
Former for metodetriangulering,
2
3) Som ligestillede former for empiri
Ex. både at bruge individuelle interview og
fokusgrupper for at opnå forskellige
perspektiver.
(Halkier (2002): ”Fokusgrupper”, s. 18-23)
Hvis I anvender metodetriangulering, så tænk
over:
• Hvorfor er det en væsentligt eller en udbytterig
fremgangsmåde til jeres formål?
199
Tendenser
• Flere fokusgrupper med mange
deltagere
• Give mulighed for at lave mange
modelbrugere
• Være up-front overfor de
kvantitative undersøgelser
• Men det handler om hvad man vil
undersøge og hvor komplekst det er
200
Slut for i dag
201
Kvantitative metoder
22.03.2010
Dagsorden
• Opsamling fra sidste gang
• Udformning af spørgeskema
herunder spørgsmålsformuleringer
• Dataindsamling
• Databehandling og kvalitetssikring
af data
Sidste gang talte vi om, at…
• Indsamling af kvalitativt data
• Støt jer ikke for meget til hukommelsen: Skriv
referat eller optag interviewene
• Bearbejdelse af det indsamlede data
• Analyse af kvalitative data
• Forskellige analysetilgange, der fokuserer på
forskelligt
• Der er forskellige måder at fortolke og analysere
data – alle har deres begrænsninger
• Analysekontrol
• Kontrol jeres analyser, f.eks. Ved at diskutere
dem med hinanden.
I dag skal vi snakke om…
• … hvordan man arbejder med
kvantitative metoder.
• Hvordan gennemfører man en
spørgeskemaundersøgelse?
Hvornår er en
spørgeskemaundersøgelse det rigtige
redskab?
• Når man gerne vil indsamle mange
besvarelser
• Når man gerne vil arbejde med
kvantificerbare data
• Når man gerne vil kunne
generalisere sin resultater fra
undersøgelsen til en større
population
Metodiske overvejelser
• Udvikling af spørgeskemaet, så det
er validt (Dvs. at det faktisk måler
det, vi gerne vil måle).
• Dataindsamlingen: Hvordan
indsamler jeg data, så jeg får en
repræsentativ stikprøve
• Databehandling: Forholde sig til det
indsamlede data. Er det i orden?
Hvad kan jeg sige med det
indsamlede data i hånden?
Udformning af et
spørgeskema
Hvad skal I være opmærksomme på,
når I udformer et spørgeskema?
Udformning af et
spørgeskema
• Tænk over, hvem målgruppen er.
• Det har blandt andet betydning for:
– Det sprog, I kan bruge i skemaet.
– Hvilke spørgsmål I meningsfyldt kan
stille
– Hvor mange spørgsmål, I kan tillade
jer at stille
Udformning af et
spørgeskema
Hvor langt må skemaet være?
– Så kort som muligt
– Hvad er ”need to know” og hvad er ”nice to
know”.
– Et kort skema øger svarprocenten
– Afhænger af spørgsmålenes emne og
undersøgelsens målgruppe
– Som hovedregel bør det ikke tage mere end
15- 20 minutter at besvare. Herefter falder
folk fra…
Udformning af et
spørgeskema
Sørg for at gøre det let for
respondenterne at besvare det:
– Skab et godt flow i spørgsmålene
– Gør det let for respondenterne at
overskue skemaet og strukturen i
skemaet
– F.eks. Ved at samle spørgsmålene i
grupper efter emne, bruge de samme
svarkategorier og indsætte tekst, der
guider respondenten igennem
skemaet
– Folk springer fra, hvis det er for
Udformning af et
spørgeskema
Rækkefølgen på spørgsmålene:
• Vigtigt at tænke den godt igennem.
• Et spørgsmål kan påvirke
respondenternes svar på et andet
spørgsmål.
• Tænk derfor over, hvad
respondenterne præsenteres for,
hvornår.
Udformning af et
spørgeskema
Rækkefølgen på spørgsmålene:
• Gå fra det overordnede/generelle til
det mere specifikke.
• F.eks. Start med overordnet
tilfredshed og spørg derefter til
tilfredshed med konkrete elementer.
Udformning af et
spørgeskema
Rækkefølgen på spørgsmålene:
• Start med de ”lette/ukontroversielle”
spørgsmål.
• Gem de mere svære spørgsmål.
• Man starter f.eks. Ikke med at
spørge til folks indkomst.
Udformning af et
spørgeskema
Rækkefølgen på spørgsmålene:
• Hvor skal baggrundsspørgsmålene
placeres?
• De kan være en god ”blød” start –
varmer folk op.
• Igen må de ikke påvirke folks svar på
holdningsspørgsmålene
• Folk må heller ikke føle sig ”gået for nær”
– så start ikke med at spørge til folks
indkomst
Spørgsmålstyper: Åbne
spørgsmål
• Ingen prædefinerede svarmuligheder
• F.eks. Hv-spørgsmål.
• Respondenten får lov til at komme med
sin umiddelbare og ”ustyrede” holdning.
• Skal ikke presses ned i svar-kategorier.
• Begræns brugen af det.
• Data svær at behandle
• Brug det som et supplement til de
lukkede spørgsmål. ”Har du yderligere
kommentarer”, ”Uddyb evt. din
besvarelse her”.
• Ellers overvej kvalitative interviews i
stedet.
Spørgsmålstyper: lukkede
spørgsmål
• Prædefinerede svarmuligheder
• Respondenten kan kun vælge
mellem bestemte svarmuligheder.
• Man tvinger respondenten
• Giver andre muligheder i
databehandlingen
• Derfor meget vigtigt, at
svarmulighederne er dækkende.
Spørgsmålstyper: Halvåbne
spørgsmål
• Prædefinerede svarmuligheder og
en åben svarmulighed
• De respondenter, der ikke føler sig
dækkede de prædefinerede
svarmuligheder, kan notere et svar i
den åbne.
• Er ofte en god løsning
Spørgsmålsformuleringer
• Det er vigtigt for undersøgelsens
validitet, at vi spørger rigtigt.
• Som man spørger, får man svar.
• Hvis vi spørger forkert, måler vi ikke
det, vi gerne vil måle.
Udformning af et
spørgeskema
• Hvad giver det mening at spørge
folk om?
• Er det særligt validt at måle folks
adfærd ved at spørge til den?
• Holdninger ><adfærd.
• Folk ser altid DR2 og stemmer
aldrig DF
Udformning af et
spørgeskema
• Hvad giver det mening at spørge
folk om?
• Ikke hypotetiske spørgsmål. ”Hvad
ville du gøre, hvis…”?
• Alle ville altid gerne gøre en masse
godt for miljøet, børnefamilierne og
hinanden, hvis de bare havde mere
tid og flere penge...
• Igen, hvor validt et mål er det?
Udformning af et
spørgeskema
• Hvad giver det mening at spørge folk om?
• Ingen gratis omgang: ”Bør der efter din
mening bruges flere penge på at forberede
den offentlige service?”
Udformning af et
spørgeskema
• Hvad giver det mening at spørge
folk om?
• Tænk over følsomme emner.
Hvordan kan jeg spørge, så folk
svarer ærligt?
• Eksempelvis: Kinsey’s spørgsmål
om dyresex
Spørgsmålsformuleringer
• Nu kommer nogle eksempler på
dårlige spørgsmål og en forklaring
på, hvorfor de ikke fungerer.
• Gør ikke de samme fejl!
Eksempel 1
• Er du enig eller uenig i følgende udsagn?
Efterspørgslen efter energi vil i de kommende år
blive så stor, at det er en god idé at indføre
atomkraft i Danmark, da A-kraftværkerne nu er
meget sikre.
–
–
–
–
–
–
Helt uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Helt Enig
Ved ikke/Vil ikke svare
Kun én dimension i ét
spørgsmål
• Spørgsmål kun have én dimension.
I det spørgsmål er der 3
dimensioner.
• Der må kun være ét udsagn i hvert
spørgsmål.
• Ellers ved man ikke, hvad folk
svarer på.
• Spørgsmålet er ledende: Lægger
ord i munden på folk
Eksempel 2
• Det diskuteres for øjeblikket, hvordan vi
får råd til fremtidens velfærd. En af
mulighederne er at forebygge ulykker,
sygdomme og nedslidning, hvilket måske
kan spare det offentlige for mange
milliarder kroner. Bruger vi penge nok på
forebyggelse?
– Ja
– Nej
– Ved ikke/Vil ikke svare
Spørgsmål må ikke være
ledende
• Den spørgsmålstekst er ledende
• Man kan næsten ikke svare nej
• Det er meget vigtigt, at spørgsmålene er
formuleret så neutralt som muligt.
• Undgå ladede ord
• Tænk nøje over de ord, I bruger!
• Ellers påvirker vi respondenterne til at
svare noget bestemt
• ”Hvor enig er du i følgende udsagn…”
Eksempel 3
• Er du enig eller uenig i følgende
udsagn? Der er behov for
grundlæggende reformer af det
danske velfærdssamfund.
– Helt uenig
– Uenig
– Hverken enig eller uenig
– Enig
– Helt Enig
– Ved ikke/Vil ikke svare
Klart sprog!
• Det er uklart, hvad respondenterne
erklærer sig enige eller uenige i
• Hvad er ”grundlæggende reformer”?
• Spørgsmålsformuleringer og
svarmuligheder må ikke kunne
misforstås
• Ellers er respondenterne ikke sikre
på, hvad de svarer på…
• Og fortolkningen af svarene bliver
svær.
Klart sprog!
• I skal bruge ord, der ikke kan
misforstås
• Formuleringerne skal være korte og
præcise
• Skriv i øjenhøjde med
respondenterne
• Lange spørgsmål er forvirrende og
svære at svare på
• Undgå fagudtryk og indforståede
begreber
Eksempel 4
Er du enig eller uenig i følgende udsagn?
De stramme regler for asyl og
familiesammenføring bør fastholdes.
Kræfterne bør fremover bruges på bedre
integration.
–
–
–
–
–
–
Helt uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Helt Enig
Ved ikke/Vil ikke svare
Igen flere udsagn i ét
spørgsmål
• Der er to udsagn i det samme
spørgsmål.
• Man kan sagtens være enig i det
ene og uenig i det andet.
• Hvilket af dem svarer folk så på?
• Det er svært for folk at svare på og
svært at fortolke bagefter.
• Jeg ville også undgå ordet
”stramme”.
Eksempel 5
• Sæt kryds ved de udsagn, du mener
passer på Kanal Y (Sæt gerne flere
kryds)
– Kanal Y er vigtig for mig
– Jeg vil nødig undvære kanalen
– Min partner eller andre i husstanden
vil nødig undvære kanalen
Dækkende svarmuligheder
• Hvad med dem, der ikke bryder sig
om kanal Y?
• De har ingen svarmuligheder
• Svarmulighederne skal være
dækkende
• Alle skal kunne finde en
svarmulighed, som passer på dem.
• Ellers tvinger man folk til at svare
noget, der måske ikke reelt dækker
deres holdninger
Dækkende svarmuligheder
• Skal folk have mulighed for at svare
”Ved ikke”?
• Folk skal have mulighed for ”ikke at
have en holdning” eller være
uafklarede
• Der skal være en god grund til at
tvinge folk til at tage stilling.
• F.eks. Ved baggrundsspørgsmål
som køn, alder ol.
Eksempel 6
• Hvilke af de to udsagn er mest i
overensstemmelse med din
holdning?
– Tyrkiet bør blive medlem af EU en
gang i fremtiden, hvis landet
gennemfører de nødvendige politiske
og økonomiske reformer
– Tyrkiet bør aldrig optages I EU på
grund af landets kulturelle og religiøse
forhold.
Symmetriske svarskalaer
• Svarskalaen er ikke symmetrisk
• Man bør generelt benytte
symmetriske svarskalaer
• Man bliver mere sikker på, at
svarkategorierne er dækkende.
• Det bliver også lettere for
respondenterne at aflæse, hvor de
skal placere sig
Symmetriske svarskalaer
• Eksempelvis den såkaldte: Lickertskala
• 5 – punktsskala med neutral
midterkategori
• Helt enig, enig, hverken enig eller
uenig, Helt uenig.
• Meget tilfreds, tilfreds, hverken
tilfreds eller utilfreds, utilfreds,
meget utilfreds.
• Osv.
Hvad med den neutrale
svarkategori?
• Igen, det er vigtigt, at
svarmulighederne er dækkende.
• Folk kan jo sagtens være neutrale.
• Man skal have en god grund til at
tvinge dem til at tage stilling
• Obs!: Hvis I bruger en tal-skala, så
sørg for, at det er klart, hvilken der
er den neutrale miderkategori.
• Brug en skala fra 0-10 i stedet for 110
Mere om svarmuligheder
• Sørg for, at de er tilstrækkeligt findelte og
præcise
• Vi vil jo gerne have så meget information
som muligt.
• Man kan altid slå svarkategorier sammen
bagefter, men man kan ikke gå den
anden vej.
• Spørg f.eks. til partivalg i stedet for blok.
• Dog må spørgsmålet heller ikke blive for
langt og uoverskueligt
• Generelt max 7 svarmuligheder
Generelt om svarmuligheder
• De skal opleves som relevante og
dækkende
• Betydningen skal være klar, og det skal
være let for respondenten at placere sig
selv
• Spørgsmålet skal være let for
respondenten at overskue
• Skal være gensidigt udelukkende
• Husk også at overveje, om det kan være
relevant at lade respondenterne vælge
flere svarmuligheder
Dataindsamling
• Skal tilrettelægges, så vi får en
repræsentativ stikprøve
• Overvej: Hvem er målgruppen for
undersøgelsen?
• Hvem er det, vi vil sige noget om?
• Hvordan får jeg indsamlet en
repræsentativ stikprøve af
besvarelser fra denne målgruppe?
• Dette er afgørende!!
Undersøgelsens målgruppe
• Vigtigt, at I er helt skarpe på, hvem
det er, undersøgelsen skal sige
noget om.
• I skal have en helt præcist defineret
målgruppe.
• Ellers kan I ikke lave en
repræsentativ stikprøve, og I kan
ikke sige noget om noget som helst.
Elektronisk dataindsamling
• Fordele:
• Let, simpelt og billigt
• Man kan styre respondentens vej
igennem skemaet vha. spring,
betingelser ol.
• Giver data af høj kvalitet uden
”huller”.
Elektronisk dataindsamling
• Ulemper/udfordringer:
• Hvor får jeg mail-adresser fra?
• Jeres venner er ikke repræsentative
for andet end jeres venner.
• I er ikke venner med alle – vis mig
dine venner, og jeg skal sige dig,
hvem du er.
• Hvis I kan skaffe en repræsentativ
mailing-liste, er det en god løsning
Dataindsamling vha.
papirspørgeskemaer
• Fordele:
• Ofte det, der kan lade sig gøre.
• F.eks. Hvis man laver en brugereller kundeundersøgelse.
• Billigt (Medmindre vi taler om postal
indsamling)
Dataindsamling vha.
papirspørgeskemaer
•
•
•
•
Ulemper/Udfordringer:
Logistisk krævende
Svingende datakvalitet.
Skemaer går tabt og huller i
besvarelserne
Dataindsamling vha.
papirspørgeskemaer
• Ulemper/Udfordringer:
• Ved dataindsamling i marken: På hvilke
tidspunkter af dagen og ugen uddeles
der spørgeskemaer?
• Har man delt skemaer ud til et
repræsentativt udsnit?
• Dem man får fat på om tirsdagen, er
måske anderledes, end dem man fanger
om torsdagen.
• Skemaerne skal også uddeles til et
tilfældigt udsnit. Ikke kun til dem, der ser
søde ud 
Telefonisk dataindsamling
• Dyrt, men godt.
• Nok ikke så relevant for jeres behov
Svarprocenter
• En høj svarprocent er vigtig for
undersøgelsens kvalitet
• Mindst 50 % og gerne mere
• Hvis muligt send en rykker ud
• Gør det let at deltage (F.eks. Ved
udformningen af spørgeskema)
• Incentives: Sørg for, at det ikke påvirker,
hvem der har lyst til at deltage i
undersøgelsen
• Brug noget, der er neutralt
Følgebreve og forklarende
tekst
• Et godt følgebrev, mail eller introtekst kan løfte svarprocenten ved at
motivere folk til at deltage
• Vigtigt, at det ikke er ledende!
• Må heller ikke påvirke nogle
gruppers lyst til at deltage
Inden I går igang
• Lav en pilottest!
• Det fanger evt. problemer,
misforståelser ol.
• Få enkelte fra undersøgelsens
målgruppe til at forholde sig til
spørgeskemaet.
• Forstår de spørgsmålene på den
rigtige måde?
• Er det for kort, langt eller andet?
Opsamling
• Vær opmærksom på, at lave et
velfungerende og validt
spørgeskema, der måler de ting, I
gerne vil måle.
• Tilrettelæg dataindsamlingen, så I
ender med en stikprøve, der er
repræsentativ for den population, I
gerne vil sige noget om
• Forhold jer til kvaliteten af det
indsamlede data og vær bevidst om
jeres begrænsninger, når I