Transcript Skrivepædagogikken - Raffaele Brahe

Skriveundervisning med stilladser til børnene
GENREPÆDAGOGIKKEN
Traditionel skrivepædagogik har fokuseret ensidigt
på teksternes mikroniveau (stave- og
tegnsætningsfejl)
 Den procesorienterede skrivning har vist sig at
være ”for åben og for lidt konkret, når det gælder
om at opstille tydelige, skrivefaglige mål for
eleven”.
 Australsk genrepædagogik med udgangspunkt i
den systemisk funktionelle grammatik (lingvistik)

UDVIKLING I SKRIVEPÆDAGOGIKKEN
Kan inddeles i 4 faser:
1. 1814-1980 – Dansk Stil (produktskrivning)
2. 1985-95 – Kreativ skrivning
3. 1990-2005 – procesorienteret skrivning
4. 2005- Portfolio og genreskrivning
Efter Maibom 2009 (kap.3) – ”Skriftens veje”,
forlaget Academica
PORTFOLIO OG GENRESKRIVNING

1.
2.

Portfolio
Procesportfolio (arbejdsportfolio)
Præsentationsportfolio
Genreskrivning – obs. alle faser i skrivepædagogikkens
udvikling er stadigvæk på spil


Fokus på genren: ”At skrive uden genrebevidsthed er som at
skrive i blinde”
Elementerne fra procesorienteret skrivepædagogik er stadig
meget relevante, dog med særlig fokus på genren
PROCESORIENTERET SKRIVEPÆDAGOGIK
Socialkonstruktivisme - konstruktivistisk/
interaktionistisk læringssyn
konstruktivisme
 Mere end en skriveform – et læringssyn!
 Eleven er aktiv konstruktør af kundskab
 Fokus på elevens skriveproces
 Fokus på elevernes vækstpunkter - Er dialogisk og
bygger ovenpå den enkelte elevs forudsætninger
 Fokus på den enkelte elevs langsigtede
skriveudvikling (portfolio og logbog)
PROCESORIENTERET SKRIVNING
Fokus på læring gennem social interaktion
 Fokus på sammenhængen mellem tale, lytte,
læse og skrive som sproglige aktiviteter, der
befrugter hinanden
 Ændring af lærerrollen - Fokus på læreren som
vejleder og ikke som fejlfinder
 Fokus på proces frem for produkt

SKRIVECIRKLEN (FORENKLET)
førskrivning
publicering
skrivning
Skriveprocessen
Evaluering
respons
Retning
Omskrivning
PROCESORIENTERET SKRIVNING
Egne erfaringer:
 Kræver tydelige skriveopgaveformuleringer
 Eleverne skal hele tiden have nogle stilladser
 Eks. I responsrunden, hvor læreren skal opstille
tydelige kriterier for respons
 Det er rigtig svært at give konstruktiv respons
uden kriterier for responsen
 Jf. også Mette Kirk s.23-24
EN MIDDELVEJ
Genrer er stilladser for eleverne – man kan
lære at læse og skrive genrer!
 SFL – systemisk funktionel lingvistik

 Sproget
(og tekster) opstår og optræder i
kontekster, hvor de også får deres særlige
betydning  I modsætning til strukturalistisk lingvistik, hvor
sproget er løsrevet konteksten og skal studeres på
dets egne betingelser – en teksts form og indhold
GENRESKRIVNING
Genrer, tekster og sprog optræder i kulturer og
situationer – kultur- og situationskonteksten
 Den kulturelle kontekst – den betydning en tekst
har eller tillægges afhænger af de normer og
værdier, der er gældende i kulturen
 Situationskonteksten defineres af:

Emne og formål med kommunikationen
 Den interpersonelle relation ml. afsender og modtager
 Måden kommunikationen foregår på
 Ikke-verbale faktorer (stemme…)

TEKST- OG GENREPÆDAGOGIK

1.
2.
3.
4.
Med denne genreforståelse gælder det, at:
Sproget er sociokulturelle ressourcer som kan vælges
efter hensigt og funktion
Genrer er kulturbestemte sprogmønstre, der kan læres
Lærerne må nytænke tekst- og sprogundervisningen,
således at, sprog, genrer og tekster ikke længere
behandles som isolerede danskfaglige øer, men må
ses som rettede mod et samlet kommunikativt formål
Det ikke er nok at kopiere en række genreskemaer,
men nødvendigt at lære dem både at benytte, udnytte,
udvikle og skabe genrer i samarbejde med de
personer, de kommunikerer med (Jensen m.fl.)
GENRE, STRUKTUR OG SPROGLIGE TRÆK
Genreperspektivet etablerer sammenhæng
mellem tekstens makro- og mikroniveau
 Særlige stilistiske træk på ord- og
sætningsniveau skal hænge sammen med
tekstens struktur (komposition) og dens helhed
(genre)
 Eks. Argumenterende tekster: kausale, additive
og kontrastive bindinger (s.80 i Kirk Mailand)

FOKUS PÅ KOMMUNIKATION OG
KOMMUNIKATIONSKOMPETENCE

En model
Hvem
Afsender
Siger hvad
budskab
På hvilken
måde
stil
I hvilken
kanal
medie
Til hvem
modtagere
Med
hvilken
effekt
virkning
TEKST- OG GENREPÆDAGOGIK

Hvorfor fokus på genrer?
 Hvilken
læring kan fremmes?
 Er der kompetencer på spil, der peger ud over
skolens rammer?

Hvordan fokus på genrer?
 Metoder?
 Aktiviteter?

Hvilke tekster og genrer? (på hvilket
tidspunkt?)
TEKST- OG GENREPÆDAGOGIK
Fokus på genrer, fordi:
Den kulturelle kontekst (senmoderne virkelighed)
fordrer en enorm opmærksomhed på teksters
udsagn, formål og virkemidler (på genrer)
Arbejdet med genrer kan strukturere og lette
mange elevers arbejde med skriftlig produktion
og reception af tekster

TEKST- OG GENREPÆDAGOGIK
Genrepædagogik og altså undervisning i genrer i
skolen er et dannelsespolitisk projekt (jf. kirk
Mailand s.32)
Hvordan det? 3 min. snak med sidemanden
OM GENRESKRIVNING
”When texts share the same general purpose in
the culture, they will often share the same
obligatory and optional elements and so they
belong to the same genre or text type. Of
course it is much easier to produce an
appropriate text when you know its structure.”
(D.Butt i Kirk Mailand)
HVAD ER SÅ GENRESKRIVNING?
Man tager det bedste fra den
procesorienterede skrivning og tilsætter en
genre
 Man styrer processen i højere grad
 Man giver eleverne flere stilladser til deres
læring – de ”svagere” elever skal være med!

MELLEM DEDUKTIV OG INDUKTIV METODE
Genrepædagogikken har konstruktivistisk
grundsyn på læring (det induktive) – eleven er
aktivt medskabende i læringsprocessen
 Genrepædagogikken indeholder elementer af
deduktiv undervisning – imitationen, lærerens
præsentation af genrerne, deres formål,
komposition og sproglige virkemidler

MELLEM DEDUKTIV OG INDUKTIV METODE (INSP.
AF BUNDSGAARD 2006)
Induktiv
Deduktiv
Formel
Erfaringsbaseret
Vi ser/ oplever en film og
udleder efterfølgende
regelmæssigheder for,
hvorfor og hvordan den
virker
Filmen opleves sådan og
sådan… Hvad er reglen?
Eks. traditionel
grammatik/ stavetræning
el. gennemgang af
filmteori - filmanalyse
Her er reglen, øv den!
Ppe-metoden:
presentation – practice evaluation)
Funktionel
Problembaserede
projekter
hvordan får vi en
hockeybane?
Evt. KIE-modellen
Teorien siger sådan –
Man skriver
argumenterende tekster
på den og den måde…
Prøv selv at skrive et brev
til borgmesteren, hvor I
argumenterer for jeres
sag…
THE TEACHING–LEARNING CYKLE
(mest induktiv)
Research eller
opbygning af viden om
genren - eks. Gennem
læsning af modeltekst
(mest induktiv)
Selvstændig
konstruktion - evt. med
progression fra
minitekst(er) til færdigt
produkt
Viden om og
beherskelse af
en bestemt
genre
(mest deduktiv)
Dekonstruktion/ analyse
af modeltekst(er)
(induktiv og deduktiv) Fælles
tekstkonstruktion Dialogisk
konstruktion af egne tekster – i
samarbejde og dialog med
andre
EN (HJEMMELAVET) MODEL: SCIENCE-FICTIONNOVELLER
1.
5.klasse læser 2 eksemplariske modeltekster – altså to tekster der
svarer til den gængse genredefinition






2.
3.
4.
5.
Et emne fra nutiden tages op og betragtes kritisk
Emnet sættes på spidsen (problemet overdrives)
Et fiktivt fremtidsunivers etableres
Fiktive personer udvikles
Personerne indtager nogle relativt homogene/stereotype roller
Fortællingen sættes ind i et plot med en komposition, der ligger tæt op ad
berettermodellen
Genretræk og karakteristika gennemgås og identificeres i
modelteksterne (analyse)
Førskrivning – evt. ved at lade eleverne gå på jagt i dagens avis efter
interessante samfundsrelevante emner – evt. flere faser
Fælles tekstkonstruktion på smart-board
Selvstændig tekstproduktion: science fiction noveller med udgangspunkt
i selvvalgt problemstilling
GENRETEORI
At kunne benytte sig af genrer samt at kunne
genkende og læse genrer kræver
genrebevidsthed og genrekendskab
 En genre er en ”stil” eller en ”art”
 Alle genrer har en funktion – de tjener et
særligt formål; som kan være:

FREMSTILLINGSFORMER
1.
2.
3.
4.
5.
At beskrive (deskriptiven) – den beskrivende
fremstillingsform
At forklare (Eksplanativen) – den forklarende
fremstillingsform
At instruere (instruktiven) – den instruerende
fremstillingsform
At argumentere (argumentativen) – den
argumenterende fremstillingsform
At fortælle (narrativen) – den fortællende
fremstillingsform
GENRENET (KIRK MAILAND)
NÅR EKSAMEN ER OVRE…
Individuel skriveopgave:
Ud fra overskriften ”Når eksamen er ovre…” skal
du skrive en kort tekst, der enten er
beskrivende, forklarende, instruerende,
argumenterende eller fortællende (tid: 13 min.)
NÅR EKSAMEN ER OVER…
Gruppearbejde:
Læs teksterne højt for hinanden i grupperne. Efter hver
tekst skal I:
1. Gætte hvilken fremstillingsform der er brugt
2. Forsøge at definere genren nærmere
3. Give respons til skribenten, hvor I vurderer hvordan
den valgte fremstillingsform er ramt/ ikke er ramt:
 Sprogligt
 Strukturelt og
 Som helhed
samt hvordan den kunne rammes mere præcist endnu
TEKST PÅ STORSKÆRM

Fælles dekonstruktion af eksempeltekst
 Genretræk
– mikro- og makroniveau
 Tekstens formål/ funktion
 Tekstens vækstpunkter
 Evt. en fælles ”joint construction” med afsæt i
teksten
GENREINDDELINGER
- EFTER FREMSTILLINGSFORM (JF. BSE,KAP.3)
Fremstilling
sform
Beskrivend
e
Forklarende Instruerend
e
Argumenter
ende
fortællende
Dominerer
Leksikonarti Avisartikel
ofte i genrer kel
(obs. Meget
som…
Definition
forenklet!)
Signalemen Redegørels
t
e
Portræt
Rapport
Digt
Opskrift
Manual
Brugsanvisn
ing
lovtekst
Diskussion
Essay
Læserbrev
Anmeldelse
Historie
Roman
Novelle
Erindring
Fabel
Højfrekvent
e
sætningsko
blinger
Temporale
(ofte
implicit)
Kausale
Adversative
Temporale
Additive
koblinger
(og, eller)
Ofte implicit
kobling
Temporale
(da, så)
Kausale
(fordi)
Adversative
(men)
SKRIVNING – AFPRØVNING AF TEORIEN
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Sanseobservationer (Førskrivning)
1.skrivefase
Valg af genre
Første gennemskrivning
Respons/vejledning (obs. her stopper vi)
2. skrivefase
Evaluering
FORSKELLIGE RUM
 Kirkegården
 Trøjborg
centret
 Århus sygehus
 Universitetsparken
 Nobelparken
SKRIVEOPGAVE
(Ude) Sæt dig et sted og koncentrér dig om,
hvad du oplever igennem dine sanser
 Nedskriv alle sanseindtrykkene – fokusér på at
få så meget som muligt ned på papiret
 Betragt dette som notater til senere brug
 (Hjemme) Find et fokus og vælg genre
 Skriv løs!
 Find en titel til teksten

RESPONS/VEJLEDNING

Tag udgangspunkt i en overordnet karakteristik af teksten
 Hvilken genre er valgt?
 Identificer genreskemaet og de tilhørende genretræk
(Mosaikker kap. 9 og Kirk Mailand del 2 inddrages)
 Hvordan fungerer teksten som skrift?



Hvordan kan tekstbevidstheden styrkes og ekspliciteres?
Forsøg at fremhæve valgmuligheder i vejledningen
 Hvad kunne man også have skrevet?
 Hvor er der mulighed for at forbedre teksten? Hvordan?
 Anvend viden om genreskemaerne og deres komponenter (er det
eks. en fiktiv fortælling, så er det evt. relevant at se på principper
om ”showing not telling” osv.)
Vælg en af jeres tekster til at blive læst højt i plenum
EN OVERSIGT
Den kulturelle kontekst
diskurser, som teksten indgår i
den konkrete kommunikationssituation
teksten
genrer teksten deltager i
kompositoriske og fortællemæssige forhold
syntaktiske forhold - herunder
tegnsætning
sætningsledniveauet
ord
morfemer
grafemer
fonemer
ET FUNKTIONELT SPROGSYN
Sproget er andet end ord, vi handler med
sproget, danner vores identitet og har
indflydelse på vores og andres liv gennem
sproglige handlinger
 At give eleverne så mange handlemuligheder
med sproget som muligt, kunne være
dansklærerens primære opgave

 Sproghandlinger
aktiviteter
omfatter receptive og produktive
ET FUNKTIONELT SPROGSYN
Sproglige ytringer har grundlæggende en
denotativ og en konnotativ betydning
 Sproglige handlinger er altid indlejret i en
kontekst

 Ytringer
vil betyde noget forskelligt afhængig af,
hvem der siger hvad til hvem i hvilken konkret
situation
LYRISKE TEKSTER
Formålet med at skrive lyriske tekster er at skabe
en øjebliksstemning ved at eksperimentere
med sproget
Lyriske tekster i undervisningen kan vække
elevernes sproglige nysgerrighed og udfordre
deres vanemæssige forestillinger
LYRISKE TEKSTER
Fordel ved genren (jf. Kirk Mailand)
1. Den korte form – bliver overskueligt for
eleverne
2. Skaber sproglig opmærksomhed
3. Giver mulighed for sproglige eksperimenter –
en leg i et sproglaboratorium
SPROGFUNKTIONER
Den ekspressive funktion – peger ud mod
afsenderen (obs. Ekspressionisme, det er
forfatterens eller kunstnerens udtryk, der er
tekstens intention)
Den referentielle funktion – peger mod sagen
(tekstens funktion og forfatterens intention er at
referere et sagsforhold)
Den appellative funktion – peger ud mod
modtageren (vil appellere, opfordre til noget, eks.
Til at købe, stemme på et parti m.fl.)
SPROGLIGE TRÆK (JF. KIRK MAILAND S. 113)















Bevidst arbejde med denotation og konnotation
Semantiske sammenstød
Gentagelser, herunder anafor
Metafor
Død metafor
Sammenligning
Synekdote
Antonymer
Synæstesi (samsansning)
Rimtyper – enderim, krydsrim, bogstavrim m.fl.
Eksperimenterende syntaks
Eksperimenter med orddannelse – eks. Selvopfundne
Bevidst opdeling i strofer og vers
Bevidst linjedeling og grafisk opsætning
Bevidst brug – eller mangel på brug – af tegnsætning
SKRIV DIGTE (INSPIRERET AF ”POESE –
LÆRERVEJLEDNINGEN)
Før var jeg – nu er jeg
Skriv et digt på tre strofer, hver på 4 verslinjer.
Første linje i hver strofe skal starte med ”før var
jeg…”. Sidste linje i hver strofe skal starte med
”Nu er jeg…”
RESPONS
2 med det samme billede læser for hinanden
Giv respons på hinandens tekster. Kriterier for
responsen:
 Hvad gør teksten til et digt? – sproglige træk!
 Er formkravene overholdt
 Fungerer digtet i sin helhed?
INDIVIDUEL REPETITIONSSKRIVNING – START
MED ET VILKÅRLIGT SPØRGSMÅL
Skriv i 10 min. – snak i 5 min.
 Hvad forstår du ved genreskrivning lige nu?
 Hvad er formålet med at forene
processkrivningen og genreskrivningen?
 Hvordan ser du din egen rolle som underviser i
skrivning i skolen, set i lyset af den teori, du har
læst om?
 Beskriv de 3 vigtigste nye erkendelser, du har
fået i forhold til skriveundervisningen i skolen?

SKRIVEPÆDAGOGIK KORT
Vekslen mellem større skriftlige fremstillinger og
mindre skriveopgaver – i et skrivelaboratorium:
 Hurtigskrivning – ikke så meget prestige på spil
 Eks.
skriv et anslag til en novelle om den første
kærlighed
 Beskriv dit værelse på en regnvejrsdag
 Lav en beskrivelse af det mærkeligste sted, du
nogensinde har været
SKRIVEPÆDAGOGIK KORT
Respons på de korte opgaver med et særligt
fagligt fokus – eks. beskrivelsens billedskabende
kvaliteter (bring the lady in and let her scream)
 Teksterne på storskærm (smart-board) – brug
korte elevtekster til at tydeliggøre sproglige forhold
og samtale om teksten



Eleven kan evt. selv føre an; læse op og forklare
Omskrivning fra en genre til en anden – eks. fra
prosa til poesi
SKRIVEPÆDAGOGIK KORT
Læreren kan lade eleverne få øje på det, de har
lært, og kan ved at sammenligne deres tekster
med udgivne tekster, der benytter samme
virkemidler, vise kvaliteter og
udviklingspotentialer
 Generelt bruge elevtekster som modeltekster i
klassen (kræver tillid)
 Undervise i staveregler og tegnsætningsregler
ud fra anonymiserede elevtekster

INTEGRERET FAGDIDAKTIK
Læseundervisning
Skrivepædagogik
Staveundervisning