Transcript Document

Genreskrivning i danskfaget
v. Anke Piekut
[email protected]
Videnskabelig assistent, IFPR, SDU
Skriftlighedskonference d. 22.3.12
Genrekompetence
 Hvad er skriftlig genrekompetence?
 Hvordan realiseres skriftlig genrekompetence i danskfagene?

1.
2.
3.
2
Udgangspunktet for oplægget:
Analyser af læreplanerne for de fire danskfag.
Analyser af eksamenshæfter fra 2009 og 2010
Og væsentligst: Nedslag i analyser af elevbesvarelser fra
sommereksamen 2010.
Juni 2009
Hvad er genrer?
 Teorimangfoldighed – teorierne modsætter sig (ofte)
definitioner.
 Metaforiske beskrivelser i stedet for definitioner.
 Voldsomt forenklet er genrer:
..en typificeret social handling udtrykt i tekst, tale eller multimodal
kommunikation. Genren genkendes på baggrund af genkommende
kommunikative kontekster og er specifik for en pågældende
(fag)diskurs. Genrers funktion er fortrinsvis at skabe mening i
kommunikationen og muliggøre deltagelse i en diskursiv social praksis.
Skriftlig genrekompetence kan tilegnes ved konkrete og stilladserede
opgaveorienterede anvisninger. Genren er altid adresseret og dialogisk
i sin form.
3
Juni 2009
Genrebegrebet i læreplanerne
 Inkonsistent!
 Genrebegrebet centralt på stx, hf og hhx. På htx bruges
teksttypebegrebet (men genrer i vejledningen).
 Genrer er: Tekster, en måde at forstå tekster på (abstrakt
begreb), en måde at arbejde med tekster på (metodisk
begreb) og en kompetence.
 Skrivning i genrer: Yderligere en repræsentation af kultur og
læringsopgaver – knyttet til immaterielle fænomener
(demokratisk dannelse, identitetsprocesser etc.)
 Dobbeltkonstruktioner af genreforståelser – fx. er genrer
tekster og forstås (teoretisk-abstrakt) igennem tekster.
4
Juni 2009
Hvad skal genrebegrebet i danskfaget?
 Et svar på et fagidentitetstab?
 Genrer som fagligt fixpunkt – et anker imellem opløsning og
tradition?
 En mediator imellem mellem fagets mange identiteter?
 En faglig markør der kan fastholde en mere stabil identitet?
 Genrebegrebet kan assimileres ind i mange fagdiskurser.
5
Juni 2009
Bruner og Halliday
Jerome Bruner ‘two modes of thought:
1. Paradigmatisk: idealet om et formelt og logisk system med
beskrivelser, forklaringer og konceptualiseringer – sproget er
konsistent og kohærent.
2. Narrative: ‘In contrast to our vast knowledge of how science and
logical reasoning proceed, we know precious little…about how to
make good stories.’ I den narrative modus stræbes der mod
gode historier og gribende beretninger.
Hallidays to sprogfunktioner:
1. Pragmatisk: ‘language as action’ . Sprogfunktionen er
instrumentel, regulerende, interagerende og personel.
2. Mathetisk: ‘language as reflection’. Sprogfunktionen er
heuristisk, læringsorienteret og refleksiv.
6
Juni 2009
Skrivehjulet
Modellen viser
forholdet
imellem
skrivehandlinger
og
skrivekompeten
cer.
7
Juni 2009
Appraisal – i rejsestørrelse
Appraisal: En metode til at analysere holdninger og attitude, og
skribentens status og autoritet via relationer imellem skribent og
læser.
Appraisal kan destillere sproglige ressourcer via analytiske
kategorier, der kan forklare og systematisere vurderende
sprogtræk.
Appraisal kan svare på:
 Hvordan skribenter italesætter holdninger, vurderinger og
meninger eksplicit og implicit i teksten.
 Hvordan og i hvor høj grad skriftlige attituder afstemmes og
forvaltes i genren.
8
Juni 2009
Appraisal fortsat….
Appraisals analysevokabular består af tre overkategorier med
tilknyttede underkategorier i flere led.
1. Med attitude evalueres følelser via affect, menneskers
karakterer via judgement og ting/begivenheder via
appreciation.
2. Med graduation klassificeres og gradueres attitude
ressourcer via force, som intensiverer vurderinger og
holdninger, og via focus som forstærker prototypicitet eller
præciserer kategorier.
3. Med engagement analyseres de dialogiske positioneringer –
hvilke stemmer indlejres og hvordan? Monoglossic (kun
skribentstemmen) eller heteroglossic (positionering, addition af
stemmer, etc.).
9
Juni 2009
Appraisal anvendt…
 Essayet: Indre motiveret, refleksion, ræsonnement, undersøge,
læserhenvendt.
a. Appraisalressourcer fortrinsvis heteroglosse (flerstemmighed,
dialog) ressourcer, judgement (bedømmelser), appreciation
(værdsættelse) og affect (emotioner).
 Artiklen: Ydre motiveret, redegørende, meningsdannende,
overbevisende, formidlende.
a. Appraisalressourcer fortrinsvis judgement, appreciation og
graduations (graderinger af fx begreber).
10
Juni 2009
Essayet – opgaveformuleringen og
eksempelanalyse 1
 ‘Computerspil og dannelse. Skriv et essay om computerspil og
dannelse. Du skal i dit essay tage udgangspunkt i Computerspil
er vor tids mediesorteper (tekst 4) og overveje spillenes
betydning for børns og unges dannelse’.
 Eksempelanalyse 1: Appraisalressourcer judgement og affect,
men mest fremtrædende er heteroglosse ressourcer.
 Ikke blot retoriske spørgsmål – fortolkende og flerstemmige.
 Ekspanderer imaginative dialoger og holdninger og har
ejerskab over stemmer.
 Væsentligt for essayet er at skribenten kan navigere blandt de
mange heteroglosse ressourcer.
11
Juni 2009
Essayet, eksempelanalyse 2
Genrebrud i form af et personligt narrativ.
Karakteristika for et narrativ eller en historie (Nelson, 2001):
Depiction: a representation of human experience.
Selection: elements are chosen with regards to the depiction.
Interpretation: a particular way of construing acts, events and
persona.
4. Connection: Creating relations among elements and other stories.


1.
2.
3.
 Skribentens historie har tydeligt afsæt i de fortællingens
karakteristika og skaber relationer til emnet.
12
Juni 2009
Essayet, eksempelanalyse 2
 Narrativet giver mulighed for en connection med essayets
emne, og er i høj grad interpretative.
 Tvillingebroren er et alter ego, der muliggør en tydelig
positionering.
 Affect som mest fremtrædende appraisalkategori – skribenten
er følelsesmæssigt engageret.
 De følelsesmæssige processer blokerer for faglig
genreskrivning, men skaber samtidig en relation til emnet.
Kompleks og modstridende…
13
Juni 2009
Den argumenterende artikel –
opgaveformuleringen og eksempelanalyse 3
‘Skriv til avisen en argumenterende artikel om hverdagens
samtaler. Som en del af artiklen skal du redegøre for, hvilke
synspunkter der kommer direkte og indirekte til udtryk i Emma Gads
råd vedrørende samtaler (tekst 7). (…)
 Eksemplarisk genrekompetence trods overskridelse af
genrekonvention.
 Mange og avancerede heteroglosse ressourcer, mange
billedsprogselementer.
 De heteroglosse ressourcer og billedsproglige elementer
komprimerer komplekse problemstillinger og transcenderer
det konkrete i emnet.
14
Juni 2009
Eksempelanalyse 3, fortsat…
‘To speak my self trough the voices of others’ (Wortham, 2001)
 Skribenten taler igennem citater og tekstpositioner.
 Formår at navigere blandt mange heteroglosse ressourcer ved
at: 1. udvælge og karakterisere centrale positioner, 2. indskrive
talesprog der refererer til ‘det talte sprog’, 3. brug af
evaluerende indeksikalitet (aktørers kontekst) som markerer
skribentens position og 4. vurdering af emnets (nærmest)
epistemologiske status.
 Judgement i form af metaforer og billedsprog, ekspanderer
vurderinger ud over det konkrete.
15
Juni 2009
Genrekompetence og genrebrud
Appraisalanalysen viser, at:
 Essayet: Kræver gode heteroglosse ressourcer og nuancerede
attitude ressourcer.
 Artiklen: Kræver kohærente relationer mellem judgement og
appreciation – og graduations.
Genrebrud:
 Ofte (men ikke altid) narrativiseringer af emnet eller
personlige narrativer – nogle ganske avancerede.
 Hvorfor? Genkendeligt og skaber nærhed til emnet.
‘
16
Juni 2009
Hvilke perspektiver?
 To: 1. Fokus på de interpersonelle ressourcer i genreskrivning,
2. fokus på narrativer og narrativiseringer.
1. Det interpersonelle er en væsentlig og – måske – lidt overset
ressource i genreskrivningen. Fagdidaktisk en udfordring at
fokusere på dette perspektiv, men absolut realiserbar.
2. De skriftlige genrer står i relation til andre og evt. tidligere
genrer eleverne kender. Kendskabet til andre genrer er en
væsentlig ressource og kan bruges produktivt i arbejdet med
skolegenrer. Brud og udvidelser en reaktion på for strenge
genrerestriktioner?
17
Juni 2009
Hvorfor narrativer?
Many teachers are familiar with how students draw from known
genres, like narratives or personal experience essays or plot
summaries, when asked to write unfamiliar genres…’ (Devitt, p. 28)
 Den realitet der konstrueres i narrativer kan kreativt indgå i en
faglig sammenhæng og åbne for en identitetsdannelse,
forankret i fagets genstandsområde.
 Narrativer synes at være genkendelige tekstmønstre for
eleverne og åbner for en nærhed til opgavens emne.
18
Juni 2009
Hvorfor narrativer – fortsat…
 De narrative brud: Ganske ofte gennemførte og nuancerede
narrationer der bringer fag og identitet, ræsonnement og
refleksion, ydre og indre virkelighed sammen.
 Robert Coles siger dette mere lyrisk: ’You do it with a story,
because in a story – oh, like the Bible, the word becomes flesh’
(Coles, 1989)
 Også igennem fortællingen dannes det individ, der skriver –
del af dansk som dannelsesfag.
19
Juni 2009
Tentative konkluderende overvejelser
 Genreskrivning er generelt enten videns- og
kundskabspræsentation eller refleksiv og vurderende
skrivning. En mangel: det tekstverdenproducerende.
 I læreplaner, vejledninger etc. generelt et ønske om en
pragmatisk tilgang til genrer – men implementeringen
indebærer ofte en vis formalisme.
 Genretilgangen kan være en styrke – fagidentitet kan styrkes,
skriftlighed kan stilladseres, genrer kan mediere imellem
analyse og produktion, fag og individ, skriftlighed og
mundtlighed etc.
 MEN – kræver en åbenhed og mulighed for kreativitet i
genrerne. Prototypicitet blot en vejledning…
20
Juni 2009
Litteraturliste









21
Bruner, J. S. (1986). Actual minds, possible worlds. Cambridge, Mass., Harvard University Press.
Halliday, M. A. K., (1975). . (1975). "“Learning How to Mean” In The Language of Early
Childhood.“
Martin, J. R. and D. Rose (2007). Working with discourse meaning beyond the clause. London,
Continuum.
Martin, J. R. and P. R. R. White (2008). The language of evaluation. Basingstoke, Palgrave
Macmillan
http://lesesenteret.uis.no/leseopplaering/skjulte_dokumenter/article2114-975.html
Devitt, A. J. (2004). Writing genres. Carbondale, Ill., Southern Illinois University Press.
Nelson, H. L. (2001). Damaged identities, narrative repair. Ithaca, Cornell University Press.
Wortham, S. E. F. (2001). Narratives in action : a strategy for research and analysis. New York,
Teachers College Press.
Coles, R. (1989). The call of stories : teaching and the moral imagination. Boston, Houghton
Mifflin
Juni 2009
Diskussionsforslag
1. Hvorfor et genrefokus i danskfaget (og andre fag)
2. Kunne det være produktivt at undervise i interpersonelle
ressourcer i forb. med genreskrivning?
3. Hvad gør vi med de narrativer der dukker op – og hvorfor
afvises kompetencer som læres i folkeskolen?
4. Hvilke skriftlige kompetencer er væsentlige i de fire danskfag
– også i en studieforberedende optik?
22
Juni 2009