Transcript skriveundervisning med stiladser til børnene (pptx-fil)

Skriveundervisning med stilladser til børnene
(9.40-10.40) Introduktion til genreskrivning v.
RABO – nb. kort pause halvvejs
2. (10.50-11.05) skriveopgave
3. (11.05 – 11.30) Responsrunde – gruppearbejde
Frokost
4. (12.05-12.20) Opsamling – 1 tekst per gruppe
læses højt – kort diskussion i plenum
5. (12.20-12.45) Øvelse (Gruppestafetfortællinger)
6. (12.55-13.20) Opsamling i plenum
7. (13.20-13.30) Individuel repetitionsskrivning/
reformulering
1.



Traditionel skrivepædagogik har fokuseret
ensidigt på teksternes mikroniveau (stave- og
tegnsætningsfejl)
Den procesorienterede skrivning har vist sig
at være ”for åben og for lidt konkret, når det
gælder om at opstille tydelige, skrivefaglige
mål for eleven”.
Australsk genrepædagogik med
udgangspunkt i den systemisk funktionelle
grammatik (lingvistik)


Genrer er stilladser for eleverne – man kan
lære at læse og skrive genrer!
SFL – systemisk funktionel lingvistik
 Sproget (og tekster) opstår og optræder i
kontekster, hvor de også får deres særlige
betydning  I modsætning til strukturalistisk lingvistik, hvor
sproget er løsrevet konteksten og skal studeres på
dets egne betingelser – en teksts form og indhold



Genrer, tekster og sprog optræder i kulturer og
situationer – kultur- og situationskonteksten
Den kulturelle kontekst – den betydning en tekst
har eller tillægges afhænger af de normer og
værdier, der er gældende i kulturen
Situationskonteksten defineres af:




Emne og formål med kommunikationen
Den interpersonelle relation ml. afsender og modtager
Måden kommunikationen foregår på
Ikke-verbale faktorer (stemme…)
Med denne genreforståelse gælder det, at:
Sproget er sociokulturelle ressourcer som kan vælges
efter hensigt og funktion
2. Lærerne må nytænke tekst- og sprogundervisningen,
således at, sprog, genrer og tekster ikke længere
behandles som isolerede danskfaglige øer, men må
ses som rettede mod et samlet kommunikativt
formål
3. Det ikke er nok at kopiere en række genreskemaer,
men nødvendigt at lære dem både at benytte,
udnytte, udvikle og skabe genrer i samarbejde med
de personer, de kommunikerer med (Jensen m.fl.)

1.



Genreperspektivet etablerer sammenhæng
mellem tekstens makro- og mikroniveau
Særlige stilistiske træk på ord- og
sætningsniveau skal hænge sammen med
tekstens struktur (komposition) og dens
helhed (genre)
Eks. Argumenterende tekster: kausale,
additive og kontrastive bindinger (s.80 i Kirk
Mailand)

En model
Hvem
Siger hvad
Afsender
budskab
På hvilken
måde
I hvilken
kanal
stil
medie
Til hvem
modtagere
Med
hvilken
effekt
virkning

Hvorfor fokus på genrer?
 Hvilken læring kan fremmes?
 Er der kompetencer på spil, der peger ud over
skolens rammer?

Hvordan fokus på genrer?
 Metoder?
 Aktiviteter?

Hvilke tekster og genrer? (på hvilket
tidspunkt?)
Fokus på genrer, fordi:
Den kulturelle kontekst (senmoderne
virkelighed) fordrer en enorm
opmærksomhed på teksters udsagn, formål
og virkemidler (på genrer)
Arbejdet med genrer kan strukturere og lette
mange elevers arbejde med skriftlig
produktion og reception af tekster

Genrepædagogik og altså undervisning i genrer
i skolen er et dannelsespolitisk projekt (jf.
kirk Mailand s.32)
Hvordan det? 3 min. snak med sidemanden
”When texts share the same general purpose in
the culture, they will often share the same
obligatory and optional elements and so they
belong to the same genre or text type. Of
course it is much easier to produce an
appropriate text when you know its
structure.” (D.Butt i Kirk Mailand)



Man tager det bedste fra den
procesorienterede skrivning og tilsætter en
genre
Man styrer processen i højere grad
Man giver eleverne flere stilladser til deres
læring – de ”svagere” elever skal være med!


Genrepædagogikken har konstruktivistisk
grundsyn på læring (det induktive) – eleven
er aktivt medskabende i læringsprocessen
Genrepædagogikken indeholder elementer af
deduktiv undervisning – imitationen,
lærerens præsentation af genrerne, deres
formål, komposition og sproglige virkemidler
Induktiv
Deduktiv
Formel
Erfaringsbaseret –
Programmet godkender
disse svar,
Hvad er reglen?
Traditionel grammatik –
stavetræning.
Her er reglen, øv den!
Ppe-motoden
(presentation, practice,
evaluation)
Funktionel
Problembaserede
projekter
Den procesorienterede
skrivning – hvordan skriver
jeg min skriftlige
fremstilling i dansk?
hvordan får vi en
hockeybane?
Teorien siger sådan – man
kan gøre det på den måde
Prøv selv at tilrettelægge
et undervisningsforløb på
baggrund af teorien
Research eller
opbygning af viden om
genren - eks. Gennem
læsning af modeltekst
Selvstændig
konstruktion - evt. med
progression fra
minitekst(er) til færdigt
produkt
Viden om og
beherskelse
af en
bestemt
genre
Dekonstruktion/ analyse af
modeltekst(er)
Fælles tekstkonstruktion Dialogisk
konstruktion af egne tekster – i
samarbejde og dialog med andre
5.klasse læser 2 eksemplariske modeltekster – altså to tekster der
svarer til den gængse genredefinition
1.






2.
3.
4.
5.
Et emne fra nutiden tages op og betragtes kritisk
Emnet sættes på spidsen (problemet overdrives)
Et fiktivt fremtidsunivers etableres
Fiktive personer udvikles
Personerne indtager nogle relativt homogene/stereotype roller
Fortællingen sættes ind i et plot med en komposition, der ligger tæt
op ad berettermodellen
Genretræk og karakteristika gennemgås og identificeres i
modelteksterne (analyse)
Førskrivning – evt. ved at lade eleverne gå på jagt i dagens avis
efter interessante samfundsrelevante emner – evt. flere faser
Fælles tekstkonstruktion på smart-board
Selvstændig tekstproduktion: science fiction noveller med
udgangspunkt i selvvalgt problemstilling



At kunne benytte sig af genrer samt at kunne
genkende og læse genrer kræver
genrebevidsthed og genrekendskab
En genre er en ”stil” eller en ”art”
Alle genrer har en funktion – de tjener et
særligt formål; som kan være:
1.
2.
3.
4.
5.
At beskrive (deskriptiven) – den beskrivende
fremstillingsform
At forklare (Eksplanativen) – den forklarende
fremstillingsform
At instruere (instruktiven) – den instruerende
fremstillingsform
At argumentere (argumentativen) – den
argumenterende fremstillingsform
At fortælle (narrativen) – den fortællende
fremstillingsform
Individuel skriveopgave:
Ud fra overskriften ”På badeværelset om
morgenen” skal du skrive en kort tekst, der
enten er beskrivende, forklarende,
instruerende, argumenterende eller
fortællende (tid: 13 min.)
Gruppearbejde:
Læs teksterne højt for hinanden i grupperne. Efter hver
tekst skal I:
1. Gætte hvilken fremstillingsform der er brugt
2. Forsøge at definere genren nærmere
3. Give respons til skribenten, hvor I vurderer hvordan
den valgte fremstillingsform er ramt/ ikke er ramt:
 Sprogligt
 Strukturelt og
 Som helhed
samt hvordan den kunne rammes mere præcist endnu
Fremstilling
sform
Beskrivende Forklarende
Instruerend
e
Argumenter
ende
fortællende
Dominerer
Leksikonarti
ofte i genrer kel
som…
Definition
Signalement
Portræt
Digt
Avisartikel
(obs. Meget
forenklet!)
Redegørelse
Rapport
Opskrift
Manual
Brugsanvisni
ng
lovtekst
Diskussion
Essay
Læserbrev
Anmeldelse
Historie
Roman
Novelle
Erindring
Fabel
Højfrekvent
e
sætningskob
linger
Temporale
(da, så)
Kausale
(fordi)
Adversative
(men)
Temporale
(ofte
implicit)
Kausale
Adversative
Temporale
Additive
koblinger
(og, eller)
Ofte implicit
kobling
Grupper à 6 personer
Klassen har læst ”Det jeg så” af Peter
Mouritzen, og opgaven er nu at skrive en
gysernovelle som gruppestafetfortælling.
Prøv det i gruppen! Start sådan:
”Misser var vores kat, og den opførte sig
besynderlig den dag, lige fra morgenstunden…


Stafetfortællingerne bliver læst højt
Refleksionsspørgsmål:
 Hvad er formålet med opgaven i 5.klasse?
▪ Faglige mål
▪ Pædagogiske/didaktiske mål
 Hvordan kan opgaven være med til at bevidstgøre
eleverne omkring sammenhængen mellem teksters
mikro- og makroniveau?
 Hvordan får (eller kan få) teksterne et kommunikativt
formål i øvelsen?
 Hvilke vanskelligheder kan læreren forvente i
forbindelse med denne øvelse i 5.klasse?




Hvad forstår du ved genreskrivning lige nu?
Hvad er formålet med at forene
processkrivningen og genreskrivningen?
Hvordan ser du din egen rolle som underviser
i skrivning i skolen, set i lyset af den teori, du
har læst om?
Beskriv de 3 vigtigste nye erkendelser, du har
fået i forhold til skriveundervisningen i
skolen?