Transcript Faglig læsning udskolingen og ungdomsuddannelserne

Faglig læsning
udskolingen og ungdomsuddannelserne
• Hvad er faglig læsning og hvorfor er det vigtigt?
• Teksttypen bestemmer.
• Læseformålet fokuserer læsningen.
• 3 læsefaser: Før, under og efter læsning.
• Notatteknikken gør den nye viden brugbar.
• Hvilke notatteknikker kan med fordel bruges både i
folkeskolen og i ungdomsuddannelsen?
 Læsning i alle fag!
 Læsning i fagene er en teamopgave, så dansklæreren er ikke mere
ansvarlig end andre lærere.
Hvad er
faglig
læsning?
 Fokus på at lære eleverne at læse alle fags tekster, fordi de skal
blive bevidste læsere.
 Eleverne skal før, under og efter læsning lære at anvende
strategier til at udvælge, læse og forstå teksterne, så de kan
anvende deres viden.
 Målet er, at eleverne også skal kunne læse fysikbogen!
 Faglig læsning er ikke et afgrænset forløb – det er en måde at læse
alle fagets tekster på.
 I stedet for at tale om HVORNÅR vi arbejder med faglig læsning,
skal vi tale om HVORDAN vi arbejder med faglig læsning.
 Vores samfund er præget af skriftlighed.
 Alle uddannelser kræver, at den studerende kan tilegne sig viden
gennem læsning.
Hvorfor
faglig
læsning?
 Læreren har ikke længere rollen som faglig ekspert, der
videregiver den nødvendige faglige indsigt.
 Læreren skal nu kunne/turde vejlede eleverne i at blive aktive,
opsøgende og målrettede i deres tilegnelse af relevant
information.
 Dette kræver kompetente faglærere, der har kendskab til
læsekravene i deres fag, kender fagteksternes indholdsmæssige
og sproglige opbygning og ved, hvordan de støtter eleverne i
deres tilegnelse af viden gennem læsning.
 Teksttyper er en grundstruktur, som hjælper læseren til at forstå
tekstens intention – altså hvad teksten vil.
 Fagtekster er informationstætte og kan være svære at læse.
 Derfor skal læreren have flere redskaber parate, så de kan guide
deres elever gennem teksterne.
Teksttypen
bestemmer
 Et redskab er at kende teksttypernes kendetegn og sprog.
Teksttyper eleverne stifter bekendtskab med i folkeskolen:
Berettende, Beskrivende, Forklarende, Instruerende, Diskuterende,
argumenterende og Grafiske elementer.
 Eleverne skal begynde at spørge: ”Hvad skal vi lære?” i stedet for
”Hvad skal vi lave?”.
 Derfor er det vigtigt at:
1.
Læseformålet
fokuserer
læsningen
Læreren synliggør et læseformål. Det er vigtigt, at eleverne
ved, hvad læreren forventer, at deres udbytte af læsningen er.

2.
Senere kan eleven selv finde læseformål. Dette burde eleverne kunne i
ungdomsuddannelserne!
Læreren forklarer tydeligt, hvordan eleverne skal gå i gang
med at arbejde med teksten
1.
2.
Novice – læreren modellerer/tænke højt
Selvstændig – eleverne har lært at gå i gang med en bestemt
type opgave.
 Eksempel på læseformål: Når du har læst teksten, skal du kunne
beskrive hvilken vigtig landbrugsopfindelse der blev udviklet og
hvordan den hang sammen med at byerne blev større.
Læseformålet
fokuserer
læsningen
 At arbejde efter principperne i faglig læsning kræver, at læreren
har sat sig grundigt ind i teksten inden den udleveres til eleverne.
Lærerens overvejelser:
-
Hvilken teksttype?
-
Hvilke notatteknikker kan eleverne benytte?
-
Hvad ved eleverne i forvejen og hvordan aktiveres den viden?
-
Hvordan kan titel og overskrifter undervejs hjælpe elevernes
læseforståelse?
-
Indeholder teksten svære ord og begreber?
Ifølge Merete Brudholm, lektor ved CVU Sjælland og forfatter, bør
fordelingen se således ud:
 Før læsning: 40 %
 Under læsning: 50%
 Efter læsning: 10%
3 læsefaser
Før læsning: aktivering af forhåndsviden, teksttypens kendetegn,
Læseformål og relevant notatteknik.
Under læsning: aktiviteter under læsningen skal fungere som
elevens redskab til at forstå teksten.
Efter læsning: her skal eleverne revidere, korrigere og udbygge
deres eksisterende viden med den ny viden. Fokus på elevernes
metabevidsthed – hvad har jeg fået ud af læsningen, har jeg opfyldt
læseformålet, har jeg forstået teksten eller har jeg forstået, at jeg
ikke forstår teksten?
 Hvilken notatteknik eleverne skal bruge afhænger af teksttypen
og læseformålet.
 Berettende tekster: kolonnenotat, rollelæsning, tidslinje.
 Beskrivende tekster: mindmap, kompositionsdiagram,
rollelæsning, kolonnenotat, begrebskort.
 Forklarende tekster: årsag-følge kort, billednotat, begrebskort.
Notateknikken
gør den nye
viden brugbar
 Instruerende tekster: matematisk modellering.
 Diskuterende tekster: VENN diagram.
 Argumenterende tekster: Kolonnenotat.
http://www.danskfaget.dk/fileadmin/Aktiviteter_mellemtrin/L%C
3%A6se_og_skriveskabeloner__mellem/Fagtekster/Model_af_en_argumenterende_tekst.pdf
 VØL modellen, lav ny overskrift, stil spørgsmål til teksten samt
ordkendskabskort er gode til alle teksttyper!
Hvilke
notatteknikker
kan med fordel
bruges både i
folkeskolen og i
ungdomsuddann
elsen?
 Kattegatskolens handleplan for læsning:
http://www.kattegatskolen.skoleintra.dk/Infoweb/Designskabelon1/
Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumI
D=
Eleverne har arbejdet med alle teksttyperne i løbet af deres
skolegang og har arbejdet med mange notatteknikker.
IT-elever: kolonnenotat, mindmap, ordkendskabskort.