Transcript De ulige genrer

Genrer skaber ulighed
1. Præsentation af den australske genrepædagogik
2. Gruppearbejde
3. Opsamling på gruppearbejdet
Af: Mette Vennerstrøm: [email protected]
- Dansk og dramatik, master i dansk som andetsprog
- Undervist i gymnasium (stx + hf) og på VUC (hf)
- Skolebesøg i Adelaide, South Australia
Oversigt over powerpoint


Kunstige genrer skaber ulighed
Læsning af eksamensopgavesæt
– Hvorfor er det svært at forstå, hvordan opgaven skal løses?

Forståelse af genrer
– Hvorfor er eksamensafleveringer volapyk for mange?

Genrepædagogik:
1.) Et sprog til at tale om sprog og tekster
– Field, tenor, mode
2.) Sprog og genre kobles
– Field building, dekonstruktion, dialogisk konstruktion
og selvstændig konstruktion
Kunstige genrer skaber ulighed

Flere elever fra uddannelsesfremmede miljøer

Eksamen er en kunstig situation – test af viden.

Eksamensgenrerne findes ikke i kursisternes ”virkelige”
verden. Var det nok reduktion i 2009?
4 ekspliciterede hovedkriterier som kursistbesvarelserne
bedømmes ud fra:
- Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks,
genre, fokus, opbygning, sammenhæng, progression
- Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling,
modtagerrettethed
- Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig
tyngde, grundighed, relevans
- Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode, begreber
”Der må altid foretages en samlet afvejning af alle fire kriterier, en
helhedsvurdering af besvarelsen” (s. 7)
Læsning af eksamensopgavesæt 1
Dansk HF maj 2008 (2HF071-DAA
Tema
Hæfte 1 og 2 handler om, hvordan man kan bruge sproget til at påvirke, herunder til at
overbevise eller manipulere. Materialet giver eksempler på og diskuterer sprogbrug og
retoriske virkemidler, bl.a. i politisk sprog.
Opgaveformuleringer
Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som
led i din besvarelse.
Opgave 1
Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om, hvordan taler kan påvirke modtagerne. Som en
del af besvarelsen skal du analysere og fortolke uddraget af Hans Kirks roman (tekst 4).
Du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1.
Opgave 2
Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om retoriske virkemidler. Som en
del af besvarelsen skal du redegøre for centrale virkemidler i Ulla Dahlerups tale (tekst 5).
Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1.
Opgave 3
Skriv en argumenterende artikel til avisen om sproglig manipulation.
Som en del af besvarelsen skal du gøre rede for de centrale synspunkter i Jens Lenlers artikel
(tekst 6). Desuden skal du debattere og perspektivere synspunkterne.
Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1.
Læsning af eksamensopgavesæt 2

Førfaglige ord, meget (svært) læsestof og
omfattende opgaveformuleringer:
”Skriv en argumenterende artikel til avisen om
sproglig manipulation. Som en del af besvarelsen
skal du gøre rede for de centrale synspunkter i Jens
Lenlers artikel (tekst 6). Desuden skal du debattere
og perspektivere synspunkterne. Du skal inddrage
dele af materialet i hæfte 1.”
Læsning af eksamensopgavesæt 3

Flydende ord og begreber:

(Indefinitte) Deiktiske markører (tid, sted og
person) ”Man”

Modificerende modale adverbier (biord) fx: mest,
mindst, forholdsvis, størst sandsynlighed osv.

”en del”, ”centrale synspunkter”, ”dele af”
Læsning af opgavesæt 4
Censorvejledningen:

”Det forventes, at arbejdet med særteksten
indgår med vægt i alle opgavetyper.” og ”er det
tilstrækkeligt, hvis kursisten nævner og
inddrager én tekst eller ét billede. Det er ikke
omfanget, der tæller, men om inddragelsen
begrundes og bidrager væsentligt til
emnebehandlingen.”
Forståelse af genrer 1

De 3 genrer i skriftligt dansk på HF:



Analyserende oplæg til HF-hold.
Introducerende artikel til almenkulturelt tidsskrift
Argumenterende artikel til avis
=> Fra mundtlig samtale (1. del) til skriftsprog (2.
del)
Forståelse af genrer 2

Problemer:
- Oplæg => mundtligt
- HF-hold => Den stærke eller svage kursist?
- Hvad er et almenkulturelt tidsskrift? Hvem
læser det? Læser kursisterne det?
- Hvilken avis?
Forståelse af genrer 3
Censorvejledningens svar:
”Helt centralt er det, at afsenderen i begge
tilfælde er en HF-kursist. Derfor bliver
spørgsmålet om, hvilken konkret avis man
skal have i tankerne også uvæsentlig.”
- ???
Genrepædagogik 1





Opstod i Australien i 80’erne
Mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer
havde problemer
Traditionelle redskaber virker ikke fx
procesorienteret skrivepædagogik – svage elever
En opgave for alle fag!!!
Læreren skal have redskaber til at give konkret
respons – ikke ”godt skrevet” eller ”uklar
formulering”
Genrepædagogik 2

Sammensat af forskellige elementer:




En sprogteori, den funktionelle grammatik udviklet af
Halliday
En genreteori udviklet på baggrund af sprogteorien af
Martin og Rothery
En pædagogisk komponent inspireret af bl.a. Bruner og
Vygotsky omkring udvikling af elevernes sproglige
færdigheder. ”Stilladsering”.
Vægt evt. specielt brugbare sider af traditionel
grammatik, procesorienteret skrivning og retorik.
Deiksis, tema-rema, sproghandling, samarbejds/høflighedsprincipper, modalitet, styrkemarkører.
Genrepædagogik 3
- Sproget er ikke et system, som man skal
lære at bruge korrekt, men et system af
muligheder til i enhver forskellig
kommunikationssituation at finde det bedst
egnede sproglige udtryk. (Halliday)
=>Ikke fejlfinding
- Genrer er ikke skemaer, som skal kopieres,
men sociokulturelle ressourcer, som vælges
efter hensigt og funktion.
Et sprog til at tale om sprog og tekster 1



Field: Bestemmer hvad teksten handler om, eller
hvilke ’områder’ af virkeligheden, den fremstiller.
Tenor: Har at gøre med forholdet mellem tekstens
deltagere, både ’i’ og ’udenfor’ teksten.
Mode: Har at gøre med den rolle sproget spiller i
situationskonteksten. Sprogets rolle bestemmes af
tekstens funktion. Mundtligt-skriftligt. Sammenhæng.
- Field, Tenor og Mode er kontekstvariable og arbejder samtidig. I
den funktionelle grammatik kaldes denne sociale kontekst for
REGISTER.
Polias og Hedeboe: Et sprog til at tale om sprog, Dansk i dialog, 2000, s. 201
Et sprog til at tale om sprog og tekster 2
Sprog og sociale
kontekster – genre og
register
Context of culture
Genre
Context of situation
Field
Mode
Tenor
Text
Polias og Hedeboe: Et sprog til at tale
om sprog, Dansk i dialog, 2000, s. 201
Et sprog til at tale
om sprog
og tekster 3
- Til kursisterne
Polias og Hedeboe:
Et sprog til at tale om sprog,
Dansk i dialog, 2000, s. 210.
Sprog og genre kobles 1

Field building: Viden om emnet og fagudtryk samles.

Dekonstruktionsfasen: En god opgave skilles ad, sprog og genre
undersøges i fællesskab. Hvad gør sig sprogligt gældende for
netop denne genre?

Dialogisk konstruktion: En opgave (dele af) skrives sammen –
læreren (professionelle) taler højt om overvejelser. Del-stjæl!
Eleverne lærer at ’pakke’ mundtlig information i skriftlige
sætninger.

Selvstændige konstruktion: Respons på baggrund af de øvrige
faser evt. undersøges sprog og genre af en makker.
- Svage kursister kan reproducere, dygtige være kreative inden
for rammer.
Teaching and learning cycle
Sprog og genre kobles 2
Eks. på spørgsmål til dekonstruktionsfasen:
- Hvad er karakteristisk for denne genre? - Hvad er formålet med genren?
- Hvordan henvender skribenten sig til sin læser (overvejende personlig/subjektivt eller
upersonligt/objektivt)?
- Skriver skribenten i et overvejende mundtligt eller skriftsprogligt sprog?
- Indeholder teksten mest dialog, fortælling og afrapportering eller refleksion?
- Trækker skribenten mest på vores:



almene viden (fx indkøb)
viden inden for et specialområde (fx biler)
eller uddannelsesmæssig viden (fagfaglig)? Hvordan ses det sprogligt?
- Hvad fortælles og i hvilken rækkefølge? Hvad er tekstens struktur?
- Hvilke ord/sætninger bruger skribenten til at markere, at hun introducerer noget nyt?
- Hvilke forbinderord bruges i afsnittene til at kæde sætningernes indhold sammen?
- Bruges der overvejende være- og handleverber eller føle- og sanseverber?
Sprog og genre kobles 3

Find selv på flere spørgsmål, der viser
eleverne/kursisterne, hvad der er vigtigt for
eksamensgenrerne i netop faget dansk…

Tag udgangspunkt i Field, tenor, mode og de
fagtermer eleverne har lært i løbet af året.
Litteratur




Om Field, Tenor, Mode:
http://www.tc.columbia.edu/faculty/kleifgen/tech_n_lit/not
es_ftm_halliday.htm
Hedeboe, Bodil: Grammatik uden røde streger:
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=80
95
Polias, John og Bodil Hedeboe: Et sprog til at tale om
sprog, Dansk i dialog, 2000.
Wulff, Lone: ”Skrivepædagogik for tosprogede elever” in
Sprogforum nr. 42, marts 2008.