Transcript Skriftelig kommunikation – 27.04.11 Upload

Skriftlig formidling
ITU Formidling og metode
foråret 2011
Paul R. Metelmann
1
De tre HV-ord
• Hvem taler vi med målgruppe?
• Hvad taler vi med dem om –
genre?
• Hvordan taler vi med dem sprog?
2
Konflikter i faglig
formidling
Ekspert
Interessekonflikt
Perspektivkonflikt
sprog
Forståelseskonflikt
Formidler
Målgruppe
Trekantsdramaet for
skribenten
Læser
Skribent
Faglighed
System
Forstår vi altid
ordene?
5
6
De er en besværlig
kunde
• GiroBank har modtaget et giroindbetalingskort, hvor
De desværre ikke har påført
“0” foran Deres girokontonummer.
• Dette medfører ekstra arbejde for os, da det ikke er
til at se, hvor det manglende ciffer skal placeres.
Deres giroindbetalingskort er ekspederet, men vi
beder Dem om fremover at påføre nullet foran Deres
girokontonummer.
• Kilde: Yngve Søndergaard, www.ys.kom, materiale til
kursus om Sprogpolitik, Kforum, 28.9-2010)
Hvad taler vi med dem
om –genre?
• Den
videnskabelige
genre
• Den journalistiske
genre
8
Den videnskabelige
genre – en definition
• Dokumentation
–
–
–
–
–
–
af en undersøgelse
af ét fagligt relevant problem
ved brug af fagets teorier og metoder
med det formål at overbevise
en fagfælle
om rigtigheden af undersøgelsens
resultater og konklusion
– i en fremstilling som er acceptabel i det
faglige diskursfællesskab
–
Kilde: Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave,2. udgave, s. 21
Lige et par tilføjelser
• Undersøgelse: Man løser ikke nødvendigvis
problemet – man analyserer, fortolker,
diskutere og vurdere
• Overbevise: At kunne argumentere for sin
undersøgelsesmetode, analyse, validitet og
dokumentation
• Fagfælle: Målgruppen har samme faglige
grundlag, men IKKE særviden om det felt,
opgaven handler om
• Det faglige diskursfællesskab: Faglig
formidling, standard/normalitet inden for den
akademiske genre, forskel for uni til uni
En svær tekst – et
eksempel
Fordele og ulemper
ved teksten
• Fordele
– Præcision
– Indforståethed
mellem faglige
begrebsfæller
– Der spares på ord
– Viden
– (Magt)
• Ulemper
– Abstraktion (det
tager lang tid at
læse og forstå)
– Forstår
forfatteren, hvad
han/hun skriver
– Overlegenhed
– Svære tekster
gør læserne sure
eller får dem til
at føle sig
dumme
– (Magt)
Den journalistiske genre
Fordele:
• Objektiv(ideal)
• Skal kunne forstås af (næsten) alle.
• tæt på hverdagssproget
• variantion
• enkelt bygget op
• renset for unødvendige fremmedord
og ord fra fagområder
• Det vigtigste først
• Skarp vinkel
13
Den journalistiske genre
Ulemper:
• få nuancer/forenkling
• argumentation skæres (ofte)
væk
• kun en vinkel
14
Det er
butleren der
er morderen!
En god artikel er det modsatte af en lang
roman. I journalistik afslører vi pointen i
første sætning.
Når du læser avisen, så skimmer du teksten for at finde
det, der er interessant for dig. Normalt læser du kun fem
procent af teksten i avisen. Og jo lettere det er for dig at
finde de fem procent jo bedre.
Let at forkorte
Men der er også andre fordele ved den journalistiske
artikel. Det er let at forkorte artiklen fra neden, hvis den
er for lang. Redaktøren kan slette de sidste fem linjer,
hvis der skal være plads til en ekstra annonce på siden.
15
Nyhedspyramiden
Overskrift
+ evt.
1
underoverskrif
t
2
Budskabet!
+ evt. hovedkonklusion
3
Udbygget
sammenfatning
4
Detaljer
5
Faktaoplysninger
Kontaktpersoner
16
Andre genre
• Retoriske – talen
• Litterære – roman, digte, manuskript
• Brev
Undergenre
- Essay, kommentar, kronik
- Faglig tekst
17
Videnssprog
Erfaringssprog
•
•
•
•
•
•
Logisk
Tankeorienteret
Upersonligt
Abstrakt
Billedfattigt
Løsrevet fra
situation
• Offentligt
• Rødder i skriftsprog
•
•
•
•
•
•
•
•
Sanseligt
Handlingsorientere
Personligt
Konkret
Billedrigt
Knyttet til situation
Privat
Rødder i talesprog
Videnssprog erfaringssprog
Videnskabssprog:
Formidlingssprog:
Bruges til at:
Analysere
Definere
Systematisere
Fortælle
Fortolke
Udlægge
Derfor er det:
Statisk
Abstrakt
Generelt
Billedfattigt
Logisk-ræsonnerende
Upersonligt
Dynamisk
Konkret
Specifikt
Billedrigt
Narrativt
Personligt
Med:
Overordnet synsvinkel
Skiftende synsvinkel
Faglig formidling i
rapporter
Forene journalistikkens forståelighed med
videnskabens præcision:
- Præcise og definerede begreber
- Færrest mulige fremmedord, lange sætninger og
ord, etc.
20
Hvordan taler vi med
dem?
Gode råd til en
forståelig tekst
De syv dødssynder
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Lange sætninger
Forvægt og bagvægt
Passiv
Verbalsubstantiver
Lange ord
Højtidelige ord
Fagord
1. Lange sætninger
Svære at huske, især hvis der er mange
indskudte og foranstillede led.
• ”Hvis du skal opereres for en anden
sygdom, er det vigtigt at du eller den
læge, der skal operere, kontakter en læge
på Neurologisk Klinik for at høre, om der
skal tages specielle hensyn i forbindelse
med operationen.”
• ”Du skal kontakte Neurologisk Klinik hvis
du skal opereres. Vi kan fortælle om der
skal tages specielle hensyn.”
Lange sætninger
• Én sætning, ét budskab.
• Sæt mange punktummer og
”rigtige” kommaer.
• Bryd sætningerne op.
• Undgå lange sætninger og indskud.
• Varier sproget med lange og korte
sætninger.
• Brug helt korte sætninger som
stopeffekt.
• 16-17 ord er bedst - 25 maks.
Eksempel
Lave driftsomkostninger
Det særdeles lave vandforbrug til vask og
skyl betyder, at energiforbruget til
opvarmning af vandet er meget lavt,
hvilket bevirker at forbruget af sæbe, salt
og afspændingsmiddel bliver tilsvarende
lavt.
2. Forvægt og
bagvægt
I sætninger med forvægt står
budskabet sidst.
Budskabet står først i sætninger
med bagvægt.
• Forvægt gør det svært at overskue
sætninger fordi vi skal vente på
budskabet.
• I sætninger med bagvægt ved vi
straks hvad budskabet er, fordi det
kommer først.
Forvægt:
”Skulle det hænde, at De en enkelt
gang måtte glemme at tage
tabletterne på det sædvanlige
tidspunkt, men husker det inden for
12 timer, skal De alligevel tage hele
den ordinerede dosis.”
Bagvægt:
”De skal tage hele den ordinerede
dosis selv om De glemmer at tage
tabletterne på det sædvanlige
tidspunkt, men husker det inden for
12 timer.”
3. Passiv
To former
• -s-passiv: Der spises.
• blive-passiv: Du bliver kørt.
Begge former
• skaber afstand mellem skribent og
læser
• gør det uklart hvem der handler
• gør teksten abstrakt og upersonlig
• trækker andre plager med sig,
fx “Hoslagt fremsendes”.
Passivt sprog
Passivt
• ”Ved lumbalpunktur udtages spinalvæske,
der omgiver rygmarven, hjernen og
nerverødderne. Med en speciel nål opnås
adgang mellem ryghvirvlerne i lænden,
hvorfra væsken kan tappes.”
Aktivt
• ”Ved lumbalpunktur tager vi en prøve af
spinalvæsken, der omgiver rygmarven,
hjernen og nerverødderne. Vi fører en
speciel nål ind mellem ryghvirvlerne i
lænden, hvorfra vi tapper væsken.”
4. Verbalsubstantiver
Ændrer et udsagnsord til et navneord og
ender ofte på -ing og -else.
•
•
•
•
•
•
•
blodprøvetagning
håraffald
tobaksforbrug
sårheling
påsætning
tandudtrækning
journaloptagelse
tage en blodprøve
hår falder af
ryge
hele sår
sætte på
trække tænder ud
skrive journal
Verbalsubstantiver
•
•
•
•
gør teksten kompakt og svær at læse
kan puste teksten unødigt op
skaber uklarhed: Hvem gør hvad?
skaber afstand og gør teksten upersonlig
fordi subjekterne forsvinder
• gør teksten udynamisk og abstrakt fordi
vi ændrer en handling til et begreb
• trækker passiver med sig
Øvelse
• Den rustfri stålbeklædning udog indvendig samt den lukkede
bund og bagside gør
rengøringen af maskinen let.
5. Lange
sammensatte ord
•
•
•
•
Sammensatte ord eller
sætningsord kan være svære at
overskue. Opløs dem hvis du kan
Rygmarvsvæskehulrummet =
hulrummet om væsken i rygmarve
Medicindoseringsæsken = æske til
at dosere medicin
Undersøgelsesresultat = resultatet
af undersøgelsen
Lægesamtale = samtale med en
læge
33
Tyg lige på den…
Stigningen i timelønnen, erstatningen for
den kortere arbejdsuge, forhøjelsen af
arbejdsgiverafgiften samt virkningen af
kronens styrke betyder, at
arbejdsenhedsomkostningerne i andet
kvartal 2001 er ca. 14-15 pct. Højere end
for et år siden, og denne udvikling er
ødelæggende for eksportindustrien.
6. Højtidelige ord
•
•
•
•
•
•
•
•
•
anvende
bruge
forløbne år
sidste år
indeværende år i år
samt
og
samtlige
alle
vedrørende
om
angående
om
finde sted
sker, foregår
forefindes
er
Højtidelige ord
•
•
•
•
•
ligeledes
således
såfremt, ifald, dersom
hvilket betyder at
hvorfor det skal
oplyses
• på grund af dette
• med henblik på
også
sådan
hvis
derfor
derfor
derfor
til, så, fordi
7. Faglatin
• ”Fyret på grund af utilregnelighed”
• ”Utilregnelighedspension”
Fyret på grund af årsager der ikke kan
henregnes til personen selv
37
Fagord og
fremmedord
•
•
•
•
•
•
lumbalpunktur
koagulere
interkraniel
ambulant
akut
anti
føre en nål ind ved lænd
størkne
inden i kraniet
uden indlæggelse
pludselig, hurtig, heftig
mod
Fagjargon
•
•
•
•
•
•
•
skadestuefunktion
åndedrætsfunktion
fejlsynkning
indtage frit flydende
gentage proceduren
komplikationer
indlæggelsesområde
skadestue
åndedræt
få noget galt i ha
drikke
gøre det igen
problemer
klinik
Øvelse:Jeres fagord
• Find de fem typiske fagord fra
jeres hverdag
• Find erstatninger for dem
40
Andre gode råd
• Læs teksten højt - får du
tungeknuder eller åndenød - så er
teksten ikke klar
• Lad andre læse dine tekster forstår de den ikke så gør dine
læsere det heller ikke!
• Ved større skriftlige opgaver – lav
en test på målgruppen
Tjek læsbarheden ...
Læsbarhedsindeks - LIX
LIX
= X + Y
Antal ord
Antal perioder = X
Antal lange ord x 100
Antal ord
20:
30:
40:
50:
60:
70:
meget let
let
middel
svær
meget svær
nærmest umulig
= Y
Tjek læsbarheden ...
Lange ord per punktum - LOP
8
7
6
5
4
MEGET SVÆR
(Fa
glitteratur)
SVÆR
(Faglitteratur)
MEGET LET
(Børnelitteratur)
LET
(Skønlitteratur)
MIDDEL
(Dag- og ugeblade)
2
3
1
Om citater, referater og
kilder
• Der findes en del forskellige modeller
for, hvordan man kan lave
litteraturlister, henvisninger og
fodnoter.
• Vigtigst er at man er konsekvent
Tjek APA-dokumentet
–”American Psychological Association”
– Udarbejdet på CBS
– http://formidlingogmetode.wordpress.c
om/?s=apa
45