Transcript Lyrik – genreforløb 8.c. Sølystskolen 2011

Lyrik – genreforløb 8.c. Sølystskolen
Deltagende studerende; Rikke, Camille, Kristina, Maria, Kristina. Lærere Niels og Connie.
Elever 8.C. - 2011
Formål
• at give eleverne viden om genren lyrik ved at de selv
læser og skriver lyriske tekster
• at få et indtryk af mulighederne i arbejdet med
genrepædagogik og funktionel grammatik i et
lyrikforløb i 8. klasse
• Fælles Mål:
• at kunne gøre rede for samspillet mellem sprog,
indhold, genre og situation
Fase 1 – Opbygning af viden
Sproglige mønstre - genrebevidsthed
Samtale: Hvor møder I lyrik?
TEKSTER:
•
•
•
•
•
•
•
http://www.youtube.com/watch?v=fU1x8Ll62QE
http
://www.youtube.com/watch?v=tlqE_3uVesE
B.S.Ingemann: Lysets engel går med glans (1837)
DanTurell: Gennem byen sidste gang
Agnete og havmanden
Grafitti
Samtale – Hvad er lyrik
• Det er tekster som umiddelbart udtrykker stemninger
og følelser
• Det lyriske digt bruger sproget på en særlig måde, så
sproget skaber billeder
• Lyrik er koncentrerede udsagn om livet
• Digte sætter ord på vores egne fornemmelser, og er på
den måde med til at klargøre vores oplevelser
Øvelse
Elevbesvarelse inspireret af: Tosserier – Halfdan Rasmussen 1955
Så for satan
sagde hesten
Hvorfor skulle jeg
op til testen
Flodhesten sagde
Av for katten
hvorfor sprang jeg
op af hatten
Av for pokker
sagde rotten
den fik et ordentlig
los af skotten
Sneglen så
en kæmpe ko
og den begyndte
straks at glo
Enhjørningen hoppede
op og ned
til at den
gik helt i ged
Øvelse – eksempel
analyser dette digt ud fra digtanalysemner . Et områder pr gruppe - 10 min
(analyseskema udleveret)
-
På det tørre
(Benny Andersen 1962)
Granen saver løs på horisonten
mens klitterne forsigtigt
kikker frem bag hinandens skuldre.
Lavvande. Skulende sorte sten
stiger og slikker sig om munden
med tunger af tang
Fyrtårnet stirrer blegt og bittert
Efter bådens hoverende underkæber.
Hvilke fjerne kyster har de smagthvor findes der skønnere sted end her?
En indtørret søstjerne
peger i alle retninger.
Basiskursus i sfl:
Sætningen er den grundlæggende enhed i teksten:
• Sætningens kerne er en proces (verbalet, verbalgruppen)
• Processen har deltagere (nominalgruppen med tilhørende
led)
• Til processen kan høre omstændigheder (adverbialer)
• Sætninger og led bindes sammen med forbinder
Analyser sætningerne:
•Hanne får en gave
•Dorthe giver Jens en gave
•Mor giver Jens en gave på hans
fødselsdag
•Pigen går på gaden
•Hun går hurtigt ned ad gaden
•Hun løber hjem
Hvem (deltager) gør hvad (proces) mod/til/med/for hvem (deltager) hvor, hvornår,
hvordan (omstændigheder)
Nominalskema for deltager:
Fase 2 - Modellering og dekonstruktion
Modeltekst:
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset.
• Samtale om digtet:
• Hvem er det skrevet til?
• Realplan-billedplan: Er sæben i digtet på billedplan et
digt? (hvor man ikke kan få fat i meningen – den
smutter fra en når man tror man har fat i den…)?
Fase 2 - Modellering og dekonstruktion
•
• Struktur:
Frie vers, forskellige strofelængder, todeling, anden del begynder med
Men
•
•
•
•
Sproglige træk:
Ingen rim
Deltager: en ting optræder som lyrisk jeg
Sammenligninger (se flygter som fisken, som en brølende bue)
Allitterationer (kraniet møder karrets kant)
• Nominalgrupper (bøjede, snoede afløb), (hvide hospitalsagtige fliser),
(knugende hæftige hænder)
• Processerne, her mange materielle (glider, gnubber, smutter, flygter, træd,
slynges).
• Billeddannelse
Fase 3 – Fælles tekstkonstruktion – samtale hele
klassen om sproglige træk + struktur
Fase 4: Selvstændig tekstkonstruktion
Videooptagelse fra fremlæggelsesdag
Hver elev skriver et digt ud fra de aftalte kriterier – digtet skal handle
om en ting (jvf. Rifbjerg: Livet i badeværelset).
Fri fremlæggelsesform
Litteratur
• Basismateriale: Conni Hesel Rickman: Digte.
Gyldendal 2008
• Mette Mai Kirkland: Genreskivning i skolen
• Erik Skøtt Andersen: På syv hjerters dybde.
Dansklærerforeningen 1996.
• Britt Johansson: Låt språket bära.
Genrepædagogik i praktikken. Hallgren og
Fallgren 2010
• Ruth Mulvad: Sprog i skole, Alinea 2009