Transcript Fremlæggelse af projekt 26.maj til pure

DIGITALE DIDAKTISKE
DESIGN I DANSK
Læring mellem produktivitet og
danskfaglighed
Ved Ove Nielsen og Raffaele Brahe-Orlandi, Læreruddannelsen
i Århus
Forskningsspørgsmål – projektets
formål og fokus
Forskningsspørgsmålet
Hvilke udfordringer er der for dansklæreren, når han/hun
arbejder med digitale didaktiske design, der sigter mod
elevernes produktive kompetencer i forbindelse med
transduktionsprocesser?
Foreløbige undersøgelsesspørgsmål
• Hvordan omsætter eleverne deres fortolkning af lyrik til
•
•
•
•
beslutninger om skabelse af nye tekster igennem andre
modaliteter og medier (transduktion)? Hvilken dialog kan
identificeres – og hvilke argumenter får tilslutning?
Er der i analyse af elevernes produkter tegn på deres læring –
her defineret som en bevidst ordnet og begrundet skabelse af
billeder, mundtlig tale og effektlyd i samspil?
Hvilken form har lærerenes (forskellige) stilladsering – og
hvordan balanceres mellem faglige målrettede krav, og
etablering af rum for elevernes kreative processer?
Hvordan ”orienterer” de enkelte elever sig i feltet? Hvilke regler
følger elevernes gruppearbejde?
Hvordan anvender eleverne forskellige teknologier i deres
arbejde – hvilken læringsmæssig feedback kan vi se eksempler
på?
Med andre ord:
”Projektet undersøger et forhold mellem undervisning og
læring: På ”ydersiden” lærerens rammesætning og
iscenesættelse af forløb; det didaktiske design, på
”indersiden” elevernes tanker, kommunikation og
produktive handlinger; læringsdesignet.” (fra
projektbeskrivelsen, Nielsen & Brahe-Orlandi 2014)
Didaktisk design 1+2
1. Didaktisk design 1: design for
læring: læreren former sociale
processer og skaber forudsætninger
for læring
2. Didaktisk design 2: Design i læring
- Individet genskaber (re-designer) til
stadighed information i egne
meningsskabende processer
Transformation (re-design) (Kress,
Selander 2012:30)
Læring og tegnskabelse i
socialsemiotikken (Kress 2003)
Design i læring: (Didaktisk design 2)
Læring er overordnet en kommunikativ,
tegnskabende aktivitet:
Der fokuseres på ”de tegnverdener, som individet
benytter sig af for at skabe repræsentationer og
gestalte sin forståelse. Forskelle mellem
repræsentationer på forskellige tidspunkter
synliggør læringen (er tegn på læring).”
Digital dannelse (Gynter m.fl. 2014)
• Niveau 3: Digital transformation, der er evnen til at tænke
i nye baner og integrere kreativitet og innovation og skabe
noget nyt i et digitaliseret miljø.
Obs.: skal kædes sammen med fagene og deres
kompetenceområder! (Eks. Fought og Bundsgaard i
”Cursiv” nr. 12, DPU 2013)
Design Based Research - Innovationsmodellen (Gynther 2012
Innovationscirklen af Bundsgaard, Illum Hansen 2011
Brugerinvolverende forskning
Udvikling og afprøvning af
det didaktiske design
Udarbejdelse af didaktisk design
• OVNI og RABO designer et forløb – udkast til et forløb
• Lærerne i de to klasser, vi arbejder sammen med, giver
feedback og ændringsforslag – vi holder to længere
møder med dem
• OVNI og RABO udarbejder det endelige design –
herunder udvælgelse af de digte, der skal være
udgangspunkt for transduktionsarbejdet
• Lærerne får det færdige forløb tilsendt, der består af
materiale til læreren og elevhenvendt materiale
Didaktisk design – faserne
Iscenesættelse
2. Re-design
3. Repræsentation
4. Refleksion
1.
1. Iscenesættelse
iscenesættelse
2. Re-design
instruktion
Grupper
rammesætning
3.Repræsentation
etableres
Målafklaring
Formidlingsloop
s
introduktion til
tema – evt.
teenageliv
Lyrikken som
genre
læsning og
fortolkning af
udvalgte digte
Opgaven og
kriterier tolkes
produktet indgår
Transformering i en
og nygestaltning kommunikations
-situation/
– undersøgende præsenteres for
processer
publikum
valg af
Filmen er udtryk
teknologiske
for elevernes
ressourcer
færdigbearbejde
-de fiksering af
idegenerering
deres forståelse
Gruppearbejde
i to faser:
Forproduktion
og produktion
4.Refleksion
produkterne
vurderes ud fra
kriterier
samtale om
læring og
potentielle
erkendelser
samtale om
mulige fremtidige
perspektiver
Opgaven: Fortolkning
I har fået fire forskellige digte, som I skal læse og fortolke:
1. Læs alle digtene en første gang, hvor I læser hver for
sig uden at læse højt
2. Læs digtene højt for hinanden. Alle i gruppen læser ét
digt højt
3. Analysér og fortolk digtene efter denne analysemodel:
Analysemodel
Læs digtet højt igen, efter I har fundet de sproglige træk
i teksten.
4. Hvad betyder digtet nu? Sammenfat jeres fortolkning af
digtet.
3.
Opgaven: vælg ud
• Nu skal I vælge ét af de fire digte ud. Det er det udvalgte
digt, I skal arbejde videre med
• Diskutér digtets betydning en ekstra gang med hinanden
– hvad betyder digtet for jer?
Opgave: Re-design
Med afsæt i jeres analyse og jeres forståelse af digtet skal I
producere en film, der udtrykker digtets betydning.
Inden I kan komme i gang med at filme og redigere, skal I
udvikle ideer til jeres korte film i fællesskab i jeres gruppe:
Dogmer/ benspænd
• Jeres film må højst vare 3 minutter i alt
• Digtets betydning skal genskabes i filmen (I skal forsøge at
få den samme betydning frem)
• En oplæsning af digtet skal indgå i jeres film, som voiceover
• I må gerne bruge mennesker i jeres film, men de må ikke
sige noget
• I skal bruge underlægningsmusik til jeres film
Fra Idé til storyboard
Når I er færdige med at idéudvikle og brainstorme, skal I
udarbejde et storyboard til jeres film. Det betyder, at i skal
planlægge i detaljer, hvad jeres film skal indeholde,
hvordan den skal se ud, hvordan filmens lyd skal være:
Storybard – eksempel
Klip
Dramatur
gi
Billedmateriale
Skriftlig
tekst
Musik
Mundtlig tale
1
Start
Violet baggrund
Digtets
titel: Den
dag
kirsebærtræerne
blomstrede
Strygere
Digtets titel:
Den dag
kirsebærtræerne
blomstrede
2
Optagelse af et
kirsebærtræ i
blomst, mod
sollyset, så det giver
en hvid/ bleg effekt
Strygere
Åh, det var den
dag
kirsebærtræerne
blomstrede…
3
4 personer ses
bagfra gående/
slendrende foran en
blå baggrund/
bluescreen
Rytmisk
musik,
monoton
rytme
…Fra vi vågnede
i Vedbæk og gik
kysten ned langs
vandet…
4
Fra story-board til optagelse
Når I har udarbejdet et story-board, ved I, hvad I har brug
for af billede- og lydmateriale.
Nu skal I optage de billeder/ filmklip, I har brug for!
I skal også finde/ optage musik og voice-over med digtet,
der bliver læst op
Filmredigering
Når I har filmet og indsamlet/ optaget lydmateriale til jeres
film, skal I redigere/ klippe jeres film i programmet
Moviemaker eller iMovie. Nu skal jeres film redigeres og
klippes, så den følger det story-board, I har udarbejdet
tidligere.
Den færdige film uploades til klassens skoletube-kanal
Evaluering/ vurdering
Alle grupperne skal fremvise deres film for de andre i
klassen. En fremvisning består både af selve filmen og 3-5
minutter, hvor gruppen siger noget om deres overvejelser i
processen: ”Hvorfor har vi truffet de valg, vi har? Hvorfor
den musik? Hvorfor den stemmeføring i oplæsningen?
Hvorfor de farver? Hvorfor de billeder?”
Evaluering/ vurdering –
skema med kriterier (eks.
fra Sjøhelle 2012)
Obs.: Bundsgaard,
Fought og Fink Lorentzen
er optaget af faglige
vurderingsfoki/ nye mål i
scenariebaserede forløb/
situationsdidaktik (IUP
ved Århus Universitet
2013)
Kriterier
Hovedidé: Digtets
betydning
genskabes i filmen
Stemmebrug/
oplæsning
Funktionel
specialisering:
Relevant brug af
billeder, lyd og
skrift.
Sammenhæng i
brug af de
forskellige
modaliteter
Arbejde med lyrisk/
metaforisk
meningsfrembringelse
Langt over
middel
Kompetent
Under
udvikling
På
begynderstadiet
Refleksioner – stikord
• Afgrænsede opgaver med få
repræsentationsformer kan åbne for analytiske
erkendelser hos eleverne??!
• Modaliteternes affordans
• Repræsentationsformerne ord, levende billeder og
musik
• Den multimodale tekst som proces
Refleksioner – stikord
• Obs: elevernes kulturelt indgroede/ naturaliserede
forestillinger omkring læring – hvad er læring?
Skriftsprogets dominans over andre modaliteter…
• Eks. i evalueringerne, hvor eleverne mente, de
hellere vil lave en rigtig kortfilm, ergo en
fiktionsfilm, så er det mindre væsentligt med al den
transduktion, læring der ligger i at erkende noget
omkring forskellige repræsentaionsformers
affordans (indgroet eller kulturelt skabt)… her
ligger en udfordring!
Udfordringen generelt formuleret:
”1) at få de faglige aspekter af arbejdet
tematiseret når der er behov for det, 2)
at kunne gennemskue hvad der er
faglighed i, og 3) at kende alle de
faglige metoder og den faglige viden
som aktualiseres” (Bundsgaard 2008).
Empiri
Eksempel
Foreløbige undersøgelsesspørgsmål
• Hvordan omsætter eleverne deres fortolkning af lyrik til
•
•
•
•
beslutninger om skabelse af nye tekster igennem andre
modaliteter og medier (transduktion)? Hvilken dialog kan
identificeres – og hvilke argumenter får tilslutning?
Er der i analyse af elevernes produkter tegn på deres læring –
her defineret som en bevidst ordnet og begrundet skabelse af
billeder, mundtlig tale og effektlyd i samspil?
Hvilken form har lærerenes (forskellige) stilladsering – og
hvordan balanceres mellem faglige målrettede krav, og
etablering af rum for elevernes kreative processer?
Hvordan ”orienterer” de enkelte elever sig i feltet? Hvilke regler
følger elevernes gruppearbejde?
Hvordan anvender eleverne forskellige teknologier i deres
arbejde – hvilken læringsmæssig feedback kan vi se eksempler
på?
Vejledende eksempel
• Når eleverne skal arbejde med transduktion ud fra eksempelvis
Yahya Hassans Plastikblomst, kan de gøre sig overvejelser over,
hvordan billed- skrift og lydsiden skal spille sammen:
• de kan arbejde med specificering, hvor de:
• finder billeder, der gør verbalteksten mere specifik (illustration). Ved eks. at
filme en ”far, der sover på en madras på gulvet” (l.3 i plastikblomst) illustreres
verbalteksten, og betydningspotentialet i det verbaltekstlige udsagn begrænses
derved til et bestemt rum med specifikke personer, der ser ud på en bestemt
måde.
• finder billeder, der er abstrakte i forhold til verbalteksten, så det er
verbalteksten, der forankrer billedet til en mere specifik betydning. Dette kan
gøres ved at bruge billeder (eller farver) som symboler for noget, der beskrives
mere specifikt i verbalteksten. Man kan eks. forestille sig, at billedsiden i den
passage i digtet, hvor lejligheden brænder, viser to ansigter, der udtrykker
panik/ angst, og hvor der er lagt et filter over, der forstærker stemningen (evt.
røntgenstil). Så forsøger man ikke at vise ”det samme” - redundans - ved hjælp
af hhv. billeder og verbaltekst, men man arbejder med funktionel specialisering,
der henviser til, at hver modalitet bliver brugt til noget forskelligt, hver modalitet
varetager en bestemt opgave i forhold til den samlede tekst.
• Musik og anden effektlyd kan også bruges til at tilføre den samlede
tekst et yderligere betydningslag
…
Tak til eleverne fra 7.x og 8.b på
Katrinebjergskolen i Århus!
Tak til Katja Sølvsten og Peter Have, begge dansklærere
på Katrinebjergskolen i Århus