Transcript Horslund Fællesmødet 9 januar 2013

Praktikforberedelse
- på seminariet
Tankegange og indhold
9. Januar 2013/KRHO
Indhold
• Hvordan forstår vi arbejdsdelingen?
– Forholdet mellem teori og praksis
• Hvordan arbejder vi med vores del af
forberedelsen?
– Processer
– Produkt
– Ressourcer
Teori - praksis
T
AP
t
P
T – kaldet ’Store-T’ – repræsenterer teoretikernes teori
t – kaldet ’Lille-t’ – repræsenterer praktikerens teori om egen praksis – praksisteorien
P repræsenterer praktikerens praksis
AP repræsenterer andres praksis
Hans Jørgen Kristensen
Praksisteori
Enhver lærer har en ”praksisteori” om undervisning,
og denne teori er subjektivt den stærkeste faktor for
lærerens egen pædagogiske praksis. Vejledning med
lærere må derfor tage udgangspunkt i den enkelte
lærers særegne teori og forsøge at få læreren til
bevidst at formulere og udvikle den og derigennem
gøre den modtagelig for forandring.
Handal og Lauvås: På egne vilkår side 19
Praktikforløbet
Før
-
Status
Begreber
Værktøjer
Undervisningsplan
Lærerfaglig
problemstilling
Under
-
Iagttagelse
Erfaringsdannelse
Trepartssamtale
-
Videndeling
Flere begreber
Didaktikrapport
Efter
- Respons
-
International dimension
Praktikforberedelse
•
•
•
•
Produktkrav
Ressourcer
Arbejdet frem mod praktikken
Plan for trepartssamtaler
Produktkrav
Før
-
Status
Begreber
Værktøjer
Undervisningsplan
Lærerfaglig
problemstilling
Under
-
Iagttagelse
Erfaringsdannelse
Trepartssamtale
-
Videndeling
Flere begreber
Didaktikrapport
Efter
- Respons
-
International dimension
Succeskriterier
At der forligger
• et dokumenteret planudsnit med et klart
didaktisk ræsonnement
• en begrundelse for valg af udsnit, der
medtænker udsnittets eksemplaritet
• en klart defineret lærerfaglig problemstilling,
som man ønsker at udforske i praktikken
• dokumenterede metodeovervejelser angående
udforskningen
Det didaktiske ræsonnement
Mål
Indhold
Kundskaber
Færdigheder
Forståelse
Proces/metode
Lærerfaglig problemstilling
Konkrete spørgsmål f.eks. vedrørende
• Undervisningens planlægning og
gennemførelse
• Klasseledelse
• Andre læreropgaver
Formuleres i tilknytning til det planudsnit der er
særlig fokus på i didaktikrapporten
Ressourcer
Værktøjskassens indhold primo forberedelsen:
Et begreb om undervisning
Modeller
Begreber om undersøgelsesmetoder
Erfaring med at gøre iagttagelser og skabe empiri
Begreb om forståelse
Begreb om forforståelse
Begreber om læring og transformation af
forforståelse
Indsigt i den praktiske didaktiks kompleksitet
Øvelse i brug af PowerPoint
Begyndende erfaring med brug af IWB
Begreb om dannelse
Begreber om begrundelser for at holde skole
Viden om effektiv undervisning
Viden om didaktisk viden (videnskabsteori)
Fagdidaktikske begreber
Begreber om evaluering/vurdering
Indsigt i CL
Øvrige begreber ( de studerendes begrebsliste)
Modeller
Mål
Vurdering/evaluering
Rammefaktorer
Proces
Indhold
Læringsforudsætninger
Modeller
Modeller
SMTTE - modellen
SAMMENHÆNG
TILTAG
EVALUERING
MÅL
TEGN
Begreber om læring
Begreber om evaluering/vurdering
Feedup
Feedback
Vurdering af læring
Vurdering for læring
En skelnen mellem ros og feedback
Viden om virkning af feedback
Viden om didaktisk viden (videnskabsteori)
Dette er ikke en pibe!
Viden om didaktisk viden (videnskabsteori)
• H20
Ikke et vandmolekyle!
O
H
H
Viden om effektiv undervisning
Danskerne Akademi
Per Fibæk Laursen
Per Fibæk Laursen, Didaktik og Kognition, s 48
Fagdidaktikske begreber
Skott, Jess og Hansen, Matematik for lærerstuderende - DELTA
Arbejdet frem mod praktikken
• Fortsat arbejde med didaktiske og faglige
begreber
• Udarbejdelse af plan og planudsnit
• Feedback på planer
• Arbejde med ræsonnementer
• Formulering af lærerfaglig problemstilling
Litteratur:
Bjørndal, Cato R.P.
Det vurderende øje
Handal, Gunnar og Per Lauvås*
På egne vilkår
Laursen, Per Fibæk
Didaktik og Kognition
Slemmen, Trude
Vurdering for læring i
klasserummet
Muchinsky og Schnack
Pædagogisk Opslagsbog
Fagdidaktisk litteratur
*) Anvendes ikke direkte i praktikforberedelsen