Transcript Praktiktemadag_vejledning_260814

Praktiktemadag - vejledning
26.aug.2014
Læreruddannelsen UCC
Helen Nyboe
Vejledningssløjfer
Kontakt – forventningsafstemning (kontrakt/ praktikplan/
studieaktivitet) – vejledningsgrundlag – førvejledning –
undervisningsiagttagelse – eftervejledning – nyt
vejledningsgrundlag – førvejledning osv. – og til sidst –
evaluering/godkendelse og eksamen.
Vejledningsgrundlaget: situation, formål/mål og
plan/proces/intention
 Vejledning før undervisning drejer sig om
 Gennemførelse af undervisning
 Vejledning efter undervisning om
og
 Evaluering og konsekvenser
 Nyt vejledningsgrundlag
Ref.: Handal og Lauvås, 2002
Fra iagttagelse til bedømmelse
Førvejledning
Iagttagelse
konstatering
Forbedring
vurdering
vejledning
bedømmelse
Inspireret af Cato R.P.Bjørndal i ”Det vurderende øje”
Bjørndals udgangspunkt for vurdering:

”Vurdering bygger på kriterier, konstatering og forstås bedst
som en kontinuerlig proces” (s.14)
Vurdering bygger på


Systematisk indsamling af information om
forudsætninger, processer og resultater
for/af den pædagogiske virksomhed med
fokus på visse kriterier
beskrivelse og analyse af den pædagogiske
virksomhed i dens kontekst med det formål
at opnå en vurdering af, om den pædagogiske
virksomhed bør opretholdes – eller om
praksis på en eller anden måde kan
forbedres.
(Ref.: Det vurdende øje, side 19-20)
Principper for vejledning










Du skal få noget til at lykkes for den, der vejledes.
Undgå at forveksle din egen smag med sandheden.
Vær parat til at gå steder hen, hvor du ikke før har været, og
begynd dér.
Søren Kierkegaard definerer hemmeligheden i al hjælpekunst:
”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen
til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde
ham der, hvor han er, og begynde der.”
Hold dine egne løsninger tilbage.
Du må gerne komme med ideer, men husk, at de ikke må have
karakter af en skjult kommando.
Fokusér på en konkret ting af gangen.
Stil konkrete spørgsmål til den, der vejledes.
Sig med god samvittighed, hvad du mener, hvis den, der vejledes,
beder om det.
Giv beskrivende og subjektiv feedback – det udvikler. Kritisk
feedback blokerer, hvis det er normen.
Ref.: Principper for vejledning af Niels Jægerum i Vejledning og praktik.
Vejledningsstrategier
To hovedstrategier
 Vejvisning –
vejledning som formidling …
vejleder fremstår som instruktør/model


Vejsøgning – vejledning som
erfaringsbaseret proces …
Vejleder fremstår som guide/katalysator
Fra rådgivning til intervision
Spørgsmål
Intervision
Vejledning
Supervision
Svar
Rådgivning
Vejvisning
Vejsøgning
Praksisteori

”En persons private og sammenvævede,
men stadig foranderlige system af
kundskab, erfaring og værdier, der til hver
en tid har betydning for personens
undervisningspraksis.”
Ref.: På egne vilkår af Handal & Lauvås, Klim, 2002, side 20
Analytisk hjælpebegreber
Styring og støtte
Mulige scenarier:
Praktikanten har brug for styring og støtte
Praktikanten har brug for styring men ikke
støtte
3. Praktikanten har brug for støtte men er
relativt selvstyrende
4. Praktikanten er i stand til selv at sørge for sin
egen styring og støtte
1.
2.
Situationsbestemt ledelse
Situationen er: På jeres første planlægningsmøde
fremsætter praktikanterne et totalt urealistisk
undervisningsforslag. Både form og indhold virker
skævt i forhold til undervisningsopgaven.
Mulige handlinger. Du vil ..
A. Forklare at deres idé og undervisningsplan er
urealistisk og rette et modforslag som I arbejder
videre på
B. Give gruppen mulighed for selv at udforme
ændringen uden selv at være dominerende
C. Diskutere forslaget med gruppen, men sørge for de
fornødne ændringer
D. Lade gruppen selv udforme deres undervisning.
Aktiv lytning i en professionel samtale
Tænkningen bag er, at personen, der ønsker samtalen, selv
rummer løsningen til sine egne problemer, men ”blot” skal
have hjælp til at få disse afdækket og få dem set i en ny
sammenhæng.
En god aktiv lytter er indstillet på at stille sig til rådighed, være
nysgerrig, empatisk og tolerant – og sige så lidt som muligt.
Aktiv lytning er:
 At prøve at forstå, hvad den anden forstår
 At have et åbent og konsistent kropssprog
 At ”overveje højt” konsekvenserne af det der bliver sagt
 At opfordre til at uddybe
 At afspejle de følelser der ligger bag
 At gentage det sidste der bliver sagt
 At give rum for pauser
Ref.: Moderne psykologi – temaer af Birgit Bruun og Anne Knudsen (red.), side 295
Professionelle hjælpesamtaler
En professionel hjælpesamtale = struktureret samtale
med ”spilleregler”
 beror på aftaleforhold
 er værdsættende/ anerkendende
 er læringsrettet
Spilleregler:
 hjælperen har ansvaret for samtalens professionelle
karakter
 den hjælpsøgende er i fokus
 enighed om aftalerne
Aftaleforhold:
 tid, rammer, forventninger
 fremgangsmåder og procesintentioner
Samtalefaser
◦ Afklaringsfase – beskrive og fastlægge
indholdet (fokuspunkt/problemstilling)
◦ Undersøgelsesfase – hypoteser og refleksion
◦ Håndteringsfase – nye handlinger, herunder
evt. erfaringsudvekslinger
◦ Evalueringsfase – fremadrettet metasamtale
om samtalen
Ref. : Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer af Mads Hermansen, Ole
Løw og Vibeke Pedersen, Alinea, 2004.
Samtalens kendetegn
Værdsættende = at tillægge værdi
 få øje på det værdifulde,
 forstørre små positive og vellykkede situationer
op, så de bliver iøjnefaldende
 opmærksomhed på ressourcer og muligheder
Samtalen er forståelsesorienteret og læringsrettet.
Aktiv lytten og spørgen er afgørende
kommunikative kompetencer i professionelle
hjælpesamtaler – verbale såvel som nonverbale.
1. Lineære/afklarende spørgsmål
Fakta og forløb
• Hvad vil du gerne have hjælp til?
• Hvad er vigtigt at vide?
• Hvem er involveret?
• Hvad skete der?
4. Strategiske spørgsmål
Nye indsigter, planer og
handlemuligheder
• Hvad ville der ske, hvis du
prøvede at…
• Hvorfor har du ikke gjort noget
før nu?
• Hvornår går du i gang med...?
• Hvad er det første du vil gøre?
2. Cirkulære spørgsmål
Relationer, tanker, følelser og
sammenhænge
• Hvordan tror du, det er for dig at..
• Hvordan tror du, andre tænker…
• Hvordan tror du, det er for
eleverne?
• Er der nogen der tænker
anderledes end dig?
• Er der forskel, når du…?
3. Refleksive spørgsmål
Væsentlige temaer og nye
forestillinger og opfattelser
• Hvad ser du som det vigtigste at
få afklaret?
• Hvordan kunne du tænke dig, at
situationen så ud om...?
• Hvad skulle der til for…?
• Hvad ville der ske, hvis du holdt
op med…?
• Hvad nu hvis…?
Undervisningsiagttagelse
Ustrukturerede
iagttagelser



umiddelbare indtryk,
overraskelse, undren
er ikke på forhånd søgt
struktureret i forhold til
bestemte interesser eller
fokuspunkter
iagttagelsesfelterne er
ikke på forhånd udvalgte
til iagttagelse
Strukturerede iagttagelser
Præcisering, valg og
beskrivelse af:
 kontekst
 overordnet emne- eller
problemområde
 et eller flere
operationaliserede
fokuspunkter
 iagttagelsesfelt(er)
 metoder for
iagttagelserne
 dokumentationsmetoder
Ustruktureret iagttagelse
Jeg ser/hører
Jeg tolker
Minutobservationer og andre tidsstudier
Observationsskema med bestemte kategorier (eksempel)
Registrering af bestemte typer adfærd med faste tidsintervaller
Minutter Afbrydelse af Irettesættelse
undervisningen
1
2
3
Xxxx
Eksempel: på minutobservation
Taletid
Dato/tid
Situation
Lærer
Elev 1
Sekunder
Elev 2
Sekunder
Elev 3
Sekunder
Sum lærer
Sum elev 1
Sum elev 2
Sum elev 3
Kategoriserings-og gradueringsskemaer
Navn:
Alder:
Dag:
Tid:
Observatør:
Grader af:
1
2
3
4
5
Skriftlig
aktivitet
Passivitet
Glæde
Tristhed
Mundtlig
Aktivitet
Passivitet
Opgaveorientering
Uopmærksomhed
Trepartssamtalen
Denne refleksionssamtale er ikke ændret i
LU13; fungerer også som midtvejsevaluering.
Erfaringer fra afviklingen fx:
 Erindringer om egen praksis på skole og
seminarium (erfaringerne står stærkt)
 Magten til at definere, hvad der tales om
(rollefordeling)
 3-partssamtalens rum, gæstens afventende
attitude)
Ref.: Trekantsamtalen i praktiksamarbejdet af Helen Nyboe og Tine Sofie
Højrup
Referencer og litteratur
Bl.a.
 Bjørndal, Cato R.P. (2003): Det vurderende øje. Klim
Bruun, Birgit og Knudsen, Anne (red.): Moderne
psykologi – temaer.
 Hermansen, Mads m.fl. (2004): Kommunikation og
samarbejde – i professionelle relationer, Alinea,
2004.
 Jægerum, Niels: Principper for vejledning. I:
Vejledning og praktik.
 Lauvås og Handal (2002): På egne vilkår. Klim
