Transcript aktionslæring

AKTIONSLÆRING
En metode til arbejdet med og i praktikfaget
Helen Nyboe
27.august 2014
Formålet med aktionslæring i praktikken
• Kvalificere de studerendes analyse af og refleksion over
praksis gennem et skærpet fokus.
• Kvalificere de studerendes arbejde med empiri.
• Kvalificere den didaktiske samtale og trepartssamtalen
• Forberede de studerende på arbejdet med at
dokumentere og evaluere praksis
Definition
Aktionslæring er en metode, hvor praktikere samarbejder
om at igangsætte eksperimenter i praksis med henblik på
at blive klogere på praksis og at udvikle den (KLEO).
Ref.: Plauborg, Helle (2006): Aktionslæring – evaluering i øjenhøjde. I:
Evalueringsfaglighed i skolen. (red.) Claus Madsen, UP, side 55-66
3 faser i aktionslæring
Fase 1:
• at formulere en problemstilling.
Fase 2:
• at iværksætte aktioner,
• observere aktioner og
• reflektere over undervisning/didaktisk samtale.
Fase 3:
• at bearbejde erfaringer.
Fase 1: at formulere en problemstilling
Problemstillingen skal:
• give anledning til at undersøge og eksperimentere med
praksis
• give anledning til handling
• udspringe af praksiserfaringer
• være fokuseret.
Problemstillingen skal ses bredt som et problem, dilemma,
undren eller udfordring.
Fase 1: at formulere problemstillinger
Det handler om at formulere problemstillinger,
der skaber muligheder for at arbejde med og
blive klogere på praksis over tid
og
som beskæftiger sig med praktikkens
kompetenceområder:
• Didaktik
• Klasseledelse
• Relationer
Fase 2: at iværksætte aktioner, observere
og reflektere over undervisning
• Igangsætte aktioner: Et eksperiment, et tiltag eller en
handling, der iværksættes i praksis for at undersøge
problemstillingen mhp. at løse den
• Observere undervisning
• Reflektere over undervisning; føre didaktiske samtaler.
Ad Fase 2: den didaktiske samtale
• En struktureret samtale med fokus på problemstillingen
• Omdrejningspunktet er refleksion og evaluering af de konkrete
aktioner.
Udfordringer og anbefalinger:
• Da fokus let forsvinder - husk fokus på aktionen – ikke på den
lærerstuderende
• Vi kommer let til at fokusere på det, der gik mindre godt – husk
de positive tiltag
• Adskil beskrivelse fra vurdering og husk at stille undersøgende
spørgsmål
• Brug så vidt muligt pædagogiske og didaktiske begreber til at
diskutere undervisning mhp. at udvikle et professionelt sprog.
Fase 3: at bearbejde erfaringer
• Hvad var problemstillingen?
• Hvilke iagttagelser og refleksioner har været diskuteret?
• Hvilke aktioner har været iværksat?
• Hvilke konklusioner har forløbet givet belæg for at drage?
• Hvilken viden om praksis har forløbet givet anledning til?
• Hvilke erfaringer har aktionslæring som metode givet?
Form:
• Fx i form af skriftlige eller mundtlige fremlæggelser, artikler eller
andet.
Formål:
• Vidensdeling
• Dokumentation
• Synlig effekt for lærerne/de lærerstuderende selv
Progression?
Progressionen udmøntes ikke i aktionslæringsmetoden
Progressionen udmøntes derimod i
• Vejledningen
• Selvstændigheden
• Begrundelser for valg ift. teori
• Refleksionen ift. teori
• Videns- og færdighedsmålene
Sammenligning mellem vejledning og
aktionslæring
Tid \ metode
Før undervisning
vejledning
Vejledningsgrundlag
og
førvejledning
aktionslæring
Formulere en
problemstilling
Undervisning
Udføre plan
Iværksætte aktioner,
Observation, praktiklærer observation, praktiklærer
og medstuderende
og medstuderende
Efter undervisning
Eftervejledning
Reflektere gennem
didaktiske samtaler
Evaluering og
dokumentation
Opgave eller portfolio
Bearbejde erfaringer
gennem dokumentation
Forskellen?
Tid \ metode
Før
vejledning
Der vejledes ift.
undervisnings-oplægget
aktionslæring
Der fokuseres på én
ting/ problemstilling/
fokus
Under
Observation i forhold til
undervisningsplan
Observation i forhold til
fokus/ problemstilling
Efter
Vejledning ift. plan og
observation
Didaktisk samtale ift.
hvad vi ville, gjorde og
det der skete
Evaluering og
dokumentation
Praktikopgave eller
portfolio
Bearbejde hvad vi ville,
gjorde og lærte
Vejledning med brug af video ifm.
aktionslæring
Videoobservation
• hjælper til at se praksis udefra
• giver mulighed for at aktionen/videoklippet kan ses igen
• støtter refleksiviteten i den didaktiske samtale
• skal man vænne sig til (ubehag ved at blive filmet)
• kan indebære tekniske besværligheder i starten
• kræver tillid ift. hvordan videoklippene bliver brugt
• Ref.: Bjørndal, Cato R.P. (2014): Videoobservation ad lærerstuderendes
praksis. I: UP nr.2/2014, side 60-69.
Konstruktiv brug af videoobservation
• Valg af tidsforløb
• Valg af fokus/aktion
• Tekniske valg/undersøgelsesdesign/obs på lyd
• Kombination med anden dokumentation fx transkription,
refleksionslog o.lign.
• Systematik fx ved udvikling over tid
• Optagelse og brug af videoobservation ifm. Aktionslæring
skal man vænne sig til, øve sig i og acceptere fordelene
ved – ligesom man skal være opmærksom på
begrænsningerne.
Litteratur
• Bjørndal, Cato R.P. (2014): Videoobservation ad lærerstuderendes
praksis. I: UP nr.2/2014, side 60-69.
• Ref.: Plauborg, Helle (2006): Aktionslæring – evaluering i øjenhøjde.
I: Evalueringsfaglighed i skolen. (red.) Claus Madsen, UP, side 55-66