Innovationsdidaktik

Model for bæredygtigt læringsmiljø

Anvendelsesorienteret undervisning.

Innovation og eksperimenterende tænkning

Projektchef for Det Erhvervsrettede uddannelseslaboratorium / lektor i Erhvervspædagogik Dorrit Sørensen

Fokus i oplæg

   Innovation er mere end et fag. Det er også en tilgang til læring, der skal involvere, inspirere og engagere eleverne på gymnasierne og HF. Præsentere en innovationsdidaktisk model ID-modellen, der beskriver seks didaktiske forhold, der tilsammen udgør rammen for et bæredygtigt læringsmiljø. Tale om hvordan innovationsprocesser kan få plads i undervisningen og både kan udfordre og udfolde traditionelle læringsformer .

Fokusområder:

   Samarbejde i fællesskaber Kompetenceforståelse i sammenhæng til fag og faglighed på nye måder Innovation i sammenhæng til vidensproduktion og videnanvendelse

Udgangspunkt

Der er behov for at elever får flersidede kompetencer:  faglige,    innovative, internationale og anvendelsesorienterede

Behov for en ny uddannelsestænkning Uddannelsestænkning – Nu

• • • • • •  Faste professioner og erhverv Uddannelse som certificering og placering Uddannelse som livsfase, lineære og planlagte forløb Fast pensum og fag (know that) God undervisning via studieordninger og kvalitetssikring Individualisering som opgave - den enkeltes og samfundets behov er identiske Individualisering som pres

Uddannelsestænkning - i fremtiden

• • • • • • Livslang læring og omstilling Uddannelse som konkurrenceparameter.

Livslang uddannelse, yoyo-forløb, afklaring gennem afprøvning

Stoftudvælgelse, know how God undervisning via motivation og mening, kvalitet nu-og-her behov for inkluderende fællesskaber og relationer

Tilgang

 Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke læring, viden, fag og dermed didaktik.  Ambitionen om innovation og at give kommende generationer et innovativt mindset, rækker langt videre end bare til at indføre innovation som fag i undervisningen.

Innovation betyder

 Nyskabelse med værdiskabelse i bredere forstand for øje, altså en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den, og ideen skaber værdi. Redigeret af Sørensen og Koch, 2010  Opgaven er, at skolerne skaber de miljøer og læringsprocesser, der fører til, at eleverne får innovative kompetencer og et skabende mindset.

Innovation er mere end et fag

 Viden skal bruges – klasserummet er et ”eksperimentarium" – et levende laboratorium - hvor eksperimenter og udforskning af teoretisk viden gøres til brugbar viden. Dette udgør omdrejningspunktet.  Fokus på at observere og lære at bruge viden i nye sammenhænge,

Et billede af en skolekultur

Uddannelse som et laboratorium Uddannelsen er et levende laboratorium som:

 Stiller spørgsmål  Undersøger praksis  Udfører eksperimenter  Deler viden  Udvikler nye løsninger 10

Uddannelse som et laboratorium Det levende laboratorium:

Er er baseret på en systematisk inddragelse af deltagerne i processen. Vigtige principper er:  Udforskning  Eksperimenter  Evaluering af innovative ideer  Udvikling af scenarier, koncepter og cases 11

Nyt vidensparadigme Vidensproduktion = innovation

Vidensproduktion

Bevæger sig fra: Viden der udvikles, til viden der virker.

Denne bevægelse Sker Gennem ledelse som Facilitering og involvering Viden der udfordres Viden der virker Videns produktion Viden der udvikles En dannelse til innovation Bliver skabt Viden Skabes Viden der afprøves af Dorrit Sørensen

Vidensproduktion bygger på , udfordring, hypoteser og Idéudvikling     Udfordring, behov, problem som igangsætter Hypotese som innovationsgreb, der sætter retning Idéudvikling som metode Udfordringer, hypoteser og Ideudvikling samler viden på tværs af fag

Hvordan

ID modellen – I nnovations D idaktisk rammeværk Struktur lærings varians Fællesskab

Opgaven/ innovationen Fra ide til produkt

Under visnings miljø Proces lærerrolle viden/fag

ID- modellen Innovationsdidaktisk model Fællesskab

Arbejdsdeling, Samarbejde, Fokus på relationer, Italesættelse af proces / artikulation af protokol

Struktur

• Innovationsmodeller • Drejebog • Tidsstyring/styring • • • Brug af øvelser, redskaber/ værktøjer Formative tilbagemeldinger Fokus på effekt – virker det

Lærings varians

• Aktivitet • Fordybelse • Performance • Metodemangfoldighed • • • Divergent læring ( kreativ, åben) Konvergent læring (analytisk, målrettet) Horisontal (helhed) • Vertikal (del)

Struktur

lærings varians Fællesskab

Opgaven/ innovation Fra ide til produkt

Under visnings miljø Proces lærerrolle viden/fag

Undervisningsmiljø

• Skabe det fysiske rum • Skabe det sociale rum /stemning • Skabe netværk • • Etablere vidensmiljøer i og uden for klasserummet Arbejde eksperimenterende

Lærerrolle

• Orkestrere lærerprocesser • Leder • Formidler • Facilitator • Skubber • Læringsdirigent • Medskaber • Intervenør

Viden og fag

Faglighed , Videndeling , Videnskabelse Videnssamling (antropologisk arbejde, at gøre viden til data), Ikke viden © Dor rit Sør

Viden og fag

Didaktiske elementer:      Faglighed Videndeling Videnskabelse Videnssamling (antropologisk arbejde, at gøre viden til data) Ikke viden © Dor rit Sør

Undervisningsmiljø

Didaktiske elementer:      Skabe det fysiske rum Skabe det sociale rum ◦ stemning Skabe netværk Etablere vidensmiljøer i og uden for klasserummet Arbejde eksperimenterende © Dor rit Sør

Læringsvarians

Didaktiske elementer:         Aktivitet Fordybelse Performance Metodemangfoldighed Divergent læring (kreativ, åben) Konvergent læring (analytisk, målrettet) Horisontal (helhed) Vertikal (del) © Dor rit Sør

Fællesskab

Didaktiske elementer:  Arbejdsdeling     Samarbejde Fokus på relationer Italesættelse af proces Meningsskabelse © Dor rit Sør

Lærerrolle

Didaktiske elementer:   Leder Formidler      Facilitator Læringsdirigent (Orkestrere lærerprocesser) Medskaber Intervenør (Skubber) © Dor rit Sør

Struktur

      Innovationsmodeller Drejebog Tidsstyring/styring Brug af øvelser, redskaber/ værktøjer Formative tilbagemeldinger Fokus på effekt – virker det © Dor rit Sør

Innovationsmodeller

   Kie Innovationstrappen Innovationsdiamante n

Projektflow - se gennem innovationstrappen – 3N

Innovationsmodel

 Innovationstrappen er en

model, der kan bruges til planlægning af innovationsforløb, undervisning, møder, mm

Mine pointer

   ID- modellen præsentere en ny måde at tænke viden og fag på. Vi skal i stedet for at tænke i fag og fagdidaktik skal blive bedre til at fokusere på selve skabelsesprocessen i forbindelse med løsning af innovationer eller opgaver. Det er i arbejdsprocessen, eleverne lærer at tænke innovativt og det er processen, der skaber dannelse og kompetence.

Mine pointer

  Vi skal blive mere frie af fagets traditioner og fagets sædvanlige måder at løse opgaver på. Eleverne skal blive nysgerrige antropologer, der ubundne af 'plejer' observerer og søger i deres omverden og anvender deres viden, så de bedst muligt kan løse den opgave, de er stillet overfor.

Mine pointer

 Det er en bevægelse, der går på tværs af fagene og styres af observation, herunder analyse og kreativitet, og det lærer eleverne at tænke frit og fleksibelt i forhold til anvendelse af deres viden.