Transcript Lene Tortzen Bager: Innovation i gymnasiet

Innovation i gymnasiet
læreproces, didaktik og
ledelse
Gymnasieskolernes Inspektorforenings
årsmøde 1. marts 2012
[email protected]
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
2
Nogle definitioner på innovation
Didaktiske modeller og redskaber
Motivation og læring
Lærerens faglige opgave
Innovation og ledelse
1. Nogle definitioner på
innovation
1. Innovation af pædagogik: nye
pædagogiske former
2. Innovationspædagogik: mhp
innovationskompetence
3. Innovation af uddannelse
Ref: Lotte Darsøe, 2011
3
Generationer af
innovationskompetencer
1. Forretningsplan
2. Idébaseret
iværksætteri
3. Værdiskabelse
Ref: Bager & Blenker, 2008:
Bevidsthed om læring
4
1.Økonomisk
regnskabsteknisk
2. Personlig idérigdom
3. Proces, netværks- og
handle-kompetence
2. Didaktiske modeller
Modus 1
OM/Imiterende
• Gennemgang af
tekster, modeller og
teorier
• Eleverne skal lære om
innovation ved at
studere den
• Hvad
5
Modus 2
GENNEM
• Erfarings, problem- og
praksis baseret
• Eleverne skal lære
innovationsprocessen
og greb gennem
praksiserfaring
• Hvad og hvordan
Integreret læring
Viden og kompetencen til at anvende viden:
1. opnå viden
2. anvende viden og
3. relatere erfaring til Viden
Hvad de studerende lærer er rent faktisk tæt forbundet
med, hvordan de bærer sig ad med at lære det
Ref: Illeris, 2007: Læringens teorier
Ramsden, 1999: Strategier for bedre undervisning
6
Didaktik
et par eksempler
1. Klods Hans og de to
brødre
2. En død krage og en
klat mudder
3. Her kommer jeg!
4. …og det halve
kongerige
7
Didaktiske elementer
Giraf-bogen:
• Proces (bird in hand-principle)
• Handling (Skub)
• Refleksion (Cafemodel)
8
Processen
med portfoliobidrag
1. Identitet: hvem er jeg og hvem er vi (gruppen)?
2. Anomali og arena: hvad får vi øje på i verden
og hvor henne? Hvordan vil vi arbejde med
anomalien? (model)
3. Analyse: hvordan ser verden ud nu, hvordan ser
den ud efter? (omformulering af forståelsesform
og af praksisform):idé
Kontakt: Hvem er allerede nøgleaktører i jeres
arena? Tag kontakt til dem og præsenter jeres
projektidé
4. Partnerskaber og justeringer
1. Hvem er vi?
2. Hvad får vi øje på?
og hvordan vil vi
arbejde?
3. Præsentation,
udvælgelse og
feedback
4. Her er vores produkt!
10
Didaktisk element
Cafemodellen
Kriteriebaseret feedback mellem studerende:
 Feedback på (skrive) øvelse, oplæg mhp at lære
fagets kritikformer gennem anvendelse
 Anerkendende feedback på processer, faser i
projekter mhp at lære procesredskaber
De studerende placeres i samarbejder, hvor de
agerer kompetent og fagligt overfor hinanden
indenfor klare rammer
Fokusgruppe starter
samtalen med kort at
præsentere sit emne
Mediatorgruppe
lytter aktivt til
dynamikken mellem
fokusgruppe og
supervisergruppe
Holder tid og beskriver
samtalens bevægelser
Supervisergruppe
lytter aktivt, spørger
anerkendende og bruger
fokusgruppens
svar som udgangspunkt for
uddybende
undersøgelser.
Didaktisk element
SKUB i praksis
1.
Identificer en person der rummer et potentiale i forhold til jeres
projekt, som I ønsker feedback fra.
Måske har vedkommende indsigt i markedet, idéer til udvikling af
projektet, økonomi/financieringskraft, erfaringer mv.
Hvilke værdier har vedkommende som gør ham/hende
interessant?
2. Hvordan gør du/I helt konkret. Hvordan vil I skabe
kontakten? Hvordan er jeres tilgangsvinkel til personen? Hvad er
vigtigt at betone ved projektet overfor netop denne person?
Hvordan kan I forpligte kontaktpersonen, så kontakten kan tages
op igen?
3. Hvad vil være overkommelige tab for jer i forhold til ejerskab af
projektet? Hvad er I villige til at give køb på i projektet, eller dele af
projektet?
Snak hele vejen igennem åbent om hvilke modstande, forbehold og
tvivl I måtte have.
Denne måde at arbejde på..
Ifølge en studerende
Denne måde at arbejde på har været komplet ny for mig. Igennem hele
min bachelor er jeg blevet skolet i at skabe en problemformulering eller en
undren, hvorefter jeg gennem en analyse har konkluderet mig til et svar
gennem en teoretisk værktøjskasse spækket med medieforskere,
sociologer, filosoffer og andre kloge meningstilkendegivere, der kan
underbygge ens påstande. Pludselig er det her, jeg og min gruppe, der
bliver de bærende i projektet. Vi kan argumentere gennem vores egne
oplevelser og i stedet for at fokusere på målet eller konklusionen har der
været fokus på processen. Det har været lærerigt at prøve denne
arbejdsmetode og jeg vil helt sikkert tage det med mig i mine videre
projekter.
Tid til tid i toget, 2010, side 68
14
3. Motivation og læring
Forudsætninger for læring:
Ønske at lære
Gøre noget
Finde mening
Få feed back
Ref: Dee Fink, 2003: Creating Significant
Learning Experiences
Forudsætninger for god
undervisning:
Stimulere ønsket om..
Organisere
læringsaktiviteter
Hjælpe med at finde
mening, mønster
Give feed back
Hvad virker i undervisning?
Lærerens undervisningshandlinger er den
faktor, som i størst udstrækning forklarer
elevernes fremgang i læring og er
vigtigere end fx klassestørrelse og
niveauspredning
What teachers do matters
not what teachers think they do
Ref: John Hattie, 2009: Visible Learning, og
White & Harborugh, 2010: Learner Centered Instruction,
Nordenbo m.fl, 2008: Clearing House
16
det er personlige kvaliteter ved
undervisningen – ikke ved læreren, der
betyder noget. Det er bestemt ikke nogen
banalitet….(…) uanset hvilken
grundlæggende personlighed man er
udstyret med kan man lære at give sin
undervisning de personlige kvaliteter, der
betyder noget for elevernes læring.
Ref: Per Fibæk Laursen, 2004: Den autentiske lærer
17
Læreren bliver tili mødet med praksis
• Lærerens kunnen: faglige viden og
didaktik - videnskompetence
• Lærerens gøren: handlekompetence
• Lærerens væren: fagpersonlige,
relationskompetence
Læreren underviser i sit fag og med sit fag
Ref: H. Fischer, 2009: En lærer bliver
18
4. Underviserens faglige opgave
Anerkende
og understøtte
Skabe rammer
Mål, organisering,
feedback
Skabe fællesskab
Skabe udsyn og
nysgerrighed
Ref: Tønnesvang, 2009: Skolen som vitaliseringsmiljø
19
Motivation, tillid og
anerkendelse
•
•
•
•
Positive erfaringer
Rollemodeller
Social anerkendelse og overtalelse
Personlig bevidsthed om egne reaktioner
Ref: Kirketerp, 2011:”Foretagsomhedsdidaktik..”
5. Innovation af
uddannelseskultur
Skoleudvikling baseret på fagligt
meningsfuldt samarbejde ml kolleger
• Indlejring af ny viden
• Fornyet interesse for at eksperimentere
• Mere reflekterede lærere
Kollegiale læringsmiljøer er gode til at klare forandring
Ref: Hargraves & Fullan, 2003: hvad er værd at kæmpe for – i skolen?
Leth Andersen & Tortzen Bager, 2009: Kollegial supervision i
gymnasieskolen
21
Innovation af uddannelse og
skolekultur
Samarbejder mellem lærere forudsætter:
• Faglig ledelse og personlig anerkendelse
er afgørende for at kunne håndtere
diversitet og forskellighed
• Skolen er ramme om et pædagogisk og
fagligt samarbejde
22
Ledelsens faglige opgave
Anerkende
og understøtte
Skabe rammer
Mål, organisering,
feedback
Skabe fællesskab
Skabe udsyn og
nysgerrighed
Ref: Tønnesvang, 2009: Skolen som vitaliseringsmiljø
23
Innovation som mere adgang
til fleres uddannelse
• Skolen skaber rammer om aktivt samarbejde og
læreprocesser
• Skolen tager pædagogisk stilling og kvalificerer
lærernes fagpersonlige kompetencer
• Lærere samarbejder om at kvalificere rammer
om aktive læringsaktiviteter
• Skole, lærer og elev bidrager til et rummeligt og
aktivt læringsmiljø
24
Referenceliste
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
25
Darsøe, 2011:Innovationspædagogik, Samfundslitteratur
Innovation i den nye læreruddannelse, 2009: IDEA/Selvstændighedsfonden
Tønnesvang, 2009: Skolen som vitaliseringsmiljø, Klim
Fischer, 2009: En lærer bliver til i mødet med praksis, Hans Reitzel
Fibæk Laursen, 2004: Den autentiske lærer, Gyldendal
Kirketerp, 2011: ”Foretagsomhedsdidaktik – Skubmetoden” in
Entreprenørskabsundervisning, Aarhus Universitetsforlag
Hattie, 2009: Visual Learning
White & Harbourgh, 2010: Learner Centered Instruction, Sage
Illeris, 2007: Læringens teorier, Roskilde Universitet
Ramsden, 1999: Strategier for bedre undervisning, Gyldendal
Referenceliste
•
•
•
•
•
•
•
26
Hargraves &Fulham, 1994/2003: Hvad er værd at kæmpe for i skolen?, Klim
Leth Andersen & Tortzen Bager, 2011: Kollegial supervision som
udviklingsredskab i uddannelseskulturer, Aarhus Universitetsforlag
Leth Andersen & Tortzen Bager, 2009: Kollegial supervision i
gymnasieskolen, Arbejdspapir fra Center for Undervisningsudvikling, Aarhus
Universitet
Tortzen Bager, Blenker, Thrane, Rasmussen, 2010:
Entreprenørskabsundervisning – proces, refleksion og handling, Aarhus
Universitet
Dee Fink, 2003: Creating Significant Learning Experiences, Jossey-Bass
Nordenbo, m.fl, 2008: Clearing House
Tortzen Bager & Blenker, 2008: ”Bevidsthed om læring” in Arbejdspapirer fra
Center for Undervisningsudvikling, 2008-1, Aarhus Universitet