Fra scene til arena

Det fleksible klasserum

Lad os blive ved det gamle?

• Klasseværelset på næsten alle skoler – og på seminariet – ser ud som for 30 år siden. Hvordan kan det være at pædagogikken og tiden ændrer sig uden at klasserummets indretning følger med? Hvorledes ser fremtidens klasserum ud, som både kan rumme de nye it- og andre pædagogiske udfordringer?

Alle ved at…det har betydning!

• Indsigt i rammesætningens betydning for undervisningspraksis/ (arbejdspraksis) • Kendskab og erfaring med undervisnings- og arbejdsformer: Klasse-, værksted-, gruppe-; mm • Indsigt i organisering af undervisning herunder IT • Opmærksomhed på det fysiske rums betydning for rammer, relationer og arbejdsmiljø • Opmærksomhed for samarbejdsflader og deres betydning • Citater fra CKF faget Almen didaktik

3.Kl forfra

3.kl. bagfra

Bh.kl

9.kl

9.kl. bagfra

Vi kender rummet



Klik for at redigere dispositionstekstens format



Andet dispositionsnivea u



Tredje dispositionsniv eau



Fjerde dispositions niveau

Fagligt, tværfagligt og hjemligt klasserum

• Med udgangspunkt i en redegørelse af folkeskolens historiske udvikling i forhold til skolebyggeri og folkeskolens formålsparagraf vil vi analysere, hvilke krav der stilles til nutidens klasserum. • Vi vil undersøge og diskutere, hvordan klasserummet kan opfylde nutidens krav om både at være fagligt, tværfagligt og hjemligt. Derudover vil vi diskutere, om disse krav overhovedet er realistiske at opfylde og hvilke alternativer der findes, set i lyset af den politiske dagsorden og andre uddannelsessystemer • Tobias, Charlotte, Anne

Hvorfor har det ikke ændret sig?

• I har en fin pointe i at påpege, at pædagogikken og kravet til skolen er ændret betragteligt gennem de sidste 50 år, men at det ikke har sat sig nævneværdige spor i klasselokalernes indretning • Har I nogle antagelser om, hvorfor det er således?

• Hvis – hvilke har så med lærerens didaktiske overvejelser at gøre og hvilke er fra andre felter

Fra scene til arena – utopi?

• Undervisningen har skiftet karakter ”fra scene til arena”. Samtidig kommer I fra et afsnit, hvor I konkluderer at ”nutidens lokaler skal være langt mere multifunktionelle og omstillingsparate ( flexible).

• Hvilke udfordringer giver det læreren i det almendidaktiske felt, hvor det bl.a. handler om undervisningens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering • Kan der peges på nogle vilkår, særlige udviklinger (pædagogisk/sociologisk) eller uddannelsespolitiske tiltag der har mere betydning end andet i dette felt?

Er vi hjemme i skolen?

• Man lærer sit egne dogmer ved at møde det andet • De studerende arbejdede med hjemklasse – tænkning og sammenligner vores forestillinger om børns behov i skolen med de indtryk vi fik på en studietur til England. • ” Eleverne tilbringer generelt mere og mere tid uden for hjemmets fire vægge, hvilket derfor naturligvis medfører et behov for andre rum at føle sig hjemme i” • Lad os filosofere over, hvorfor dette hjemmeklassebegreb har så stor betydning og hvilke pædagogiske og almendidaktiske

Åbne og lukkede rum

• ”Anthony Giddens taler om at rammer er en åbning – gør noget muligt, men de er også constraining – rammerne muliggør nemlig ikke hvilken som helst aktivitet. Rammerne afgrænser og formgiver, og dermed udelukker de en masse muligheder..” ”Rum skal afkodes som steder til forudbestem praksis med status, roller , samvær, regler for opførsel og kropslig udfoldelse”

Rum i rum

• - Søren Nagbøls 7 rum; • Bevægelsen rum • Handlingens rum • Det forberedte rum • Det sociale rum • Normernes rum • Det imødekommende rum • Det stemte rum

Rummets værdi ?

• ”Klasserummet er ikke noget i sig selv, men bliver til noget i form af den værdi VI tillægger det” • ”Rummet kan ikke stå alene, men skal samarbejde med undervisning, rammer og processer og herefter kan der opstå en helhed, sådan at rum og undervisning virker positivt sammen” • På hvilken måde udfordrer it læringsrummet?

Martha Mottelson ; Lærerens Praksis

• Mottelson Martha; Lærerens Praksis kap.4 Skolens arkitektur og indretning som vejleder for lærerens praksis. • ”Den konkrete udformning af klasseværelset fungerer vejledende for, hvad der skal foregå. Den synsvinkel der anlægges her er, at den menneskelige bevidsthed blandt andet formes af den fysiske verdens indretning – at den fysiske indretning installerer en række forestillinger og viden i os om, hvad der skal foregå og hvordan”

Skolens logik

• ”De fysiske rammer og genstande afspejler historien og traditionen for, hvordan man holder og har holdt skole gennem tiderne.” • ”Skolens fysiske indretning afspejler således også en logik og nogle principper, som den sociale praksis forventes at fungere efter. Den viden er støbt ind i mure og vægge og virker tilbage på deltagerne. Den fysiske verden sætter sig aftryk i den menneskelige bevidsthed..”

Hvordan øger vi bevidstheden?

• Ifølge Martha Mottelson kan øget bevidsthed om rummets determinering af de valg og reaktioner vi foretager os klasserummet måske give ideer til, at man får øje på pædagogiske dilemmaer samt – om muligt oparbejde sociologisk fantasi, så man forholder sig til påvirkningen og forsøger at gå imod den.

• Er der forskel på reflekteret dømmekraft og kropsligt erfaringsbaseret dømmekraft – og hvorledes udvikles denne i praksis og i uddannelsen?

• Her er mit projekt

Dét mener vi – gruppe 5

Hvor har de deres viden fra?

Vi mener at..

• Vi lærer i samspil med andre.

• Læring gennem dialog.

• Man skal have mulighed for at arbejde selv.

• Auditivt og visuelt.

• It – god forudsætning for læring (tættere på de unges hverdag).

• Brug af computer – 4 brugere (fælles ansvar).

• Problemer: • Pladsmangel – bordene.

Thorsø Møbler

Fra scene til arena

Projekt og gruppeforløb

Dem der kommer sidst

Martin og Heine i praktik

• Har I oplevet, at jeres arbejde med rum, rammer og relationer har haft effekt i forhold til jeres undervisningstilrettelæggelse og gennemførelse?

• I forhold til hvor meget krudt vi har brugt på seminariet i forhold til det, er det for lidt, men det ligger som nogle tanker, der hele tiden ligger i baghovedet – mest i forhold til musik.

Tiden løber

• Vores erfaringer på nuværende tidspunkt mht. indretning af et rum har været lav. Dette skyldes tidsmæssigt pres. Da vores forløb er baseret på brug af it og medier, har vi været afhængige af at disse virker. Dette har resulteret i, at det første kvarter af undervisningen er gået til at få det elektroniske udstyr til at virke, da skolens udstyr ikke er up to date. Vores undervisning veksler mellem lærer- og elevstyret undervisningsform. Størstedelen af undervisningen er elevstyret da eleverne skal lave film i grupper. Dette bevirker at det er svært at implementere de indretningsmæssige overvejelser med begrundet relevans.

Hvor meget betyder rummet?

• Vi har ikke overvejet at låne nogle borde og gøre noget andet.

• Der er så mange ting der fylder, og så når man ikke lige at få gjort noget. Skal man gøre noget, skal man jo gøre det inden tiden, eller få teamet til at være enige om det eller få elever til at gøre det – dukseopgaver.

• Tanken om, hvad andre siger til det, har også betydning

Hanne Arendt

beskriver fire betydninger i evnen til at magte en situation • Skønneevne – bygger bro mellem tænkning og handling ved at forene fremadrettet overvejelse og afgørelse • Situationsforståelse – overvejelserne må ofte vige, fordi man er tvunget til at forholde sig til tiden som en afgørende faktor • Opmærksomhed – det følelsesmæssige dømmekraft er opmærksomhed og empati • Forestillingsevne – fantasi og erindringen ud fra hvilke vi danner billeder og gør en fraværende

Rummet er stærkt

• Er der forskel på reflekteret dømmekraft og kropsligt erfaringsbaseret dømmekraft – og hvorledes udvikles denne i praksis og i uddannelsen?

• Et traditionelt rum er 57m2 • Hvorfor ikke lave et klasserumslaboratorie, som kan flyttes med ud i skolerummet? • Sæt hjul under bordene • Få stolene stablet