Det dialogiske og flerstemmige klasserum og interaktionen mellem læse-, skrive-, og talesituationer i danskundervisningen

   Få indsigt i og forståelse for de muligheder der ligger i det dialogiske, flerstemmige klasserum Få kendskab til forskellige former for interaktion mellem læse-, skrive-, og taleaktiviteter i dansk Afprøve enkelte aktiviteter hvor de tre danskfaglige discipliner indgår

   Sidst var fokus på undervisning i mundtlighed (retorik, pragmatik og dramatik) Fokus i dag skal være mundtlighed i undervisningen Obs. Det spiraliske i dansk:

 Det monologiske klasserum  Tradition  Envejskommunikation fra dem, der ved, til dem, der ikke ved…  Kontrol – at føre ordet giver kontrol  Fastlagt kundskab, der skal formidles, reproduceres og testes

 Det dialogiske klasserum – grundlæggende træk  Al forståelse er aktiv og social  Vi finder mening sammen  Læring vokser ud af dialogisk udveksling  Alle i rummet er ressourcepersoner  Forskellen og konfrontationen mellem de forskellige stemmer i rummet udgør et læringspotentiale  Flerstemmighed også i form af mange forskellige og autentiske kilder/tekster

 Dialogisk undervisning i praksis  Autentiske spørgsmål og udnyttelse af elevsvar ▪ ”Hvad mener du med det du siger?” ▪ Obs. Skriveopgaver aktiverer eleverne og gør dem til vigtige medspillere i undervisningsdiskursen (Dysthe 1997)

 Optag af elevsvar i næste spørgsmål ▪ At inkorporere elevsvar i næste spørgsmål ▪ Umulig at planlægge ▪ Optag skal bruges med sund fornuft ▪ Kræver en kultur i klassen, hvor man forventer at alle bidrager med værdifuld indsigt ▪ Gælder både lærer-elev og elev-elev imellem

 Høj værdsætning ▪ Hænger nøje sammen med optag ▪ Værdsætning på et højt niveau er, når elevsvar bliver tildelt værdi og inddrages direkte i samtalen – eks. ”godt, det er vigtigt, det du siger; Hvad mener i andre om det?”

 Rollespil  Interaktion mellem skrivning og samtale ▪ Overordnet princip for al planlægning af klasseaktiviteter – også imellem eleverne ▪ Elevtekster som samtaleåbner ▪ Oplæsning af skrevne tekster i grupper ▪ Skrivning i slutningen af hver time – med efterfølgende optag i mundtlig og struktureret form

▪ Skrivning som forberedelse til samtale (og vice versa) ▪ Refleksionsskrivning med efterfølgende samtale ▪ Forberedende skrivning – ”at skrive sig ind på et emne” ▪ Udarbejdelse af manuskript til drama/rollespil

    Hvordan ser i lærernes rolle i dialogisk undervisning?

Hvordan sikrer man danskfagligheden?

Delt kontrol? Kan det lade sig gøre? Hvordan?

”Det dialogiske klasserum er en nødvendighed, ikke kun for at lære fag og lære at tænke selvstændigt, men som en model for, hvordan mennesker fungerer i et demokratisk samfund.” (Dysthe 1997:243)  Hvad mener I?

1.

2.

3.

Grupperne analyserer og fortolker novellen Holdet afprøver den dialogiske, intenderede litteratursamtale – 2 frivillige styrer samtalen Grupperne sætter novellen ind i en didaktisk ramme – Hvem, hvad, hvordan og hvorfor undervise med teksten?

Giv en fælles analyse og fortolkning af teksten

 Start med en runde, hvor I fortæller hinanden om jeres førstehåndsindtryk af historien  ▪ ▪ ▪ ▪ Begynd så analyse- og fortolkningsarbejdet ▪ ▪ Fortæller og synsvinkel i novellen Handling, komposition og tid i novellen Personer, personrelationer og miljø i novellen Sproget i novellen Tema(er) og motiv(er) en sammenfattende fortolkning af novellen

  2 med mod på at styre en litteratursamtale på holdet Obs. På flerstemmigheden!

 Den (lærer)faglige analyse og fortolkning – hvad er det?

Én definition: ”Den lærerfaglige analyse og

fortolkning er den analyse og fortolkning som indgår i lærerens faglige forberedelse.”

Er den hensigtsmæssig?

Novellen skal nu tænkes ind i en didaktisk/ undervisningsmæssig sammenhæng  Hvem (alderstrin/klassetrin) skal undervises i og med teksten? Begrund?  Hvordan kan man undervise i og med teksten? Skitsér kort et undervisningsforløb med teksten (hvordan skal den introduceres? Hvordan skal fortolkningsarbejdet for eleverne forløbe? Har I konkrete ideer til aktiviteter omkring teksten?  Hvorfor kan man undervise i og med teksten? Hvilket erkendelsesmæssigt/ dannelsesmæssigt potentiale er der i teksten? Hvad kan eleverne lære af teksten? Hvilke mål kan lærerne have, når han/hun læser teksten med eleverne?