Transcript Littraturpædagogik (pptx-fil)

Med fokus på den procesorienterede litteraturpædagogik
LITTERATURPÆDAGOGIK
Program
1. Gennemgang af litteraturpædagogiske
retninger – med fokus på den
procesorienterede
2. ”Modet tabes hurtigt her til lands” – et
eksempel på Procesorienteret
litteraturpædagogik
3. Den lærerfaglige analyse af ”Rejsen til Ribe”

Med udg. I Rabos analyse…
4. …Sat ind i en bredere litt.pædagogisk
ramme
Vendeltrappemetaforen
Mig selv og mit
syn på verden
Mødet med
teksten
(handlingsplanet
og
tolkningsplanet)
– et andet syn på
verden
Mig selv – med
selvfordobling –
jeg ser på mig
selv fra et nyt
perspektiv
under
indflydelse af
teksten
Dannelse og dansk
”Fagets arbejde er altså dobbelt-fokuseret: DE
forståelsesformer teksterne udfolder og de
forståelsesformer læserne udfolder i arbejdet
med disse tekster. På den måde er
litteraturundervisningens ideale grundfigur
selvoverskridelsen – den selvfordobling, der er
forbundet med at læse og forstå forskellige
udtryk og med de muligheder, der herved skabes
for indblik i en række kulturelt og historisk
forskellige udtryks- og bevidsthedsformer,
herunder elevernes egne.” (Mortensen)
Dannelse og Dansk
Litterær dannelse ligger altså i refleksionen
over andre fortællinger (i stiliseret form) og
muligheden for derved at opretholde og
skabe (udvikle) ens egen livsfortælling:
Den personlige og kulturelle
identitetsdannelse (obs. fælles
mål)
Dannelse og Dansk
Hertil arbejdes der i dansk med:
 Læsning (konsumption) af tekster i
bred forstand
 Analyse og fortolkning af tekster i
bred forstand
 Produktion af egne tekster i bred
forstand
Vilhelm Andersen
 ”Fortolkningen af værkets form, indhold og
betydning må udgå fra læreren selv”




(Stjernebilleder)
”Lad manden nyde sine perler”
”Dansktimen er ikke en diskussionsklub”
”Skolen skal uddanne læsere, folk, der kan tænke
og føle”
V. Andersen mente, at dette ville ske igennem
lærerens kompetente fortolkning og formidling
af de kanoniserede tekster
Litteraturpædagogikken påvirkes
 Litteraturpædagogikken påvirkes af:
 Politiske strømninger (skiftende regeringer med
skiftende dagsordener)
 Læseplanen
 Almenpædagogiske retninger og teorier – eks.
reformpædagogikken
 Litterære tilgange og teorier – nykritikken,
strukturalismen, ideologikritikken,
interaktionsteorier
90érnes dialogiske
litteraturpædagogik
 Udgangspunkt i den læserorienterede
litteraturteori
 Reader-Respons og receptionsæstetikken
 Læseren er medskabende i forhold til teksten
 Teksten har brug for læseren for at blive vakt til
live (Iser)
90érnes dialogiske
litteraturpædagogik
 Bo Steffensens 5 spørgsmål til teksten
 Eleverne skal formulere 5 spørgsmål til
teksten
 Eleverne indbyrdes og læreren skal diskutere
spørgsmålene og forsøge at svare på dem
 ”Argumenteret fortolkningspluralisme”
 Meget i tråd med Stanley Fishs ”Is there a text in
this class?”
90érnes dialogiske
litteraturpædagogik
Olga Dysthe og Vibeke Hetmar (og Birthe
Sørensen):
 Det flerstemmige klasserum
 Socialkonstruktivisme
 Divergent undervisning – flertydighed og
accentuering af elevernes mange stemmer er
i fokus
 Elevfaglighed – i forhold til de tekster der
læses
Foreløbig konklusion
Vi er langt fra Vilhelm
Andersens: ”Lad manden
nyde sine perler” 
90érnes dialogiske
litteraturpædagogik
Den dialogiske litteraturpædagogik slog igennem i
klasseværelserne rundt omkring i landet:
 Keineke og Byskov ”Læs bøger med hoved,
hænder og hjerte” og ”Novelleveje”
 Eleverne medskaber, omskaber og genskaber teksten
gennem kreative arbejdsformer som rollespil,
situationsspil, videreskrivning, omskrivning,
medskrivning, plancher, billedfriser
 Inddragelse af æstetiske læreprocesser
 Styrken herved: engagement fra eleverne
 Svagheden: tidskrævende fortolkningsopgaver,
fare for fradigtning
Nyere litteraturpædagogik
 I ganske mange klasserum blev den
dialogiske litteraturpædagogik til en slags
”anything goes” metode, hvor:
 Teksten blev brugt som afsæt til en
perspektivering
 Elevernes oplevelse stod alene
Den didaktiske trekant
Stoffet/ teksten
c
a
Eleven
Læreren
b
A: Lærerens faglighed
C: Elevens kompetencer – sjældent verbaliseret eller begrebsliggjort
B: Det almenpædagogiske
Thomas Illum Hansen
 Procesorienteret litteraturpædagogik
 Bygger fortsat på den læserorienterede




litteraturteori – med vægt på Umberto Eco
Fænomenologien – læren om det der viser sig (i
teksten) Hansen 2004
Fokus på dialogen mellem værket og læseren
Værkets intentionalitet i mødet med læseren
Tekstens under- og overbestemthed:
Thomas Illum Hansen
”Teksten er på én gang under- og overbestemt.
Underbestemt fordi litteraturens
tommepladser og ubestemthedssteder
kalder på læserens udfyldning og fortolkning.
Overbestemt fordi litteraturen fastholder og
synliggør menneskelige erfarings- og
forståelsesmønstre ved at væve ting,
handlinger og stemninger tæt sammen i det
fiktive univers.”
Thomas Illum Hansen
Udgangspunkt i den grundige lærerfaglige analyse:
1. Førlæsning
2. Gennemlæsning
3. Genlæsning
4. Fokuslæsning
5. Fortolkning
Svær at skelne imellem faserne! Bliver dog mere tydelige i
”Modet tabes hurtigt her til lands”
Pointen er, at den lærerfaglige analyse skal være grundig,
udtømmende og samtidig åben (for elevernes tolkninger)
TIH skriver, at der ikke må være mestertolkninger, men hans
egne analyser er meget præcise og anvisende!
Thomas Illum Hansen
Den litteraturpædagogiske praksis:
1. Ind i værkets verden
2. Inden for værkets verden
3. Ud af værkets verden
Obs. der er stadig mange forslag til
meddigtningsopgaver, kreative
arbejdsformer osv. – dog aldrig uden
sammenhæng med tekstens intentionalitet
Procesorienteret
litteraturpædagogik i
perspektiv
 Thomas I. Hansen: ”et konstruktivt samspil
mellem den værkorienterede analyse og den
læserorienterede undervisning er
litteraturundervisningens største udfordring”
(s.16)
forfatterorienteret
Værkorienteret
læserorienteret
• biografisme
• Nykritikken
• Strukturalisme
• Fænomenologien (Thomas
I. Hansen)
• receptionsæstetikken
• receptionsæstetikken
• Reader-respons teorier
• Fænomenologien (Thomas
I. Hansen)
Procesorienteret
litteraturpædagogik i
perspektiv
Hvad betyder det?
 elevernes forforståelser og lærerens
faglighed skal mødes
 Konstruktivisme
 Fænomenologi
 Det må ikke gå os som lægen hvor
operationen lykkedes, men patienten døde
(jf. Thomas I. Hansen)
Modet tabes hurtigt her til
lands
 Fra litteraturhistoriografisk læsning til
fænomenologisk læsning tilbage til
litteraturhistoriografisk læsning
 Litteraturhistorien er særlig væsentlig i
forbindelse med kanonteksterne
 Min påstand: Artiklen giver et konstruktivt
bud på en anvendelse af metoden! Hvad siger
I?
Peter Seebergs ”Rejsen til Ribe”
ANALYSE AF NOVELLER
Fortælleren
Den eksplicitte fortæller:
Tekstens ”jeg” – fortælleinstans,
der synligt optræder som en
egentlig 1.personsfortæller
(personaliseret) eller som mindre
personaliseret fortæller med indre
syn (sympati) hos en eller flere
personer
Evt. alvidende
Den implicitte fortæller:
”Implied author” –
Fortælleinstans med distance til
den eksplicitte fortællers
historie (fabula)
husker hvad fortælleren
glemmer!
Fortælleren
Fortælleforholdene i ”Rejsen til Ribe”
1. Den eksplicitte fortæller:

Alvidende ( stemme, der suverænt styrer
fortællingen, bevæger sig ind og ud hos
Martinus)
 Sympati hos Martinus (3.pers.)
Bevæger fortælleren sig ind i andre personers
tanker? Er I enige?
Fortælleren
2. Den implicitte fortæller:
 Interessant og relevant i ”Rejsen til Ribe”
 Fortæller os meningen med novellen
 Træder tydeligt frem nogle steder: (eks.)
 (s.185 m.) ”Rask i vendingen og flink, det var det
værste man kunne være derhjemme”
 (s.187 ø.) ”Han var umulig, men ikke for sig selv, ikke
endnu i det mindste.”
Fortælleren
Den implicitte fortælleinstans i ”Rejsen til Ribe” er tæt på
en slags forfatterkommentarer, der indirekte fortæller
os, at Martinus er en kvik og noget mere intelligent fyr
end det sociale ophav, han kommer fra. Den implicitte
fortæller giver os således en helhedsmening, der er på et
andet abstraktionsniveau end den eksplicitte fortæller Den giver os en fortælling om plejebarnet Martinus, der på
trods af en opvækst med følelsesmæssig kulde, misbrug,
misrøgt og forsømmelse klarer sig igennem og
formodentligt også kan leve et liv, der er forskellig fra det
liv han kommer fra – han kan bryde med sin sociale arv,
og det kan han, fordi han har en styrke i det ”at være sig
selv og fri”.
Hvad så nu?
Begreberne fabula og sjuzet: (10 min. 2 og 2) + opfølgning
Fabulaen er den fortalte tid – narrationen, hvor man forestiller
sig handlingen i den rækkefølge, den er foregået i
”virkeligheden”
Sjuzet er fortælletiden – den særlige måde tiden er ordnet på i
teksten – vi er tæt på kompositionen
 Hvad er hhv. fabula og sjuzet i ”Rejsen til Ribe”?
 Hvordan bruges det ene forløb mod det andet? Hvilken
fortolkning (plot) giver deres virke i forhold til hinanden i
”Rejsen til Ribe”?
 Er de to analytiske begreber relevante i forhold til ”Rejsen
til Ribe”?
Begivenheden
Rejsen til Ribe er begivenheden i teksten:
 Den er udefrakommende – dog ikke mekanisk
strukturel
 Den er betydningsfuld – Martinus liv forandres
komplet
 Den tillægges betydning af personerne
(Martinus)
 Den optræder sprogligt som titel på novellen
 Den er en semantisk størrelse, der er afgørende
og leder frem til novellens kerne (tema) –
bruddet med den sociale arv
Pointe
Determinationspunkt:
 Vendepunkt
 Begivenhed, hvor de irrationelle magter
griber ind og hvoraf alle andre begivenheder
følger
 Point of no return?
Er der et determinationspunkt i novellen? Hvor?
Pointe
Der er flere muligheder:
 Nederst s. 184 ”Men denne gang kom han
ikke hjem”
 Helt fra starten – den implicitte fortæller
tydeliggør for os, at det er alvor denne gang
 Hvor Martinus formår at komme med toget
igen efter han var blevet smidt af i Hvidding
(gruppen med ”tosser” fra anstalten som
hjælpere)
Pointe
Tolkningspunkt:
 Åbningen mod en egentlig
tilværelsestolkning
 Samspillet mellem familiens beslutning om at
sende Martinus væk, Martinus egen
beslutsomhed, hvor han ,igennem
fortælleren i novellen, løbende beskrives som
lettet, glad, fortrøstningsfuld,
frihedssøgende, optimistisk u name it…
Hvad nu så? refleksionsspørgsmål
Er analysen udtømmende nu?
Er Klujeffs begreber anvendelige? Hvorfor?
Hvorfor ikke?
Hvordan kan de adapteres i en
folkeskolesammenhæng?
Andre tilgange
 Aktantmodellen – projektet på to niveauer:
Martinus projekt er at komme til Ribe
Martinus projekt er at bryde med sin sociale arv
 Sproget i novellen: relativ høj stil – understreger det
retrospektive, hvor Martinus fortæller bagudskuende og fra
en refleksiv position
”Jeg har ingen stunder til at tale med pastoren”
”Nu var det lille barn kravlet op over bænkeryggen og hang for
at tilse episoden”
 Syntaks – s. 182: ”og det hjalp ikke det fjerneste…(underordning)
 Metaforer - kornet der skal modnes – ”alt kom nu an på at
modnes”, tøjet, der kastes i åen (det gamle liv svømmer væk)
 Symboler – ugebladet som tryllestav igennem hele novellen
Andre tilgange
 Miljø, personer og personrelationer:
Begrebet ”pariaer” og det miljø der beskrives
Moren og farens forhold – familiens relationer
Arbejde med teksten
Procesorienteret litteraturpædagogik (Thomas
Illum Hansen 2004)
1. Ind i værkets verden
2. Inde i værkets verden
3. Ud af værkets verden
Arbejde med teksten –
eksempler
Gruppearbejde (3 grupper) – inden for værkets verden
1.
2.
3.
Ekspressiv arbejdsform, der reproducerer værkets verden –
Udarbejd et rollespil, hvor familien spiser middag; Hvordan
taler de? Hvordan omgås de hinanden?
Analytisk opgave – Klip teksten i stykker og sorter efter
fortid og nutid, beskrivelse og handling (reflekter over
begreberne fabula og sjuzet)
Ekspressiv arbejdsform der omskaber og gendigter værkets
verden – Som led i et dokumentarprogram skal følgende
personer interviewes: Moren, broderen og konduktøren.
Nedskriv interviewene og spil dem som rollespil.
Hvad mere?
Ud af værket:
Det universelle tema – den uundværlige
dannelsesrejse, der åbner øjnene for
mennesket – rejsen som overgangsritual,
rituel handling mod et nyt kapitel, en ny
verden, et andet bevidsthedsniveau
Brudet med den sociale arv - perspektiver til
”Den grimme ælling”, ”Ørneflugt”, ”Slumdog
millionaire”.