Transcript Lone Schwartzlose

Forebyggende hjemmebesøg i
Dialogisk Perspektiv
De forebyggende hjemmebesøg
Formålet med de forebyggende hjemmebesøg iflg. Vejledningen:
 At sætte fokus på den forebyggende og sundhedsfremmende
indsats over for ældre og skabe tryghed og trivsel
 At yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder
 At styrke de ældres muligheder for at øge det sociale netværk og
deltage i samfundslivet
 At hjælpe ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare
funktionsevnen længst muligt
De forebyggende hjemmebesøg
Samtalen i de forebyggende hjemmebesøg iflg. Vejledningen:
 En samtale, der udføres med udgangspunkt i borgerens
oplevelse af egen sundhed
 En samtale om hverdagslivet uden at fokusere på en bestemt
sygdom eller et bestemt symptom.
 En samtale, som borgeren kan vælge at sige ja til ved at invitere
den sundhedsprofessionelle ind i sit eget hjem og selv sætte
dagsordenen.
 En samtale, hvor målet er at øge sundheden og bevare eller
forbedre livsomstændigheder, som borgeren selv anser for
betydningsfulde og som giver livet kvalitet.
Et sammenlignende litteraturstudie
I analysen indgik endvidere:
 Socialministeriets ”Vejledning om sociale tilbud til ældre
m.fl.”1998 i forhold til at beskrive de forebyggende
hjemmebesøgs indhold, tilrettelæggelse og organisering
 Ældreforums publikation ”Ældre og forebyggende hjemmebesøg”
2005 til belysning af samtalen
 Ankestyrelsens ”Undersøgelse af de forebyggende hjemmebesøg
til ældre”2010, hvor opmærksomheden særlig rettes på selve
samtalen
 Cand.scient.san.publ. Samuel D. Nielsens speciale fra 2006,
”Forebyggende hjemmebesøg - en kvalitativ undersøgelse af de
ældres perspektiv”
De forebyggende hjemmebesøg
Ældreforums anbefalinger til samtalen:
 En indledende afklaring af borgerens forventninger til besøget
 Borgeren skal altid rådspørges, selv definere evt. problemer og
selv tage stilling til, hvad der evt. skal indgås aftale om eller
konkret skal sættes i værk
 Opsøgeren bør benytte en professionel – ikke formynderisk formidling, som har øje for den enkeltes ressourcer.
De forebyggende hjemmebesøg
Ældreforums anbefalinger til samtalen:
 Den gennemgående grundholdning bør være at inddrage den
ældres normer og hverken styre eller rådgive efter egne normer
og forventninger – også hvis forholdene efter opsøgerens skøn
er til ulempe for den besøgte.
 En samtale, hvor det tilstræbes, at der opbygges en relation,
hvor den ældre borger i samspil med en sundhedsprofessionel
gives mulighed for, over tid, at bevare eller forbedre sine
muligheder for et godt og uafhængigt liv med god
funktionsevne og udskydelse af eventuelle behov for hjælp.
De forebyggende hjemmebesøg
Analysen
Ældreforums anbefalinger til etiske principper omkring samtalen:




Frivillighed, besøget er et tilbud
Besøget er på borgerens præmisser
Præcisering af tavshedspligten
Det gælder om at finde ind til kerneelementer i borgerens
livsstrategi
 Den sundhedsprofessionelle skal sætte sig ud over sine egne
normer og holdninger
Sprogvanskeligheder
© Morten Ingemann
De forebyggende hjemmebesøg
Analysen
Ældreforums anbefalinger til at skabe tillid og tryghed i samtalen:
 Vise respekt i sprog og kropssprog
 Lytte og give god tid til, at borgeren selv fortæller
 Stille uddybende spørgsmål, som tilkendegiver interesse for
personen og at den pågældende tages alvorlig
 Udstråle, at den sundhedsprofessionelle ikke ønsker at
fratage ansvaret fra borgeren
De forebyggende hjemmebesøg
Analysen
Ankestyrelsens anbefalinger til samtalen på baggrund af den
landsdækkende spørgeskemaundersøgelse:
 Fokus på både dybde og bredde i samtalen
 Det vigtigste i besøget er, at borgeren får reflekteret over sit
eget liv
 Ændring af vaner skal ikke trækkes ned over hovedet på den
ældre, men være en selvstændig beslutning
De forebyggende hjemmebesøg
Analysen
Samuel S.D. Nielsens ”Forebyggende hjemmebesøg - en kvalitativ
undersøgelse af de ældres perspektiv”
Med henblik på at styrke ældres mestring af hverdagen anbefales
det i undersøgelsens konklusion at:
 Mestringsbegrebet omfattende komponenterne forståelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed eksplicit skal fremgå af det
materiale, som ligger til grund for de forebyggende
hjemmebesøg.
De forebyggende hjemmebesøg
Analysen
Samuel S.D. Nielsens ”Forebyggende hjemmebesøg - en kvalitativ
undersøgelse af de ældres perspektiv”
Med henblik på at styrke ældres mestring af hverdagen anbefales
det i undersøgelsens konklusion at:
 Den sundhedsprofessionelle bruger mestringsbegrebet i
samtalen med den ældre, dvs. forsøger at afdække den ældres
forståelse for sin situation, tro på at kunne finde løsninger hertil
og hvorvidt det giver god mening at følge de råd og den
vejledning, som den ældre har fået tilbudt.
De forebyggende hjemmebesøg
Analysen
Samuel S.D. Nielsens ”Forebyggende hjemmebesøg - en kvalitativ
undersøgelse af de ældres perspektiv”
Med henblik på at styrke ældres mestring af hverdagen anbefales
det i undersøgelsens konklusion at:
 Den ældre opnår forståelse for, at hjemmebesøget omfatter en
samtale, hvor det først og fremmest er den ældre selv, som skal
komme til orde og at samtalen er en forudsætning for, at den
sundhedsprofessionelle kan yde hjælp, således at den ældre
bedre kan klare sig på egen hånd.
Det Dialogiske perspektiv
”Det Dialogiske perspektiv”, en kommunikationsteori om dialoger.
Teorien er udviklet af Helle Alrø og Marianne Kristiansen.
De er begge ledere af og har udviklet Center for Interpersonel
Organisationskommunikation, også kaldet Væksthuset, ved
Aalborg Universitet
Det Dialogiske perspektiv
Definition på samtalen
En samtale med udgangspunkt i Det Dialogiske perspektiv er:
 en samtale med særlige kvaliteter, som er kendetegnet ved at
være undersøgende, læringsorienteret, uforudsigelig og
risikofyldt, fordi samtalens resultat ikke er givet på forhånd.
 en samtale, som er kendetegnet ved, at man spørger
undersøgende ind til den andens perspektiv, samtidig med at
man er villig til at undersøge og problematisere sit eget.
 en samtale - et møde - mellem mennesker, med fokus på det, der
sker i relationen mellem den professionelle hjælper og den
hjulpne.
Det Dialogiske perspektiv
Sundhed
Borgeren
RELATIONEN
Besøgeren
Det Dialogiske perspektiv
Hjælpersamtalen
Hjælpersamtalen
 er en professionel samtale, hvor en fagperson hjælper f.eks. en
klient med at få afklaret en situation eller løst et problem.
 I hjælpersamtalen, der er en to-vejsproces, er der hjælperen og
den hjulpne.
 Der er tale om en menneskelig ligeværdig, fagligt asymmetrisk
relation.
 Det medfører, at der i samtalen er indlejret magt. Det er
væsentligt at være opmærksom på, om man har en ærlig
hensigt, hvor man vil den anden det bedste.
Det Dialogiske perspektiv
To typer Hjælpersamtaler:
 Den dialogiske hjælpersamtale, defineret som
fødselshjælpersamtalen, hvor personen har ejerskabet til sin egen
situation og rummer ressourcer i sig selv til at forholde sig til den,
med hjælperen som sparringspartner eller fødselshjælper.
 Rådgivningssamtalen, hvor hjælperen fungerer som formidler af
faglig ekspertice, råd og vejledning til den, der skal hjælpes.
Personen forholder sig til det og vurderer om hun/han vil tage
imod forslagene eller lade være.
Det Dialogiske perspektiv
Betingelser, der bidrager til kvaliteten af kontakten i samtalen:
Empati: at hjælperen forsøger at leve sig ind i den andens situation,
som var det hendes egen.
Kongruens: at der er overensstemmelse mellem det hjælperen
oplever, tænker og føler indvendigt og det hun kommunikerer
udadtil i relationen, dvs. at være ærligt til stede.
Grundlæggende accept: at acceptere og respektere vedkommende
som et menneske, der er forskelligt fra og anderledes end en selv,
uden at ville ændre ham/hende som person.
Klientens oplevelse af hjælperens empati, kongruens og
grundlæggende accept.
Det Dialogiske perspektiv
Kontekst
Hjælpersamtalen foregår i en bestemt situationskontekst, hvor der
er asymmetrisk rollefordeling mellem hjælperen og den, der bliver
hjulpet.
Konteksten er ikke kun en ramme om samtalen, men også en
medskaber af den.
Det Dialogiske perspektiv
Perspektivbegrebet
Perspektivbevidsthed indebærer, at man er klar over, hvilket
perspektiv man selv har på indhold, forhold og kontekst og at man
samtidig er klar over, at den anden sikkert har andre perspektiver.
Gode råd: For at fremme den empatiske perspektivforståelse og
forsøge at indleve sig i den andens perspektiv, kan man spørge,
”Skal jeg forstå det sådan?” eller ”Er det sådan, du oplever det?”
Ingen skyklapper
på
Det Dialogiske perspektiv
Dialogiske kompetencer:
Metakommunikation kan være med til at afklare forståelser og
misforståelser og bidrage til kongruens i samtalen.
 Gode råd: at tale om samtalen, mens man er en del af samtalen.
Man har altså overblik fra et helikopterperspektiv til at sætte ord
på den relation, som man er en del af.
Bekræftelse betyder ikke nødvendigvis enighed, men man viser
accept og værdsættelse af den andens holdninger, handlinger,
tanker og følelser.
 Gode råd: Bekræftelse kan udtrykkes verbalt eller nonverbalt
f.eks. med et anerkendende ja eller et nik.
Det Dialogiske perspektiv
Dialogiske kompetencer fortsat:
Dialogiske kompetencer er en sammenfletning af tre overordnede
faktorer, der er indbyrdes afhængige:
 Værktøjer er konkrete færdigheder til at spørge til nøgleudtryk
og til at checke egne forestillinger.
 Forholdemåder er måder at forholde sig til en anden på som
nysgerrig, undersøgende og bekræftende.
 Værensmåder er den måde, man betragter sine medmennesker
på.
Det Dialogiske perspektiv
Dialogiske kompetencer fortsat
 ”Hvis dialogiske kompetencer ikke kommer indefra og er båret af
en oprigtig hensigt, kan de blive til blot kommunikative teknikker –
eller udvendig adfærdskosmetik.”
Selvreferentiabilitet
Vores egne for-domme/for-forståelse
Det Dialogiske perspektiv
Feedback i hjælpersamtaler:
 Dialogisk feedback er en bestræbelse på at gøre ens egen
selvreferentialitet synlig for den anden for dermed at kunne
møde ham/hende som et menneske, der er forskelligt fra en selv.
 Vi skal kunne skelne mellem faktuelle observationer, egne
reaktioner, tolkninger af og forslag til den anden person.
Feedback modellen:
 Iagttagelse – ydre og indre sansninger og observationer
 (feks. Jeg kan se….. Jeg kan høre)
 Oplevelse – indre sansninger, følelsesmæssige og mentale
reaktioner (feks. Jeg bliver... Jeg føler, at jeg..)
 Fortolkninger – vurderinger, domme med baggrund i de to
første niveauer (Du er.. Det virker, som om du..)
 Forslag – råd på baggrund af tjekkede fortolkninger (Måske
kunne du..)
Iagttagelser og oplevelser er de mellemstationer, som vi baserer
vores tolkninger på.
Det Dialogiske perspektiv
Gode råd:
Vær opmærksom på, at man kun kan
”opleve og føle, at jeg…” men ikke
”opleve og føle, at du…”
Oplevelser tilhører den, der har dem, mens tolkninger er
vurderinger af den anden.
Brug af feedback modellen fremmer kombinationen af empati,
kongruens og grundlæggende accept af den anden.
Det Dialogiske perspektiv
Obs!
OBS!
Det Dialogiske perspektiv er ikke
velegnet i situationer, hvor der
gives ordrer, instruktion, stilles krav
eller formuleres kritik.
De forebyggende hjemmebesøg
Tillykke med de 18 år den 1. juli 2014
De forebyggende hjemmebesøg
i dialogisk perspektiv