Demens og seksualitet - Social og Sundhedsskolen Fyn

Download Report

Transcript Demens og seksualitet - Social og Sundhedsskolen Fyn

Demens og seksualitet
- viden, dilemma og etik
SEKSUALVEJLEDER
CHRISTINA LADAGER JENSEN
WWW.AELDRES-SEKSUALITET.DK
MÅ KUN BENYTTES TIL PERSONLIGT
BRUG, MÅ KUN ANVENDES MED
TILLADELSE AF FORFATTER
Program
2










Præsentation af mig
WHO’s definition af seksualitet
Hvad personalet skal kunne, må og ikke må
Hyperseksualitet ved demens
Etiske dilemmaer
Parforhold og demens
Det praktiske forløb
Eksempler på problematikker
Seksualpolitik og det seksualvenlige miljø
Beredskabsplaner
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Lidt om mig….
3
 Arbejdet som social og sundhedsassistent i 13 år, mest i hjemmeplejen
 I 2009 blev jeg ressourceperson indenfor ældres seksualitet, et projekt
demenskoordinator Maj-Britt Joost satte i gang i Gentofte kommune
 Tog herefter seksualvejlederuddannelsen med fokus på de svage ældre
 Er pt i gang med basisåret på klinisk sexologisk uddannelse
Mål med undervisningen
- At alle medarbejdere ved hvad de må og hvilke rammer de arbejder indenfor,
således at de er trygge i deres tilgang til arbejdet med en synlig seksualitet
som en del borgere med demens har.
- Mit fokus ligger både ved de ældres rettigheder og hos de ansattes
professionelle tilgang til emnet, samt evne til at arbejde løsningsorienteret
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
WHO siger det således……..
4
Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes
personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være
menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.
Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om,
hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af
vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men
behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er,
hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet.
Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved
og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som
at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker,
følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale
og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så
må også seksuel helse være en basal menneskeret.
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Personalet skal kunne
5
 Skabe rum for dialog om beboerens behov for nære relationer,






kontakt, varme, intimitet og seksualitet.
Støtte og vejlede med respekt og omtanke for følelser og grænser.
Henvise til andre faggrupper eller ressourcepersoner inden for
ældre og seksualitet.
Respektere og skabe et privat råderum, fx ved at afvente
beboerens svar efter der er banket på døren til boligen.
Være professionelt ”klædt på” og ikke lade personlige holdning
komme til orde
Anvende ”mindsteindgrebsprincippet”
Overholde tavshedspligten
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Personalet må
6
 Introducere bruger til de hjælpemidler, der er på området.
 Hjælpe med praktiske tiltag, så seksuel udfoldelse bliver
muligt for bruger. Fx skift af ble og lejring.
 Medvirke til kontakt til prostitueret efter faglig vurdering,
samt inddragelse af leder. (obs. kommunens regler)
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Personalet må ikke
7
 Påføre andre en seksualitet, eller give seksualoplæring når
en borger verbalt eller i sin adfærd modsætter sig dette
 Deltage aktivt i onani eller samleje
 Inddrage pårørende uden tilladelse fra brugeren
 Afvise spørgsmål eller signaler om seksualitet, ej heller
ignorere en seksuel problematik, uanset hvor lille du synes
den er
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Frekvens af hyperseksualitet ved demens
8
Flere undersøgelser viser at i gennemsnit har 2-17 %
demente en form for hyperseksualitet (Hugh Series & Pilar
Dégano)
 Burns et all (1990) undersøgelse af 178 personer m.
alzheimers, havde 6,9% hyperseksualitet med lige fordeling
af både mænd og kvinder
 Sourander og Sjögren (1970) fandt blandt 132 personer
med alzheimers at 17% havde en hyperseksualitet eller
unormal seksuel opførsel
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Hvad kan udløse seksuel ophidselse?
9
 Tanker, ideer, følelser, dufte, lyde, synsindtryk, billeder
 Forskellige fetichismer
 Berøring, vask, af og påklædning
 Andres kropssprog og sprogbrug kan virke indbydende
og kan fejlfortolkes
 Demente kan have sensoriske forstyrrelser der gør at de
fejlfortolker det de ser, høre og mærker
Det er forskelligt for os alle, vi har alle forskellige
tændingsmønstre
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Etiske dilemmaer
10
 Alle mennesker har ret til at være seksuelt aktive uanset alder,
grad af sygdom, evne eller seksuel præference
 Borgere med demens har samme rettigheder som alle andre
 Vi har en tendens til at skyde skylden over på sygdommen, dette
er delvist korrekt, men andre faktorer skal også tages med
Personens historik
 Seksuel historik
 Skjulte/undertrykte sider af personlighed og seksualitet
 Mennesker med demens har lige så stort et behov for omsorg, varme
og intimitet som mennesker uden demens

 Samtidig har vi pligt til at skærme og støtte borger i ikke at
krænke sig selv og andre
 Se hele personen, bevar respekten for denne
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Opmærksomhed omkring et evt. forhold
11
 Er den demente klar over, hvem der tager initiativ til seksuel kontakt?
 Tror den demente, at den anden person er ægtefællen, eller er den






demente klar over den andens identitet og hensigter?
Kan den demente afgøre, på hvilket niveau den seksuelle aktivitet skal
foregå?
Har den demente evne til at undgå udnyttelse
Er den demente i stand til at sige nej til enhver ikke ønsket seksuel
kontakt?
Er den demente klar over, at forholdet kan være tidsbegrænset?
Bliver den demente glad for at se den pågældende, ligeså gladere i
hverdagen?
Er den demente mere angst, aggressiv og depressiv efter forholdet er
startet?
Christina Ladager Jensen, 2013 - Lichtenberg & Strzepek, 1990
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Det praktiske forløb
12
 Vær på forkant med den uhensigtsmæssige adfærd
 Distraher personen, hvis det er muligt eller omdiriger denne til en
anden aktivitet
 Overvej alle de mulige årsager til den uhensigtsmæssige adfærd. Det kan
være at borgeren har brug for at komme på toilettet, føler ubehag eller
kedsomhed
 Sig positive ting til personen
 Sæt grænser, venligt og bestemt
 Tænk på dit kropssprog, sprog brug, din stemme og mimik
 Tænk på din påklædning, ofte har kommunerne en påklædningspolitik
 Diskretion og tavshedspligt
 Den professionelle tilgang
 Anvend mindsteindgrebsprincippet
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Det praktiske forløb
13
 At blive cremet ind efter bad giver velbehag og modvirke uro og




hudsult
Lige så holde i hånd, gå ture, samtale, læse sammen, fodbade,
håndmassage mm……
Hjælp borger i gang med den seksuelle aktivitet, når denne
verbalt/nonverbalt giver udtryk for dette
Ved offentlig onani: hjælp borger til egen lejlighed og evt. op i
seng. Måske skal en film på eller et blad på sengebordet? Sæt en
tidsramme for hvornår KP kigger ind igen, hvis der er behov for
dette, måske borger selv kan ringe NK?
Skal borgeren fast hjælpes i gang med en seksuel aktivitet? F. eks
film eller onani?
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Parforholdets forandring for begge ægtefæller
14
Ægtefælle/plejeperson
Ved at passe sin ægtefælle, ses denne i et andet lys
 Seksuelle følelser og lyst kan ændres og måske forsvinde
 Kan føle sig presset og som et objekt

Find former for berøring i den daglige rutine, så fysisk kontakt bliver
en dejlig dagligdags oplevelse for begge. Massage, at holde i hånd,
omfavne, nusse og kysse, dvs. voksenkontakt
Ægtefælle/dement
• Tab af stolthed/værdighed at man skal lade sig passe
• Tab af kontrol kommer i spil på mange planer
• Kognitive problemer i forbindelse med samleje/onani
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Eksempler på problematikker
15
 River ble i stykker
 Stokken – piskeriset - stearinlyset med i seng
 Tøj af/på
 Gnubber/slår sig på skridtet
 Onanere i opholdsstuen
 Dement og ikke dement der bliver kærester
 Dement mand der både har kone og kæreste
 Mandlig borger får rejsning i badet
 Trækker forhuden tilbage – eks på overseksualisering
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Eksempel på seksualpolitik og det seksualvenlige miljø
16
Retningslinjerne kan f. eks. være gældende i forhold til borgere med
nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.






Formålet kan være:
At skabe rammer for så normal livsudfoldelse som muligt.
At sikre at beboernes grundlæggende behov for nære relationer,
kontakt, varme, intimitet og seksualitet bliver til gode set.
Sikre at medarbejderne ved hvad de skal kunne, må og ikke må.
At forebygge konflikter, der relatere sig til beboernes seksualitet.
Belyse dilemmaer og etiske overvejelser.
Kan medvirke til at skabe et positivt miljø for henvendelser om
seksualitet, fx ved at udvise åbenhed.
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Formålet med beredskabsplanen
17
 Sikre at alle medarbejdere kender definition og tegn
på overgreb. Nye medarbejdere introduceres til
denne plan, så de ligeledes har denne viden.
 Sikre at borgerne kan få hjælp ved seksuelt overgreb
eller krænkelse
 Sikre klar og tydelig opgavefordeling og
ansvarsfordeling, så ledelse og medarbejdere ved
hvad de skal gøre i en given situation
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
3 niveauer i tegn på overgreb
18
 Bekymring: Fx en diffus oplevelse af at noget er galt.
Handling: Observer personen og omgivelser med henblik på at
analysere bekymringen.
 Mistanke: Fx stærk mistanke, der bygger på udsagn eller svag
mistanke, der bygger på tegn og signaler på mistrivsel eller indirekte
udsagn.
Handling: Kontakt nærmeste leder og formulere mistanken på
baggrund af konkrete observationer. Derudover bør I vurdere
personens beskyttelsesbehov.
 Konkret viden: Fx vidner, fund ved lægeundersøgelse, krænkers
tilståelse.
Handling: Kontakt din leder, formuler din viden og sagen skal
politianmeldes
Inspireret af Forebygovergreb.dk
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013
Tusind tak for i dag! 
19
Seksualvejleder
Christina Ladager Jensen
www.aeldres-seksualitet.dk
© Ældres seksualitet v/ Christina Ladager Jensen 2009-2013