Transcript Mundtlighed i dansk (pptx-fil) - Raffaele Brahe

HVAD BESTÅR
MUNDTLIGHED AF?
HVAD SKAL ELEVERNE
KUNNE?
HVAD SKAL LÆREREN
KUNNE?
HVORFOR SKAL VI HAVE
EN
MUNDTLIGHEDSDIDAKTI
K?
Torsdag uge 47
Opsamling og fortsættelse fra sidste gang ved Rabo –
mundtlighedsdidaktikken
2. Fortællinger om dengang jeg fandt ud af, at…
1.

Gruppearbejde med kriteriebaseret respons
Opsamling og didaktisk refleksion i plenum
4. Portrætfortællinger
3.


Kort skrivefase/ tænkefase
Gruppearbejde – dialogisk/ meddigtende
Opsamling og didaktisk refleksion i plenum
6. Status på store fortælledag – hvad har vi styr på? Og hvad
mangler vi?
5.
Krav til eleverne om mundtlighed
Eleverne skal kunne:
 Bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale,
samarbejde og diskussion
 Vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
 Kunne fremlægge og formidle stof, hvor de vælger en
passende form
 Udtrykke tanker og følelser i en sammenhængende og
disponeret form
 Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset
efter genre og kommunikationsforhold
 (Konklusion) producere, samt agere i og med, en lang række
meget forskellige mundtlige kontekstbestemte tekster
Mundtlighed er:
 Auditivt og akustisk; det tales og lyttes til
(mundtlighedens manifestation)
 Tone og stemme (mundtlighedens stil)
 Kendetegnet ved varierende intonation, tryk,
stemmekvalitet, taletempo og deres indflydelse på
den mundtlige teksts meningsbærende elementer
 Sprog, der er inddelt i enheder (ikke sætninger)
Mundtlighed versus skriftlighed
Traditionel inddeling
mundtlig tale er:
 Dialogisk, implicit, varieret og præget af høj grad
af intersubjektivitet
Skriftsproget er:
 Monologisk, eksplicit, standardiseret og præget af
lav grad af intersubjektivitet
Mundtlighed versus skriftlighed
Mads Th. Haugsteds inddeling:
Forskellen ml. skriftlighed og mundtlighed ligger i
graden af formelhed, således at:
 Uformel sprogform i tale og skrift er dialogisk,
implicit, varieret og præget af psykologisk nærhed
 Formel sprogform i tale og skrift er monologisk,
eksplicit, standardiseret og præget af psykologisk
afstand
Refleksionsspørgsmål
 Hvad mener i (vi)?
 Hvorfor er denne inddeling
nødvendig?
 Er der ikke en klar forskel mellem
mundtligt og skriftligt sprog, der er
vigtigt at holde sig for øje?
To former for mundtlighed
 Mads Haugsted skelner mellem:
1. Mundtlighed i undervisningen –
almendidaktisk i sit udgangspunkt
2. Undervisning i mundtlighed –
danskfagdidaktisk i sit
udgangspunkt
Mundtlighed i undervisning
 Det dialogiske/ flerstemmige klasserum
 Den intenderede dialogiske samtale som
undervisningens hovedgenre
 Et af de store dilemmaer i al undervisning; Hvordan
skaber man rum for, at den ægte dialogiske samtale
kan finde sted? Hvad tænker i om Haugsteds påstand
om, at lærernes undervisningspraksis i høj grad er et
resultat af tilpasning til kollegagruppen?
Mundtlighed i undervisning
1. Mundtlighed og skrivepædagogik
 Procesorienteret skrivepædagogik
 Overførsel af nogle principper
 Fokus på tekstniveau
 Fokus på intention eller (projektet)
 Eksempler
Mundtlighed i undervisning
2. Mundtlighed og Litteraturpædagogik
Den dialogiske fortolkningssamtale
Læse – skrive – tale i litteraturundervisningen
Æstetiske udtryksformer som drama og
teateraktiviteter
Det mundtlige potentiale i skriftlige tekster





Skriftlige meddigtninger m.m. får et nyt liv igennem indfølt
oplæsning eller medfølt dramatisering
Undervisning i mundtlighed
1. Pragmatik – analyse af sproget i brug
med fokus på kommunikation





Talesprogets karakteristika
Enhedsopdelt ikke sætningsopdelt
Markeret ved hjælp af betoning og pausering
Fokus på forsk. mundtlige genrer (hyggesnak,
fremlæggelse af sagligt stof, dialog, skænderi)
Eksempler: undervisning om og med chat/sms
Undervisning i mundtlighed
1. Retorik – fokus på afsenderen
Læren om produktion og analyse af
hensigtsmæssige tekster (teksters intention)
Kontekstbevidsthed




Det retoriske pentagram – taler, emne, tilhørere,
omstændigheder og sprog
Retorikkens fem faser; inventio, dispositio, elocutio,
memoria og actio
Undervisning i mundtlighed
Inventio
 ”At finde på” teksten – tekstens formål
 Topik: at afgrænse/ afsøge sit emne ved at stille
relevante spørgsmål
 En topisk fremgangsmåde: 1. informationssøgning, 2.
tænkning, 3. argumentation
Argumentation – belæg, påstand og hjemmel
Undervisning i mundtlighed
Dispositio
 Indledning – krop – afslutning
 Obs. fokus på indledning og afslutning (vigtige)
 Sagsfremstilling, obs. Argumentationsmodellen indgår
her
Undervisning i mundtlighed






Elocutio
Stillejer: lav stil – mellem stil – høj stil
Appelformer: logos – ethos – pathos
Evidentia og commiseratio – ”jeg har været der! –
kan du mærke det?” (pathos)
Sprogbrug: billeder skabes ved eks. Metaforer,
sammenligninger, ironi m.m. (ornatus el. evidentia)
Klarhed og korrekthed
Optimalt sprog i retorikken: Korrekt, klart og
kreativt
Undervisning i mundtlighed




Memoria
Skelettet eller handlingen skal huskes
Fortællingens iboende indre billeder må fremkaldes
og huskes
Brug af manuskript
Ikke overdrevet fokus på formuleringer, ord og
bestemte vendinger
Undervisning i mundtlighed
Actio
 ”Den gode fremførelse”:










Fokus på stemme og krop
Opacitet og transparens
Grain (Roland Barthes)
Levende og nuanceret stemmeføring
Tydelig og energisk artikulation
Intenst og fastholdende blik
Venligt, åbent og imødekommende ansigtsudtryk
Roligt, behersket og naturligt kropssprog
Engageret kropssprog og mimik
Faste og dirigerende gestus
Undervisning i mundtlighed
Actio
 Skal helst undgås:
 Monoton stemmeføring
 Slap artikulation
 Uvenlig mimik og afvisende kropssprog
 Diffust kropsudtryk
 Aggressivt kropssprog
Undervisning i mundtlighed
Dramaturgi
 Drama er et udtryks- og erkendelsesfag
 Omdrejningspunktet er ”agering” inden for et fiktivt
rum
 Dramaets tre grundelementer
Etablering
 Agering
 Kommentering
Læreren skal administrere alle 3 faser

Mundtlighedspædagogik
 Rammesætning for det mundtlige rum i klassen
 Tilrettelæggelse af undervisning med mundtlige
tekster som undervisningens genstand
Haugsted brænder for sit fag; han mener, at det halter
med mundtlighedspædagogikken både i teori og
praksis, især taget i betragtning, at den fornemste
samværsform i vores samfund er den demokratiske
og dialogiske samtale
Mundtlighedspædagogik
 Hvad mener I?
 Hvor vigtigt er det mundtlige?
 Hvordan hænger det sammen med danskfagets
øvrige områder?
 Hvad mener han, når han efterlyser en
mundtlighedspædagogik?
 Hvordan kan en sådan se ud?
Respons på fortællingerne
”God respons er
konkret,
konstruktiv og
kærlig”
Respons på fortællingerne
”Det bedste” – start altid med en eller to ting, der
fungerede rigtig godt i fremførelsen.
2. Giv respons på fortællingen med udgangspunkt i
retorikkens 5 faser:
 Inventio; Hvad er formålet med fortællingen? At oplyse,
dele noget, underholde, påvirke eller andet.
 Dispositio: Hvordan er stoffet i fortællingen disponeret?
Er der en indledning, en krop og en afslutning?
 Elocutio: Hvilken stil/ hvilket sprog benyttes? Hvordan
passer det til inventio (formålet)
 Memoria: Kunne fremføreren huske det hele?
 Actio: Hvordan var kropssproget, gestik m.m.
1.
Opsamling i plenum
 Hvad kan vi kalde den genre, vi lige har arbejdet med?
 Var der forskel på de enkeltes tekster i forhold til
formelhed/ intersubjektivitet?
 Kan øvelsen bruges i folkeskolens
danskundervisning? Eks. ”jeg vil fortælle om den
bedste dag i mit liv. Det var dengang, hvor…”
 Hvordan gik det med responsen?
 Kan den retoriske arbejdsmåde og dens begreber
bruges til noget? Hvad?
Portætfortællinger (M. Krabek)
Alle får portrætbillede
Skriv stikord (5 min.)
2-3 større grupper
På omgang berettes i jeg-form som den anden
Efter hver beretning interviewes personen –
spørgsmål om stort og småt i personens livsstil og
livsform
1.
2.
3.
4.
5.


Korte, hurtige og konkrete spørgsmål
Spontane svar
Efterbehandling
 Inddrag ”Livets fortællinger” af M. Horsdal og ”Børn
og unges fortællinger om barndommen” af Søren
Smidt i forhold til de øvelser vi har været igennem



Diskuter kort artiklernes indhold og de budskaber, de
indeholder
Vurdér i gruppen fortællingens betydning i forhold til
dannelse af identitet i vores tid (senmoderne/postmoderne/
flydende moderne/ refleksiv moderne - u name it!)
Diskutér mulighederne for at inddrage artiklernes pointer i
danskundervisningen i skolen?