Transcript Slide 1

De fem forarbejdningsfaser
15. marts 2010
Formidling og metode
KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE:
•K O M P O S I T I O N S F O R S T Å E L S E
•D E N R E T O R I S K E K A N O N
•D E F E M F O R A R B E J D N I N G S F A S E R
Evnen til at disponere er for
talekunsten, hvad generalens evne
er til at lede er for krigen
Quintilian: Oversat af Gabrielsen, Jonas & Christiansen, Tanja Juul: Talens
magt – indføring i mundtlig retorik, 2009, p. 83
De fem forarbejdningfaser
 Inventio (at samle og stof og finde på)
 Dispositio (at ordne stoffet)
 Elocutio (at vælge sprog og stil)
 Memoria (at huske taler)
 Actio (at fremføre talen)
Allerførst skal man….
 … man lave en situationsanalyse:
 Og hvad er så det:
 Det kan være:
 En situationsanalyse er en analyse af den situation, som
organisationens befinder sig i lige nu. Det vil blandt andet sige
områder som organisationens: formål, funktion, opgaver, ydelser,
mål, politikker og metoder. Situationsanalysen vil have forskelligt
indhold og omfang afhængig af organisationens udvikling.
Inventio
 Inventio er den ide-genererende fase, hvor man finder
sine argumenter og indsamler viden om sit emne.
 Research – grundlaget for al god formidling
 Også tænke på målgruppen – hvad ved de om emnet i
forvejen
 Hvad er relevant i forhold til budskabet?
 Hvad er relevant i forhold til formålet?
Topik: Læren om topoi
 Kernen er at stille de gode spørgsmål
 Den topiske erkendelsesmåde
 Topik kommer af det græske ord for sted (ental: topos – flertal:
topei) – man skal tænke ud fra sagens steder
 Hv-spørgsmål – finde stof til belysning af emnet
 Det er topos’er, som kan bruges til hjælpelister for, hvad vi skal
undersøge - ikke hvad vi skal tage med i en fremstilling
 Brug en personas (en arketypisk repræsentant)
Hypoteser og argumenter
 Retorikeren skal ikke kun løse et problem, han skal også
gøre en fortolkning overbevisende over for en modtager
 En hypotese: En foreløbig teori/antagelse – en
forestilling om, hvordan noget er eller hænger sammen.
 ”Jeg antager, at X er tilfældet – man afprøver hypotesen
– holder/ikke holder – ny hypotese (vigtigt at holde
udkig efter ting, der strider imod hypotesen – være
kritisk)
 Det er også i inventio-fasen at man finder argumenter;
både for og imod (argumentationslæren, Toulmins
model)
Dispositio
 Fordeler og sammensætter stof
 Hensyn: Hvad der passer til stoffet
• til formålet
• til kommunikationssituationen (herunder forudsætninger for
modtageren)
 Disponering forskellig alt efter afsender – modtager
(eks. vittighed, opskrift, eventyr, artikel etc.)
Den klassisk-retoriske dispositio
 Exordium (fange tilhørerne, skabe velvilje og forberede
emnet)

- Partitio (hvor lang tid man vil tale)
 Corpus (Selve hoveddelen i talen)

- Narratio (Beskrivelse af emnet og konkrete
eksempler)

- Argumentatio (Probatio - egne argumenter og
Refutatio gendrivelser
 Peroratio (slutning – her bliver tilhørerne f.eks. opfodret
til at stemme)
Spørgsmål til dispositio
 Har de vigtigste dele fået passende vægt?
 Er inddelingen logisk og meningsfuld?
 Er begyndelse og slutning hensigtsmæssige?
 Har jeg fået argumenteret for min egen sag og mod
modpartens?
Elocutio
 At vælge sprog og stil i forhold til målgruppen
 - forskel på eksempelvis: aktiemarkedet trak Novo-aktien
ned/aktiehandlerne trak Novo-aktien ned
 - forkælede unge/frustrerede unge
 - optaget på Harvard/begynder på Harvard

(eksempler taget fra Garbielsen/Christiansen, p. 102-103)
 Emnet, tilhørerne og situationen, der bestemmer stil,
appelformer og sprogbrug
 Skriftsprog vs talesprog
 Talesprog – tilhørere – reaktioner med det samme
Den retoriske pentagon
Quintillian (romer) De klassiske taledyder
 Aptum – passende
 Puritas – renhed
 Perspicuitas – gennemskuelighed
 Ornatus – udsmykning og pynt
 Evidentia – anskueliggørelse
Puritas og Perspicuitas




Puritas: renhed
Grammatisk korrekt, syntaks (regelmæssigheder i sætningsdannelser) og ordvalg
Eksempel på uheldig syntaks:
De svin, der ønskes slagtet i Esbjerg den 28 ds, bedes melde sig på tlf…
 Perspicuitas: gennemskuelighed
 Sproget skal være klart og gennemskueligt
 Fyldord:
70’erne faktisk

90’erne ligesom, rimeligt

00’erne: super, nice
 Oppustet sprog: problem – problemstilling, om – omkring
 Pendulord: Bjørnetjeneste, klokken er godt 12.00, forfordele
Perspicuitas
 Tvetydigheder:
 Søges: en mand, der er ædruelig og ærlig nogle gange om ugen
 Retorisk spørgsmål/gentagelse (retorisk):
 Har regeringen givet skolerne bedre vilkår? Nej
 Har regeringen givet skolerne bedre møbler? Nej
 Har regeringen gjort noget for skolerne i det hele taget? Nej
 Sammenligning (sprogligt billede) og metafor:
 Hun har altid været som en mor for mig
 Hans hænder var ru som sandpapir
Ornatus og Evidentia
 Ornatus: Udsmykning og pynt
 Hvis sproget er korrekt og klart, er det tit kedeligt.
 Der skal pynt til: Metaforer, billeder, redundans,
tretrinsraket (Ich bin ein Berliner), claptrap (eks. Mr.
Gorbatjov, tear down this wall), Obama ”Yes we can”
 Evidentia: Anskuelighed
 De billeder, taleren forsøger at skabe
Memoria
 Mnemosyne: Erindringens gudinde og musernes moder
 Mnemoteknik
 De gamle grækere: Skabe voldsomme, uvante og chokerende
billeder
 Psykologer etc: Mentalt danne dig et konkret fantasibillede med
tilknytning til det, du skal huske
 Eksempel: Niels Fuglsang: mand med nissehue og fugle på hovedet
 Det man kan læse på 8 minutter, tager ca. 11 minutter mundtligt
 Metaforer, rim, lignelser, sammenligninger er også eksempler på
hukommelsesteknikker
Actio
 Kunsten at fremføre talen
 Stemmestyrke – vejrtrækning
 Stemmehøjde
 Artikulation
 Tempo og frasering
 Kropssprog/øjenkontakt – kig på næseryggen

 Når en skandinav klør sig i hovedet, tænker han sig om, i
Japan er det et udtryk for vrede. At sætte hænderne i
siden er for indoneserne fornærmende, fordi det
udtrykker hovmodighed og arrogance
Retorikkens fem discipliner/
forarbejdningsfaser
Inventio
Hvad skal der
siges?
Orientering
Udvælgelse
Fordybning
Topisk erkendemåde (Topos)
Hv-spørgsmål/
journalistik
Dispositio
Ordner
materiale
Hvad passer til
stoffet, formålet
og kommunikationssituationen?
Klassisk retorisk;
exordium,
corpus,
perosatio
Argumentation
Elocutio
Sproglig form
Quintilians
klassiske dyder
Afsenderbudskabmodtager
Sprog, form og
billeder
Memoria
Indprenter
Hukommelse
Punktmanuskript
Egen metode
Actio
Fremfører
Stemmestyrke/højde
Kropssprog
Tempo og
frasering