Transcript Retorik og argumentation

Retorik og argumentation
Retorik
Retorikkens appelformer
Argumentationsanalyse
Retorikkens discipliner
Retorik
• Politisk kommunikation opstod med
demokratiet i Athen 507.f.kr.
• Den oprindelige betydning af ordet er
”talekunst” eller ”veltalenhedens
kunst”
Politiske taler
• Retorikken beskæftigede sig
oprindeligt med mundtlig
kommunikation, men dens begreber
kan overføres til andre former for
kommunikation, både skriftlig
kommunikation og kommunikation
igennem TV.
Politiske taler
• USA`s præsident
afholder hvert år en
TV-transmitteret tale
til det amerikanske
folk
Politiske taler
• I Danmark holder
statsministeren sin
nytårstale hvert år
d. 1. januar samt en
tale ved folketingets
åbning, som anses
for årets vigtigste
politiske tale
Retorikkens appelformer
• Appel: Henvendelse
• Appelform: En måde at henvende sig
til andre på
• Tre appelformer:
– Logos
– Pathos
– Ethos
Logos
Form
Eksempel
• Appellerer til tilhørernes
fornuft
• Logik og rationale
• Anvender ofte statistik og
videnskabelige
undersøgelse
• Al Gore bruger logos,
men han appellerer også
meget til tilhørernes frygt
for miljøkatastrofer
• En universitetsprofessor
der holder forelæsning
Pathos
Form
Eksempel
• Appellerer til tilhørernes
følelser såsom f.eks. frygt
eller stolthed
• Politisk anvendes ofte
appel til nationalfølelse
og medlidenhed med
bestemte grupper, f.eks.
gamle og syge
• Dansk Folkeparti
Ethos
Form
Eksempel
• Henviser til talerens
troværdighed
• Anvender talerens egen
autoritet og
troværdighed
• Kan også referere til
eksterne autoriteter som
for eksempel forskere,
gud
• Tidligere statsminister Poul
Schlüter ”der er ikke fejet
noget ind under
gulvtæppet”, eller
Richard Nixon ”I am not a
crook.”
• En prædiken i en
evangelistisk frikirke eller
ved den muslimske
fredagsbøn.
Klassediskussion
• Hvilke fordele og ulemper er der ved de
forskellige former?
• Hvad skal der til for at løse politiske problemer?
• Hvornår kan retorikkens appelformer skabe
problemer frem for at løse dem?
• Oplever I, når I lytter til politikere i dag, at man
kan stole på hvad de siger?
• Hvad er et argument?
Forskellen på tro og viden
Tro
Viden
Forskellen på en holdning, en
påstand og et argument
Holdninger og påstande
Argumenter
• En mening der ofte er
baseret på personlige
præferencer eller
oplevelser.
• Vil ofte være alment
accepteret som sandheder
inden for ens primære
sociale grupper som f.eks.
familie og vennekreds.
• En serie logisk opbyggede
og ofte objektivt baserede
udsagn der fører frem til en
konklusion.
• Forudsætningerne for
argumentet kan ofte være
baseret på kulturelle,
historiske, moralske eller
etiske forudsætninger som
ikke nødvendigvis deles af
alle.
Forskellen på det objektive og
det subjektive
Objektive
Subjektive
• Noget som ikke er
præget af personlige
meninger eller følelser
• Er nuanceret og tager
forbehold.
• Eksempler: Anne har en
blå- og hvidternet skjorte
og gule bukser på.
Irakiske flygtninge er som
oftest muslimer og taler
arabisk.
• Noget som er præget af en
personlig og ofte
forudindtaget opfattelse
• Er ofte ensidigt og
generaliserende
• Eksempler: Anne har grimt
tøj på.
Irakiske flygtninge er
kriminelle og undertrykker
kvinder.
Argumentets reference
• Argumenter har ofte en underforstået
basis, som det refererer til og henter sin
autoritet fra
• Det kan f.eks. være:
Videnskaben, Etikken, Religionen,
Moralen, Det personlige, Historien,
Æstetikken, Kulturen, ideologisk, politisk,
menneskerettighederne, størst mængde
af lykke osv.
Eksempler på brugen af
referencer
• Argumenter for ægteskab mellem
homoseksuelle
• Videnskaben: Homoseksualitet er kendt fra
mange dyregrupper og må som sådan
betragtes som naturlig. Derfor kan man ikke
fra et videnskabeligt synspunkt forbyde disse
ægteskaber
• Religionen: Biblen siger ganske tydeligt, at en
mand ikke må ligge ved en mands side som
ved sin kones, derfor kan man ikke tillade
ægteskaber mellem dem
Eksempler på brugen af
referencer
• Moralen: Hvis vi tillader ægteskab mellem
homoseksuelle vil det nedbryde danskernes
moral. Eller alternativt: Det er amoralsk at
forsøge at hindre folk i at udleve deres
seksualitet
• Det personlige: Jeg finder tanken om
homoseksuelle ægteskaber skræmmende
• Historien/Kulturen: Vi har ikke i Danmark haft
tradition for at acceptere homoseksuelle og
en accept vil være med til at nedbryde vores
kultur.
Eksempler på brugen af
referencer
• Ideologisk: Det er en grundholdning, at alle
mennesker skal have lige rettigheder og selv
kunne vælge deres seksuelle præferencer
• Menneskerettighederne: Menneskerettighederne,
som vi har underskrevet, siger tydeligt, at det er
forbudt at forfølge mennesker pga. deres
seksuelle præferencer
• Størst mængde af lykke: Hvis nogle
homoseksuelle skal kunne gifte sig for at blive
lykkelige, må det være samfundets opgave at
sørge for at de får den mulighed
Klassediskussion
• Hvilke referencer
synes I er de
vigtigste?
• Hvilke styrker og
svagheder har de
forskellige
argumenter?
• Er der nogle af
dem, I ikke vil
acceptere som
valide referencer?
• Videnskaben,
Etikken, Religionen,
Moralen, Det
personlige,
Historien,
Æstetikken,
Kulturen, ideologisk,
politisk,
menneskerettighed
erne, størst
mængde af lykke.
Formel logik og tautologier
Formel logik
• A=B B=C det medfører
at A=C
• Eksempel på forkert
anvendt formel logik
• Sten kan ikke flyve,
mutter kan ikke flyve
ergo er mutter en sten
Tautologi
• Hvis vi tillader for
mange flygtninge ind
over grænsen, vil der
komme for mange
flygtninge til Danmark
Argumentets bestanddele
• Konklusion
– Hansen Drikker
• Begrundelse
– Han er arbejdsløs
• Logisk forudsætning
– Alle arbejdsløse drikker
• Kan I genkende eksemplet?
Argumentationskneb
• Autoritetskneb: ”Jeg er professor, så jeg må vide bedst”
• Mængdekneb: ”Tre millioner danskere kan ikke tage
fejl…”
• Generalisering: ”Min nabo støjer, alle naboer støjer”
• Hensigtskneb: ”Når du siger sådan, er det bare, fordi du
vil opnå et eller andet”
• "Stråmanden": Man tillægger modparten et synspunkt,
han ikke har, og som man derefter gendriver, fx "I
socialdemokrater vil jo opkræve hele
bruttonationalproduktet i skat. Men det må I forstå, ikke
er muligt, for så går samfundet helt i stå".
• Religiøse autoriteter: Det er syndigt i Guds øjne.
Retorikkens discipliner
1.
2.
3.
4.
5.
Når det praktiske arbejde med at
lave en tale eller en fremlæggelse
opstår, er der 5 generelle skridt som
følges
Inventio (at fremskaffe stoffet)
Dispositio (at ordne stoffet)
Elocutio (at formulere stoffet)
Memoria (at indøve talen)
Actio (at fremføre talen)
Inventio
• I denne fase finder og udvælger man sig det
stof man vil arbejde med
• Metoder: Brainstorm, mindmap
• Informationssøgning i bøger og på internettet
• Hypoteser og problemorienterede spørgsmål
Mindmap
Dispositio
Dispositioner
Klassisk disposition
• Den klassiske disposition
anvendes ofte ved
opgaveskrivning
• I artikler kan den
journalistiske model bruges,
hvor man begynder med
konklusionen
• Der skal være
sammenhæng mellem det,
man vil med opgaven og
den dispositionsform, man
vælger
•
•
•
•
•
•
•
•
•
A. Indledningen
Skal skabe opmærksomhed, vinde
tilhørernes velvilje og introducere
emnet.
B. Sagsfremstillingen
Skal overbevise ved at informere,
fornøje og bevæge.
C. Argumentationen
C1: Underbyggelse af egne
synspunkter
C2: Gendrivelse af modstanderens
synspunkter
D. Afslutningen
Emnet afrundes og konklusionen
fremlægges. Eventuelt appelleres til
tilhørernes følelser.
Eloctio
At formulere stoffet
• Et klart sprog der passer
med målet
• Kvaliteter kan være at
det er klart, præcist,
levende, nuanceret.
• Skal tilpasses tilhørerne
• Skal renses for ”støj”
som f.eks. flyvende
tekster i powerpoints
Retoriske virkemidler
• Appelformerne
• Gentagelser
• Billedsprog, fx
sammenligninger
• Humor og ironi
• Fremmedord og
fagudtryk, hvis man vil
virke klog
• Inddragelse af
eksempler
Eksempler på retoriske
virkemidler
• Gentagelser: I øvrigt mener jeg, at Kartago
skulle ødelægges
• Billedsprog: De er en pest over Europa
• Humor: If you can’t join them, beat them
• Fremmedord og fagudtryk: Moderne unge er i
en ambivalent svingning mellem almagt og
afmagt
• Eksempler: På min mors plejehjem er der
dårlige/gode forhold, eller: Som sagen med
ungdomshuset viser…
Memoria
Hvad virker
• At tale frigjort fra
papiret
• At kunne hele talen
• At have øvet sig
• At have øjenkontakt til
tilhørerne
• At kunne modtage
spørgsmål til stoffet og
kunne uddybe det
Hvad virker ikke
• At læse op fra papiret
• Ikke at have styr på
hvad man siger hvornår
• Ikke at have styr på
hvem der siger hvad
hvornår, hvis man er
flere
Actio
•
•
•
•
•
•
Påklædning
Styling
Personlig stil
Kontakt til tilhørere
Intonation
Gestik/Kropssprog
Klassediskussion
• Hvor støder I ind i problemer, når I
fremlægger?
• I hvilken disciplin bruger I mest tid?
• Hvordan indøver I en fremlæggelse?
• Hvordan øver I gestik og intonation?