Transcript Familien Danmark

Ideologier og partier
Hvad er politik
Politiske ideologier
Politiske partier
De politiske partiers adfærd
Hvad er politik
• Hvad er vigtigst: frihed eller lighed?
• Er økonomisk ulighed en fordel eller en
ulempe for samfundet?
• Hvem skal løse velfærdsopgaverne: den
offentlige eller den private sektor?
• Hvem skal passe de børnene: ansatte i
kommunen, ansatte i en privat
virksomhed eller familien?
• Hvor mange penge skal folkepensionister
have udbetalt?
• Hvor mange elever må der maksimalt
være i hver klasselokale
Abstrakt
Konkret
Hvad er der politik i?
•
•
•
•
Fodbold
Børneopdragelse
Computerspil
Make-up
• Kom med eksempler på ting I
interesserer jer for som I ikke mener der
er politik i
Udvikling i Politikken
Få medier der
kun læses af de
færreste
Værdifordeling
og overordnet
værdipolitik
Mange medier
F.eks. tv, radio,
aviser, internet
Enkeltsagspolitik
og øget
populisme
Politiske ideologier
En politisk ideologi er et sæt af idéer om den løbende
samfundsudvikling.
De politiske ideologier beskæftiger sig – i varierende
omfang – med spørgsmål som:
Hvordan er samfundet indrettet nu?
Hvordan kan man løse samfundets problemer?
Hvordan bør samfundet indrettes i fremtiden?
Hvilke værdier er de vigtigste for individet og
samfundet?
• Hvordan er menneskets natur?
• Hvordan bør forholdet være mellem stat, marked og
civilt samfund?
•
•
•
•
Deskriptive og normative
ideologier
Deskriptiv
-kapitalisterne ejer
produktionsapperatet
-Staten undertrykker individet
-Hurtig forandring nedbryder
samfundet
Normativ
-Arbejderne bør eje
produktionsapperatet
-Individet skal stilles før staten
- Forandring skal ske langsomt og
gradvist
De klassiske -ismer og de nyeste
De
klassiske
De nye
• Liberalisme, Konservatisme, Socialisme
• Fascisme, Socialliberalisme, Nazisme,
Islamisme, Socialdemokratisme,
kommunisme, Anarkisme, Zionisme
• Kooperatisme, økologisme
Fremtidens
LIBERALISME
- Enhver er sin egen lykkes smed
Liberalismens historiske rødder
• Liberalismens grundlæggere
er John Locke (1632-1704)
og Adam Smith (1723-90).
• John Locke var en engelsk
filosof, som især
interesserede sig for
menneskets ”naturlige
rettigheder”.
• Adam Smith var økonom og
beskrev i sin bog ”Wealth of
Nations” (1776) , hvordan fri
konkurrence ville sikre
velstand for alle.
Liberalistisk syn på staten
• Anser staternes magtbeføjelser, og den deraf
mulige krænkelse af den individuelle autonomi,
som en central samfundsproblemstilling.
• For liberale udgør statens magtanvendelse en
reel og konkret trussel mod den enkeltes velfærd,
livsstil, ejendom og udfoldelsesmuligheder, hvorfor
denne magt skal begrænses igennem
vidtgående frihedsrettigheder og et frit og
uafhængigt retsvæsen.
• Staten skal være en ”natvægterstat”, der sørger
for ro og sikkerhed og beskytter ejendomsretten,
men ellers overlader den økonomiske aktivitet til
det frie initiativ
Liberalismens menneskesyn
•
•
•
•
•
Alle mennesker skal i udgangspunktet være frie og lige, men der vil
hurtigt opstå ulighed, fordi ikke alle yder den samme indsats.
Uligheden er imidlertid et gode, fordi den tilskynder det enkelte
individ til at yde noget ekstra, hvilket i sidste ende vil komme alle til
gode, da det øger samfundets samlede velstand.
Mennesket betragtes som fornuftigt, frit og egoistisk, men egoismen
ses som noget positivt, der ligesom uligheden får mennesket til at yde
og præstere. Som en konsekvens af dette menneskesyn mener
liberalismen, at der findes nogle grundlæggende
menneskerettigheder, eksempelvis religionsfrihed, ytringsfrihed,
forsamlingsfrihed, retten til ejendom og lighed for loven.
Liberalisme tror på, at alle individer har ret til at leve, som de selv
ønsker det uden nogen påvirkninger fra andre individer, en stat eller
en anden form for kollektivt organ.
Tilhængerne mener tillige, at der altid vil opstå en spontan
samfundsorden, selvom staten slet ikke er der eller er begrænset til
såkaldt minimalstat.
Klassediskussion
• Er I enige i det liberalistiske menneskesyn
– Alle mennesker skal i udgangspunktet være
frie og lige, men der vil hurtigt opstå ulighed
– Uligheden er et gode, fordi den tilskynder det
enkelte individ til at yde noget ekstra
– Mennesket er fornuftigt, frit og egoistisk, men
egoismen er noget positivt
– Alle individer har ret til at leve, som de selv
ønsker det
– Der altid vil opstå en spontan samfundsorden
Liberalistisk syn på marked og
økonomi
• Liberalismen tror på de frie markedskræfter som styrende i
samfundet. Statens rolle bør være så lille som mulig og må
aldrig lægge hindringer i vejen for markedets udvikling
("natvægterstaten").
• Borgerne skal sikres en tilværelse uden statslig indgriben, både
økonomisk og på andre måder.
• Herved vil hvert individ automatisk søge at befæste og
forbedre sin position ("være sin egen lykkes smed") gennem
konkurrence på markedet ("kræfternes frie spil").
• Et vigtigt begreb er markedsøkonomi: Produktionen i
samfundet og varernes pris skal bestemmes af udbud og
efterspørgsel og ikke reguleres af staten eller privilegerede
grupper.
• Samfundets problemer skal primært løses af markedet og det
civile samfund (fx i familien).
Moderne liberalisme og dets
mærkesager
• Vigtige emner for liberalister i dag
– kampen mod ufrihed og for individets ret til selv at
bestemme over sit liv.
– lavere skatter - flere opgaver flyttes fra den offentlige til
den private sektor.
– Internationalt set, er især udbredelsen af fri handel mellem
landene en liberalistisk mærkesag.
• Natvægterstaten findes stadig hos nogle såkaldte
neoliberale tænkere, nu under navnet minimalstaten.
• De neoliberale mener, at staten ikke har nogen ret til at
omfordele, da det er umuligt at blive enig om, hvad
social retfærdighed er.
Liberale partier i Danmark og
verden
•
Et eksempel på en moderne, dansk
liberalist er den tidligere danske
statsminister fra partiet Venstre, Anders
Fogh Rasmussen, som har bevæget sig fra
at argumentere for minimalstaten til at
være tilhænger af velfærdsstaten .
Indflydelse i forskellige lande
•
Historisk set har liberalismens væsen været
mest rendyrket i USA, og de klassiske
liberale tænkere og dyder er stadig kraftigt
til stede i samfundsdebatten.
•
Imidlertid har selve begrebet "liberal"
ændret betydning i amerikansk
samfundsdebat i takt med at
nykonservatismen har vundet frem, og
ordet bruges nu nærmest synonymt med
"venstreorienteret".
•
Det skyldes at den amerikanske højrevenstre akse nærmest går fra konservativ til
liberal, dvs. "på tværs" af den europæiske,
der snarere går fra socialistisk til konservativ.
•
Siden 1945 har stater som Japan,
Singapore, Sydkorea, Taiwan, Hong Kong
og senest Dubai og de baltiske lande
gennemført en liberal økonomisk politik
med økonomisk fremgang til følge.
Individets frihedsrettigheder og det folkelige
demokrati, som ellers er træk af den
vestlige liberalisme, har ikke spillet den store
rolle.
Venstre – Danmarks liberale
parti
Uddrag fra venstres
principprogram
•
•
•
Mennesket trives bedst i frihed under
ansvar. Frihed betyder fravær af tvang
– men også, at mennesket er frit til at
tage ansvar for sit eget liv og
medansvar for andre mennesker og
fællesskabet.
Den globale handel er både et resultat
af mange års bevidste politiske valg i
form af lavere toldsatser, fri
kapitalbevægelse m.m. men også et
resultat af, at borgerne har udnyttet de
mange nye muligheder.
Det skal kunne betale sig at arbejde, at
uddanne sig og at deltage i aktive
tilbud frem for at være på passiv
forsørgelse. Det skal kunne betale sig at
være med i forsikrings- og
pensionsordninger og at spare op.
Partiets historiske vælgertilslutning
80
70
60
50
40
30
Soc.dem
Konservative
Venstre
20
10
0
SF
Klassediskussion
Hvordan kunne et liberalistisk Danmark se ud
Staten
Skat
Den offentlige sektor
Den private sektor
Folkeskolen
Hospitalsvæsen
Løn og arbejdsvilkår
Værdifordelingen
Retspolitik
KONSERVATISME
- Gud Konge og fædreland
Konservatismens historiske
rødder
•
•
•
•
•
Oprindeligt stod konservatismen i
skarp modsætning til liberalismen.
Konservatismen var en politisk
ideologi for de privilegerede klasser,
som liberalismen gjorde oprør imod.
Konservatisme drejer sig, som ordet
også siger, om at bevare. Samfundets
institutioner og traditioner, fx
kongehuset og kirken (”Gud, Konge
og Fædreland”), har bevist deres
værdi og bør bevares.
Når samfundet har overlevet i så lang
tid, må det betyde, at det er
levedygtigt og dermed
bevaringsværdigt.
Samfundets normer og love skal
respekteres, forandringer bør kun ske
langsomt og gradvis.
Edmund Burke
(12. januar 1729 – 9.
juli 1797)
Konservativt syn på staten
• Det er samfundets pligt at hjælpe og
beskytte de svage
• Staten tilkendes en større rolle end i den
klassiske liberalisme.
• Mennesket er ikke frit og fornuftigt, men
svagt og ufornuftigt, hvis staten
overlader det til sig selv.
• Familien spiller ifølge konservatismen en
stor rolle, og staten skal sikre
kernefamilien.
Konservatismens menneskesyn
• Mennesker er ikke født lige, men derimod på
forskellige pladser i samfundet, og det er kun
godt.
• Der hersker en naturlig gensidig respekt og
harmoni mellem de forskellige samfundsgrupper.
• Ulighed er nødvendig for at få de bedst egnede
til at påtage sig de vigtigste opgaver.
• Hos en af konservatismens fædre, Edmund Burke
(1729-97), beskrives samfundet som en organisme,
hvor hver har sin plads.
• Det væsentlige er ikke individets ret til at udfolde
sig frit, men derimod samfundsorganismens
overlevelse og velbefindende.
Klassediskussion
• Er I enige i det konservative menneskesyn?
– Mennesker er ikke født lige, men derimod på
forskellige pladser i samfundet, og det er kun
godt.
– Der hersker en naturlig gensidig respekt og
harmoni mellem de forskellige samfundsgrupper.
– Ulighed er nødvendig for at få de bedst egnede
til at påtage sig de vigtigste opgaver.
– Det væsentlige er ikke individets ret til at udfolde
sig frit, men derimod samfundsorganismens
overlevelse og velbefindende.
Konservativt syn på marked og
økonomi
• Markedsøkonomi og fri konkurrence
Moderne Konservatisme og dets
mærkesager
Lov og orden
Gode forhold for familierne
Lavere skatter.
Konservatismen mener, at
samfundsændringer bør ske langsomt.
• Et konservativt slogan lyder: ”at forandre for
at bevare ”.
•
•
•
•
Konservative partier i Danmark
og verden
Danmark
•
Det Konservative Folkeparti støtter sig generelt
til tanken om konservatisme. En mere korrekt
betegnelse for det ideologiske grundlag for
partiet er snarere, at det er borgerligt-liberalt.
Verden
•
•
•
The Conservative Manifesto 2010, England
A country is at its best when the bonds
between people are strong and when the
sense of national purpose is clear. Today
the challenges facing Britain are immense.
Our economy is overwhelmed by debt, our
social fabric is frayed and our political
system has betrayed the people. But these
problems can be overcome if we pull
together and work together. If we
remember that we are all in this together.
Some politicians say: ‘give us your vote and
we will sort out all your problems’. We say:
real change comes not from government
alone. Real change comes when the
people are inspired and mobilised, when
millions of us are fired up to play a part in
the nation’s future.
De Konservative
Uddrag fra de konservatives
principprogram
•
Vi har ikke alle det samme udgangspunkt… Derfor har vi
opbygget et velfærdssamfund, hvor vi hjælper hinanden
– hvor dem, der kan, er med til at sikre, at de svagest
stillede også får et godt og ordentligt liv.
Partiets historiske vælgertilslutning
80
70
•
•
•
•
Folk, der arbejder hårdt og har et mål i livet, skal
belønnes. Men i mange år har det jo nærmest været
omvendt. De, der har taget en ekstra tørn på
arbejdsmarkedet, er blevet straffet i form af den høje
skat.
Man skal ikke forandre noget alene for forandringens
skyld. Det er der ingen mening i. Konservative er partiet
for dig, der vil være med til at bevare og styrke Danmark
og vores samfund.
Vores kultur, vores traditioner og vores kristne værdier er
selve fundamentet for det moderne Danmark, vi kender i
dag. Et demokrati, som det danske, opstår ikke ud af det
blå, men har rødder langt tilbage – på den måde har vi
forankret det ældgamle monarki i et moderne
demokrati.
Konservative er partiet for dig, der står ved den danske
kultur i en global verden. Vi bærer traditionerne videre
og kæmper for de blivende danske værdier. Vi tror på,
at en stærk sammenhængskraft i samfundet styrker
Danmark både indad til og udad til.
60
50
40
30
Soc.dem
Konservative
Venstre
20
10
0
SF
Klassediskussion
Hvordan kunne et Konservativt Danmark se ud?
Staten
Skat
Den offentlige sektor
Den private sektor
Folkeskolen
Hospitalsvæsen
Løn og arbejdsvilkår
Værdifordelingen
Retspolitik
SOCIALISME
- Solidaritet
Socialismens historiske rødder
• Socialisme refererer til en
bred vifte af politiske
bevægelser, der arbejder
for et system, i hvilket
produktionsmidlerne er
underlagt politisk kontrol og
kommer alle samfundets
medlemmer til gode.
• Kontrollen af produktionsmidlerne kan foregå på
forskellige måder. Der kan
f.eks. være tale om
statsejerskab, kooperativer
eller arbejdernes direkte
ejerskab over deres egen
arbejdsplads.
Karl Heinrich Marx
Socialistisk syn på staten
• Socialismen er arbejderklassens ideologi i industrisamfundet.
• Det kapitalistiske industrisamfund opfattes som et
klassesamfund, hvor arbejderklassen bliver udbyttet af
borgerskabet.
• Staten opfattes som borgerskabets redskab i klassekampen.
• Karl Marx opfordrede arbejderne til at slutte sig sammen og
overtage magten over produktionsmidlerne (f.eks.
fabrikkerne). Hensigten var at skabe det klasseløse samfund
uden udbytning og ulighed.
• Endemålet er at afskaffe staten og klasserne. Dette samfund
kaldes hos Marx det kommunistiske samfund
• Socialismens historiske rod skal findes i industrialiseringen, der
for alvor tog fart i sidste del af 1800-tallet. Den nye
arbejderklasse var fattig og undertrykt, og så sig selv i
opposition til både den traditionelle (konservative) magtelite
og det kapitalistiske borgerskab (liberalismen)
Socialistisk menneskesyn
• Socialismen tager udgangspunkt i, at mennesket er et
socialt væsen, som ikke kan undgå at modtage/give
støtte til andre omkring sig.
• Mennesket er hverken godt eller ondt fra naturens hånd,
men i høj grad et produkt af sit miljø
• Mennesker ses som ligeværdige, selvom de måske ikke
er ligestillede.
• Samfundet er et fællesskab - menneske og samfund
påvirker gensidigt hinanden.
• Deres mottoer er:
• ”Solidaritet med de svageste”
• ”Klassekamp”
• ”Mennesket kan ikke klare sig alene”
Klassediskussion
Er I enige i det socialistiske menneskesyn?
• Mennesket er hverken godt eller ondt fra
naturens hånd.
• Mennesket er et socialt væsen, som ikke kan
undgå at modtage/give støtte til andre omkring
sig.
• Mennesker er ligeværdige, selvom de måske
ikke er ligestillede.
• Mennesket kan ikke klare sig alene.
Socialistisk syn på marked og
økonomi
• Socialister ønsker en aktiv stat, som regulerer samfundets
økonomi og skaber lighed gennem omfordeling.
• Omfordeling skabes blandt andet ved, at folk med høje
indtægter skal betale mere i skat end folk med lave
indtægter.
• Socialister ønsker, at fællesskabet (den offentlige sektor)
skal løse væsentlige opgaver, f.eks. sundhedsvæsen og
ældrepleje.
• Socialister mener, at staten skal hjælpe de svage og
arbejde for ligestilling mellem forskellige grupper i
samfundet
• Moderne socialister kombinerer ofte disse ”røde”
synspunkter med ”grønne” synspunkter vedrørende
økologi og miljøbevidsthed .
Moderne Socialisme og dens
mærkesager
• Værn om den fælles velfærd – alle skal
have lige muligheder i samfundet
• Lige adgang til uddannelse
• Generelt positiv holdning til integration
• Staten skal tage ansvar for miljøet
gennem tilskudsordninger og afgifter
• Globalt udsyn – Danmark må tage aktiv
del i at løse verdens problemer
Socialistiske partier i Danmark og
verden
Danmark
Verden
Socialistisk Folkeparti (SF) og
Socialdemokraterne.
•
Socialdemokratiet kan dog i realiteten ikke
betegnes som socialistisk længere, da
partiet i dag er tilhænger af både den
private ejendomsret og markedsøkonomi,
selv om store dele af dets medlemmer
betegner sig som "demokratiske socialister".
•
SF accepterer i realiteten privat
ejendomsret og markedsøkonomi, men
ønsker officielt fortsat kollektivt ejerskab.
Enhedslisten
•
Det eneste socialistiske parti i en oprindelig
forstand i Folketinget er Enhedslisten, der
hverken går ind for den private
ejendomsret eller markedsøkonomi.
• Kinas kommunistiske parti
– Kina har dog, siden
overgangen til
kommunisme, været et
diktatur med et etpartistyre, og det stemmer
ikke overens med
socialismens endemål.
• Cuba
– Ligesom Kina er Cuba et
diktatur og kan derfor
heller ikke kaldes et
kommunistisk land.
Socialdemokratiet, SF og
Enhedslisten
Uddrag fra de tre partiers
principprogrammer
• Socialdemokratiet
–
For os er mennesket i centrum, og dets
velfærd er vores politiske mål. Ethvert
menneske skal have mulighed for at
virkeliggøre sine drømme om et godt liv
inden for fællesskabets rammer. Ikke blot
nogle få, ikke blot det store flertal, men
alle.
• Socialistisk folkeparti
–
Kernen i SF's socialismeopfattelse er, at
det er mennesket, der skal skabe og styre
både sit eget liv og udviklingen af
samfundet. SF ønsker, at den enkeltes frie
og alsidige udvikling skal være både mål
og middel for hele samfundets udvikling.
• Enhedslisten
–
De bredeste skuldre skal bære de
tungeste læs. Enhedslisten knokler for
økonomisk omfordeling fra samfundets
top til de øvrige grupper i samfundet.
Partiets historiske vælgertilslutning
80
70
60
50
40
30
Soc.dem
Konservative
Venstre
20
10
0
SF
Klassediskussion
Hvordan kunne et Socialistisk Danmark se ud?
Staten
Skat
Den offentlige sektor
Den private sektor
Folkeskolen
Hospitalsvæsen
Løn og arbejdsvilkår
Værdifordelingen
Retspolitik
Ideologierne i hovedtræk
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Statens rolle
Begrænset stat
Stærk og
beskyttende stat,
men i begrænset
omfang
Stor stat, velfærd
Menneskesyn
Mennesket er
fornuftigt og
egoistisk
Mennesket er
svagt og
ufornuftigt alene,
familien er vigtig
Mennesket er et
socialt væsen,
har det bedst i
fællesskabet
Indkomst/formuef
ordeling
Ulighed er
naturlig, virker
som incitament
Som liberalister,
men staten skal
beskytte de
svage
Størst mulig lighed
Fascisme og nazisme
• Fascismen er en politisk ideologi, som først og fremmest er
kendetegnet ved at være autoritær, stærkt nationalistisk og
anti-socialistisk. Samfundet organiseres korporativt til støtte for
den stærke stat, som ledes af en ”fører”. Demokrati betragtes
med foragt som en styreform, der uretmæssigt tillader de
svage at herske over de stærke. Statens interesser går forud
for alle andre interesser.
• En særlig variant af fascismen er nazisme, en
sammentrækning af ”nationalsocialisme”. Den nazistiske
magtovertagelse i Tyskland førte til 2. Verdenskrig og
folkemordet på europæiske jøder. I nazismen betragtes
samfundet som i konservatismen som en organisme, men her i
en ekstrem form. Et vigtigt element i nazismen er racismen, det
vil sige troen på, at menneskeheden kan inddeles i racer, og
at én race bør herske over andre.
Klassediskussion
• Hvilke ideologier passer udsagnene til?
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Menneske før stat
Noget for noget
Pengene ligger bedst i borgerens lomme
Intet menneske er en ø
Arbejd efter evne, nyd efter behov
Familien er samfundets hjerte
Øje for øje,
Arbejde gør fri
Ejendomsretten er hellig,
De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs
politisk magt vokser fra et geværløb
• Find selv på flere
Populisme
• Når politiske partier eller bevægelser
udelukkende mener det, som de tror, flertallet
af befolkningen mener, taler man om
populisme.
• Det er altså et udtryk for populisme, når man
kun indtager ”populære synspunkter” eller
hele tiden inddrager eller ligefrem selv
”opfinder” aktuelle sager.
• Populisme er ingen politiske ideologi, men
nogle politiske partier kan være tilbøjelige til
udelukkende at tale til folks følelser,
eksempelvis frygt eller forargelse.
POLITISKE PARTIER
De politiske partiers opgaver
De politiske partiers politiske placering i forhold til hinanden
Catch –all partier
De politiske partiers adfærd
Samfundets udvikling og bevægelsen mod populisme
De politiske partiers opgaver
• De politiske partier har forskellige opgaver i
samfundet i dag.
– At opstille kandidater til folketingsvalg og andre valg.
– At organisere repræsentanterne i Folketinget,
regionsråd og kommunalbestyrelser
– At samle mennesker med interesse for politik i det
hele taget og forsøge at udbrede sine synspunkter
– At deltage i den offentlige debat, skrive læserbreve,
deltage i tv-debatter osv.
– De politiske partier har også ungdomsafdelinger, hvor
unge kan afprøve, om politisk arbejde er noget for
dem
De politiske partiers politiske
placering
Traditionelt har man placeret partierne
efter deres ideologiske tilhørsforhold i en
venstre højre-skala
De politiske partiers politiske
placering
Ofte ser man også partierne opstillet efter
deres normale samarbejdspartnere
”Rød blok”
”Blå blok”
Socialdemokratiet, Det
radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten
Venstre, Det konservative
Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal
Alliance.
De politiske partiers placering
Catch-all partier
• Tidligere var partierne typisk klassepartier, idet
et politisk parti varetog en bestemt
samfundsklasses interesser, f.eks.
– Socialdemokratiet repræsenterede arbejderne
– Venstre repræsenterede bønderne.
• I dag, hvor klasserne mere eller mindre er
opløst, prøver partierne at fange vælgere fra
alle grupper i samfundet.
– De er blevet catch-all-partier.
Partiernes logo og
vælgertilslutning
De politiske partiers adfærd
Ideologi- og
værdifaktor
Opinionsfaktor
•Popularitet
•Kontinuitet
Parlamentarisk
faktor
Valg af
standpunkt
Eksempel på modellens anvendelse
Spørgsmål: ”Hvorfor går Venstre ind for 24års reglen?”
Opinionsfaktor
Popularitet: Befolkningens flertal går ind
for en stram udlændingepolitik.
Kontinuitet: Venstre har i længere tid
været tilhængere af en stram
udlændingepolitik.
Ifølge opinionsfaktoren er det logisk, at
Venstre går ind for 24-års-reglen.
Ideologifaktor
Venstre er et liberalistisk parti.
Liberalismen går ind for individuel frihed
og fri bevægelighed over
landegrænserne.
Parlamentarisk faktor:
Venstre har regeringsmagten sammen
med Det konservative Folkeparti og
med Dansk Folkeparti som støtteparti.
Regeringen er afhængig af Dansk
Folkepartis støtte.
En stram udlændingepolitik er Dansk
Folkepartis mærkesag.
Ifølge ideologifaktoren burde Venstre
være imod 24-års reglen.
Ifølge den parlamentariske faktor er det
helt nødvendigt for Venstre at gå ind for
24-års reglen
Venstre går
ind for 24års reglen
Samfundets udvikling og
bevægelsen mod populisme
Industrisamfund
Interessekonflikter
Klassepartier
Ideologier
Aviser
Mange
kernebvælgere
Informationssamfund
Værdikonflikter
Catch-all-partier
Enkeltsager,
personer, TV,
Internet
Øget Populisme
Mange
marginalvælgere
I industrisamfundet var partierne klassepartier.
• Socialdemokratiet repræsenterede arbejderne
• Venstre repræsenterede bønderne
• Det konservative Folkeparti repræsenterede
arbejdsgiverne
• Det radikale Venstre repræsenterede de såkaldte
"mellemlag", f.eks. skolelærere.
• Hvert parti havde sin faste politiske ideologi og sine
egne aviser.
• Vælgerne var typisk kernevælgere, det vil sige, at de
stemte på det samme parti ved flere valg i træk.
I informationssamfundet prøver partierne at fange
vælgere fra alle grupper i samfundet.
• De er blevet catch-all-partier
• Aviserne er blevet afløst af TV som det vigtigste politiske
medie
• Der er kommet større vægt på personer og enkeltsager.
• Vælgerne er blevet marginalvælgere og stemmer ofte
på et nyt parti ved hvert valg.
- Dette har medført øget populisme.
Diskussionsoplæg
• Hvad siger I til den beskrevne udvikling.
• Når I tænker partier, tænker I så
personer, sager eller ideologi?