Transcript ITU gæsteforelæsning retorik Annette Hoffskov 2003

Retorik – ITU 4. maj 2011
Retorik
Gæsteforelæser: Annette Hoffskov
Institut for Kommunikation og Ledelse
Copenhagen Business School
Studiet af overbevisende tekst og tale
•
•
•
•
•
Hvorfor er det interessant at beskæftige sig med?
Hvad kan det bruges til?
Hvordan argumenterer man overbevisende?
Hvordan appellerer man til sine tilhørere?
Hvordan sørger man for, at de forstår hvad man siger,
bliver overbevist – og ikke falder i søvn?
Retorik – ITU 4. maj 2011
Overbevisning
Vi ved hvornår vi bliver
overbevist om noget / af nogen.
Ikke altid hvorfor.
•
•
•
•
•
•
Taler (politiker, CEO, Onkel Ole)
Artikler, debatindlæg, interviews
Akademiske opgaver, eksamen
Krisekommunikation
Undervisning
Reklamer
Retorik – ITU 4. maj 2011
Målet for dagens gæsteforelæsning
1. Forklare hvad retorik er (teori og redskab)
2. Formidle hvordan det kan bruges på kurset hér
- Som både analyseredskab og produktionsredskab
3. Foreslå hvordan retorik kan bruges i hverdagen
- På arbejdspladsen, på møder, i diskussioner
Fokus på tre elementer fra retorikken:
• Argumentation
• Appelformer
• Sproglige virkemidler
Retorik – ITU 4. maj 2011
Who am I to speak?
• Hvem er jeg?
• Hvad ved jeg om retorik?
• Hvad interesserer jeg mig for?
oprindelse & definitioner
Aristoteles’ Retorik
(ca. 350 f K.)
Grundelementer:
•
•
•
•
•
•
•
•
Overbevisning (persuasio)
Det hele menneske
Taletyper
Forarbejdningsfaser
Den klassiske struktur
Appelformer
Argumentation
Stilfigurer
Uden følelse kommer vi ingen vegne –
uden fornuft aner vi ikke hvor vi ender
(P.H.)
oprindelse & definitioner
Taletyper – alle vil overbevise
• Retstalen, den juridiske tale
• Den politiske tale
• Lejlighedstalen
Informere?
Tvivl!
Oprindelse & definitioner
Hvordan overbeviser man?
Summemøde to og to
• Hvilke personer synes I er gode til at formidle/overbevise?
• Hvilke virkemidler bruger en god taler/debattør/forelæser?
• Hvad gør, at I bliver overbevist?
De tre appelformer: Logos, pathos og ethos
oprindelse & definitioner
De fem forarbejdningsfaser
Alt det, vi gør for at overbevise
1. Inventio – at finde på
2. Dispositio – at strukturere
3. Elocutio – at vælge ord & stil
Fokus
Argumenter
Eksempler
Appelformer
Situationen
(Bitzer)
Rækkefølge
Partitio
Metakommunikation
4. Memoria – at huske sin tale
5. Actio – at levere talen
Varians, rytme, pauser
Kropssprog, mimik
Passende sprog
Tone, ordvalg
Stilfigurer
Metaforer
argumentation
(Nyhedsavisen 2/10-07)
Fordi!
Det lille, men vigtige, ord
• Når der er tvivl og man ønsker
at overbevise, skal der være en
påstand – og et fordi
Et eksempel på et fordi:
http://www.youtube.com/watch?v=xWkZ_StRjU0
argumentation
Elementer i argumentation
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Påstand = konklusion, hvornår den end nævnes
Påstand er det, afsender ønsker modtagers tilslutning til
Påstand såvel som belæg kan være implicit eller eksplicit
Uden belæg er der kun et postulat, ikke et argument
Der kan være flere belæg for samme påstand
Hjemmel = ”adgangsbillet” fra belæg til påstand
Et argument har ofte én dominerende appel
Der er 7 argumenttyper, alt efter hjemmel og appelform
Der er 4 argumentfaser:
- Konstaterende, definerende, evaluerende, advokerende
(Jørgensen & Onsbjerg: Praktisk Argumentation)
argumentation
T-modellen
Belæg
Stephen Toulmin
• The Uses of Argument (1958)
• Argument- eller T-modellen
• Grundmodellens 3 elementer:
- Påstand, belæg, hjemmel
Påstand
(Styrkemarkør)
(Gendrivelse)
Hjemmel
• Den udvidede models elementer
i parentes:
- Styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning
(Rygdækning)
argumentation
Hér går det galt
Belæg
Påstand
Svært at overbevise hvis:
(Styrkemarkør)
• Der mangler belæg
• Belægget accepteres ikke
af modtager/modstander
• Hjemmel accepteres ikke
• Manglende tillid til afsender
• Argumenttypen passer ikke…
• Vigtige faser udelades
(Gendrivelse)
Hjemmel
(Rygdækning)
argumentation
Gendrivelse
Når der er tvivl, er der også modargumenter
• At overbevise handler om at fremføre egne argumenter
(probatio) og gendrive modargumenter (refutatio)
• Enten i to separate dele eller integreret
• Modargumenter kan være reelle eller tænkte
• Det kan være en idé at lave en gendrivelsesvaccine:
- Italesætte væsentlige mod-argumenter med det samme
- Eksplicitere eget standpunkt for at undgå misforståelser
appelformer
Karakteristika ved de tre appelformer
APPELFORM
APPEL TIL
Logos
Fornuft
Forstand
Intellekt
Pathos
Spontane
følelser
Ethos
Langvarige
følelser
FOKUS
VIRKEMIDLER
SPROG/STIL
Budskab
Fakta, tal
Logik, beviser
Statistik
Neutral
Afdæmpet
Saglig
Modtager
Eksempler
Historier
Humor
Emotionel
Dramatisk
Varieret
Afsender
Erfaring
Autoritet
Indlevelse
Middel
Malende
Visionær
NB: Afsenders ethos afgøres af modtageren
appelformer
Quiz:
Find en appelform
Bee Patch folder,
forside
appelformer
Quiz: Find en appelform
Folder fra Nordic
Sugar: Om sukker &
sundhed
appelformer
Quiz:
Steve Balmer, Microsoft
Find en appelform
http://www.youtube.com/watch?v=wvsboPUjrGc
appelformer
Ethosdyderne
Ethos er hele tre ting på én gang:
• Kompetence (phronesis) – jeg er klog; ved hvad jeg taler om
• Dyd (areté) – jeg er menneskelig, I kan have tillid til mig
• Velvilje (eunoia) – jeg tænker på alles ve og vel og ser alle
sider af en sag
Husk: Afsenders ethos vurderes af modtager.
Afsender har ikke altid modtagernes tillid i forvejen, men kan
prøve at skabe den i løbet af talen/teksten
(McCroskey: Initial ethos, derived ethos, terminal ethos)
appelformer
En god tale skal på én gang kunne belære, behage og bevæge
(Katrine Ravn Jørgensen)
Appelformerne er svære at adskille
Gode kommunikatører benytter alle tre:
•
•
•
•
har fokus på både emne, egne kompetencer og tilhørere.
vil overbevise om noget, er troværdig, har noget på hjerte.
motiverer, skaber tillid, gør det komplekse forståeligt
ved, at det hænger sammen:
- en god historie vækker spontane følelser og understøtter ethos
- tal taler til fornuften og understøtter ethos
Sproglig udformning
Stilfigurer
Kan man grine fagligt forsvarligt?
(Leif Becker Jensen)
Billedsprog
1. Gør teksten nemmere at huske for både afsender og
modtager – et levn fra en ”mundtlig tid” (Walter J. Ong)
2. Skaber tillid, overbevisning – og klapsalver! (Max Atkinson)
Billedsproget er en del af et memo-teknisk system, som har sin
oprindelse i mundtlige kulturer. Folk, som ikke havde skriftsproget
til deres rådighed, var tvunget til at leve efter devisen: Du ved kun det,
som du kan huske. For at kunne huske bedre, blev ord ofte organiseret
i grupper, nogle gange komplicerede grupper, f.eks. triader og
antiteser. (Walter J Ong: Orality and Literacy, 1982 – oversat og omskrevet)
Sproglig udformning
Stilfigurer
Rim & rytme
• Snip snap snude, slut med at tude
• Den, der sætter D i ‘gjort’, han sku’
ha’ sin hale smurt
• Ord er godt – rod er skidt
• Når det regner på præsten, så
drypper det på degnen
Bee Patch folder, bagside
Sproglig udformning
Stilfigurer
Aliterationer
•
•
•
•
•
•
•
Femten friske fiskefrikadeller
Snip snap snude (Bee patch folder)
Partisanens patos (Anders Ehlers Dam, Weekendavisen, 26. Okt 2007)
Dealing with Dictators: Forty Years of Frustration (Richard Millet, CBS)
Myrdet for en Mondeo (metroXpress 15. november 2007)
Vi vælger velfærd (Socialdemokraterne, Folketingsvalget 2007)
Community policies must tackle present problems in a practical way
(Englands premierminister Margaret Thatcher, 20. sept. 1988)
• Der er party i provinsen (Hej Matematik)
Sproglig udformning
Stilfigurer
Triader
- Tretrinsraketter
•
•
•
•
•
•
Snip snap snude (Bee Patch folder)
Jeg kom, jeg så, jeg sejrede (Julius Cæsar)
Frihed, lighed og broderskab (Frankrig)
Indlevelse, omsorg, tjenestepistol (Politiet)
Empati, tolerance, udrykning (Politiet)
Venlighed, service, anholdelse (Politiet)
Sproglig udformning
Stilfigurer
Antiteser
•
•
•
•
Halv mand – helt menneske (René Nielsen, som mangler begge ben)
A small step for one man – a giant step for mankind (Neil Armstrong)
Dette er ikke enden, men begyndelsen (Martin Luther King)
Det er ingen kunst at fordele velfærden – kunsten er at skabe den
(De Konservatives valgkampagne, Folketingsvalget 2007)
Sproglig udformning
Organisationsdiagram, IT Universitetet
Stilfigurer
Metaforer
- Noget står for noget andet
• Fortress Europe (M. Thatcher)
• Lad os ikke slukke vores tørst efter
frihed ved at drikke af bitterhedens
bæger (Martin Luther King)
• Total Eclipse of the Heart (Bonnie Tyler)
• Landsdækkende protestbølge skaber
dønninger dybt ind i regeringen
(metroXpress 29. Sept. 2006)
Sproglig udformning
Don’t tell it, show it
Påstand: Rige mennesker lever længere
Belæg: I de kommuner, hvor folks gennemsnitsindkomst er høj, er deres levealder tilsvarende høj
Eksempel + redundans: På Nørrebro er den
gennemsnitlige levetid 71 år – i Søllerød er den 81
år. Det er en forskel på 10 år… TI år!
Sammenligning: I Søllerød er levetiden som i
Sverige, på Nørrebro er levetiden som i Ukraine –
et af Europas fattigste lande
Konkretisering: Peter Larsen på Tagensvej får altså
ti år mindre sammen med sin familie end Frederik
Wilder på Vedbæk Strandvej
sproglig udformning
Metakommunikation
And now on to something
completely different…
Hjælp læseren, tilhørerne, mødedeltagerne,
eksaminator…
• Fortæl hvad du vil sige og i hvilken rækkefølge:
- Jeg vil give jer tre gode grunde til at I skal købe denne software: 1, 2, 3
• Afslør hvorfor du vil fortælle (om) noget – motivér
• Opsummér vigtige pointer
• Lav metakommunikative ”broer” imellem afsnit/sætninger:
- Som jeg nævnte før, Apropos sikkerhed, Et eksempel kunne være…
• Afslut med at gentage vigtige pointer og forslag
alt-i-én
Hjemmeøvelse
Frivillig
Find appelformer,
metakommunikation
argumenter og
stilfigurer i denne
mail om IT-sikkerhed
til CBS-ansatte
gode råd
7 gode råd til taleren:
•
•
•
•
•
•
•
Klargør hvad du ønsker at overbevise nogen om
Overvej situationen, deltagerne, omstændighederne
Find overbevisende belæg for dine påstande
Anskueliggør med eksempler, sammenligninger, historier
Skab en klar struktur, metakommunikér, opsummér
Gør dit sprog levende og nemt at huske
Brug kropssprog, mimik, pauser og varians for at skabe
nærvær og kontakt interesserede – og undgå, at tilhørerne
de falder i søvn…
gode råd
7 gode råd til mødedeltageren:
•
•
•
•
•
•
•
Fat dig i korthed
Præsentér først din konklusion (din hovedpåstand)
Lav en gendrivelsesvaccine, hvis det er nødvendigt
Lyt til og inddrag modstandernes argumenter
Prøv at finde et fælles præmis; hvad er I enige om?
Italesæt præmisser, som der synes at være uenighed om
Vær konstruktiv og handlingsorienteret – hvad kan vi
blive enige om; hvad gør vi nu?
litteraturforslag
• Aristoteles (1996 [ca. 350 f K.]). Retorik. Oversat af Thure Hastrup.
København: Museum Tusculanums Forlag.
• Jørgensen, Katrine Ravn (2003): Retorik – indføring i fagets
grundbegreber. Samfundslitteratur.
• Christiansen, Tanja Juul & Gabrielsen, Jonas (2009): Talens magt.
Indføring i mundtlig retorik. Academica
• Atkinson, Max (1984): Our Masters’ Voices. Roultedge
• Grandjean Kommunikation (2000): Skrivgodt.dk. Sådan skriver du gode
tekster til internettet. Frydenlund.
• Bitzer, L. F. (1997 [1968]). Den retoriske situation. Oversat af Jens E.
Kjeldsen. I: Rhetorica Scandinavica. Nr. 3, s. 9-17.
• Jørgensen, Charlotte & Onsberg, Merete (1987): Praktisk
argumentation. Teknisk Forlag.
Retorik – ITU 4. maj 2011
Tak for i dag