Transcript Robert Jonasen

Stress & konflikt
Stress –og
konfliktforståelse
Psykolog
Robert Jonasen
Krise kompagniet
November 2012
1
Program
•
Stress
•
Stress forståelse
•
Konflikthåndtering
•
Konfliktforståelse
2
Krop versus hjerne
Just as the dancer and the dance is
indistinguable, so are the brain and the mind”
”
”We will be mindless if we adress only the
brain, and brainless if we adress only the
mind”
(Nancy Andreasen, 2001)
3
Homemind
Workmind
4
Er stress en ny opfindelse?
5
Stresstyper
Norm
Tid
Ressourcer
Akut
stress
Akkumuleret
stress
7
Kroppens automatiske reaktioner
8
Balance mellem de to systemer



Både speederen og bremsen har en funktion
Vigtigt at der er balance imellem de to
systemer
Hvis der kommer ubalance kan det betyde
stress
det du yder
og
vedligeholdelsen
af din ydeevne
9
STRATEGISK VEJRTRÆKNING
Træk vejret ind 1 - 2 – 3 – 4
Hold vejret 1- 2 – 3 – 4
Pust ud 1- 2 – 3 – 4
Hold vejret 1- 2 – 3 – 4
3-4 gange i træk
Tactical Breather (APP)
10
WORKMIND
Strategisk opmærksomhed
Målrettet beredskab
Ansvarlighed
Følelsesmæssigt nedtonet
11
OPGAVE
Det er vigtigt, at du ved, hvordan du reagerer i en stress
situation, så det ikke kommer bag på dig i situationen!
Tænk tilbage på tidligere situationer eller perioder, hvor du har
været i en presset situation. Hvordan reagerede du?
12
STRESS
Psykisk:
Vrede, frygt,
Social isolation, nedsat initiativ
Svingende koncentration og
Hukommelse
Tvivl, øget selvkritik
Øget vagtsomhed
Fysisk:
Hovedpine, svimmelhed
Muskel-ømhed, udmattelse
Søvnproblemer, ændret appetit
13
Gruppedynamik
Forskning viser, at velfungerende grupper er en af de mest beskyttende faktorer
angående reaktioner konflikter.
Konsekvenser:
Arbejdsmæssige og psykologiske hvis ikke gruppen fungerer.
14
Forskellige grupper
SekundærGruppe: 10 +
pers.
Primærgruppe: 2-10
pers.
15
Øvelse
 Hvad
kan du gøre for, at de møder du
har fungerer bedst muligt?
 Giv
3 bud og snak med sidemanden.
16
Udfordringer ved
konflikthåndtering under
stress

På arbejdspladsen er der ofte høj grad af
sammenfald imellem belastninger og konflikter.

På arbejdspladsen er alle i et work-mindset

Work-mindsetet gør jer til hurtigere og bedre
medarbejdere, men ligeledes til dårligere
konfliktløsere

Det er ikke nødvendigvis udtryk for
dybereliggende konflikter.
Konflikter.

Faglige og personlige uenigheder og
uoverensstemmelser er en naturlig del
af samarbejdet på enhver
arbejdsplads.

Målet er ikke at undgå konflikter for
enhver pris, men at undgå at konflikter
trappes op og bliver destruktive.
Konflikttrappen
Øvelse
Tænk på konflikter du har eller har haft?
Hvordan reagerer du typisk?
20
Der findes tre grundlæggende typer af konflikmønstre:

Jeg undviger

Jeg angriber

Jeg bevarer roen
3 typer af konfliktmønstre
Konflikt
mønstre
Konfliktertyper
De fleste konflikter i GRP falder inden for én
af fire typer:
1.
Konflikter om metoder, dvs. måden tingene gøres
på
2.
Konflikter om ressourcer, dvs. yde og nyde
3.
Konflikter om værdier, dvs. personlig rygsæk
4.
Konflikter om personlig adfærd/ væremåde

Når I skal analysere en konflikt, er det vigtigt at se,
hvilke(n ) type(r) konflikt der er tale om.
Sproget er afgørende

Konflikter kan trappes op eller ned gennem
den måde, vi taler til hinanden på.

85% af vores sprog er kropssprog.

Omgangstonen på en arbejdsplads kan i sig
selv føre til konflikter.

I et sarkastisk og ironisk miljø kan det være:
 Svært at blive taget alvorligt.
 Svært at tale om vanskelige problemstillinger.
 Svært at håndtere konflikter; de bliver ofte
bagatelliseret.
Øvelse
Optrapning af en konflikt

Hvordan man kan trappe en konflikt op?
Nedtrapning af en konflikt

Hvordan kan man trappe en konflikt ned?
Giv 3 bud på op- og nedtrapning af en konflikt.
Optrappende sprog
Hvis man vil trappe en konflikt op, kan man fx:












Gå efter at få ret
Gå efter personen: ’Det er også bare dig, der...’
Tale i ’du-form’
Fokusere på andres fejl og mangler
Fokusere på det, der er sket tidligere
Placere skyld
Angribe, dømme og vurdere
Belære
Stille krav eller forsvare sig
Generalisere (”altid” og ”aldrig”)
Råbe og afbryde
Bruge afvisende kropssprog: Se bort eller på uret, lægge
armene over kors…
Nedtrappende sprog
Hvis man vil trappe en konflikt ned, kan man fx:












Gå efter sagen, den konkrete handling
Gå efter at løse konflikten
Fokusere på fremtidige muligheder
Prøve at nå til gensidig forståelse
Tage ansvar
Tale i ’jeg-form’
Udforske sagen og den andens synspunkt
Give plads til forskellighed
Anmode eller ønske
Konkretisere (give eksempler)
Tale roligt og lytte til ende
Bruge imødekommende kropssprog: Se på den anden, nikke
anerkendende, holde armene åbne…
Øvelse
Hvordan er jeres sprog, når der opstår
konflikter i arbejdet? Er det
op eller nedtrappende? Kom med
eksempler.