Transcript Sociale Medier i Undervisningen - VBN

Mercantec workshop –
sociale medier i
undervisningen
Eva Petterson og Thomas Ryberg
Aalborg Universitet
[email protected]
[email protected]
Program
• 15.00 – 15.10: Introduktion til dagen –
Steen Grønbæk (Mercantec)
• 15.10 – 15.40: Oplæg – muligheder med
sociale medier i undervisningen
• 15.40 – 16.30: Gruppearbejde – der
arbejdes med konkrete ideer til sociale
medier i undervisningen
• 16.30 – 16.50: Præsentation af
grupperne ideer
• 16.50 – 17.00: Opsamling og evaluering
Kort om mig
• Lektor ved institut for kommunikation (AAU)
 Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation,
læring og design
• Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab – speciale om IKT
i gymnasiet
• Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling)
• Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye
muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning,
web 2.0, social networking og sociale medier
• Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understøtte
underviseres brug af sociale medier ifht læring (designing for
learning og empowerment/bemyndiggørelse)
Kort om jer
• Hvor mange:
 Er på et socialt neværk (Facebook, Google+,
LinkedIn?)
 Besøger ofte YouTube?
• Har uploadet til youtube?
 Besøger ofte Wikipedia
• Har redigeret på wikipedia?
 Abonnerer på RSS-feeds?
 Bruger Google Docs (online dokumenter)
 Bruger Dropbox eller lignende
 Bruger ’social bookmarking’
 Bruger Twitter?
Program for oplæg
• Problematisering af myter om
teknologier, ungdom og læring –
digital natives
• Inspirationsoplæg – bred introduktion
til sociale medier og læring
Sociale medier i undervisningen –
hvorfor?
• Eksempler på værktøjer og medier
Myten om de digitale
indfødte
• Problematisering af myten:
 De unge er digitale indfødte som
automatisk ved, hvordan de skal bruge it
ifht egen læring
Digital natives vs. Digital
immigrants - Prensky
• Digitale indfødte - født midt i 80’erne - har det
digitale sprog og praksisformer fra computere,
computerspil og internettet som modersmål og
habitus
• Tænker og behandler information helt anderledes deres hjerner har fysisk forandret sig





De digitale indfødte parallel-processerer og multitasker
Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle
Fungerer bedst i netværk,
Kræver hurtig feedback samt belønning,
Foretrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’
De digitale immigranter
• Digitale immigranter er ikke opvokset med
teknologiens sprog som modersmål - har
erhvervet det som andetsprog.
• Kan erhverve sig det digitale sprog og
væremåder, men ’taler med accent’
 De printer deres mails
 Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en
webside (frem for at sende et link)
 Ringer for at høre om folk har modtaget deres email
Problemet med uddannelse
• “- the single biggest problem facing education today is that our
Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language (that
of the pre-digital age), are struggling to teach a population that
speaks an entirely new language.”(Prensky, 2001, p. 2)
• Skolen keder de unge
• Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ’traditionel’
uddannelse
• Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse pædagogik
og læring til mind-settet hos de ’digitale indfødte’
• Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som
ressourcer – men også en række problematikker…
Meeeen 
•
•
•
•
•
•
Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier
Men store forskelle internt i denne generation (digital divide)
Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder – mest
socialt og underholdning
Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre
Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer (nogle gør – og dem
kan vi lære meget af) – eller kan se, nytten af det ifht læring
Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive og
analytiske medie og it-kompetencer

•
•
Det kræver en blanding af ’klassiske kritiske kompetencer’, men også en vanthed med at arbejde
med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere ’digital literacies’ (David
Buckingham) – besidder lærerne og institutionerne disse?
Vi skal absolut ikke undervurdere, at I unge faktisk kan noget og vil noget –
og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til
materialer og hvordan man finder viden!
Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne – for de er vigtige ”rammer”!
Opsummerende
• Forskellige elever med forskellige
grader af it-kompetence – og ikke
mindst interesse
Fra ”kun facebook” til vifte af systemer
• Teknologi-brug ikke interessant i sig
selv – der skal være en mening
• Brug for pædagogisk hjælp – hvordan,
hvorfor, samt klare mål for aktiviteten
SOCIALE MEDIER I
UNDERVISNINGEN
Sociale medier i
undervisningen – hvorfor?
• Et par bud:
 Aktivere de lærende og gøre dem til (med)producenter af
læring fremfor konsumenter
 Invitere de lærende til at bidrage til at lære i fællesskab –
synliggøre at de kan være ressourcer for hinanden
 At spille på andre registre og kompetencer – lyd, video,
billeder, spil – læringsstile om I vil...
 At medvirke til at ændre lærerrollen fra ‘sage on the stage
to guide on side’ – vi er i mindre og mindre grad
specialister i alt
 At medvirke til, at de lærendes interesser, projekter
(problem), motivation og erfaring gøres til udgangspunkt
for undervisningen – tage udgangspunkt i de lærende
 Skabe nye relationer mellem studerende og undervisere og
større gennemsigtighed mellem parterne
Tre overordnede funktioner
• Netværk og synliggørelse
 Strømme der synliggør relationer mellem folk og
mellem folk og materialer
• Dialog og interaktion
 Kommunikation og feedback
• Producere og dele
 Skabe og udveksle
•
Baseret på Dalsgaard og Sorensen
Individ i centrum af strømme
Styrke af bånd
Hjemmebase
Eget indhold
Venners indhold
Gruppers
indhold
Interessefællesskabers
indhold
‘kollektivets’
indhold
Limet sammen af RSS, Widgets,
‘open standards’, open APIs –
stømme der hele tiden udvikler
sig
Sociale konstellationer – nye
arkitekturer for læring
• Gruppen
 Medlemskab, stærke bånd, tæt
samarbejde
 Team, projektgruppe
• Netværket
 Flydende medlemskab, mere løse
bånd, inspiration og udveksling
 Vidensnetværk, interessegrupper
• Kollektiver
 Eks. Tag-clouds, Google Search
Rank - Ikke bevidst medlemskab –
ingen bånd, aggregering af
ukoordinerede individuelle
handlinger, twitter-tags?
• Lærende i centrum: Skabelse af
transparens ml. niveauerne
Picture taken from: (Andersson, 2008)
http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-inhigher-education/
Det udvidede klasserum
• Tænke ud over klassen til f.eks. Deling og
udveksling mellem klasser, på tværs af
årgange (f.eks. bygge videre på
ressourcebanke) – kollektiv
• Tænke både i den enkeltes samt den
kollektive ressource-opsamling og verificering
• Ressourcer gøres til genstand for debat og
meningsforhandling
• Tænke lærer-rollen ikke kun som formidler,
men som facilitator og igangsætter (designer)
af læringsaktiviteter og/eller læringsdesigns
Personaliserede ressource
centre - dashboards
• Web-desktop
• Individualisering, privatisering
• Individuel tilrettelæggelse af strømme og
applikationer
Online videoer
• Undervisningsvideoer og
præsentationer
• Lave små videoopgaver – præsentere
et emne, projekt,
fremgangsmåde
• Videoer fra praksis
(hvordan støber man
beton, laver en
bearnaise)
Delicious.com eller Diigo
• Online repræsentation af
bookmarks
• Del, forbind og udforsk
andres bogmærker
• Følg med i hvad dit netværk
bookmarker eller se hvad
der er populært (tags)
• Brug: del med verden, en
gruppe, måske et semester –
det udvidede klasserum –
trække på et kollektiv
• Generere strømme af
potentielt relevant materiale
• App - findes
Google Docs
• Web-baseret kollaborativ skrivning
• Foregår synkront (samtidigt)
• Online/offline lager af dokumenter (tekst,
regneark m.m)
• Til at lave små spørgeskemaer
• Arbejde sammen om en opgave
• Man kan også oprette ‘åbne’
dokumenter, hvor alle med linket kan
redigere
 Alle I klassen kan indføje små opgaver
• App findes
Dropbox.com
• Synkronisere filer mellem
computere
• Lave gruppe-foldere
• Desktop-klient og webadgang
• Gruppe projekter,
aflevering, deling af
materiale
• Fleksibelt, nemt at bruge
• App findes
Lifestreaming –
microblogging - Twitter.com
• Microblogging værktøj til 140
chars tweets (status updates)
• Følge folk (ikke nødv.
gensidigt) – Lance Armstrong,
Howard Rheingold etc.
• Lave fokuserede strømme (e.g.
#huminf #iranelection)
• Brug: Holde sig opdateret
gennem skabelse af
professionelt netværk – udvidet
klasserum der spænder over –
klasse, semester mellem
uddannelser
• Fokuserede strømme til events
#ThisorThatEvent?
• App findes
Tricider.com – brainstorm og
diskussion
• Vælg et
overordnet emne
• Smid en ide eller
argument op
• Andre kan tilføje
argumenter
for/imod
• Folk kan stemme
(f.eks. For at
prioritere)
Lokation, tid og aktivitet
• Data og information kobles til
specifikke steder via geodata
(længde/bredde-grader) – gps i
flere mobile devices
• Billeder, video, tweets etc.
kobles automatisk med tid og
sted – repræsenteres på f.eks.
google maps
• Eller kobles til f.eks. egen
lokation:
 Sms ved stoppesteder
 SNS – hvem af dine venner er i
nærheden
• Information i relation til lokation
 Museer
 Geo-caching
 Info-standere med bluetooth etc.
Pædagogisk brug af
medierne
• Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden
– fra konsumenter til producenter
 eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af
viden
• Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem
baseret læring, elev-centreret læring
 Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktion
 Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis)
 Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på
tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcerpersoner og netværk
• Boganbefalinger, bookmarks, videoer
 Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub),
der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden
• Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om
f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat
Design-opgave
• Hvordan kan sociale og mobile medier bruges i
undervisningen?
• Tænk over og bliv i fællesskab enige om et eksempel på
hvordan forskellige typer af medier kan bruges i en
læringssituation
 I kan fokusere på ét værktøj/medie, men meget gerne
inddrage flere
 I må gerne tænke på andre værktøjer/medier end de
præsenterede
 Tænk evt i pædagogisk aktiviteter (er det at samle op,
præsentere, dele med andre, lave en ressourcebank, skrive
sammen, diskutere, formidle, projektuge)
• Lav en plakat der illustrerer jeres ide og bliv enige om
hvem der kort præsenterer ideen