Transcript 2011 4 UCN og PURE

UCN-PURE – Web 2.0 og
Studerende
Thomas Ryberg
Lektor, MA, PhD
Institut for kommunikation, AAU
E-learning Lab – center for
brugerdreven, innovation, læring og
design
[email protected]
Agenda
• A critique of PURE reasoning – mening
med kant
• Lidt om ungdom – ’Myten om de
Digitale Indfødte’
• Nogle web-trends – sociale medier og
web 2.0
• Personlige læringsmiljøer
• Hvordan kan PURE blive forskerens og
studerendes ven og ressource
Disclaimer
• Jeg er ikke nødvendigvis en
repræsentativ forsker
Fra Humaniora – men opflasket med
tidsskrift traditionen
Teknologi-vant og interesseret
Forsker i kreativ brug af sociale medier
Vil gerne have ejerskab over systemer
Indberetter selv til PURE og er faktisk
PURE-lover
A CRITIQUE OF PURE
REASONING
PURE som vidensbaser for
offentligheden
• ”Forskningsdatabasen er offentlig
tilgængelig og leverer viden til gavn
for lokale virksomheder og
forskningsaktiviteter”
• ”Basen formidler AAUs forskning til
samfundet og den enkelte borger i
almindelighed”
PURE som kontrol og overvågning
af den enkelte medarbejder
• Ekstrem kontrol og overblik over den
enkeltes produktion
• Instrumentialisering og kvantificering
• Tællemaskine – der nu bliver brugt til
ansættelse, fordeling af midler (evt.
helt ned på videngruppe)
• 6 point for at blive lektor – 75.000 kr
for level 2 artikel (lokale regler) –
bonus for særligt produktive forskere
Frygten og usikkerheden
Thomas mangler 2.5 point for at
opfylde årets minimum-kvote
Effektivitet skal øges med 145% for at
være professor MSO-egnet
78% af de ansatte producerer mere end
Thomas
Thomas’ indtægt (baseret på BFI) til
AAU er snoldede 15.000
Thomas’ Publish-to-Perish-ratio er 0.25
(under 0.10 er perish)
Men det er da ikke PUREs
skyld
• Nej, men PURE er en vigtig spiller i det urolige
forskningspolitiske hav
• Ikke neutralt, men den materielle basis og infrastruktur
for BFI og hele tællesystemet
 Johannes Andersen fra AAU erklærede boykot af systemet
• Overblik over den enkeltes eller enheders produktion
muliggør bonus-ordninger etc. (idiotien varierer dog fra
uni til uni og inst til inst.)
• Virker til at der er brugt mere krudt på tælle-apparat,
administration og ledelsesoversigt end på at systemet
skal være en ressource for forskerne
PURE 1.0 sat meget på spidsen

• Regler for PURE:
 Du skal som forsker bruge tid på det, og indtaste korrekt
(i fald du ikke gør var det tidligere? svært at ændre)
 Det er vigtigt at du giver systemet en masse oplysninger –
men det er mindre vigtigt, at du selv kan benytte disse på
de måder, du gerne vil
 Ydermere så kan vi bruge data imod dig ud fra ikke
nærmere fastlagte principper som ikke er gennemskuelige
 Kun det som systemet og ledelsen synes er relevant vedr.
din forskeridentitet er noget der bør fremgå af siden – du
er et nummer og antal af publikationer
 Vi tager dine data ind og så præsenterer vi dig
efterfølgende for dem
• Dette vil jeg sige er prototypen på et administrativt
system 1.0
• Lad os se lidt på nogle af de web-trends der gør dig
gældende
MYTEN OM DE DIGITALE
INDFØDTE
Problematik og spørgsmål
• Problematisering af myten om de digitale indfødte:
 De unge er digitale indfødte som automatisk ved, hvordan
de skal bruge it ifht egen læring
• Skal vi (udd.systemer og undervisere) tilpasse os de
digitale indfødte eller skal vi uddanne netgenerationen
ved at udnytte styrkerne og kende svaghederne?
• Nogle tanker om nye medier – og det er blot til
inspiration – ved godt at virkeligheden kan være en
anden
• Eksemplerne skal også sættes ind i fag-didaktisk ramme
og måske slet ikke relevante i nogle fag
• Lidt eksempler på, hvad vi leger med på humanistisk
informatik
Digital natives vs. Digital
immigrants - Prensky
• Digitale indfødte - født midt i 80’erne - har det
digitale sprog og praksisformer fra computere,
computerspil og internettet som modersmål og
habitus
• Tænker og behandler information helt anderledes deres hjerner har fysisk forandret sig





De digitale indfødte parallel-processerer og multitasker
Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle
Fungerer bedst i netværk,
Kræver hurtig feedback samt belønning,
Foretrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’
De digitale immigranter
• Digitale immigranter er ikke opvokset med
teknologiens sprog som modersmål - har
erhvervet det som andetsprog.
• Kan erhverve sig det digitale sprog og
væremåder, men ’taler med accent’
 De printer deres mails
 Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en
webside (frem for at sende et link)
 Ringer for at høre om folk har modtaget deres email
Problemet med uddannelse
• “- the single biggest problem facing education today is that our
Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language
(that of the pre-digital age), are struggling to teach a population
that speaks an entirely new language.”(Prensky, 2001, p. 2)
• Skolen keder de unge
• Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ’traditionel’
uddannelse
• Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse pædagogik
og læring til mind-settet hos de ’digitale indfødte’
• Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som
ressourcer – men også en række problematikker…
• F.eks. Er Prenskys bud pædagogisk set tankpasser-pædagogik og
smartere måder at lære det samme på – dvs. indlæring af det
kulturelt givne…men mere flashy – som spil
Alders-quizzen
• Og selvom vi i dag skriver år 2010 i vores kalender, og det altså er
14 år siden internettet blev tilgængelig for alle, så har de ”ældre”
altså aldersgruppen fra 40-80 år stadig svært ved at sætte sig ind i vi
unges hjerner.
• Når vi så ser på nutidens unge, som har fået det ind med
modermælken kan man da også tydeligt se hvordan de i stigende
grad bruger nettet og bliver afhængig af det.
• Jeg tror det i en stor grad afhænger af hvem man er. Jeg er af den
generation som nærmest er opvokset i medieverdenen. Forstået på
den måde at en kæmpe del af den kommunikation jeg er udsat for i
hverdagen går igennem Internettet.
• Da jeg var barn havde vi en naturlig trang til at lege og det gjorde vi,
både ude og inde. Idag har mange børn stor tendens til at bruge
mange timer foran computeren - og deres forældre lader dem gøre
det. Børns adgang til internettet er til tider alt for nem, og da de
stadig ikke har lært at være kritiske overfor nye ting, så forvolder det
dem sommetider problemer
Meeeeen 
•
•
•
•
•
•
Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier
Men store forskelle internt i denne generation (digital divide)
Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder – mest
socialt og underholdning
Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre
Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer (nogle gør – og dem
kan vi lære meget af!)
Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive og
analytiske medie og it-kompetencer

•
•
Det kræver en blanding af ’klassiske kritiske kompetencer’, men også en vanthed med at arbejde
med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere ’digital literacies’ (David
Buckingham) – besidder lærerne og institutionerne disse?
Vi skal absolut ikke undervurdere, at unge faktisk kan noget og vil noget –
kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til
materialer, og hvordan man finder viden!
Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne – for de er vigtige ”rammer”!
• Digital literacy – sikre os at unge tilegner sig kritisk-refleksive
og analytiske medie og it-kompetencer
 Men udnytte at de har nogle særlige erfaringer og kendskab til
medier og teknologier - særlige registre at trække på (film,
genre, ’naturlig’ brug af tekn.)
 Børn/unge gode til at lave film, men ikke kritisk reflektere over
valgene – begrebssætning og didaktisering af ’tacit’ kompetencer
• Har lærerne disse kompetencer – måske de klassiske kritiskrefleksive – men mediekomptencerne?
• Og hvad med alle de nye medier Twitterface, youbook,
delicioustube osv
WEB 2.0 OG SOCIALE MEDIER
• Trends:
 Personalisering og individualisering og
samtidig socialt
• Det individualiserede kollektiv
 Fra konsument til co-producent – øget
kontrol og ejerskab til den enkelte bruger
 Crowdsourcing
Web 2.0, Social software, sociale
medier
• Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier
og praksisformer (begyndelse 2004)
• Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon nogle af nøgleordene: samarbejde, deling og
kommunikation – har internettet altid handlet om
• Popularitet som term er ved at ebbe lidt ud – måske
både godt og skidt
Transformation på web: web 2.0, social
software, sociale medier
• Alt skal tages lidt med et gran salt – evolution eller revolution? (web
has always been about sharing and collaborating – Tim Berners Lee)
• Skift i fokus og brugerens rolle
 Personalisering/individualisering samtidig med at dette fundamentalt er
socialt/kollektivt – individet i isolation giver ikke mening
 Synliggørelse af egne netværk, relationer, interesser (identitet)
 Fra konsument til producent – bruger genereret indhold
• Skift i indhold: ‘information’ fra center til mere distribuerede
‘strømme’, konversationer, interaktioner og ‘samarbejde’/deling
• Skift i teknologi: ‘Lettere’ teknologi gør indholdsproduktion,
spredning og customisering – import/eksport er nemmere
Nogle nøgle og buzz-ord
• Technologisk dimension:
 Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.)
 Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as
platform” (Ajax, Java-script)
 Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering
• Konceptuel dimension:
 Bruger Genereret Indhold - Deling – I mange former (lyd, billede etc.)
 Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sortering)
• Folksonomier
• Bottom-up – architecture of participation
 Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum
 Lettere udveksling af indhold (RSS feeds, Widgets)
 Blanding mellem ‘det produktive og underholdningen’
• Populære services
 Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto)
 Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360)
• Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder
Sociale konstellationer – nye
arkitekturer for læring
• Gruppen
 Medlemskab, stærke bånd, tæt
samarbejde
 Team, projektgruppe
• Netværket
 Flydende medlemskab, mere løse
bånd, inspiration og udveksling
 Vidensnetværk, interessegrupper
• Kollektiver
 Eks. Tag-clouds, Google Search
Rank - Ikke bevidst medlemskab –
ingen bånd, aggregering af
ukoordinerede individuelle
handlinger, twitter-tags?
• Lærende i centrum: Skabelse af
transparens ml. niveauerne
Picture taken from: (Andersson, 2008)
http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-inhigher-education/
Personaliserede ressource
centre
• Web-desktop
• Individualisering, privatisering
• Individuel tilrettelæggelse af strømme og
applikationer
Brugergenereret relevans – user
ratings & reviews
• På mange sider bestemmes forsiden
af kollektivet af brugere
 Youtube, Digg, delicious, Flickr
• Usynligt kollektiv - aggregering af
individuelle ikke-koordinerede
handlinger skaber siderne:
Tag-clouds
Populære videoer
Skaber orden i kaos (clusters)
Skaber nye relationer og forbindelser
(eller genskaber eksisterende)
 Relaterede nøgleord, relaterede
videoer, relaterede personer (FB),
relaterede køb (Amazon)




Individet i centrum – af
netværket
• Individet er i centrum:
 Profiler med varierende grader af
oplysninger
• Men individet uden det sociale
netværk giver ikke
mening!...facebook, arto etc.
 Vennelister
• Strømme af indhold og aktiviteter




Statusopdateringer - Tweets
News-feeds (awareness) – strømme
Åben og privat kommunikation
Dele Billeder, sende applikationer, spil
• Forbindelser og relationer
synliggøres
 Grupper, venner, netværk, indhold
Delicious.com eller Diigo
• Online repræsentation af
bookmarks
• Del, forbind og udforsk
andres bogmærker
• Følg med i hvad dit netværk
bookmarker eller se hvad
der er populært (tags)
• Brug: del med verden, en
gruppe, måske et semester –
det udvidede klasserum –
trække på et kollektiv
• Generere strømme af
potentielt relevant materiale
Lifestreaming –
microblogging - Twitter.com
• Microblogging værktøj til 140
chars tweets (status updates)
• Følge folk (ikke nødv.
gensidigt) – Lance Armstrong,
Howard Rheingold etc.
• Lave fokuserede strømme (e.g.
#huminf #iranelection)
• Brug: Holde sig opdateret
gennem skabelse af
professionelt netværk – udvidet
klasserum der spænder over –
klasse, semester mellem
uddannelser
• Fokuserede strømme til events
#ThisorThatEvent?
Lokation, tid og aktivitet
• Data og information kobles til
specifikke steder via geodata
(længde/bredde-grader) – gps i
flere mobile devices
• Billeder, video, tweets etc.
kobles automatisk med tid og
sted – repræsenteres på f.eks.
google maps
• Eller kobles til f.eks. egen
lokation:
 Sms ved stoppesteder
 SNS – hvem af dine venner er i
nærheden
• Information i relation til lokation
 Museer
 Geo-caching
 Info-standere med bluetooth etc.
Overlay realities
• Mobilitet, lokation og
kameraer
• Kan vise indhold i
‘nærheden’ (tweets,
billeder, forklaringer fra
Wikipedia) som overlay
• Væggene kan tale – trails
of interest
• Gamle twitterkonversationer i
konference-salen –
tidligere besøgende
• Kobling af indhold og
lokation - skema,
litteratur, forelæsninger
ved lokalet (lidt kedeligt)
Case: eLL
• eLLs website – samling og
synliggørelse af strømme (via bl.a.
PURE)
• www.ell.aau.dk
• Eksempel på hvordan PURE kan gøre
livet lettere for folk
Eksempel: Mahara på 1.semester Humanistisk Informatik
BETYDNING FOR LÆRING OG
LÆRINGSSYSTEMER
Løsere tanker om
læringslandskaber
• Fra pakker og forløb til strømme
 Strømme består af alt (ressourcer, personer)
• Fra grupper til sfærer, skyer, knudepunkter eller
fortolkningsfællesskaber
• Unikke individuelle sociale netværk
 Udfordring: Skabe transparens ml forskellige netværk og
strømme
• En type af læring: koblen sig til forskellige strømme og
knudepunkter
• Organisationers og individers ‘værdi’, sociale/kulturelle
kapital bliver evnen til at kunne tilslutte sig og bidrage til
strømmene
 koble sig på dem – blive knudepunkter, der nipper og udvælger
fra strømmene  Kreere værdifulde slipstrømme (delicious)
• Undervisning – læring – sætte folk I stand til at koble til de
rigtige strømme – bidrage til strømmene
Det personaliserede kollektiv –
person-plus (++++)
Styrke af bånd
Hjemmebase
Eget indhold
Venners indhold
Gruppers
indhold
Interessefællesskabers
indhold
‘kollektivets’
indhold
Limet sammen af RSS, Widgets,
‘open standards’, open APIs –
stømme der hele tiden udvikler
sig
Hvordan passer dette med vores
læringssystemer?
•
•
•
LMS’erne er ofte upersonlige, hierarkisk strukturerede og ‘walled gardens’ –
mere Non-Personal Learning Environments end PLE’er
Person, identitet og ressourcer over tid ikke repræsenteret – organiseret
omkring semestre og ikke-forbundne projektgrupper – ikke noget personligt
miljø, der over tid ‘limer’ de studerendes interesser og interaktioner sammen
Ingen overlap med andre aspekter af livet – social book-marking,
abonnement på blogs, nyheder, jobs udenfor universitetet, ingen synlige
forbindelser til andre fakulteter, uddannelser – eller andre studerende
No PLE
Wider World
Fra LMS til PLEs
• Adskille management og
læring
• Fokus på læringsaktiviteter
• Individuelle og kollaborative
værktøjer
• Fra klumpede mastodonter
til lette, interoperable
systemer og services (LMS
har dog stadig berettigelse
og flere er blevet mere
åbne)
• Dashboard systemer, hvor
den lærende samler det
relevante
(Dalsgaard, 2006):
http://www.eurodl.org/materials/contrib/
2006/Christian_Dalsgaard.htm
Networked Individualism –
deltagerbaner, grænsekrydsning
Flickr
Bloglines
YouTube
Dodgeball
PLE – Personal learning Environments Systemer der limer services sammen
Bibsonomy
Furl
MySpace
Librarything
Personlige Læringsmiljøer
• Design og brug af systemer, der understøtter forskellige
typer af samarbejde og forskellige typer af
forbundethed
 Individuel konstruktion af identitet over tid (portfolio - cv)
 Tilkobling til, deling og produktion af strømme – på tværs af
og mellem forskellige niveauer (gruppe, netværk, kollektiv)
 Gensidigt samarbejde og forhandling
• Design af flows, hvor der trækkes på og veksles ml.
forskellige samarbejdsformer og typer af forbundethed
– hvor vi kritisk designer og analyserer hvorledes
ressourcer og forbindelser inkorporeres i læringsflowet
EKSEMPEL FRA
HUMANISTISK INFORMATIK
Et eksempel
• Mahara på 1.semester Humanistisk
Informatik
Understøtte traditionelt projekt- og
gruppearbejde
Skabe transparens ml. grupper, ml.
studerende og ml. studerende og
undervisere
Vil noget emergere ud af dette kollektiv:
• Deling og synliggørelse af den enkeltes ressoucer:
 Bookmarks, præsentationer, produktioner, faglige
forbindelser
I Mahara kan man….
• Danne sociale relationer (venne-lister, wall-beskeder, privat
messaging)
• Skrive blogs
• Lave en profil-side som andre kan se (med selvvalgt indhold)
• Uploade og dele filer (billeder, dokumenter)
• Lave grupperum (fora, fælles filer)
• Kreere views (portfolio)
• Views er selvtilrettelagte præsentationer af indhold (en profil
er én type af view, det samme er en login-skærm)
• Views kan deles med hvem man vil – eller være private
Opbygning af portfolio og
huminf identitet
•
I kurset Medieteknologi, Kommunikation
og Samfund (MiKS)
 Afløsning af eksamen gennem aktiv
deltagelse - 5 små refleksionsopgaver i
Mahara-blog – samlet som ’portfolio-bid’
 Nogle indlæg kan indgå i
videnskabsteori-portfolio
•
I relation til Videnskabsteoretiske
forelæsninger
 Blog-indlæg, der forklarer/diskuterer
forskellige forståelser af viden
•
•
•
Blog-indlæg, dokumenter, billeder og
andre ressourcer samles over tid og kan
præsenteres i forskellige portfolier
(’views’) – (re)præsentationer af indhold
Opbygning af faglig identitet og portfolio
Har givet meget løbende refleksion og
spændende indblik i studerendes
forståelser!!!!
Skabelse af transparens og
social awareness
• I profiler kan Mahara-indhold samt
eksternt indhold hentes ind (RSS)






Ekstern blog
Spændende blog
Social bookmarks
Publikationer fra VBN
Videoer
Dokumenter etc
• Grupper har også ’profiler’
• Ønske om at skabe transparens og
vidensudveksling (ambient
awareness) – 200 mennesker finder
og deler huminf relevante
ressourcer
• Skabe større transparens ml hvad
grupper arbejder med
Nogle problemstillinger…
• Fastholdelse af aktivitet i Mahara over de næste semestre?
Inddragelse af flere undervisere (lyst, engagement)
• Meningsfuld feed-back og interaktion med 150 studerende –
alternative modeller? Peer-review, vejledere – hvad gør man?
• Intern motivation vs. ekstern motivation – bliver det et refleksivt
læringsrum og ’eget’ sted eller ’opgave og eksamen’? ideen med
portfolier?
 Forsvinder ’lyst’ hvis ikke det er påkrævet, og hvis ikke der er feedback fra
undervisere – tyder ekademia erfaringer på
• Skabelse af transparens og – ikke helt gode mekanismer for at
overskue hvad der sker
 Lille udveksling og ambient awareness? Skal dette måske
understøttes/forceres mere?
• Social glue, profiler og CV – i ’konkurrence’ med facebook og
linkedin
• Hvad synes de studerende? MiKS kursus portfolier vil blive brugt til
forskning (m. samtykke) også spørgsmål om deres oplevelse af
studieteknologier – 10 Jan.
PÆDAGOGISK BRUG AF
MEDIERNE
Pædagogisk brug af
medierne
• Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden
– fra konsumenter til producenter
 eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af
viden
• Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem
baseret læring, elev-centreret læring
 Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktion
 Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis)
 Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på
tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcerpersoner og netværk
• Boganbefalinger, bookmarks, videoer
 Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub),
der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden
• Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om
f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat
Håndtering af strømme
• Fra ’mindre’ fællesskaber til mere flydende
netværk og kollektiver
• Strukturer og forbindelser skabes gennem
aggregering af ukoordinerede handlinger
 Deling af eget og andres indhold (musik, billeder,
video, bookmarks, tweets)
 Medejerskab ifht. relevans – kollektivet som redaktør
(folksonomi)
 Både enormt individuelt og kollektivt
 Social filtrering gennem ens netværk (gode
bookmarks, bog-anbefalinger, videoer)
 Direkte og automatiserede anbefalinger fra kollektivet
 Mulighed for opbygning af stærke
fortolkningsfællesskaber, der formår at suge det
relevante fra kollektivet
Kritiske spørgsmål
• Hvordan kan vi støtte og kvalificere ‘patchworkprocesser’
• Er der farer ved at ‘individualisere’ læringen ved
at fokusere på ‘uforpligtende’ individuel
kapitalisering af egne netværk og ‘self-paced
learning’?
• Hvordan skal vi designe lærings-flow og skabe
rytme eller puls mellem individualiseret
“samarbejde” og forpligtet samarbejde
• Skabe miljøer der understøtter forskellige typer
af samarbejde og forbundethed, samt giver
mulighed for kreative patchwork-processer
Men forsvinder læreren så
ikke?
• Nej! læreren forbliver central – men som strukturerende
ressource og som den der fastlægger rammerne for arbejdet
• Fra ’Sage on the stage to guide on the side’– formidler til
facilitator af aktviteter
• Faglig garant og bedømmer
• Rammesættende – hvad er en faglig relevant problemstilling?
• Dog med-struktureret af rammer, som enkelte lærere ikke er
herre over (pensum, krav udefra)!
• Pædagogisk omtænkning og ændring af eksisterende praksis
kræver ro, rum, tid og økonomi til faglig udvikling
• Dannelse af rum til kollegial sparring, fælles inspiration og
udveksling – folk ’indefra’ – der eksperimenterer og udfordrer
grænserne
• Ledelsesmæssig støtte til netværk af lead users
Udfordringer for biblioteker og udviklere
PURE: IS JUST A FRIEND YOU
HAVEN’T MET
Centrale punkter for sociale
teknologier
•
•
•
•
•
•
•
Ejerskab – egen profil – stærk personlig og faglig ’presence’
Brugeren som medproducent
Privatisering & kollektivisering
Open access, copy-left, copyright brud
Leg, kreativitet – blanding mellem formel og uformel kontekst
Fra ’mindre’ fællesskaber til mere flydende netværk og kollektiver
Strukturer og forbindelser skabes gennem aggregering af
ukoordinerede handlinger
Deling af eget og andres indhold (musik, billeder, video, bookmarks, tweets)
Medejerskab ifht. relevans – kollektivet som redaktør (folksonomi)
Både enormt individuelt og kollektivt
Social filtrering gennem ens netværk (gode bookmarks, bog-anbefalinger,
videoer)
 Direkte og automatiserede anbefalinger fra kollektivet
 Mulighed for opbygning af stærke fortolkningsfællesskaber, der formår at
suge det relevante fra kollektivet




Udfordringer og muligheder
PURE
• Det fundamentale problem:
 PURE et system, der kommer ovenfra og grundlæggende er skabt
til overvågning og kontrol…selve anti-tesen til web 2.0 (men det
er naturligvis blevet mere og bedre end det )
• Kan der skabes systemer, der giver:
 Letter livet! (f.eks. Publikationer på projekter)
 Autonomi, ejerskab, medproducent-status, mulighed for
import/export
 Visualisering af netværk og samarbejdsrelationer, samt mulighed
for at ’forbinde’ sig til andre – hvilke universiteter samarbejder
AAU med – cluster/netværksanalyse
 Evne til at håndtere strømme af information og indhold fra andre
netværk og kollektiver
 (nye) forbindelser mellem folk og mellem folk og indhold –
anbefalinger, ’awareness’ om andres aktiviteter (Et klon af FB
news-feedet )
PURE 2.0
• Jeg kan danne forbindelser til andre, som jeg har samarbejde
med eller gerne vil følge
• Jeg har større bestemmelsesret over min profil og de
oplysninger der er i den – desuden kan den
importere/eksportere til LinkedIn eller andet
• Jeg kan integrere indhold udefra (Slideshare, delicious,
bibsonomy, Zotero, wordpress)
• Jeg kan ‘favorite’ andres artikler, så jeg kan samle min egen
oversigt over gode artikler – mine favorites kan ses af andre
• Jeg kan klikke på et emneord (tag) og se lignende
publikationer
• Jeg får automatisk besked, når der kommer noget der ligger
inden for mit fagområde?
• Jeg får forslag til publikationer eller personer, jeg måske vil
finde interessant
• Man udnytter “kollektivet” og kan lege med repræsentationer
og mening ifht de forskellige data
Strategi?
• Central, lager og silo eller agil service for samling af
disparate ressourcer
 Integration – disintegration
 Der er mange konkurrenter: Google, Academia.edu,
Slideshare, Linkedin, FB, Wordpress, Bibsonomy
 Hvad kan man give som de ikke kan!?
• Lager og portal eller dem der samler strømme, personer
og indhold på tværs af forskellige systemer
• For studerende:
 Det kræver undervisning og integration med fagene – sker
ikke af sig selv…
 Vejen til dette er bl.a. også gennem underviserne
• Centraliseret læringssystem vs. løse, selvvalgte buketter
af teknologier
Referencer
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Dalsgaard, C. (2006). Social software: E-learning beyond learning management systems.
European Journal of Open, Distance and E-Learning. Retrieved from
http://www.eurodl.org/materials/contrib/2006/Christian_Dalsgaard.htm
Dalsgaard, C. (2009). From transmission to dialogue: Personalised and social knowledge media.
MedieKultur, 46. Retrieved from
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1333/1486
Dalsgaard, C., & Flate Paulsen, M. (2009). Transparency in Cooperative Online Education. The
International Review of Research in Open and Distance Learning, 10(3), 1492.
Dirckinck-Holmfeld, L., Jones, C., & Lindström, B. (Eds.). (2009). Analysing networked learning
practices in higher education and continuing professional development. Technology Enhanced
Learning Series. Rotterdam;Boston: Sense.
Dron, J., & Anderson, T. (2007). Collectives, Networks and Groups in Social Software for ELearning. In G. Richards (Ed.), World Conference on E-Learning in Corporate, Government,
Healthcare, and Higher Education 2007 (pp. 2460-2467). Quebec City, Canada: AACE.
Ryberg, T. (2007). Patchworking as a Metaphor for Learning – Understanding youth, learning
and technology (PhD-thesis). Department of Communication and Psychology Aalborg University.
Retrieved from http://vbn.aau.dk/files/18154524/eLL_Publication_Series_-_No_10.pdf
Ryberg, T., & Dirckinck-Holmfeld, L. (2010). Analysing young people’s skills and experiences in
using technology for learning. In Rethinking Learning for a Digital Age. Routledge.
Ryberg, T., Dirckinck-Holmfeld, L., & Jones, C. (2010). Catering to the Needs of the "Digital
Natives" or Educating the "Net Generation"? In M. J.W Lee & C. McLoughlin (Eds.), Web 2.0-Based
E-Learning: Applying Social Informatics for Tertiary Teaching (pp. 301-318). Hershey, PA: IGI
Global. Retrieved from http://resources.igi-global.com/marketing/pdfs/lee/16.pdf
Ryberg, T. (2010). Digitale indfødte: Hvis teknologien er i blodet, hvad så med skolen.
Ungdomsforskning, 8(3&4), 9-18.