Transcript Sociale Medier – et overblik

IKT, læring og nye medier i
undervisningen
Cand. mag, Ph.d., Lektor
E-Learning Lab – Center for User Driven Innovation
Learning and Design
www.ell.aau.dk
Institut for kommunikation
Aalborg Universitet
[email protected]
Kort om mig
• Lektor ved institut for kommunikation (AAU)
 Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation,
læring og design
• Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab – speciale om IKT
i gymnasiet
• Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling)
• Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye
muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning,
web 2.0, social networking og sociale medier
• Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understøtte
underviseres brug af sociale medier ifht læring (designing for
learning og empowerment/bemyndiggørelse)
Kort om jer
• Hvor mange:
 Er på et socialt neværk (Facebook, Google+,
LinkedIn?)
 Besøger ofte YouTube?
• Har uploadet til youtube?
 Besøger ofte Wikipedia
• Har redigeret på wikipedia?
 Abonnerer på RSS-feeds?
 Bruger Google Docs (online dokumenter)
 Bruger Dropbox eller lignende
 Bruger ’social bookmarking’
 Bruger Twitter?
Program
• Problematisering af myter om teknologier,
ungdom og læring – digital natives
• Inspirationsoplæg – bred introduktion til
sociale medier og læring
 Sociale medier i undervisningen – hvorfor?
 Kun et penselstrøg – kræver didaktisering
• Mulig betydning og brug i undervisningen
 Nye kompetencer – for lærere og elever
 Lærere og elever som ‘netværkslærende’
 Nogle udfordringer – dans mellem hverdagsliv
og skolepraksis
 Læreren som designer af læringsaktiviteter
Myten om de digitale
indfødte
• Problematisering af myten:
 De unge er digitale indfødte som
automatisk ved, hvordan de skal bruge it
ifht egen læring
Digital natives vs. Digital
immigrants - Prensky
• Digitale indfødte - født midt i 80’erne - har det
digitale sprog og praksisformer fra computere,
computerspil og internettet som modersmål og
habitus
• Tænker og behandler information helt anderledes deres hjerner har fysisk forandret sig





De digitale indfødte parallel-processerer og multitasker
Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle
Fungerer bedst i netværk,
Kræver hurtig feedback samt belønning,
Foretrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’
De digitale immigranter
• Digitale immigranter er ikke opvokset med
teknologiens sprog som modersmål - har
erhvervet det som andetsprog.
• Kan erhverve sig det digitale sprog og
væremåder, men ’taler med accent’
 De printer deres mails
 Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en
webside (frem for at sende et link)
 Ringer for at høre om folk har modtaget deres email
Problemet med uddannelse
• “- the single biggest problem facing education today is that our
Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language (that
of the pre-digital age), are struggling to teach a population that
speaks an entirely new language.”(Prensky, 2001, p. 2)
• Skolen keder de unge
• Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ’traditionel’
uddannelse
• Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse pædagogik
og læring til mind-settet hos de ’digitale indfødte’
• Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som
ressourcer – men også en række problematikker…
• Men Prenskys bud er pædagogisk set et digital immigrant svar, der
mest handler om smartere måder at lære det samme på…og hvem er
Prensky?
Hvem er Prensky?
• 2001-present: AUTHOR, SPEAKER (see ―publications‖ and
―speeches and presentations‖ below)
• 1999-present GAMES2TRAIN / CORPORATE GAMEWARE LLC
NEW YORK, NY
• Founder, President and CEO
• 1993-1999 BANKERS TRUST COMPANY NEW YORK, NY
• Founder and Principal, Corporate Gameware
 Conceived and created ―Corporate Gameware,‖ a Bankers Trustowned e-learning software business that designed and sold
game-based products for corporate training. Personally launched
the business from the ground up, creating organization, sales
strategy and deigning all products. Generated over $1 million in
outside sales. Created world‘s first video game for derivatives
policies, a series of trading games for financial derivatives, and a
line of business games for the Internet and Intranets.
Alders-quizzen
• Der kommer 3 citater som vi lige kan
prøve i fælleskab aldersmæssigt at
indplacere – bare sådan groft 
A
• Et online fællesskab kan på ingen måde
sammenlignes med et “rigtigt” venskab, og
flere og flere unge lever et dobbelt liv - et
virkeligt og et virtuelt liv. For unge drenge er
det typisk i computerspillet WOW og andre
krigsspil og for lidt ældre er det på diverse
datingsites og i cyperspace verdener som en
anden person. Jeg synes, at det er
skræmmende, at flere og flere personer har
svært ved at agere i den virkelige verden, og
derfor søger tilflugt i den virtuelle verden
B
• Og selvom vi i dag skriver år 2010 i
vores kalender, og det altså er 14 år
siden internettet blev tilgængelig for
alle, så har de ”ældre” altså
aldersgruppen fra 40-80 år stadig
svært ved at sætte sig ind i vi unges
hjerner.
C
• Da jeg var barn havde vi en naturlig
trang til at lege og det gjorde vi, både
ude og inde. I dag har mange børn
stor tendens til at bruge mange timer
foran computeren - og deres forældre
lader dem gøre det. Børns adgang til
internettet er til tider alt for nem, og
da de stadig ikke har lært at være
kritiske overfor nye ting, så forvolder
det dem sommetider problemer
Svaret er….
• Trommehvirvel.mp3
• 18 – 30 år
• undersøgelse af blog posts skrevet af
studerende ved Humanistisk
Informatik ved AAU
• En uddannelse der handler om
kommunikation, it og (nye) medier
Sååååå 
•
•
•
•
•
•
Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier
Men store forskelle internt i denne generation (digital divide)
Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder – mest
socialt og underholdning
Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre
Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer – eller kan se, nytten
af det ifht læring (nogle gør – og dem kan vi lære meget af)
Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive og
analytiske medie og it-kompetencer

•
•
Det kræver en blanding af ’klassiske kritiske kompetencer’, men også en vanthed med at arbejde
med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere ’digital literacies’ (David
Buckingham) – besidder lærerne og institutionerne disse?
Vi skal absolut ikke undervurdere, at unge faktisk kan noget og vil noget –
og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til
materialer og hvordan man finder viden!
Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne – for de er vigtige ”rammer”!
Opsummerende
• Forskellige elever med forskellige grader
af it-kompetence – og ikke mindst
interesse
Fra ”kun facebook” til vifte af systemer
• Teknologi-brug ikke interessant i sig selv
– der skal være en mening
• Brug for pædagogisk stilladsering –
hvordan, hvorfor, samt klare mål for
aktiviteten
• Tænke i læringsaktiviteter i forskellige
skala – fra korte til længere forløb
SOCIALE TEKNOLOGIER I
UNDERVISNINGEN
eLærings generationer
Årti
Type
Teknologi begreb
Læringsforståelse
1960’erne
Computer baseret træning
Teknologien som en
Automat
Behaviorisme
1970’erne
Intelligent computer
baseret træning
Teknologien som
”intelligent”, adaptiv automat
Kognitivisme
1980’erne
Mikro verdener /
computeren som
Produktivt Værktøj
Teknologien som redskab
for produktion, teknologien
som legetøj
Konstruktivisme (Piaget) / Konstruktionisme
(Papert)
1990’erne
Computer Supported
Collaborative Learning
(CSCL)
Asynkrone værktøjer for
kommunikation og
samarbejde
Social konstruktivisme,
Den kulturhistoriske tradition/virksomhedsteori
Situeret læring
2000’erne
Virtuelle læringsmiljøer
/blended learning
Virtuelle Læringsmijøer
(vle og LMS) - teknologier.
Social læringsteori
Ikke-institutionel læring
2000’erne
Netværk, Flydende,
sammensatte
systemer, der er
aggregeringer af
services
Social Software and Web 2.0
– Kollektioner af
værktøjer der kan
udveklse
Networked Learning – multimedlemskab og
boundary crossing – formel/uformel –
online/offline
Social læringsteori, social konstruktivisme,
Connectivisme
Sociale teknologier i
undervisningen – hvorfor?
• Et par bud:
 Aktivere de lærende og gøre dem til (med)producenter af
læring fremfor konsumenter
 Invitere de lærende til at bidrage til at lære i fællesskab –
synliggøre at de kan være ressourcer for hinanden
 Producere ikke bare til skole, men til bredere publikum
 At spille på andre registre og kompetencer – lyd, video,
billeder, spil – læringsstile om I vil...
 At medvirke til at ændre lærerrollen fra ‘sage on the stage
to guide on side’ – vi er i mindre og mindre grad
specialister i alt
 At medvirke til, at de lærendes interesser, projekter
(problem), motivation og erfaring gøres til udgangspunkt
for undervisningen – tage udgangspunkt i de lærende
 Skabe nye relationer mellem elever og undervisere og
større gennemsigtighed mellem parterne
Web 2.0, Social software, sociale
medier
• Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier
og praksisformer (begyndelse 2004)
• Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon nogle af nøgleordene: samarbejde, deling og
kommunikation – har internettet altid handlet om
• Popularitet som term er ved at ebbe lidt ud – måske
både godt og skidt
Transformation på web: web 2.0, social
software, sociale medier
• Alt skal tages lidt med et gran salt – evolution eller revolution? (web
has always been about sharing and collaborating – Tim Berners Lee)
• Skift i fokus og brugerens rolle
 Personalisering/individualisering samtidig med at dette fundamentalt er
socialt/kollektivt – individet i isolation giver ikke mening
 Synliggørelse af egne netværk, relationer, interesser (identitet)
 Fra konsument til producent – bruger genereret indhold
• Skift i indhold: ‘information’ fra center til mere distribuerede
‘strømme’, konversationer, interaktioner og ‘samarbejde’/deling
• Skift i teknologi: ‘Lettere’ teknologi gør indholdsproduktion,
spredning og customisering – import/eksport er nemmere
Nogle nøgle og buzz-ord
• Technologisk dimension:
 Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.)
 Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as
platform” (Ajax, Java-script)
 Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering
• Konceptuel dimension:
 Bruger Genereret Indhold - Deling – I mange former (lyd, billede etc.)
 Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sortering)
• Folksonomier
• Bottom-up – architecture of participation
 Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum
 Lettere udveksling af indhold (RSS feeds, Widgets)
 Blanding mellem ‘det produktive og underholdningen’
• Populære services
 Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto)
 Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360)
• Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder
Ikke kun en teknologisk
forandring
• Netværksindividualisme (Castells) – Individualisering af
livsbane
 Individet tilrettelægger og bestemmer mere selv – uafhængig af tradition
og familie (modernitet - Giddens, Beck, Baumann
• Horisontalisering af “viden” - fra eksperter/autoriteter til gensidig
forhandling af mening – fra top-down til mere horisontaliserede
mønstre
 Wikipedia vs. Britannica
 Netdoktor som udfordring for læger (mere kommunikation og
meningsforhandling)
• Nye sociale medier og netværkstjenester en synliggørelse,
radikalisering og materialisering af dette!
• Masse-populariseringen af internettet og de nemmere værktøjer
også forstærkende faktorer
Tre overordnede funktioner
• Netværk og synliggørelse
 Strømme der synliggør relationer mellem folk og
mellem folk og materialer
• Dialog og interaktion
 Kommunikation og feedback
• Producere og dele
 Skabe og udveksle
•
Baseret på Dalsgaard og Sorensen
Sociale konstellationer – nye
arkitekturer for læring
• Gruppen
 Medlemskab, stærke bånd, tæt
samarbejde
 Team, projektgruppe
• Netværket
 Flydende medlemskab, mere løse
bånd, inspiration og udveksling
 Vidensnetværk, interessegrupper
• Kollektiver
 Eks. Tag-clouds, Google Search
Rank - Ikke bevidst medlemskab –
ingen bånd, aggregering af
ukoordinerede individuelle
handlinger, twitter-tags?
• Lærende i centrum: Skabelse af
transparens ml. niveauerne
Picture taken from: (Andersson, 2008)
http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-inhigher-education/
Individ i centrum af strømme
Styrke af bånd
Hjemmebase
Eget indhold
Venners indhold
Gruppers
indhold
Interessefællesskabers
indhold
‘kollektivets’
indhold
Limet sammen af RSS, Widgets,
‘open standards’, open APIs –
stømme der hele tiden udvikler
sig
Netværksblik på læring
• Nye sociale arkitekturer for læring og videndeling
• Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og relationer
mellem aktører i netværket
• Grupper/netværk/hubs bliver fortolkningsrammer eller
fortolkningsfællesskaber for appropriering af ’viden’
• ’Videns-repræsentationer’ emergerer fra kollektiver
• Skift i fokus fra interne processer til boundary work
NOGLE PRAKTISKE
EKSEMPLER
Personaliserede ressource
centre
• Web-desktop – RSS reader (nyhedslæser)
• Individualisering, privatisering
• Individuel tilrettelæggelse af strømme og
applikationer
Brugergenereret relevans – user
ratings & reviews
• På mange sider bestemmes forsiden
af kollektivet af brugere
 Youtube, Digg, delicious, Flickr
• Usynligt kollektiv - aggregering af
individuelle ikke-koordinerede
handlinger skaber siderne:
Tag-clouds
Populære videoer
Skaber orden i kaos (clusters)
Skaber nye relationer og forbindelser
(eller genskaber eksisterende)
 Relaterede nøgleord, relaterede
videoer, relaterede personer (FB),
relaterede køb (Amazon)




Individet i centrum – af
netværket
• Individet er i centrum:
 Profiler med varierende grader af oplysninger
• Men individet uden det sociale netværk
giver ikke mening!...facebook, arto etc.





Vennelister
Statusopdateringer
News-feeds (awareness) – strømme
Åben og privat kommunikation
Dele Billeder, sende applikationer, spil
• På youtube, flickr er der også grupper,
netværk etc. (men måske mere
interessefæller end venner!)
 Ego-centriske netværk
 Objekt-centriske netværk
Forbindelser og relationer
synliggøres:
• Forbindelse mellem “venner”
• Relationer til “grupper”
• Kommentarer og ‘testimonals’
 Kontinuum af intimt/personligt til
neutralt/professionelt
• Forbindelser til “indhold/data”
(RSS) – updates fra andre (status,
indhold, lokation)
 Plazes.com, Twitter
 Events på FB
• Personaliserede og selvtilrettelagte ‘strømme’ af
information/data
 Newsfeed
Delicious.com eller Diigo
• Online repræsentation af
bookmarks
• Del, forbind og udforsk
andres bogmærker
• Følg med i hvad dit netværk
bookmarker eller se hvad
der er populært (tags)
• Brug: del med verden, en
gruppe, måske et semester –
det udvidede klasserum –
trække på et kollektiv
• Generere strømme af
potentielt relevant materiale
Google Docs
• Web-baseret kollaborativ skrivning
• Foregår synkront (samtidigt)
• Online/offline lager af dokumenter (tekst,
regneark m.m)
• Til at lave små spørgeskemaer
• Arbejde sammen om en opgave
• Man kan også oprette ‘åbne’
dokumenter, hvor alle med linket kan
redigere
• Kan findes på docs el. drive.google.com
Dropbox.com
• Sync files between own
computers (work,
home)
• Create group folders
• Desktop-client and webaccess
• Research projects –
students group projects
• Flexible, easy to use,
possible to invite
outsiders
Lifestreaming –
microblogging - Twitter.com
• Microblogging værktøj til 140
chars tweets (status updates)
• Følge folk (ikke nødv.
gensidigt) – Lance Armstrong,
Howard Rheingold etc.
• Lave fokuserede strømme (e.g.
#huminf #iranelection)
• Brug: Holde sig opdateret
gennem skabelse af
professionelt netværk – udvidet
klasserum der spænder over –
klasse, semester mellem
uddannelser
• Fokuserede strømme til events
#ThisorThatEvent?
• #Skolechat
Lokation, tid og aktivitet
• Data og information kobles til
specifikke steder via geodata
(længde/bredde-grader) – gps i
flere mobile devices
• Billeder, video, tweets etc.
kobles automatisk med tid og
sted – repræsenteres på f.eks.
google maps
• Eller kobles til f.eks. egen
lokation:
 Sms ved stoppesteder
 SNS – hvem af dine venner er i
nærheden
• Information i relation til lokation
 Museer
 Geo-caching
 Info-standere med bluetooth etc.
Overlay realities
• Mobilitet, lokation og
kameraer
• Kan vise indhold i
‘nærheden’ (tweets,
billeder, forklaringer fra
Wikipedia) som overlay
• Væggene kan tale –
trails of interest
• Gamle twitterkonversationer i
konference-salen –
tidligere besøgende
• Opgaver til studieturen
– hvad er I området?
Mulig betydning for læring
og undervisning
- Kompetencer
- Udfordringer
- Læreren som
designer
Pædagogisk brug af
medierne
• Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden
– fra konsumenter til producenter
 eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af
viden
• Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem
baseret læring, elev-centreret læring




Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktion
Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis)
Produktion kan rettes mod bredere publikum!
Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på
tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcerpersoner og netværk
• Boganbefalinger, bookmarks, videoer
 Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub),
der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden
• Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om
f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat
Nye kompetencer?
• Basale IKT operationer og koncepter
• Produktion og publikation
• Netværksdannelse og kommunikation
• Analyse og fortolkning af multiple,
multimodale ressourcer
• Problemløsning med IKT
• Sociale og etiske dimensioner
• Fra bogen “Skole 2.0” - Holm Sørensen, B., Audon, L., & Twedell
Levinsen, K. (2010). Skole 2.0. Didaktiske Bidrag. Århus: Forlaget
Klim.
Nye kompetencer
• Presentation, Production and Performance (play,
performance, simulation, appropriation)
• Collaboration and work skills (multitasking,
distributed cognition, collective intelligence)
• Retrieving and participating in information
practices (transmedia navigation, networking,
negotiation)
• Jenkins, H., Purushotma, R., Clinton, K., Weigel, M., & Robison, A. J.
(2006). Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media
Education for the 21st Century (p. 72). Retrieved from:
http://www.projectnml.org/files/working/NMLWhitePaper.pdf
15.08.2007, Chicago: MacArtur Foundation.
Hvordan understøtter man
dette
• I arbejder allerede meget med produktions og
præsentations aspektet, samt multimodale
ressourcer
• Nogle ekstra tanker man kan gøre sig
• Disse gælder ikke blot for elever, men også
for lærere som ‘netværkslærende’
• Netværksdannelse og kommunikation
• Collaboration and work skills
• Retrieving and participating in information
practices
Det udvidede klasserum
• Sammenbinding af den lille og den store fortælling – fra
to-timers aktivitet til løbende opsamling på året (f.eks.
En blog, word-dokument, Evernote, hjemmeside)
• Tænke ud over klassen til f.eks. Deling og udveksling
mellem klasser, på tværs af årgange (f.eks. bygge videre
på ressourcebanke) – kollektiv
• Tænke både i den enkeltes samt den kollektive
ressource-opsamling og verificering
• Ressourcer gøres til genstand for debat og
meningsforhandling – også uden for skolen?
• Dette kræver dog klar rammesætning fra lærer-side!
• Tænke lærer-rollen ikke kun som formidler, men som
facilitator og igangsætter (designer) af
læringsaktiviteter og/eller læringsdesigns
Individet
• Opbygge fagligt relevante
selvtilrettelagte netværk og
koble sig til relevante
ressourcer og personer




Twitter/Facebook
Blogs
Tidsskrifter
Fag-magasiner
• Opbygge private/sociale
ressource-banke
 Social bookmarking
• Engagere sig i løbende
skriftlig individuel og
kollektiv skriftlig refleksion
 Blog
 Portfolio
 Narrativer
Gruppen
• Digitale lærende
praksisfællesskaber (5-10 pers.)
 Velkendte (mødregrupper,
projektgrupper,
interessegrupper)
• Tæt knyttede grupper med
relativt fælles mål
 Gensidig tillid
 Overblik over medlemmer
• Behandling og diskussion af
faglige og sociale svære
problemstillinger
• Beherskelse og fælles
behandling af informationskaos
 Fortolkningsfælleskab
• Social affirmation
Netværket
• Løs gruppering af folk med
overlappende interesser (5-200+)
 Deltagelse kan være perifer og skiftende
• Gensidig inspiration og diskussion –
ikke noget fælles mål
• Fælles udviklede dokumenter om god
praksis - narrativer
• Udveksling af ressourcer og
holdninger – brokers som henter
inspiration fra andre netværk
 Opbygge relevante netværk
 En #skolechat
• Inspiration og provokation – det
uventede og heldige man falder over
 Serendipity – det heldige man falder over
Forandret underviserrolle?
• Mere fokus på elevernes selvforvaltede læringsaktiviteter end
på videreformidling af fagligt indhold (uden det sidste
forsvinder)
• Underviseren forbliver central – men som strukturerende
ressource og som den der fastlægger rammerne for arbejdet
• Fra ’Sage on the stage to guide on the side’– formidler til
facilitator af aktiviteter – fra centreret praksis til decentreret
praksis
• Underviseren som vindue til verden – rollemodel som et
socialt filter ifht eksterne ressourcer – kende til ressourcer og
personer
• Faglig garant og bedømmer
• Rammesættende – hvad er en faglig relevant problemstilling?
Hvad skal der arbejdes med og hvordan
NOGLE UDFORDRINGER
Praksisser– ikke teknologier
• Brug af sociale medier
ikke kun brug af
teknologi – handler
også om at adoptere
bestemte prakisser og
idealer
• Men, den
underliggende logic
kan være svær at
inkorporere i
uddannelse
”The centrality of participation,
production, dialogue, and collaboration
in Web 2.0 practices seemingly make
them ideal as elements in programmes
focusing on the learner’s active
engagement, individually and/or
collaboratively, as a prerequisite for
learning. On the other hand, from the
practice perspective, the fact that one
uses certain technologies, for example,
wikis, blogs, tagging, and so forth, in
one’s teaching does not in itself make
the resulting educational practice “Web
2.0”” (Dohn, 2009)
To forskellige logikker
• To logikker eller metaforer for læring
bearbejdet af (Dohn, 2009) baseret på
(Sfard, 1998)
• Tilegnelse vs deltagelse (Acquisition vs.
participation)
• Uddannelse falder inden for den første
• Web 2.0 inden for den anden
• Ligner diskussioner om:
Formel vs. uformel
Teori vs. praksis (theory-practice gap)
Tilegnelse
• Uddannelse fundamental baseret indenfor en
tilegnelses-logik:
 Mål for uddannelse er at individer tilegner sig særlige
‘ting’ (egenskaber, kompetence, viden, attitude) som vil
forberede denne til fremtidig deltagelse i en praksis
 Disse ‘ting’ kan tilegnes i en (ude-af) og appliceres i
mange andre
 Tilegnelsen af disse ting kan bedømmes/eksamineres
 Motivation og mål er at tilegne sig disse ting som
forudsætninger for at deltage i en praksis – få adgang til
virkelig, fremtidig deltagelse
 Læring er (individuel) tilegnelse af ‘ting’ som appliceres I
praksis andetssteds
 Læring er eksplicit mål og præmis for aktiviteten
Deltagelse
• Web 2.0 og sociale medier brug formet inden for
en deltagelses logik
 Mål og motivation er praksis-intern – deltagelse,
kommunikation og vidensproduktion for ‘egen skyld’
(ikke for at opnå eksterne mål)
 Viden er dynamisk og distribueret – viden er at vide
sammen I praksis – ikke begrænset til individet
 Kompetence er lig kompetent deltagelse in en særlig
praksis – kompetent handlen som anerkendt af andre
inden for denne praksis
 Viden er situeret – relativ til situation eller praksis –
forskellige vidensformer
 Læring er et udfald af at engagere sig i praksis og I en
aktivitet, snarere end det er et mål - læring er
deltagelse
Can’t liiiiiive - if living is
without you
• Mens mange anerkender problemet med
tilegnelses-metaforen er det svært at leve
uden den
• Selvom vi ved der er et teori-praksis gab
– så lader uddannelse jo til at virke 
Så ‘noget’ må ske eller overføres mellem
kontekster som personlige ’somethings’
(eller kapabilitet til at engagere sig med
forskellige praksisser)
• Men, sammenstødet mellem logikker kan
være problematiske
Spørgsmål i uformelt forum
• Imaginary question: ”I never really understood the
notion of constructivism – can anyone help”
• Answer: ”The description on Wikipedia gives a good
introduction but also you can consult the edutech wiki,
which I think is a great ressource – read more here:
http://edutechwiki.unige.ch/en/Constructivism”
• Helt fornuftigt svar – stille ressourcer til rådighed for
andre
• Patchwork tekster er OK
• Deltagelse i wiki kan også betyde et par små edits og
opdatering af links
• Blog posts kan være personlige (unsupported)
synspunkter
Eksamens spørgsmål til elev
• Question: ”Please explain: what is constructivism?”
• Answer: ”Dear Prof – thanks for your excellent question I think the description on Wikipedia gives a good
introduction but also you can consult the edutech wiki,
which I think is a great ressource – read more here:
http://edutechwiki.unige.ch/en/Constructivism”
• Well…du skulle skrive noget som:
 Andre allerede har beskrevet meget bedre
 Som ikke bidrager til nogen eksisterende praksis og ikke
hjælper andre end dig med at komme igennem en
eksamen
 Og mange af eksemplerne fra før ville være problematiske
Central spændinger (fra
Dohn, 2009)
• Hvad sker der når:
 Interne mål om deltagelse, kommunikation,
videnskonstruktion lægges under det eksterne mål
om at tilegne sig viden og kompetence for fremtidig
deltagelse I arbejdsliv
 Dynamiske og distribuerede syn på viden indrulleres
I en individualistisk forståelse af viden og
kompetence
 Learning as participation understood as a means for
realising learning as acquisition
 Kilde: Dohn, 2009; Dohn og Johnsen, 2009)
• Forskellige logikker for hvad der konstituerer
meningsfuld, relevant og tilfredsstillende
deltagelse og bidrag
Oversættelsesproblemer
• Foregående er sat på spidsen – men der er forskellige logikker i
formel / uformel brug of forskellige motivationsbetingelser (internekstern), som kræver en balanceakt og synliggørelse
• Man kan måske ikke bare overflytte ‘motivation’ – spil er sjovt –
derfor er læringsspil sjove
• Hvad er meningsfulde skolastiske praksisser med blogs, wikis,
samarbejde, links-samlinger og præsentationsværktøjer
• Der kan være andre forventningshorisonter fordi elever (og lærere)
typisk er bekendt med medierne og teknologierne i anden kontekst
• Balance mellem at være åbne, inkorporerende, samt finde former,
der tæmmer uden at gøre tamme
• Opsøge og identificere gryende akademiske praksisformer omkring
sociale medier
• Linksamlinger, twitter-konversationer (#skolechat), bibliografier,
wiki-sider etc. – men elever ofte ubekendt med disse praksisser
• Finde et leje mellem ‘skole-praksis’ og ‘verdens-deltagelse’ – åbne
forbindelserne mellem eksterne deltagelses-praksisser og interne
tilegnelsespraksisser
LÆREREN SOM DESIGNER
Design af læringsaktiviteter
• Tænke i kortere eller længerevarende
læringsaktiviteter – som dele af et
læringsdesign
• Start, midte og afslutning – et
pædagogisk narrativ med roller til de
forskellige aktører (hvem gør hvad og
hvem har ret til hvad? (verificering))
• Et pædagogisk manuskript / drejebog
eller pattern / mønster
• Kan også være en hjælp til at udveksle
erfaringer mellem lærerne!
Eksempel - eventyr
• Alle elever har læst tekst X om, hvad der karakteriserer
et eventyr.
• Første time: I grupper af fem skal eleverne nu finde
yderligere definitioner på nettet / eller i bøger (lærer
faciliterer evt. udpeger bestemte ressourcesider)
• Hver definition lægges i et fælles Google doc
• Anden time: Definitionerne gennemgås i samarbejde
mellem elever og lærer – (diskussion af kilder)
• En gruppe skriver en opsummering til næste klassegang
på baggrund af dokument og diskussion
• Opsummering tages op til kommentering fra lærer og
elever og en endelig version tilrettes i plenum
• Pædagogiske intentioner: Lære om genren eventyr,
aktivere eleverne, flere perspektiver, kildekritik,
samarbejde, diskussion, peer-review
Læringsdesigns og aktiviteter
• Mulig inddeling / hierarkisering – man kan også bare
tale om læringsaktiviteter
• Læringsdesign:
 Mere overordnet struktur med pædagogisk læringsmål
(baseret på bestemt læringssyn)
• Læringsaktiviteter:
 Forskellige læringsaktiviteter, der understøtter det
overordnede læringsdesign
• Kan beskrives på forskellige måder med forskellige
notationer – som rene tekstuelle narrativer til mere
komplicerede diagrammer og andre visuelle
repræsentationer
• Der foregår en masse forskning og udviklingsarbejde
inden for dette felt ‘learning design’
• http://www.learningdesigns.uow.edu.au/project/l
earn_design.htm
• Squares represent Tasks
• Triangles represent
Resources
• Circles represent
Supports
•
http://patternlanguagenetwork.m
yxwiki.org/xwiki/bin/view/Pattern
s/ThreeHats
Methopedia.eu
• Vi arbejder på, at
opbygge en ressource
hvor trænere og
undervisere kan dele
læringsaktiviteter og
læringsideer – et
wikipedia for
læringsmetoder
• http://en.methopedia.eu
– i er meget velkomne til
at besøge og specielt at
bidrage!
• Learning Design Editor
CoED-metoden
• Værdi-kort (PBL,
kooperativ læring,
skill-n-drill) – vælg
fem
• Design-kort
Aktiviteter
Ressourcer
Infrastruktur
•
Nyvang, T., & Georgsen, M. (2007).
Collaborative e-learning design method
(CoED) ( No. 12). e-Learning Lab
Publiation Series (p. 25). Aalborg
University. Retrieved from
http://www.ell.aau.dk/fileadmin/user_u
pload/documents/publications/ell_publ
ication_series/Collaborative_elearning_design_method_no._12.pdf
Læringsdesigns og aktiviteter
• Den praktiske udvikling af læringsdesigns/aktiviteter kan prompte
pædagogisk læringsmæssig refleksion (specielt hvis det faciliteres af
værktøjer eller beskrivelsesformer)
 Tænke over roller, aktiviteter, ressourcer, værktøjer (f.eks. Hvilke iktværktøjer)
 læringssyn, læringsmål
• Måde at arbejde for læreren som designer og facilitator af aktiviteter
fremfor primær rolle som faglig formidler
• Måske tænke som komposition og dirigent – eller musiker, der
skaber eller følger nodeark – der kan deles med andre og
opføres/udføres
• Kan også være ressource for elever (opskrift)
• Brug eller udvikling af designværktøjer eller rammeværk til
udformning / beskrivelse af læringsaktiviteter – en rolle for itvejledere?
• Relativt fælles format kan måske danne udgangspunkt for deling af
læringsaktiviteter – f.eks. i online-repositories – findes måske delvis i
EMU’en?
Ressourcer til lærerne
Eksempler
• http://patternlanguagenetwork.myxwi
ki.org/xwiki/bin/view/Patterns/Three
Hats
• http://www.ld-grid.org
• http://en.methopedia.eu
• http://www.learningdesigns.uow.edu.
au/project/learn_design.htm
Andre ressourcer
• Connexions
http://cnx.org
• E-læring på web 2.0
• af Nina Bonderup Dohn
Lars Johnsen
LAMS
• Lamsfoundation.org
• Learning Activity
Management
System
• Alternativ til
objects
Referencer
• Dalsgaard, C., & Sorenson, E. (2008). A Typology for
Web 2.0. Proceedings of ECEL 2008 (pp. 272–279).
Presented at the ECEL 2008, Greece.
• Dohn, N. B., & Johnsen, L. (2009). E-læring på web 2.0.
Frederiksberg C: Samfundslitteratur.
• Dohn, N. (2009). Web 2.0: Inherent tensions and evident
challenges for education. International Journal of
Computer-Supported Collaborative Learning, 4(3), 343–
363. doi:10.1007/s11412-009-9066-8
• Ryberg, T. (2010). Digitale indfødte - Hvis teknologien
er i blodet, hvad så med skolen? Ungdomsforskning,
8(3&4), 9–18.
• Ryberg, T., & Wentzer, H. (2011). Erfaringer med eporteføljer og personlige læringsmiljøer. Dansk
Universitetspædagogisk Tidsskrift, 11.