Transcript omsorgssvigt killen

Omsorgssvigt…?
Hvad er omsauce?
• Det er ofte børn der reagere kontralogisk ifht det
normative – denne brede (ikke)definition, er dét
arbejdsredskab, der gør vi får øje på dem.
• Lipsky-effekt eller creaming – hvordan handler
man proaktivt og professionelt og undgår at falde
i denne gryde? Bor i forholdet med det udsatte
barn.
• Det omsorgssvigtede barn skal være metodisk og
insisterende…
• Omsorg:
• Barnet først og fremmest får mulighed for at
knytte sig til betydningsfulde voksne (Far/mor?)
• Barnets væsentlige generelle og specifikke behov
varetages
• Barnet udvikles fysisk, følelsesmæssigt,
indlæringsmæssigt og socialt
• Barnet får en hensigtsmæssig opdragelse
• Dvs omsorgsgiver handler empatisk, vil tjene barnets bedste og er
psykisk indstillet på uenigheder.
• Killén knytter 7 centrale funktioner til forældrerollen:
1. Barnet opfattes realistisk og der stilles aldersvarende krav,
2. Forældrene har realistiske de behov, barnet kan tilfredsstille hos
den/de voksne
3. Realistiske forventninger til hwa barnet kan klare
4. Kan forældrene reagere positivt i samspil med barnet,- risici er
manglende og overdrevent engagement,
5. Være empatisk,
6. Prioritere barnets behov fremfor egne,
7. Rumme egen livssituation uden reaktionen går på barnet?
Hvor går grænsen mellem voksne svigter og børns modningsproces?
Inspireret af gårsdagen med Linda og Bowlby – hvis
hovedhypotesen er at alle børn knytter sig til deres
omsorgsgiver, desuagtet hvordan de bliver behandlet. Den
’knytning’ giver en loyalitet som en professionel skal have
øje for.
Barnets tilknytning gør at det at modtage forældrene signaler,
bliver indlejret og lægger sig ovenpå og i barnets
habituelle forhold – eller i samspillet med andre
mennesker ”fyldes barnets rygsæk” / indre
repæsentationer. (små børn der ikke græder…)
Forældrer der har fået fjernet ét barn – skal de steriliseres?
• Derfor omsorgssvigtens 4 grundformer:
1. Børn som vanrøgtes
2. Børn der udsættes for fysiske overgreb
3. Børn der udsættes for psykiske overgreb
4. Børn der udsættes for seksuelle overgreb.
(Kap 2, Killén)
Er de reelle modsætninger – find argumenter
for/imod
Den professionelles tilgang:
Observationer, iagtagelser
Konkrete oplysninger etc.
Sagsplan
Barnet
Vores egen verden/
(for)forståelse, habituelle
Forhold, personlige
Personlige
Mekanismer…
plan
Fagligt
plan
Teoretisk og metodisk arbejde,
der kan/skal pege på
andre faggrupper, egen rolle
og ansvar afklares.
• Den professionelle tilgang indeholder en
bevidsthed om pyramidens elementer.
• Børn der får skældud hjemme, får det oftest i
institutioner – hvorfor? (Sigsgård).
• De er ofte blevet vævet ind i snævre
handlemønstrer, spiraller, konflikter og
afvisninger – derfor har de professionelle en
dobbeltbetydning…
• De 5 tegn (p. 16/17) er ikke en opskrift, men et tilbud
om at sætte det observerede i system. Netop i (de
forbandede) gråzoner, kan systematikken hjælpe med
at arbejde konstruktivt og fremadrettet, med de
’fornemmelser’ vi har – og dermed være be- og/eller
afkræftende.
• Det vil være gode ’tegn’ at professionalisere sig tilgang,
særligt med små børn og i dét der ikke bliver sagt.
• Ifht alkoholhjem påtager børn sig gerne ansvaret – og
modnes hurtigt. Har et stort ordforråd, leger ’hårdt’
og hierarkisk, men savner troværdige voksne med et
gennemskueligt reaktionsmønster..?
• Barnet opnår dermed
dobbeltafhængighedsforhold til de
professionelle, da det dels er en hjælperelation
og dels en klassisk pædagogisk magtrelation.
• Forældrene har oftest stadig
beslutningskompetencen ifht hvad der skal ske
med de pågældende barn – og hvad gør dét ved
vores samarbejde, ifht dén dobbeltbundethed?
• I forhandlingssituationer er det den
professionelle der skal kridte banen op:
Hvor kan der forhandles?
Hvor bestemmer den professionelle?
Hvor bestemmer barnet?
Hvor bestemmer forældrene?
Det kan give barnet en sikkerhed (eller minimere
usikkerheden)
• I samtalen med barnet tilbydes der 3 tilgange, der alle tager
udgangspunkt i at barnet er indstillet på samtale.
• Den narrative tilgang tilbyder at det er med udgangspunkt i
barnets selvoplevede at startpunktet for samtale sker.
• Og dermed gør det at narrativitet styrker vores identitet, da
barnet erkender sig selv via sin fortælling
• Vi konstruerer hele tiden fortællinger for at skabe mening og
sammenhæng i vores liv. Vi prøver at skabe enkelhed og
selvfølgelighed i vores komplekse og sammensatte
virkelighed. Dermed kan barnet få et forløb på sine oplevelser
– og ikke brudstykker…
• Undgå altid ’hvorfor’ – svarafkrævende…
• Det narrative kan tilbyde at problemet bliver
problemet,- og ikke barnet jvnf luskebæen…
• Tjek figur 2.7 http://www.ast.dk/page_pic/pdf/anbringelses
stat2009_010910_01_09_2010_09_10.pdf#se
arch=omsorgssvigt
• Hvad siger det om de tegn vi lærer om og
synes vi ser?
• Tjek figur 2.3 http://www.ast.dk/page_pic/pdf/anbringelses
stat2009_010910_01_09_2010_09_10.pdf#se
arch=omsorgssvigt
• Hvad siger det om vores brugere og vores
arbejde?
• Brevsprække-pædagogik – at ved kontinuerligt
at smide ’breve’ indad sprækken, for
derigennem at opnå kontakt. Dette qua
forståelsen at de har en rygsæk/karriere hvor
dét at blive mødt har været smertefuldt. De
har ingen tro på at de kan mødes – hvilket
imødegår en voldsom ensomhedsproblematik.
• ”At hjælpe forudsætter forståelse” (Killén p.
87).
• Forudsætter en helhedsvurdering – hvori
problemet også bor… Dvs psykosocial
undersøgelse ved PPR og/eller en diagnose
ved psykiatrien samt en vurdering af familiens
situation. Dette skal ikek blot være deskriptivt,
men ses som et procesuelt og dynamisk
forløb, hvor det afklares hvad der er foregået.
• Lav en underretning fra skema p. 42. – inddrag
evt ’egen case’ eller udfra nogle af historierne
i redskabshæftet. Inddrag evt tegnene p. 16 &
17