Transcript PowerPoint-præsentation

NFBO
konference
august 2014
Børns
stemmer
 Anette Baadsgaard, daglig leder CSO, Rigshospitalet, København
 Mimi Strange, direktør, Januscentret, København
 Hvad ved vi om afsløring af børn og unges overgreb på andre
børn? Mimi Strange
Program
 Hvad ved vi om børn og unges afsløring af sexuelle overgreb?
Anette Baadsgaard
Disclosure
Mimi Strange, direktør, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision
www.januscentret.dk
1. Introduktion af tema
2. Hvordan afsløres overgreb
begået af børn/unge?
AGENDA
3. Studier af disclosure
4. JanusCentrets studie af
disclosure
5. Voksnes erfaringer – en
retrospektiv case
•
Børn og unges afsløring af sexuelle overgreb begået af andre
børn/unge
Disclosure
• Hvem afslører overgrebene og hvordan afsløres de?
Afsløring af seksuelle
overgreb
• Forældres og fortrolige voksnes betydning for børn og unges
afsløring af sexuelle overgreb
• Kønnets og alderens betydning for afsløring
Temaets betydning for opsporing af sexuelle overgreb
Hvis vi vil opdage sexuelle overgreb mod børn så tidligt som muligt og forebygge at de
sker, er viden om hvordan overgrebene kommer til vores kendskab, af vital betydning
Krænkers alder
Temaets
betydning for
opsporing af
sexuelle overgreb
Offers alder
Offers køn
Faktorer
-
Mange faktorer har
betydning for hvornår og
hvordan sexuelle overgreb
mod børn opdages:
Tilknytning til
primære
omsorgspersoner
Voksnes
kompetencer
og viden
1. Introduktion af tema
2. Hvordan afsløres overgreb
begået af børn/unge?
AGENDA
3. Studier af disclosure
4. JanusCentrets studie af
disclosure
5. Voksnes erfaringer – en
retrospektiv case
Hvordan afsløres overgreb mod børn, begået af børn?
Det første danske sample
• Hvad ved vi om børns afsløring af overgreb begået mod dem
af andre børn/unge?
2 kilder:
• Hvem afslører sexuelle overgreb begået af børn/unge?
• Hvordan afsløres børn og unges sexuelt
grænseoverskridende adfærd overfor andre børn?
1. Kvantitativt
studie
(JanusCentrets
database)
2. Litteraturstudie
• Kvantitative data er indsamlet af centrets psykologer i
forbindelse med psykologisk udredning og behandling af
børn/unge med sexuelt grænseoverskridende adfærd
• Databearbejdning og -analyse samt litteraturstudie er
udført af videnskabelig medarbejder
Dataindsamling
Se også JanusCentrets 10 års Jubilæumsstatusrapport
(www.januscentret.dk)
1. Introduktion af tema
2. Hvordan afsløres overgreb
begået af børn/unge?
AGENDA
3. Studier af disclosure
4. JanusCentrets studie af
disclosure
5. Voksnes erfaringer – en
retrospektiv case
• Internationale studier peger på, at begrebet
disclosure i forbindelse med seksuelle overgreb
skal forstås bredere end blot, at ofret betror sig
til en anden person
Definition af
disclosure
• Studierne omhandler hovedsagligt disclosure
efter seksuelle overgreb begået af en voksen
krænker
• Disclosure i forbindelse med seksuelle overgreb
børn og unge imellem er endnu ikke særlig
belyst
Disclosure
Intentionel
afsløring
eller
uden bevidst
hensigt
kan dække over en
målrettet intentionel
handling, hvor ofret betror
sig til et andet menneske
ved at fortælle om
overgrebet
Disclosure
(og forsøg herpå) kan
også ske på mange andre
måder indirekte verbalt
eller nonverbalt og både
med eller uden hensigt fra
barnet/den unges side
• Studier peger på at især de yngste børn foretager
”ubevidst disclosure” gennem handlinger og/eller tale,
som ikke har til hensigt at afsløre overgrebene
Børns alder og
disclosure
• Afslører ikke alderssvarende viden om sexuelle emner
• Udviser sexuelt bekymrende adfærd
• Stiller spørgsmål som vækker bekymring eller
nysgerrighed
Ønske om at betro sig og angst for at gøre det
• Andre studier identificerer en gruppe af børn/unge, som har et ønske om at afsløre
overgreb, men som ikke føler sig i stand til at betro sig til nogen direkte
• I stedet forsøger de sig med en mere indirekte form for disclosure ved at signalere,
at noget er galt, typisk gennem handlinger. Disse forsøg på nonverbal disclosure
lykkes dog ofte ikke
• Barnet er ofte afhængig af den voksnes kompetencer til at opfatte de indirekte
signaler og reagere hensigtsmæssigt på dem
Sexuelt bekymrende adfærd og sexuelt bekymrende viden
• Ikke alderssvarende sexuel adfærd ses både hos sexuelt misbrugte og ikke misbrugte børn
• Adfærden ses osse hos børn udsat for fysisk og psykisk omsorgssvigt
• Sexuelt misbrug kan ”uddanne” børn i sexualitet og disponere dem for at agere sexuelt
• Ikke alderssvarende viden om sexuelle emner er et mere sikkert resultat af sexuelt overgreb end
ikke aldersvarende sexuel adfærd
1. Introduktion af tema
2. Hvordan afsløres overgreb
begået af børn/unge?
AGENDA
3. Studier af disclosure
4. JanusCentrets studie af
disclosure
5. Voksnes erfaringer – en
retrospektiv case
Indsamling af oplysninger
JanusCentrets
disclosure
studie
• I JanusCentrets kvantitative studie forstås disclosure i bred
forstand som måden, hvorpå der er fremkommet
oplysninger om, at et seksuelt overgreb har fundet sted, og
herunder hvem, der har været drivkraft i denne afsløring
• Disse oplysninger er indsamlet og registreret i Centrets
database i variablerne ”Hvem afslører overgrebet?” og
”Hvordan afsløres overgrebet?”
o Januscentret har i 10 år indsamlet viden om børn og unge (4-18 år) med
sexuelt bekymrende, -grænseoverskridende eller -krænkende adfærd
overfor andre børn
o 255 klienter som har begået overgreb mod 375 ofre
o 90% af klienterne er drenge med en gennemsnitsalder på 13,2 år på
henvisningstidspunktet.
o Gennemsnitsalder ved første overgreb er 12,2 år
Første danske
o 10 % piger; gennemsnitsalder er 11,8 år på visitationstidspunktet
sample
Piger med sexuelt
grænseoverskridend
e adfærd
o 61% af pigerne har været udsat for sexuelle overgreb, mens dette gælder for 30%
af drengene
• Ofrene er fortrinsvist børn under 12 år;
gennemsnitsalder 8,7 ved første overgreb
Første danske
sample
• Gennemsnitsalderen er 9,4 på henvisningstidspunktet
Ofrene
• 57 % piger og 43 % drenge
Relation mellem offer og klient ( n= 407)
28%
Sted for
krænkelser/overgreb:
17%
15%
Offer og klients fælles hjem: 11%
11%
10%
Klients hjem: 16%
7%
5%
Offers hjem: 26%
Skoleregi: 21%
På anbringelsessted: 13%
3%
3%
I de fleste af de
henviste sager har
der fundet afsløring
af overgreb sted
inden henvisningen
• Sager henvises typisk til JanusCentret, når pårørende,
professionelle, de sociale myndigheder eller politiet har fået
en meget stærk mistanke eller vished om, at et barn eller en
ung har krænket et andet barn eller ung seksuelt
• I 78 % af centrets sager, har der fundet en afsløring af sted
Disclosure er typisk forbundet med offeret- ikke med krænkeren
• Da disclosure typisk er forbundet med ofret frem for krænkeren, har vi i databasen ikke
oplysninger om disclosure for samtlige af klienternes overgreb
• Dette skyldes at ofrene sjældent kommer i JanusCentret
• Dette studie af disclosure er således baseret på de 319 ofre, hvor det har været muligt at
fremskaffe oplysninger om, hvem der har afsløret overgrebet og hvordan. Disse sager udgør
78 % af det totale offersample på 411 ofre
• Disclosure er oftest forbundet med ofrene
Disclosure og
krænkere
• Det er meget sjældent at krænkeren selv afslører
hvad der foregår – frivilligt og af egen drift
• For børn og unges vedkommende sker det oftere at
omverden får en mistanke og/eller vished
Disclosure: Hvem afslører overgrebet (n=319)
VEN/ANDET BARN FRA SKOLE/INSTITUTION/OPHOLDSSTED
1%
KLIENTENS PLEJEFAMILIE
1%
KLIENTENS PÆDAGOG
1%
OFRETS LÆRER
1%
KLIENT OG OFFERS FÆLLES LÆRER
3%
*ANDEN
3%
OFRETS PÆDAGOG
3%
ANDET OFFER ELLER PÅRØRENDE/VEN TIL ANDET OFFER
3%
KLIENTENS FORÆLDRE
3%
KLIENT OG OFFERS FÆLLES FORÆLDRE
3%
KLIENTEN
5%
KLIENT OG OFFERS FÆLLES PÆDAGOG
7%
OFRETS FORÆLDRE
8%
OFRET
58%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Disclosure: Hvordan afsløres overgrebet (n= 297)
PLEJEFAMILIE SPØRGER OFRET, DER INDRØMMER
1%
LÆRER REAGERER PÅ MISTANKE
2%
FORÆLDER SPØRGER OFRET, DER INDRØMMER
2%
KLIENTEN FORTÆLLER PSYKOLOG
2%
OFRET FORTÆLLER ANDET FAMILIEMEDLEM - HVEM?
2%
ANDET BARN/UNG BETROR SIG TIL EN VOKSEN
3%
KLIENTEN FORTÆLLER SINE FORÆLDRE
3%
FORÆLDER SPØRGER KLIENTEN, DER INDRØMMER
3%
OFRET FORTÆLLER LÆRER
3%
*ANDET - HVORDAN?
4%
*OFRET FORTÆLLER ANDEN - HVEM?
4%
PÆDAGOGISK PERSONALE REAGERER PÅ MISTANKE
5%
OFRET FORTÆLLER PÆDAGOG
6%
PÆDAGOGISK PERSONALE TAGER OFFER OG KLIENT PÅ FERSK GERNING
10%
FORÆLDER TAGER OFFER OG KLIENT PÅ FERSK GERNING
12%
OFRET FORTÆLLER SINE FORÆLDRE
38%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
Ofres alder ved disclosure
20%
18%
18%
16%
16%
14%
14%
12%
12%
10%
9%
8%
8%
6%
6%
5%
4%
3%
3%
2%
2%
1%
1%
1%
1%
6%
5%
6%
9%
13%
14%
9%
6%
7%
8%
11%
3%
1%
0%
2
3
4
5
6
7
8
Ofre fortæller sine forældre (n=95)
9
10
Resterende ofre (n=148)
11
12
13
14
15
Meget unge børns utilsigtede afsløring af overgrebs-oplevelser
• International forskning peger på, at især yngre børn afslører overgreb utilsigtet
• Samtidig forstår de yngre børn muligvis heller ikke altid, hvilke konsekvenser det kan have for
krænkeren at blive opdaget, hvilket kan gøre det lettere at fortælle om overgrebet
• Langt de fleste af de seksuelle overgrebssager, som er henvist til JanusCentret, er foregået
mellem børn som har en nær familiær eller venskabelig relation
• Dette kan omvendt gøre det sværere for ofret at afsløre overgreb, fordi den positive del af
relationen ønskes bevaret
Køn og Disclosure
70%
60%
58%
54%
50%
46%
42%
40%
30%
20%
10%
0%
Ofre fortæller sine forældre (n=113)
Resterende ofre (n=184)
Dreng
Pige
• Den lavere andel af drengeofre, som har afsløret overgrebet til
en forælder, som blev fundet i JanusCentrets sample, ses osse i
internationale forskningsresultater
Færre drenge
end piger
afslører
offererfaringer
• Forskningen peger på, at drenge sjældnere afslører overgreb end
piger
• Forskningen peger desuden på, at drenge i højere grad afslører
til professionelle, politiet eller retten mens piger oftere afslører
overgreb til forældre/familie eller venner
• Studier peger på, at politianmeldte sager med drenge oftere
henlægges end sager med pigeofre
Senere
disclosure hos
drenge end
hos piger
• Andre studier finder, at drenge oftere forsinker disclosure end
piger og antager, at det kan skyldes frygt for at blive opfattet
som homoseksuel (når krænkeren er af hankøn) eller frygt for at
blive stigmatiseret som et offer (i modstrid med den maskuline
kønsrolle)
• Dette er i overensstemmelse med hvad klinikere rapporterer i
behandling af drengeofre
Manglende
opmærksomhed
fra omgivelser
Barrierer hos
børn
Studier har vist at
barrierer for disclosure
kan være:
Et par studier har endvidere peget
på at ofre typisk forventer mindre
støtte og forståelse fra
forældrenes side, hvis de afslører
at de har været udsat for overgreb
fra et andet barn/en ung, end hvis
krænkeren var voksen
Intrafamiliær
eller anden
tæt relation til
krænker
Manglende
støtte fra
forældre
Barrierer
Ansvarspåtagelse ift.
overgrebet
Frygt for
konsekvenser
Manglende
tiltro til at der
er hjælp at
hente
Relation til
forældre
har stor
betydning for
børns afsløring
af overgreb
• Forskningsresultater peger på at forældrene spiller
en meget stor rolle for om et barn eller en ung
fortæller om sexuelle overgreb
• JanusCentrets tal viser at de sager, som henvises til
centret, i høj grad er de sager, hvor barnet selv har
fortalt om overgrebene og typisk til forældrene
Der sker formentlig mange overgreb mod børn som aldrig bliver
afsløret eller først bliver det langt senere
• Data i det første danske sample er naturligvis ikke repræsentative for antal overgreb
imellem børn og unge
• Studier peger på at mange voksne, som har været udsat for sexuelle overgreb i
barndommen enten aldrig afslører overgrebene eller først gør det som voksne
1. Introduktion af tema
2. Hvordan afsløres overgreb
begået af børn/unge?
AGENDA
3. Studier af disclosure
4. JanusCentrets studie af
disclosure
5. Voksnes erfaringer – en
retrospektiv case
Ødelæggelse af relationer
- voksnes erfaringer med søskendeincest
DR 1.s Aftenshowet en mandag i 2012
Fortæller om Januscentrets erfaringer med
søskendeincest ml børn/unge
Reaktioner fra voksne på chatten
Voksnes erfaringer med hemmeligholdelse af overgreb
i barndommen
• En mandag aften i 2012 var jeg inviteret i Aftenshowet i DR1 for at fortælle om JanusCentrets
arbejde med søskende- incestsager og mediationsmøder
• Efter udsendelsen væltede det ind på chatten med personlige historier/beretninger og
spørgsmål fra voksne som selv som børn var blevet sexuelt misbrugte af en ældre søskende
” Jeg havde en storebror, han er desværre død for ca. 4 år siden.
Jeg skal lige sige at jeg er 47 år. Overgrebene foregik, da vi var
børn. Efter hans død, fandt jeg ud af at han også havde været
En 47 årig
kvinde
fortæller…
efter min lillebror. Jeg har været vred på ham i mange år, og vi
har ikke haft kontakt med hinanden i ca 15(år), før han døde. Nu
er der jo så ikke mulighed for at ”behandle” problemet og jeg kan
heller ikke forestille mig at skulle fortælle det til mine forældre
.….”
”..Jeg er frustreret over at ha` oplevelsen og kan ikke gøre
noget ved den. Egentlig havde jeg lagt det bag mig og den
Den 47 årige
kvinde
fortæller
videre…
kom først op igen efter hans død, og især efter at jeg fik
snakket med min lillebror om det.
Når det nu så kommer i medierne, popper det op igen. Den
eneste ud over min lillebror der ved besked, er min
nuværende mand gennem 6 år.”
• En 47 årig kvindes beskrivelse af sine oplevelser af
søskendeincestoplevelser, som ikke er blevet afsløret i tide
Hvad
illustrerer
denne
historie?
• Det fremgår med al ønskelig tydelighed, hvor store omkostninger, det
har haft for den pågældende: vrede, kontaktafbrydelse,
hemmeligholdelse i forhold til forældre
• Smertefuld ødelæggelse af relationer, hemmeligheder og tavshed i
familien
• Livslang smerte, som aktiveres hver gang talen falder på sexuelle
overgreb i medier og/eller andre steder
• Det bedste forebyggelsesmiddel mod at kommende generationer af
børn skal opleve noget lignende, er tidlig opsporing og afsløring af
overgreb!
”Skal der være en betydelig aldersforskel for at det kaldes et
overgreb? Kan det, som måske var en lille smule
experimenterende engang, ikke godt være et overgreb?
En anden
voksen kvinde
skriver:
Min bror og jeg er ret tæt aldersmæssigt, vi voksede op i et
hjem, hvor vi var meget overladt til os selv – og han kaldte
mig ofte ind til sig, hvor han lagde sig ovenpå mig og
pillede.
Jeg sagde ikke fra, men i dag tænker jeg, at det ikke var
okay…Er det et overgreb? Eller er det bare to søskende, der
ledte efter omsorg og grænser?”
Citatet beskriver hvad der bl.a. er på spil ved sexuelle overgreb
mellem søskende: Manglende forældreomsorg kan føre til at
søskende søger hinanden for at få omsorg og nærhed
Citatet
Dette behov for nærhed kan – typisk hos den ældste – føre til en
sexualisering af kontakten og af ønsket om nærhed
Den yngste er forvirret og uklar på om der er tale om overgreb
Hans og Grete efterladt alene i skoven
• Dette kalder vi for ”Hans og Grete Syndromet”.
• Søskendeparret er – som i eventyret om Hans og Greteoverladt til sig selv og hinanden; uden fornøden forældreomsorg
Alvorligt omsorgssvigt som ”dynamo” for sexuelle overgreb mellem
søskende
Endnu en voksen kvinde skriver:
” Jeg har i mange år forsøgt at fortrænge, at jeg nok selv har været udsat for incest af min fire år ældre bror.
Dog i et mindre omfang, i hvert fald så vidt jeg husker det.
Din beskrivelse af den dysfunktionelle familie, passer udmærket på min familie. Der var mange konflikter
mellem mine forældre. Min far drak og min mor var i perioder psykisk ustabil og de var i perioder i hvert fald
ikke mentalt til stede.
Jeg synes, at det er meget svært at skelne. Specielt for et barn, som føler skyld og måske også tænker, at det
selv var medspiller i ”legen”. Jeg tænker, at det må være en helt naturlig reaktion og tanke”.
Hun spørger efterfølgende om hvilke andre aspekter man ser på i forhold til
søskende – udover alder.
• Osse dette eksempel viser ”Hans og Grete” syndromet, men også en præcis beskrivelse af en
dysfunktionel familie, som baggrund for at søskendeincest udvikler sig. Ligesom der osse her
er tale om at offeret er i tvivl om sin andel i overgrebene
• Vi ved idag at konflikter mellem forældre og psykisk fravær som følge af misbrug og psykisk
sygdom, er tydelige markører og baggrundsfaktorer blandt søskende som forgriber sig på
deres (oftest) mindre søskende