Transcript Børn og inklusion

UGE 18:
Inklusion v/Elisabeth Folker
Program uge 18:
Inklusion
Tirsdag:
Inklusionsbegrebet
Øvelser i inklusion
Normalitetsbegrebet
Ekskursion
Onsdag:
Opsamling ekskursion
Børn og inklusion
Positiv reformulering/cases
Teamarbejde
Torsdag:
Praksisfortælling ifht. Inklusion
Opsamling af inklusion
Onsdag: Program
Opsamling 1. maj
 Traditionelle forståelser ved vanskelige
børn
 Børn og Inklusion
 Positiv reformulering og cases
 Frokost
 Cases
 Fremlæggelse

Ekskursion: 1.maj:
Hjemmeopgave, lav følgende overvejelser
ifht. Taler af FTF formand Bente Sorgenfrey
& politiker, enhedslisten Johanne Smith
Nielsen:
 Hvad handlede talerne om? (fokus)
 Find eksempler på inklusion & eksklusion
 Den socialdemokratiske grundtanke og
vision
 Normalitetsbegrebet

Forslag til Litteratur om inklusion:
- Lektor cand. pæd. Soc: Anne Birthe Due Bendixen:
skrevet om normalitetsbegrebet og definitionsmagten:
”Børn med særlig behov for støtte – har alle børn
ikke særlige behov?”.
-
Anne Marie Willumsen: ude af sammenhæng- om
professionelles arbejde med børn i udsatte
positioner.
-
Bendt Madsen, publikationer NVIE
- Torkild Frøkjær skrevet om praksisfortællinger
To udviklings- og lærings syn
TRADITIONELT UDVIKLINGS
PSYKOLOGISK SYN
 Individet i centrum
 Barnet er problembærer
 Udvikling bevæger sig i en
biologisk universel ens retning
 Fokus på henholdsvis
følelsesmæssig og intellektuel
udvikling
 Udvikling foregår i stadier
 Behovsorienteret
Sociokulturelt syn





Fællesskabet i centrum
Problemer er skabt i
konteksten
Udvikling er motiveret af
kultur og læring
Fokus på dannelse og
udvikling af kompetencer
Børns menings- og
betydningsdannelse er
centrale
6
Det vil sige at..
- Tidligere skete den enkeltes ret til udvikling og
læring gennem integration og deltagelse.
- Tankegang var at individet skal indoptage
fællesskabet normer og værdier gennem
normalisering og tilpasning.
- Fokus har været på den enkeltes fejl og mangler
frem for fællesskabets måde at være fælles på.
Sammenhængende med traditionelle opfattelser af
vanskelige børn…
Tilknytningsteori (Bowlby)
• Barnet har et fundamentalt, grundlæggende behov for
kontakt og nærhed = tilknytning.
• Tilknytningen udvikles i barnets relation til de primære
omsorgspersoner (primært ”mor” figur)
• Hvis barnet hæmmes i at udvikle tilknytning, kan det
resultere i manglende psykisk og social kompetence både nu og senere.
Tre forskellige former for
tilknytningsadfærd
•Det sikre tilknytningsmønster: barnet har fuld tillid
til at dets forældrefigur er til rådighed/vil hjælpe i
vanskelige situationer. Motiverer barnet til fri udfoldelse
og udforskning
•Det ængsteligt klæbende tilknytningsmønster:
barnet er usikker på om forældrefiguren er til rådighed
ved vanskelige situationer. Barnet vil udvise
adskillelsesangst, være bange for at begive sig ud i verden.
•Det ængsteligt, undgående tilknytningsmønster:
barnet har ikke tillid til at der overhovedet vil blive
reageret positivt når det har brug for det. Barnet
forventer at blive afvist. Barnet vil generelt forsøge at
leve sit liv uden andres kærlighed, støtte og søge at opnå
emotionel selvtilstrækkelighed
Tilknytning og
Personlighed
•Barnets første leveår: opbygning af indre modeller
(sig selv og tilknytningsfiguren). Konstruering af
hvordan andre vil reagere på det
•Generaliserede modeller integreres i barnets
personlighed. Danner hhv. sociale
kompetencer/begrænsede sociale kompetencer
•Manglende sociale kompetencer =”familiens skyld”
Social arv
Antagelse:
•Børn ”arver” deres forældres gener, sociale
status, psykosociale problemer, måder at
håndtere livet på (primært negativt forstået)
•Børn af familier i vanskeligheder
(arbejdsløshed, misbrug, vold, psykisk/fysisk
sygdom) ses ”arvende” en særlig
uhensigtsmæssig måde at gå til verden.
Mønster ”reproduceres”
Habitus
(Bourdieu)
• Barnet lærer ”spilleregler” for at begå sig i en
særlig familie(type). Erfaringerne kropsliggøres
(er ubevidste). Handling i overensstemmelse
med kropslig erfaring
• Eks: vant til nederlag > forventer nederlag >
opsøger nederlag mm.
Inklusionstænkningen flytter synsvinklen
Fra individ til fælleskab
Afvigelse som individuelt, relationelt og
kontekstafhængig.
Dvs. at der gøres op med den
traditionelle opfattelse af eks vanskelige
børn.
Vi taler meget om udsatte børn, men
vi skal samtidig blive bedre til at tale
om, hvad vi udsætter børn for. Er der i
vores
skole‐ og institutionskulturer normer,
handlinger, kommunikationsmåder
som ubevidst fremmer behovet for
eksklusion, selv om vores erklærede
mål er mere inklusion?
(Greve Kommune 2011: Inklusionskatalog)
Børn og inklusion:

Ole Thyssen (filosof, 2004); ”ikke målet at
skabe lige udviklingsmuligheder for alle børn,
men lige muligheder for at være forskellige,
uden at det betyder, at den enkeltes særlige
behov for støtte og behandling tilsidesætte”.
En inkluderende Kultur i daginstitutionen
Fælles opgave for hele institutionen
• Pædagogikken afspejler børnegruppen
• Relationen mellem barnet og den sociale
kontekst. Adgang til forskellige fællesskaber
• Børnene udvikler socialt ansvar (i fællesskab)
• Special- og almenpædagogik er integreret i
børnenes hverdagsliv,
• Samarbejde med forældrene,
• Dialog med lokalsamfund og omverdenen
•
19
Hvad er den pædagogiske opgave?

Børn lærer det de har mulighed for at deltage i. De lærer at blive en god kammerat
ved at inviteres ind som kammerat. Hvor man ikke deltager, lærer man ikke, vurderer
Bent Madsen. Derfor skal alle børn have mulighed for at være deltagere i fællesskaber
af jævnaldrende

Kan vi ændre vores måde at møde børnene på? Vi skal først og fremmest have fokus
på vores egne reaktioner, vores egen måde at svare på, ikke på deres adfærd, siger
Bent Madsen og fortsætter:

”Vi skal udvikle en klarere forståelse af PÆDAGOGENS ANSVAR FOR
RELATIONERNE TIL BØRNENE”

”Inklusion handler om at være opmærksom på alt det, vi gør som ekskluderer, som
skaber hindringer for børn, så de ikke kommer til at deltage i fællesskabet. Så de
overhøres og overses.”

”Vi skal arbejde med differentierede fællesskaber, for alle børn har ret til at høre til i
mindst ét fællesskab. Og fællesskaber er der ikke arbejdet så meget med og slet ikke
differentierede fællesskaber.”

Pædagoger skal kunne rumme den STORE FAGLIGE UDFORDRING; at skifte fokus
fra overvejende INDIVID PERSPEKTIV til et FÆLLESSKABSORIENTERET
PERSPEKTIV.

Pædagoger skal kunne BRYDE med traditionelle forståelser.
Inklusion og børn:
Alle børn skal lære at tage ansvar for den enkeltes deltagelse i fællesskabet –
også når den pågældende ikke er som de fleste.
Den pædagogiske opgave bliver at gøre det meningsfuldt for børnene og tage
ansvar for hinanden og hinandens deltagelse og dermed give
børnene en
grundlæggende forståelse af solidaritet, i betydningen af alles
ret til deltagelse uafhængigt af bidrag.
Vi må i pædagogisk praksis sætte spørgsmålstegn ved normalitet
og integration som ensrettede, da det kan eksludere selv små børn fra de
fællesskaber vi ønsker de skal være en del af (normalitetsbegrebet..).
Rette opmærksomhed mod pædagogens/medhjælperens relation til barnet og
dermed mod
pædagogens faglige selvforstålelse.
Det utilpassede barn skal mødes med en pædagogik der sætter fokus
på
relationen mellem barn og omverden. Fællesskabet udgør
en dynamisk enhed, der løbende skabes og genskabes af de børn og voksne,
som udgør fællesskabet.
Barnet ikke er men konstrueres i mødet med omverdenen. Det vil sige barnet
konstruerer sin identitet og rolle i forhold til den måde den konkrete
omverden betragter barnet på.
Der er dermed ikke en men mange fortællinger
om barnet. Sproget, det socialkonstruktionistiske!
Pædagogen og fællesskabet giver plads barnet plads til at fortælle en anden
historie, der tager udsæt i
mangler (anerkendelse).
barnets ressourcer frem for dets fejl og
Derved får barnet mulighed for at skabe en positiv
identitet og opleve
sig selv som en del af det eksisterende fællesskab, ikke på trods af, men i
kraft af dets forskellighed. Barnet får derved mulighed for at
være medskaber af et fællesskab og af en kultur der er til at leve i – også får et
barn som ikke er som de fleste.
Børns forskelligheder udgør en
RESSOURCE for fællesskabet!
En fortælling fra hverdagslivet
‘Brian har tisset i bukserne. Børnehaven har desværre kun lyserøde bukser, han kan låne. Han
er ude på badeværelset med en kvindelig pædagog, han vil ikke have lyserøde bukser på.
Pædagogen snakker med ham om, at hun vil ringe til Brians mor og sige, at hun skal tage
skiftetøj med, så Brian ikke skal gå hjem med de lyserøde bukser på. Lidt efter kommer de ind
på stuen. Pædagogen går forrest med Brian gemt bag sig. Hun siger: ‘her kommer jeg med
Brian bag mig. Han gemmer sig, fordi han har lånt børnehavens bukser, og han er bange for, at
I vil grine af , fordi de er lyserøde’. Den mandlige pædagog siger, at de kan vi da aldrig finde på.
Ingen børn griner. Den mandlige pædagog siger, at der for resten er mange drenge, der godt
kan lide lyserøde bukser. Hans egen dreng går i lyserøde underbukser. Han kan godt lide det,
men som han siger: ‘Det kan Brian ikke’.
Den kvindelige pædagog fortæller, at hendes dreng, som er 9 år, også går i lyserøde
underbukser, og den mandlige pædagog fortæller, at han går i lyserød skjorte, og at det kan
han godt lide, en Brian kan ikke lide det.
Børn og pædagoger snakker videre om emnet lidt. Så finder de andre emner. Brian sidder hos
den kvindelige pædagog. Der er intet problem.’
24
Hvad er der på spil i fortællingen
om Brian og de lyserøde bukser?
En form for pædagogisk intervention
– både sprogligt (pædagogerne taler
med Brian og de andre om at lyserød er
helt okay) og kropsligt (pædagogen går
forrest)
 En fællesskabsorienteret pædagogik
– med fokus på betydningen af
differentiering
 En inkluderende pædagogik…?

25
SOCIALKONSTRUKTIONISME:
Paradigmeskiftet:
Den objektiv iagttagelige verden fra:
verden kan defineres, beskrives og begribes objektivt.
Hvis du vil forstå helheden må du se på dens dele
Vi lever i et univers.
Vi har nogle iboende egenskaber, som definerer hvem vi er og hvad vi kan.
Lineær tænkning: at tænke at vi kan finde en årsag – at vi kan placere skyld.
Den socialt frembragte verden:
Iagttagelse er aldrig objektiv – alt hvad der defineres defineres af nogen.
Hvis du vil forstå helheden må du studere denne i dens kontekst over tid.
Vi lever i et multivers.
Vi skaber hinanden med de forventninger, som vi møder hinanden med – vores
kompetencer udvikles i relation med andre.
Cirkulær tænkning: at tænke i relationer og handlemønstre.
Sproget skaber verden.
Socialkonstruktionistiske landskaber:
Konstruktionisme: alle mulige oplevelser af forskellige ting.
Tingene bliver skabt I sproget..
Oplevelsen vil først falde på plads senere og igennem sproget.
Ex. Er glasset helt eller halvt fyldt? hvad farven har trøjen?
Er trøjen der overhoved?.
Multivers: flere perspektiver på verden.
Sproget skaber verden (organiserer).
Kommunikation er vanskelig og slår fejl.
Wittgenstein: sproget henter sin betydning i sprogets fællesskab.
”Mening i brug”. Mine ord betyder virkning i verden.
Opgave:
Tag udgangspunkt i en observation fra Børnehuset
i Hjortågade eller en anden case.
 Beskriv på en flip-over hvordan I kan inkludere
barnet o.a i:
- Fælleskabet med de andre børn
- Barnets ressourcer frem for mangler
- Hvilke aktiviteter der virker inkluderende frem
for ekskluderende
- Hvad er jeres som rolle som pædagog ifht barnet
og forældre (støtte, reformuleringer o.a)
- Skrives på flip over… fremlægges i plenum
