Anvendelsen af Luhmanns systemteori i analysen og udviklingen af socialt arbejdes refleksion og selvbeskrivelse

Maria Appel Nissen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Konferencen Systemteorien i Anvendelse. Århus Universitet. CESAU – Center for Sociologiske Studier, den 3. december 2010

Anvendelsen af Luhmanns systemteori

Kan systemteorien anvendes til at identificere alternativer, som har konsekvenser i samfundet, og som sådan kan blive diskuteret som forskellige svar på eller løsninger af samfundets problemer? (Jf. Hagen 1999:261) Kan systemteorien selv bidrage til alternativer?

Den funktionelle metodologi og analyse

Specifikation: tre analyser af forskellig orden

Systemanalysen (empirisk analyse af sociale systemer) Refleksion over funktionelle ækvivalente (generaliseringspotentialer) Reformulering (generalisering og teoriudvikling)

Refleksionsteori

Teori om systemet, i systemet, for systemet (Hagen 2006)

Bidrager til at regulere systemers operationer Forståelse og forklaring af virkeligheden En model af virkeligheden der er virksom i systemet Perspektiver på problemer og hvordan man kan gribe ind overfor dem En problemhorisont

Professionalitet som en teoretiseret praksis i et differentielt forhold mellem viden og erfaring (Von Ottingen 2007)

Integration mellem teori og praksis

Samfundets (øvrige) systemer Systemintegration Videnskabssystemet /samfundsvidenskab

At have greb om noget (”praksisteori”) At begribe hvordan og hvorfor man gør, som man gør At begribe noget (teori, metode, empiri, videnskabsteori) At løse problemer Kritisk-konstruktiv analyse (fortid/fremtid) At analysere problemer (samfundsvidenskabelig analyse og kritik) Hvilke teorier kan bruges?

Teorier, der beskriver det konkrete (”hverdagsbegreber”) Teori og begreber der kan forskyde vores måde at opfatte og håndtere virkeligheden på Hvilke teorier er ”sande”? Teorier, der kan beskrive mange forskellige forhold/det generelle (”abstrakte begreber”) Udvikling af praksis / teoriudvikling

Den funktionelle metodologi

Et program for forståelse

Den funktionelle analyse anvender relationer med det formål at forstå det eksisterende som kontingent og det forskelligartede som sammenligneligt. Den relaterer det givne, det være sig tilstande eller hændelser, til perspektiver på problemer, og søger at gøre det foreståeligt, at problemet kan løses på såvel en som på en anden måde. Relationen mellem problem og problemløsning bliver således ikke taget op for sin egen skyld, men som ledetråd for spørgsmålet om andre muligheder, som ledetråd for eftersøgningen af funktionelle ækvivalenter (Luhmann 2000:91)

Den funktionelle metodologi

Et program for forklaring

Frugtbarheden af den funktionelle metode og dens resultaters forklaringsværdi afhænger af, hvorledes relationen mellem problem og mulig problemløsning kan specificeres. Specificering betyder at angive snævrere betingelser for muligheden og for empirisk videnskab betyder det rekurs til kausalitet. Ganske vist består den funktionelle metode ikke blot i at afdække kausallovmæssigheder med det mål at kunne forklare eksisterende bestemte årsagers bestemte virkninger som nødvendige (eller tilstrækkeligt sandsynlige). Erkendelsen ligger nærmest på tværs af kausaliteten, den består i sammenligning af kausaliteter…. I den forstand er den funktionelle metode i sidste ende en sammenlignende metode og dens indføring i realiteten tjener til at åbne det eksisterende for sideblik til andre muligheder. Endelig undersøger den relationer mellem relationer: Den relaterer noget til et perspektiv på et problem for at kunne relatere det til andre problemløsninger. Og ”funktionel forklaring” kan derfor ikke være andet end konstateringen (alment) og udelukkelsen (konkret) af funktionelle ækvivalenter (Luhmann 2000:93 )

Teorien om selvreferentielle sociale systemer

At der findes systemer med evne til at kunne frembringe relationer til sig selv og til at kunne skelne disse relationer fra relationer til deres omverden (Luhmann 2000:49)

System/omverden Relation/element

Funktionsbegrebet - funktionsorientering

”Vi vil tale meget om ”uddifferentieringen” af funktionsindretninger; det betyder imidlertid aldrig frakobling eller adskillelse fra den oprindelige sammenhænge men blot etablering af funktionsrelaterede differencer inden for systemet, til hvis problemer funktionsindretningerne relaterer sig til. Uddifferentieringen af funktionelle subsystemer betyder fx etablering af nye system/omverden differencer inden for det oprindelige system. Funktionsorienteringen bevarer følgelig ældre systemteoriers ”holistiske” træk, men den kombinerer disse med muligheden for højere problemspecifikation. Det gælder såvel for niveauet for reale systemer der strukturerer sig gennem orienteringen mod funktioner, som for niveauet for en videnskabelige analyse af sådanne systemer” (Luhmann 2000:92)

Funktion/ydelse

Funktion er altid synteser af en flerhed af muligheder. De er altid synspunkter på sammenligning af det realiserede med andre muligheder. I den forstand er de egnede som udtryk for enhed og difference – på samme måde som hierakier er det. De kan, ligesom subhierarkier, relateres til et systemets delområde, men de ligger altid inden for systemets ”problemhorisont”… som ved hierarki fører altså også funktion blikket i retning af enhed men den strammer ikke strukturen så meget. Funktioner tjener følgelig også til et komplekst systems selvbeskrivelse, til at indføre et udtryk for identitet og difference i systemet. Funktioner hjælper systemet med at simplificere sig selv og med at gøre sig selv mere komplekst – en dobbeltfunktion, som må betales ved at give afkald på selvbeskrivelsens konkrete fuldstændighed (Luhmann 2000:350)

Funktionsbegrebet

Operativt niveau Selektionsform Selektionsgevinst Kommunikation

Information Meddelelse Forståelse Tilslutning/afvisning Tema Medie

Mening

Sagsdimensionen Socialdimensionen Tidsdimensionen

Social struktur

Selvreference og strukturelle koblinger Aktualitet/mulighed System/omverden Form Kultur Identitet Semantik Symbolsk generaliseret medie Program Funktion Modificeret med udgangspunkt i Nissen og Vardinghus-Nielsen 2002

Hjælp som funktionsorientering

Antagelsen er, at der findes sociale systemer, der på problemorienteret og primær vis er rettet mod og styret af forventningen om, at det er hensigtsmæssigt og muligt at afhjælpe (dvs. forebygge, løse eller kompensere for) sociale problemer i og for samfundet gennem hjælp til inklusion (Nissen 2010:64, Baecker 1994)

Men hvordan?

Den funktionelle analyse

Analyse 1 – Systemanalyse Analyse 2 – Refleksion over funktionelle ækvivalente Analyse 3 – teoretisk reformulering (refleksion)

Analyse 1 – systemanalyse

Hvordan kommunikerer systemet om sig selv og dets relation til omverdenen, og kan der på det grundlag specificeres et særligt system/omverden-forhold hhv. en særlig funktionsorientering? Hvilke problemperspektiver og problemløsningsstrategier uddifferentieres (problemhorisont), og kan disse specificeres som funktionelle ækvivalente?

Udvælgelse af organisationssystemer, som antages funktionelt at orientere sig mod hjælp til inklusion, men på hver deres måde Analyser af deres selvbeskrivelse baseret på viden om systemets specifikke problemhorisont: Hjælp til familier med sociale problemer gennem forandring System/omverden, relation/element, problembeskrivelse/problemløsning, funktion

Analyse 1 – systemanalyse

Funktionsforhold

Ydelse Funktionsorientering Kode Medie Funktionelle bindinger Funktionstilskrivning Funktionsunderstøtten de værdier

Problemperspektiv (forståelse/forklaring)

Kode

Familiegården Kærnehuset

At løse/forebygge sociale problemer At løse/forebygge sociale problemer Hjælp/ikke-hjælp Hjælp/ikke-hjælp Normal/unormal Forandring/ ikke-forandring Normal/unormal Forandring/ ikke-forandring Barnet Penge, magt og ret Undersøgelse Solidaritet (konsensus, tilpasning, kontrol som forudsætning for social orden) Uordentlige familieliv og individer – vanskeligheder med forældrerollen Almindelig/ualmindelig Barnet Penge, magt og ret Undersøgelse Frihed (Individuel autonomi, respekt for forskellighed, selvbestemmelse) Psykisk sårbare familier og individer – krænkelser og manglende tillid Ydre/indre tilpasning

Analyse 1 - systemanalyse

Problemløsning

Kode

Teorier

Værdier Risiko Empistemologi

Familiegården

Kontrol og observation Fleksibilitet i metoder Krav til forældreadfærd God/dårlig kontakt Beskrivelse, vurdering og handling Ressourcer/problemer God/dårlig omsorgsevne Om barnets behov, forældrefunktioner Ligeværdighed, Åbenhed, Tillid Omsorgssvigt Objektiv viden /fantasi

Kærnehuset

Fleksibilitet og frihed fra observation Kontrol af metoder Krav til behandlere Dit/mit ansvar Din/min sandhed God/dårlig forældrekompetence Teorier om familiesystemer (hierarkier, relationer) Ro, tryghed og frihed Åbenhed, Respekt Overbehandling Subjektive oplevelser /formodninger

Analyse 2: Refleksion

Hvilken betydning har disse funktionelle ækvivalente for systemers fortløbende refleksion og selvbeskrivelse ? (evne til gennem problemspecifikation at håndtere kompleksitet)

Analyse 2: Refleksion

Normstyring (som forudsætning for frihed)

Integration gennem normintegration Inklusionsmuligheder – også til hjælp - fordeles afhængigt af normopfyldelse (eller potentialer for normsocialisering) Det gode liv Roller og sociale forventninger (Hjælp til) socialisering gennem deltagelse i sociale fællesskaber Indlærte normer (social arv) Forandring gennem interaktion med andre Positiv opfattelse af nærhed og tætte miljøer Socialarbejderen som - motiverende rollemodel (godt/dårligt) - Ressourcefremkalder Konsensusorienteret professionel kultur ”planer” og ”fælles billeder”

Selvstyring (som forudsætning for solidaritet)

Integration gennem individualisering Inklusionsmuligheder – også til hjælp – fordeles afhængigt af individets evne til at markere sin individualitet (eller potentialer for selvrealisering) Frihed Individualitet og selvstændighed/modenhed (Hjælp til) at realisere og frigøre sig selv så man kan blive mere rummelig Krænkelser og pres fra omverdenens forventninger Forandring gennem selvindsigt (bevidsthed) Positiv opfattelse af at kunne klare at være alene Hjælp-til-selvhjælp - Professionel facilitator - Kritisk dialog Kritisk konfliktorienteret professionel ”fleksibilitet” og ”mange sandheder”

Analyse 2: Refleksion

Et sociologisk problem

”Den ene reducerer spørgsmålet om integration og fordelingen af frihed og solidaritet til individers normer og normintegration i et fællesskab, og underbetoner desuden betydningen af individualitet og individuel frihed. Den anden reducerer spørgsmålet om integration og fordeling af frihed og solidaritet til individers selvstyring og underbetoner desuden betydningen af normfællesskab. Hver for sig gør de det vanskeligt at se hjælp som noget, der er afledt af en integrationsproblematik, og drejer sig om både fællesskab og selvstyring, både frihed og solidaritet, både individualitet og kollektivitet. Min antagelse er, at et enten-eller-syn på disse forhold kan bidrage til at skabe nogle utilsigtede, stereotype og problematiske modsætningsforhold i det praktiske sociale arbejde, der f.eks. gør det vanskeligt at se, at individer både ønsker fællesskab og at styre sig selv” (Nissen 2010:142)

Analyse 3: Reformulering

Kan man med systemteorien formulere, alternative problemperspektiver og strategier for problemløsning, dvs. reformulere systemers refleksionsteori, og således bidrage til at udvikle derers selvbeskrivelse og refleksion – deres form? Er der måske også behov for at udvikle systemteorien, således at det er muligt?

Analyse 3: Reformulering

En ny problemhorisont for socialt arbejde og for systemteorien?

Frihed / solidaritet Kollektive /individuelle interesser Sociale systemers forventninger / psykiske systemer Magt og konflikt knyttet til forventninger om det normale, integration etc.

(Hagen 1999, 2006, Nissen 2006, 2010)

Analyse 3: Reformulering

Introduktion

Kapitel 1: En sociologisk refleksionsteori – teori og praksis

DEL I: HJÆLPENS FUNKTION

Kapitel 2: Hjælpen og samfundet Kapitel 3: Sociale problemer, velfærdsstat og solidaritet Kapitel 4: Forandringer

DEL II: HJÆLPENS FORMER

Kapitel 5: Hjælp og ikke-hjælp Kapitel 6: Konformitet og afvigelse Kapitel 7: Konflikt og magt

DEL III: REFLEKSIV INKLUSION

Kapitel 8: Risiko, tillid og refleksion Kapitel 9: Nye horisonter

Analyse 3: Reformulering

En traditionel teoretisk horisont En ny teoretisk horisont

Kollektive interesser står i modsætning til individuelle/gruppers interesser. Reelt samarbejde kræver at konflikten ophæves Konflikten drejer sig om en konflikt mellem normstyring / selvstyring Hjælp står i modsætning til kontrol og drejer sig om at fremme individets autonomi Hjælp står i modsætning til magt eller er overvejende tvang Hjælp står i modsætning til eksklusion, eller hjælp har overvejende ekskluderende effekter Der findes normale og afvigende individer eller hjælpen definerer, hvad normalitet og afvigelse er (Nissen 2010) Konflikten mellem kollektive og individuelle interesser kan ikke ophæves, men det er muligt at samarbejde (selvom man ikke er enige) Samarbejde er muligt, hvis behov for både solidaritet og frihed iagttages og gøres til genstand for refleksion kommunikativt og i forhandling – og at de ses som hinandens forudsætning Hjælp drejer sig om begrænsning og udvidelse af frihed (på forskellige områder) Hjælp er forbundet med konflikt og magt, men man må skelne mellem forskellige former for konflikt- og magtforhold Hjælp producerer inklusionsmuligheder og eksklusionseffekter Normalitet og afvigelse opstår på baggrund af forskellen mellem sociale og psykiske forhold og udtrykker forståelses, forklarings og forventningsproblemer (kommunikation/Handling)

Analyse 3: Reformulering

En traditionel handlingshorisont

Hjælp drejer sig om at fremme individets interesser og behov, og hjælpen bliver derfor rettet mod individet Hjælpen kræver enten om tilpasning til normer eller giver frihed til selvstyring Refleksion drejer sig om at identificere de begrænsende virkninger af ’rammerne’ Hjælpen kan kun komme i stand under ligeværdige relationer hvor magtrelationer nedtones Hjælp er altid godt eller hjælp har som oftest negative virkninger for personer Normalitet og afvigelse er enten noget objektivt derude eller socialt konstrueret (Nissen 2010)

En ny handlingshorisont

Hjælp er forhandling om og fordeling af kollektive og individuelle interesser. Hjælp synliggør konflikten og finder muligheder for samarbejde Hjælp medierer mellem og muliggør både kollektive og individuelle interesser og søger at skabe forpligtende relationer Refleksion drejer sig om integrationsmuligheder: at kunne synliggøre, forme, afgrænse handlerummet Hjælp drejer sig om fordeling af ressourcer og handlemuligheder: Hjælperen må identificere konfliktpunkter og skelne mellem former for konflikter og magtforhold Hjælpen fordeler hjælpemuligheder og må have grunde til inklusion/eksklusion fra hjælp Normalitet og afvigelse er knyttet til hændelser, der anses som konforme/afvigende og dermed til forventninger: Kan undersøges, legitimeres og kritiseres i lyset af faktiske hændelser

Potentialer og udfordringer

Potentialer

Systematiske sammenlignende studier af samfundets sociale systemer Adresserer systemers måde at fungere på Forståelse/forklaring – ”black box” Systemkvalitet/måden virkninger genereres Et alternativ til analyser af systemers ’output’ Skemabaseret teknologi for ikke trivielle systemer (jf. Von Oettingen) Blikket for det paradoksale Evne til refleksion og adekvat problemløsning

Udfordringer

sociale systemers operationsmåder i praksis systemteoriens begrænsninger og udviklingspotentialer i forhold til at begribe, hvordan problemer i praksis løses systemteoretiske analyser, der reflekterer normative implikationer

At starte et sted

Analyser af kommunikation, semantik m.m. der har en kobling til systembegrebet, funktionsforhold og refleksionsteori (systemanalyse) Tager spørgsmålet om sammenligningsmuligheder i betragtning i udvælgelsen af empiri og enheder for observation (funktionelle ækvivalente) Forholder sig til teoriens kapacitet til at reflektere over og reformulere de funktionelle ækvivalente, der identificeres (udvikling af samfundets socialsystemer og af teori)

Referencer

Baecker, Dirk (1994): ”Soziale Hilfe als Funktionssystem der Gesellschaft” i Zeitschrift für Soziologie, år 23 (2):93-110 Hagen, Roar (1999): Rasjonel Solidaritet. Olso Universitetsforlag Hagen, Roar (2006): Nyliberalisme og samfunnsvitenskapene. Oslo Universitetsforlag Luhmann, Niklas (2000): Sociale Systemer – Grundris til en almen teori. Hans Reitzels Forlag Nissen, Maria Appel og Vardinghus-Nielsen (2002): ”Hvad sker der i skolebestyrelser? – en model til analyse af sociale systemers kommunikation” i, Jens Rasmussen (red.): Luhmann Anvendt. Forlaget Unge Pædagoger.

Nissen, Maria Appel (2005): Behandlerblikket. Om sociale problemers tilblivelse, intervention

og forandring i socialt arbejde med familier og børn med udgangspunkt i analyser af behandlingskommunikation på

Nissen, Maria Appel (2006): Behandlerblikket. Risiko og refleksion i socialt arbejde med familier og børn. I Nordiske udkast. Nr. 1:61-80 Nissen, Maria Appel (2010): Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori. Akademisk Forlag.

Von Oettingen, Alexander (2007): ”Pædagogiske handlingsteorier i differencen mellem teori og praksis”, i Von Oettingen og Wiedemann (red.): Mellem teori og praksis. Aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser. Syddansk Universitetsforlag.