Transcript Strategisk kommunikation 28.1-13

Strategisk
kommunikation
v/ Henriette Lungholt
28.1-2013
Øvelse:
Hvad kan vi gøre ved
problemet?
Cyklisternes livsverden
Vi kan også sige det på andre måder
Målgruppens behov og livsverden
Tror I, der lugter her?
Ram fluen
Nudging og trafik
Andre eksempler
Defintion på nudge
 "Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers
valg og adfærd i en forudsigelig retning og i
overensstemmelse med deres reflekterede
præferencer uden at begrænse deres
valgmuligheder eller ændre afgørende
ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor
omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær,
sociale sanktioner, o.lign.”
 (Pelle Guldborg Hansen & Andreas Maaløe
Jespersen)
 Og hvad kan I lige bruge det
her til?
Hvorfor er det lige, kommunikation er
vigtig for jer?
 Kan navigere i et professionelt miljø, hvor
softwarekrav, projektstyring og kommunikation er
en naturlig del af hverdagen.
 At kunne omsætte almindelige menneskers behov til
programmeringskode, kravspecifikationer eller
systemtilretninger
 Forbindelsesleddet mellem forretning og it.”
Hvad er strategisk
kommunikation?
Hvad er strategisk kommunikation?
Den korte:
Komme fra A til B
 Den lidt længere:
 Strategisk kommunikation er en (langsigtet) målstyret og
resultatorienteret tværgående udveksling af meddelelser i et (kortere
eller længere) samkvem med nogen med henblik på at påvirke dem for
med et defineret formål at opnå indbyrdes forståelse om et defineret
mål.
 (Defintion: Nielsen, Mie Femø: Strategisk kommunikation, 2010, side 14
Hvad er en model?
Og hvad kan den bruges til?
 En model er en abstraktion af den virkelige verden,
hvor de vigtigste træk fremhæves, og hvor de uvigtige
detaljer udelades (Windahl, 1972)
 En opfattelse af , hvordan forskellige begreber er
relaterede til hinanden
 Kan bruges i planlægningsarbejdet – få overblik
Verdens første kommunikationsmodel
Ciceros aptum-model (106 f.Kr.-43 e.Kr.)
Laswells kommunikationsmodel (1948)
 En bekvem måde at beskrive en
kommunikationshandling er at besvare følgende
spørgsmål:





Hvem (afsender)
Siger hvad (budskab)
Gennem hvilken kanal (medie)
Til hvem (modtager)
Med hvilken effekt (effekt)?
Shannon og Weaver støj-modellen
Charles Osgood og Wilbur Schramm (1954)
Bollemodellen – planlagt kommunikation
Ingemann, Bruno:
"Bollemodellen – planlagt
kommunikation". Red.
Fleming, Leslie og Bruno
Ingemann: Faglig formidling
– praksis og konsekvenser.
Roskilde Universitetsforlag.
2003. 119-127.
Sepstrups model for informationsprocessen
New Normal New Standards
Og hvad rager det mig?
Kom du?
Ministeriet for Børn og Undervisning brugte 15 millioner kr. på kampagnen ”Godt
du kom” for at få skolelever til at møde til tiden i skolen.
Luhmann
 ”Kommunikation skaber den verden, den
kommunikerer om”.
 Vi kan ikke forvente, at vi gennem kommunikation
kan påvirke menneskers gøren og laden. (Luhmann)
 Tredelt enhed:
 - information
 - meddelelsen
 - forståelse
Planlægning:
Situationsanalyse
Problem og løsning
 Vurder om problemet kan løses med …
kommunikation, andre tiltag eller en kombination.
Identifikation
 Kortlæg problemfeltet ved at lave en detaljeret liste
over mulige delmål og delmålgrupper. Eks.
interessentanalyse
Strategi
 Overvej så formål, afsender, målgruppe, formål,
effekt, indhold, udformning, budskab m.v.
Interessentanalyse
- hentet fra Mannow
SWOT
Porters five forces
Afsenders formål
Formål: Intern – ekstern, økonomi, personale m.m.
Roller: En eller flere (eks. med mellemledere, ledere)
 Oplysning
 Hvervning
 Opdragelse
 Krisehåndtering
 Debat
 Branding
 Holdningsændring
 Marketing
 Adfærdsændring
 Andet
Forventninger til afsender?
Grænser for
partnerskaber?
”MÆT er udarbejdet af
Forbrugernes Hus for
McDonald’s’
restauranter i Danmark.
I MÆT tilbyder
Forbrugernes Hus
McDonald’s gæster
rådgivning om et
sundere valg.”
MÆT
Grænser for
kommunikation?
”Et bedre valg på
McDonald’s kunne
være en grilled Chicken
Caprese sandwich med en grøn salat
eller gulerødder. Bruger Nikolaj
dressing så vælg balsamico, det er den
mindst fede. Insisterer Nikolaj på at
spise pommes frites, kan han spare
lidt på fedtet ved at vælge ketchup at
dyppe i – i stedet for pommes frites
sauce.”
MÆT
MÆT
Danske Bank
Konsekvens
Jo bedre vi kender målgruppens
forudsætning og mentale landskab
kan vi gå i dialog med dem
og
jo bedre kan vi ramme deres
bevidste/ubevidste behov og
gøre kommunikationen meningsfuld!
Fordomme
 Bliv bevidst om dine egne fordomme om målgruppen
og brug dem konstruktivt!
 Indhent så mange informationer som muligt om en
konkret person i målgruppen.
 Tag vedkommendes hoved på! Lev dig ind i hvad
vedkommende tænker, føler, gør etc.
Forforståelse
"I og med at man har afgrænset en bestemt
målgruppe for sit budskab har man sagt, at
budskabet kommer denne gruppe ved; den bør
interessere sig for det.
Men måske gør den det ikke, eller måske gør den
det på andre måder, af andre grunde, end man
forestiller sig."
(Cheesmann og Mortensen, 1987: ”Om målgrupper”, s. 11)
Undersøg derfor målgruppens forforståelse,
inden I begynder at kommunikere til dem.
Eksempler på forforståelser
 Målgruppen for Iphones er unge mennesker

 Børn er altid kræsne
 Det nye IT-system er interessant for alle i virksomheden
 Alle ved, hvad outsourcing betyder
Segmentering
 sprog, kultur
 køn, alder, indkomst
 uddannelse, erhverv, boligform
 viden, erfaringer, holdninger
 selvforståelse, politisk ståsted
 vaner, livsstil, adfærd
 ønske om konsistens eller ændringer
Informationen
 Informationsprocessen •
 Forbrug og adfærd
 Relevans og behov
 Omkostninger og værdi
 Informationskløfter
Dimensioner i effekt
Målgruppen
 viden
 holdning
 adfærd
Udgangspunkt
 fastholdelse
 ændring
Tid
 kort sigt
 langt sigt
Konsekvenser
 tilsigtede
 utilsigtede
Kultur, medarbejdere, målgruppe
 Opfattelser
 Modtagere
 Fordomme
 Karakteristika
 Netværk
Edgar Scheins isbjerg
Opsamling
 Tænk over, om det er et kommunikationsproblem.
 Tænk over rollen som afsender/virksomhed
 Tænk over målgruppen; hvem er de? Interessenter,
kunder, medarbejdere…
 Tænk over mediet
 Skriv tre ting ned, I synes, I kan bruge i jeres
dagligdag
 Skriv tre ned, I synes, der var interessante ifht. jeres
arbejde og arbejdssituation