Transcript Læsning af faglige tekster - Projekt e

LÆSNING AF FAGLIGE
TEKSTER
E-læring-seminar, maj 2012
Birte Volmer Larsen og Ingrid J. Kristensen
Læsning af faglige tekster

Formål: At underviseren bliver gjort bekendt med
nogle læsefaglige redskaber til at vurdere faglige
tekster ud fra.

Program d. 2.maj/8.maj 2012

Kl. 13.15-13.45 Oplæg v. Birte

Kl. 13.45-14.15 Oplæg v. Ingrid

Kl. 14.15-14.35 Øvelse

Kl. 14.35-14.45 Afrunding
Faglig læsning
Vores teser/teaser:
 - at hvert fag har sit eget sprog
 - at faglæreren er vejleder i fagets læsning og
tænkning
 - hellere en lang og levende faglig tekst end en
kort og kedelig
Faglig læsning – en definition
Faglig læsning (studielæsning) kan defineres som tilegnelse af viden gennem
læsning af tekst.
Læseren skal kunne skabe en mening ved at forene tekstens bidrag med eget
bidrag hentet fra allerede eksisterende viden om tekstens tema og verden i
øvrigt. Som læser skal vi aktivere relevant viden om et emne/en situation
for at forstå det skrevne. Det er ikke nok kun at forstå tekstens faktiske
ordlyd.
Faglig læsning handler i langt højere grad om tilegnelse faglig viden og
indsigt end om læsning.
Grundlæggende forudsætninger for
meningsskabende læsning




Ordafkodning (præcis og hurtig ordlæsning)
 Forkert og upræcis ordafkodning = fx dysleksi
Sprogforståelse (ordkendskab, talemåder, metaforer)
 Mangelfuld sprogforståelse = forringer generelt forudsætningerne for
læseforståelsen
Sproglig bevidsthed
 Kendskab til sprogets struktur og grammatik fx sætningstyper, aktiv/passiv
Arbejdshukommelse
 Hvis ordafkodningen er langsom og usikker belastes det mentale system
PISA 2009


15,2 % af danske elever har utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder.
Vanskelighederne fordeler sig på forskellige typer:
 Dårligt ordkendskab: 38%
 Ringe afkodning og ordkendskab: 24%
 Ringe afkodning: 12%
 Andre problemer: 26%.
PISA 2009
Læsning af elektroniske tekster:


16% af eleverne placerede sig under niveau 2, hvilket vil sige, at de vil
have svært ved at tilegne sig viden gennem læsning af elektroniske medier.
Danske elever (med næsten lige god adgang til computere hjemme og i
skolen):

41 % med indvandrerbaggrund ligger under niveau 2

13% uden indvandrerbaggrund ligger under niveau 2
Forskningsbaseret viden om komponenter i
faglige læsefærdigheder

En aktiv læseindstilling
- læseren skal kunne aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne

Danne indre forestillingsbilleder af tekstens indhold
- læserens skal kunne drage følgeslutninger ud af det læste og kombinere
informationer på tværs af tekster

Kendskab til teksttyper og – struktur (genrekendskab)
- læseren skal kunne udnytte viden om fagtekstens specifikke struktur

Metakognitiv bevidsthed
- læseren skal kunne opstille relevante læseformål og styre og regulere
udbytte af sine læseaktiviteter (Perfetti, 2005; Bråten, 2008; Elbro, 2008)
Forhåndsviden – forforståelse




Læsning er en aktiv meningsskabende proces – som læser skal vi aktivere relevant
viden om et emne / en situation for at forstå det skrevne. Det er ikke nok kun at
forstå tekstens faktiske ordlyd.
En af de væsentligste faktorer der skiller stærke læsere fra svage læsere, er
læserens evne til at aktivere sin forhåndsviden om emnet – at kunne skabe indre
forestillingsbilleder.
Svage læsere aktiverer i mindre grad relevant baggrundsviden end gode læsere.
En avis er bedre end et ugeblad. Et åbent område er bedre end en gade. I
begyndelsen er det bedre at løbe end at gå. Du må sikkert forsøge nogle
gange, før det lykkes. Det kræver visse færdigheder, men det er nemt at lære.
Selv små børn har glæde af det. Når det først er lykkedes for dig, bliver der
sjældent væsentlige problemer. Fugle vil sjældent komme for tæt på. Derimod
kan regnvejr skabe problemer. Det bliver også besværligt, hvis mange
mennesker laver det samme. Man har brug for masser af plads. Hvis der ikke
er nogen problemer, kan det være en meget morsom aktivitet. En sten kan
bruges som anker. Hvis noget løsner sig fra den, får du ikke en ny chance.
At drage logiske følgeslutninger - inferens
Følgeslutning - inferens


At skabe sammenhæng i tekstens informationer enten ved at forbinde forskellige informationer
i teksten eller ved at udnytte egen viden om teksten emne til at skabe mening i tekstens
informationer.
Evne til at kunne sammenkæde informationer på tværs af teksten (danne inferens) er
dokumenteret at være årsagsrelateret til god læseforståelse. Denne evne er desuden til dels
betinget af at læseren har en god arbejdshukommelse (Joan Oakhill)

Brobyggende inferens: sammenhæng mellem informationer i teksten – lokalt niveau.

Hans Hansen er født i Århus. Det er Danmarks næststørste by.

Udfyldende inferens: læseren opstiller et scenario – trækker slutninger om globale budskaber.

Lise faldt ned af trappen. Hendes mor ringede efter en ambulance.

Lærebøger er koncentrerede, især naturfaglige og samfundsfaglige bøger. Denne
koncentration medfører, at der udelades mange tankeforbindelser i teksten.
Teksttyper
Faglige teksters formål er at informere om et fagligt emne





Fagtekstens strukturering af informationerne i emnet er ofte baseret på
emnets/fagets særlige problemstilling - fx kronologi, procesbeskrivelse
(årsag/følge), sammenligning/modstilling, helhed/dele.
Teksterne er ofte informationstætte med komplekse sætningsstrukturer.
Teksterne indeholder som regel mange ord af udenlandsk oprindelse, overordnede
begreber og abstrakte ord. Ofte optræder de specifikke fagudtryk kun i disse
sammenhænge.
Læsning af fagtekster kræver opmærksomhed på detaljer og beherskelse af
forskellige læsestrategier.
Effektiv læsning af fagtekster forudsætter at læseren kender fagets særlige
tænkemåde, særlige ordforråd og teksttypens strukturering af indholdet.
Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents,
Shanahan & Shahanan

Forskningsprojekt i USA fulgte fagfolks læsning af tekster i eget fag over en 2-årig periode.
Fagniveauet er gymnasialt (secondary school). Metoden var bl.a. at fagunderviserne skulle tænke højt om
deres egen læsning.

Projektet tydeliggjorde, at der læses forskelligt i Matematik – kemi – historie

Matematik

Læsefokus: forstå de matematiske beviser, opmærksomhed på fejl




Læsestrategi: der skal læses helt tekstnært, hvert ord skal forstås korrekt – fx giver bestemthedsartikler
afgørende forskellige betydninger, samt gentaget læsning
Kemi
Læsefokus: forstå design og processer i eksperimenter for at kunne vurdere kvaliteten (viden skabes gennem
eksperimenter)
Læsestrategi: kunne transformere viden til fra én form (tekst) til andre repræsentationer (illustrationer) og
omvendt , kunne sammenholde informationer fra forskellige informations-strukturer (grafer, tabeller, tekster)

Historie

Læsefokus: bevidsthed om kilden, bevidsthed om forfatterens holdning, teksten er tolkning

Læsestrategi: læse med kildekritisk tilgang, kunne analysere tekster.
Genre
Informationstæthed
IRate
Tekstens
informationstæthed
Teksttyper (eksempler)
100
Teoretiske maksimum
Lutter aldrig-før-sete ord
90-100
Ekstrem
Meget kompakt fagtekst, formelsprog
80-90
Meget stor
Kompakt fagtekst, særlig meget IAB
70-80
Stor
Fagtekst, rig på IAB
60-70
Middel
Hverdagstekst, email, alm. skønlitteratur
50-60
Lille
Børnetekst, let email, alm. talesprog
30-50
Meget lille
Simplet børnesprog, næsten ingen indholdsord
19,3
Teoretisk minimum
Tekst kun bestående af det hyppigste ord i K
Informationstæthed



Høj informationstæthed: høj forekomst af indholdsord, der ikke gentages
ofte – og som indeholder mange ikke-almene begreber.
”Medialiseringen og professionaliseringen af den politiske kommunikation
betyder, at de politiske aktører bruger stadigt mere sofistikerede metoder i
formidlingen af deres budskaber og i relation til medierne. Journalisterne på
deres side er pressede i deres bestræbelser på at levere en politisk journalistik,
der opfylder forventningen om journalistisk kvalitet, der som
medieinstitutionerne har til dem.” Medier og politisk kommunikation, s. 133, Finn Rasmussen
DNA oversættes først til stoffet mRNA i cellekernen, hvorefter RNA
transporteres ud i cellens cytoplasma. Oversættelsen af mRNA til protein sker i
cellens ribosomer i cytuplasma. Biologi til tiden.
Læsebearbejdede tekster
At få mellemregningerne med





Mange lærebøger historie, biologi, samfundsfag er blevet bearbejdet med henblik på at
gøre teksterne lettere at læse. Men er de så blevet det?
Norske og svenske undersøgelser har vist, at de omarbejdede tekster havde korte sætninger,
udsagn og korte ord. Der var færre eksplicitte udtryk for årsagssammenhæng – når mange
led bliver underforstået, så bliver meningsindholdet uklart for læseren.
Læsesvage etsprogede elever fik ikke større forståelse af at læse en læs-let-udgave af en
tekst frem for originalteksten.
Specialskrevne lærebøger for tosprogede i historie og naturfag samt omskrevne skønlitterære
tekster havde i højere grad udeladt tankeforbindelser end tilsvarende tekster for ensprogede
elever. Det resulterede i, at de blev sværere at læse, fordi læseren i højere grad skulle regne
mellemregningerne ud og selv drage logiske følgeslutninger. Dette skabte problemer for de
tosprogede, fordi de ikke havde samme forudsætninger, sociokulturelt og lingvistisk, til at
drage konklusioner (Pretorius).
Med andre ord: bearbejdelsen skal være faglig fyldestgørende med tydelig(ere)
årsag/følgeforklaringer – ellers ryger barnet ud med badevandet.
Bearbejdelse af faglige tekster – et forskningsprojekt
Monica Reichenberg, fil.dr. i fagdidaktik ved Institutionen för pedagogik og didaktik ved Göteborg Universitet,
Doktorafhandling, 2000



Monica Reichenberg undersøgte elevernes læseforståelse, hvis teksterne var blevet bearbejdet ud fra
stemme og kausalitet (årsagssammenhæng).
2 fagtekster (historie og samfundsfag) - afprøvet på 7. klasses elever med (412) og uden
indvanderbaggrund (421).
Originaltekst
Bearbejdet tekst: Stemme + kausalversion
Originalversion:

For at vort samfund skal kunne fungere, må der findes love. Lovene er samlede i Svensk Forfatningssamling.
De mest anvendte love findes i Sveriges riges lov. Det er en over tre tusind sider tyk bog, som udkommer
hvert år. Bogen kaldes med et enklere navn for Lovbogen. Regeringen udarbejder forslag til nye love. Når
lovforslaget er blevet godkendt af kyndige jurister, vedtages den nye lov af rigsdagen. Lovene kan
inddeles i civilret, offentlig ret og strafferet.
Bearbejdelse af faglige tekster – et
forskningsprojekt
Omskrevet tekst: (stemme + kausalitet):

Du har måske somme tider spurgt dig selv, hvorfor vi har love. Svaret er vel ret indlysende. Vi vil have at
vores samfund skal fungere. Alle vores love kan du finde i Svensk Forfatningssamling. Nu bruger man dem
ikke alle lige tit, og derfor er det en særlig lovbog, Sverige riges lov, hvor de mest anvendte love står . Det
er en tyk bog, som har over tre tusind sider, og den udkommer hvert år. Vi plejer at kalde den Lovbogen.
Det er enklere på den måde.

Det er ministrene i regeringen, der udarbejder forslag til nye love. De får hjælp af kyndige jurister til at
skrive forslagene, for det kan somme tider være ret vanskeligt. Når ministrene er færdige, overlader de
forslagene til rigsdagen. Så er det medlemmerne i rigsdagen, der bestemmer, om vi skal have lovene eller
ej. Vi deler lovene i civilret, offentlig ret og strafferet, fordi de handler om forskellige sager.
Resultater af test med læsebearbejdede
tekster





Begge grupper af elever klarede sig dårligst i læsning af originaludgaven.
De tosprogede havde betydelig større vanskeligheder med at forstå den originale
end de etsprogede elever.
Den bearbejdede (stemme + kausalitet) udgave viste sig at have særlig stor effekt
for gruppen af tosprogede:
Forskellen mellem de to gruppers forståelse var ikke-signifikant ved stemmekausalitetudgaven dvs. at de tosprogede fik samme læseforståelsesgrad som de
etsprogede.
Resultatet kan tyde på, at forskellene i læseforståelse mellem de to grupper
reduceres ved at teksterne bearbejdes med en kombination af stemme og en større
grad af kausalitet.
Til overvejelse ved faglige tekster

Tydeliggør tekstens formål – er formålet gjort eksplicit?

Hvilken grad af faglig forforståelse kræver teksten?

Gør det implicitte eksplicit – tydeliggør hvordan der (skal) tænkes. Synliggør teksten, hvordan man skal
tænke undervejs? Bliver der stillet spørgsmål til læseren?

Er læseruten klar? Er vejen gennem teksten / teksterne utvetydig?

Understøttes læsningen af eksplicitte markører i teksten? Fx med mellemoverskrifter, korte sammendrag.

Hvert fag har sit eget sprog.

Faglæreren er vejleder i fagets læsning – og tænkning.

I undervisningen kan faglæreren demonstrere processen fx ved at tænke højt.
Litteratur

Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning – fra læseproces til læreproces. Gyldendal 2005

Bråten, Ivar: Læsning i videnssamfundet – teori og praksis, Klim 2008

Elbro, Carsten: Læsevanskeligheder, Gyldendal 2007

Buch-Iversen, Ida: Ph.d.-afhandling »Betydningen av inferens for leseforståelse«, Universitetet i Stavanger,
april 2011.

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime 2008-2011

Egebo, Paludan-Müller, Torp, Ussing: Biologi til tiden, Nucleus 2009

Sanden, Witzke, Duus, Ranfelt: Alverdens geografi, Geograf Forlaget 2011

Andersen, Torben Peter: Historiens kernestof, Columbus 2006

Rasmussen, Finn: Medier og politisk kommunikation

Shanahan, T & Shanahan, C (2008): Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents: Rethinking Content-Ares
Literacy. I Haward Educational Review, vol. 78, nr. 1