Transcript Litterære tilgange og metoder

Biografisme, nykritik, strukturalisme, ideologikritik og
psykoanalyse
Litterære metoder
 Forholdet mellem analyse, fortolkning og
perspektivering
 Vi er hermeneutiske dyr…
 Hermeneutikken er læren om fortolkningen
 Den hermeneutiske cirkel – man skal cirkulere mellem
delene og helheden
 at overskride ens for-forståelse af teksten, fokus på
skiftet mellem fordom og forståelse
Vendeltrappemetaforen
Mødet med
teksten – et
andet syn på
verden
Mig selv og
mit syn på
verden
Mig selv –
med
selvfordobling
– jeg ser på
mig selv fra et
nyt perspektiv
under
indflydelse af
teksten
Dannelse og dansk
”Fagets arbejde er altså dobbelt-fokuseret: DE
forståelsesformer teksterne udfolder og de
forståelsesformer læserne udfolder i arbejdet med
disse tekster. På den måde er
litteraturundervisningens ideale grundfigur
selvoverskridelsen – den selvfordobling, der er
forbundet med at læse og forstå forskellige udtryk og
med de muligheder, der herved skabes for indblik i
en række kulturelt og historisk forskellige udtryksog bevidsthedsformer, herunder elevernes egne.”
(Mortensen)
Dannelse og Dansk
Litterær dannelse ligger altså i refleksionen over andre
fortællinger (i stiliseret form) og muligheden for
derved at opretholde og skabe (udvikle) ens egen
livsfortælling:
Den personlige og kulturelle
identitetsdannelse (obs. fælles
mål)
Dannelse og Dansk
Hertil arbejdes der i dansk med:
 Læsning (konsumption) af tekster i
bred forstand
 Analyse og fortolkning af tekster i
bred forstand
 Produktion af egne tekster i bred
forstand
Litterære metoder
Den biografiske metode
 Det genetiske spor – hvor, hvordan og under hvilke
omstændigheder er teksten blevet til?
 Det portrætterende spor – linjer i forfatterskabet:
udvikling, brud, indbyggede konflikter og tematiske
knuder
Litterære metoder
Eks. H.C. Andersen:
 Hans tekster fortolkes ofte biografisk
 Den grimme ælling:
Fortællingen om Andersens liv med opvækst i
fattigdom i Odense, mange nederlag i KBH, og den
forløsende anerkendelse til sidst, hvor forfatteren er
en del af den kulturelite, han har stræbt efter at
tilhøre.
Helle Helle: Rødby-Putgarden
Autograf med Helle Helle (fra 9.20 min.) (fra 21.25)
Interview om Rødby-Putgarden
forfatterweb
Den biografiske læsning af romanen er absolut en
mulighed for at komme tættere på romanens betydning?!
HH er selv vokset op i Rødby sammen med sin søster og
sin enlige mor
Hun har oven i købet arbejdet i parfumeafdelingen på
færgen…
Ok! Hvad handler bogen så om, når vi sætter os for at læse
den biografisk ?
Nykritik
”Hvad er nykritisk nærlæsning? Det er tekststudium og
–tolkning, der hviler på en omhyggelig, systematisk og
nuanceret opfattelse af tekstens mindste dele, dens
ord, ordforbindelser og billeder og disses forhold til
tekstens overordnede helhedsdannelser, dens motiv,
holdning og idé.” (Stein Larsen 2001).
Litterære metoder
Nykritikken:
 Værket/ teksten er autonom (autonomidoktrinen)
 Det giver ikke mening at spørge efter forfatterens
hensigter (den intentionelle fejlslutning)
 Det fiktive univers må tale for sig selv
 Fortælleren er den instans, der står mellem forfatter og
det fiktive univers
 Læsningen må starte i værket selv
 De grundige nærlæsning af teksten på dens egne
præmisser er i centrum
Litterære metoder
 Værkets strukturelle lag må undersøges (strukturdoktrinen)
 Stratamodellen:
1.
Værkets grafiske lag
2.
Værkets lydlige lag
3.
Det syntaktiske lag
4.
Det fortællemæssige lag (fortælleren)
5.
Planstrukturlaget (real- og billedplan)
6.
Storelementernes lag (miljø, personer, motiv, handling,
konflikter og temaer)
7.
Fortællerholdningens lag (værdier, grundfilosofiske holdninger
i teksten)
8.
Det livsbilledlige lag (livsfilosofi, tekstens udsagn om verden)
Nykritikken
 Opposition til biografismen og måske især
litteraturhistoriske læsninger
 Væk fra subjektive læsninger, hvor værkernes
betydning ligger i konteksten omkring værket
(tilblivelse, forfatteren, kulturelle og politiske
strømninger i samtiden)
 Nykritikkerne ville sætte det enkelte værks æstetiske
kvaliteter i centrum
Nykritikken
Nærlæsningen ”må og skal perspektiveres, forlænges,
fortsættes. Undværes kan den ikke. At sige noget så
banalt og selvfølgeligt er ikke ganske overflødigt, da
mange mener, at den er alternativ til psykoanalytisk,
ideologikritisk, biografisk læsning m.v. Det er den ikke.
Den er grundlaget for, at man overhovedet kan læse
på disse måder.” (Stein Larsen i ”Litteraturens
tilgange”)
Det er nykritikken, der har fået dansklærerne til at stille
sprørgsmålet: ”Hvor kan du se det i teksten?”
Øvelse
 Vi samler en nykritisk analyse af ”Rødby-Putgarden”
 Holdet inddeles i teams
 Ekspert-puslespil




1. det grafiske, lydlige og syntaktiske lag
2. det fortællemæssige lag og planstrukturlaget
3. storelementernes lag
Fortællerholdningens lag og det livsbilledlige lag
 Eksperterne går tilbage til teamet og fremlægger i
rækkefølge
 Analysen diskuteres i teamet (efter alle har fremlagt!)
 Kort opsamling på holdet
Strukturalisme
 Den lingvistiske gren: sproget som tegnsystem, hvor
tegnene er arbitrære
 Tegn består af et udtryk og et indhold
 Tegnenes indhold er den betydning, vi tillægger ordene
 Ord har en denotativ betydning og en konnotativ
betydning

Eks. hund, vovse og køter
 Hvordan vi bruger sproget, hvilke betydninger vi tillægger
ordene bestemmes af sociale vedtægter over tid – når
man undersøger disse gældende sproglige
lovmæssigheder, kan vi udlede en grammatik (et regelsæt
over eks. det danske sprog).
Strukturalisme
 Den litterære gren er optaget af at undersøge teksters
menings- og forløbsstruktur – hævder, at fortællinger
har en særlig narrativ grammatik
 Fortællingerne har nogle grundstrukturer, der kan
beskrives ud fra særlige tekstmodeller
 Teksten består af et overfladeniveau (konkrete
personer, handlinger, følelser etc.) og et dybdeniveau
(funktionerne i fortællingen – fortællingens særlige
grammatik)
 Dybdeniveauet findes ved at anskue hele fortællingen
som tegn, der skal undersøges på dets konnotative
betydning
 Anskuer teksten som autonom på linje med nykritikken
Aktantmodellen
Aktantmodellen
 Vi skal skelne mellem overfladeniveau og
dybdeniveau, når vi anvender aktantmodellen
 I komplekse fortællinger er det tit ikke tilstrækkeligt
med en udfyldning af modellen
 Subjektets projekt kan ændre sig/ forskyde sig
 Andre personer i fortællingen kan have subjekt-
karakter (være initiativtagere)
 Projektet kan være et på det konkrete plan og noget
andet på det dybere livsbilledlige niveau
 Ved abstrakte projekter er der tit ikke en tydelig giver
Øvelse
 Diskuter med sidemanden:
 Hvordan ser mulige aktantmodeller ud i forhold til
romanan RP?
 Hvad kan aktantmodellen bruges til i folkeskolen?
 Vil I kunne bruge den? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Betydningens grundstruktur
Betydningens grundstruktur
Samtlige narrative analyser af tekster betyder, at man
må foretage en kraftig reduktion af fortællingen – for
derved at nå frem til kernen:
 Hvad er betydningens grundstruktur i RP?
 Hvilket konstituerende modsætningspar kan vi finde
frem til?
 Hvad er fortællingens betydningsmæssige kerne så?
Betydningens grundstruktur
Modsætninger:
Provins – storby
Uddannelse – job på færgen
Tine – Jane
Tomhed – mening
Tryghed – længsel
Enlighed – tosomhed
Gentagelsen – forandringen
Liv – død
Lidenskab – ligegyldighed
Refleksion – væren i nuet/ det simple
Varme – kulde (imellem mennesker)
Betydningens grundstruktur
Autograf med Helle Helle (26.55)
Jane tænker/ reflekterer over, hvad der er indeni
Jane tænker om sig selv som en silo på en pløjmark
Tine er varm, kærlig og omsorgsfuld
Tine er også konkret tænkende – står for simplicitet
Hvad er så betydningens grundstruktur i HH´s roman?
Betydningens grundstruktur
… det ved vi ikke med sikkerhed, men vi kan forsøge
at se tekstens tegn og undersøge dem på deres
konnotative indhold. Fortælleren (1.pers. Indre syn hos
Jane) udtrykker sig omkring en fornemmelse af
tomhed, tomhed og længsel, efter noget hun ikke helt
ved, hvad er. Hun søger det i eks. Abel og eventyret
med ham. På den anden side er Tine, der ikke forstår
Jane helt. Hun tror, at Jane udtaler sig om sin
kropslige form, når hun siger, at hun føler sig som en
silo. Vi ved ikke, om hun ville forstå hende, hvis hun
forklarede sig, men ”mellem linjerne” ligger, at det gør
hun ikke!
Betydningens grundstruktur
Tryghed – længsel
Bliver til tryghed over for frihed. Tryghed er fobundet
med kærlighed, omsorg og varme. Frihed er forbundet
med længselen mod det andet, det uvisse, det der kan
udfylde tomheden (siloen).
Modsætningerne er ikke tegnet særlig skarpt op,
hvilket bliver tydeligt, når man forsøger at sætte dem
ind i en S-model:
Èn S-model
Frihed
Tryghed
-tryghed
-frihed
Fortællingen tager sit udgangspunkt i den stille hverdag i Rødby. Det der muliggør, at
længselen efter friheden får næring (-tryghed) er Janes møde med Abel på færgen. Jane
smager på friheden på sin rejse (eventyret) til Hamborg med Abel (frihed), for så at blive
indhentet af virkeligheden, Abel har en kone og hun vender hjem til Rødby (-frihed), hvor
folk stadig dør og alt er som det plejer at være (Tryghed).
Fortællingen reduceres herved drastisk til at handle om Janes splittethed mellem
trygheden og længselen efter friheden til at kunne fylde den indre tomhed!
Temaer ud fra modsætningerne
Frihed
Dekonstruktion
Strukturalistiske forenklinger giver kun mening, hvis
man er åben over for, at alting også kan vendes om,
og at delene i de enkelte modsætningspar i sig selv
rummer en række indre modsætninger.
Dekonstruktion er en retning, der anfægter
modellernes værdi og brugbarhed!
Vi kommer ikke videre ind på dette…
Kontraktmodel
Øvelse - parvist
Udfyld en kontraktmodel for RP
Ideologikritikken
 Læsning af litteratur har et formål:
 At bevidstgøre læseren om de værdier og tendenser
teksten giver udtryk for
 At afsløre tekstens potentiale til enten at legitimere
eller at kritisere magthavernes udbytning af
underklassen (marxismen)
 Relevans i dag: tekster siger altid noget om
samfundet – hvad siger de? Hvordan siger de det?
Hvilke perspektiver ligger der i udsagnet?
 Kontekstens betydning for teksten fremhæves
Psykoanalyse
 Freudiansk påvirkning
 En slags dybdehermeneutik, hvor de dybere
lag skal findes frem og fortolkes
 Tekstens manifeste lag over for det latente lag
 Typiske genrer: reklamer, gysere,
kunstværker, erotik, fantasy, folkeviser og
eventyr
 Optræder oftest sammen med andre
positioner – eksistens og samfund