Transcript Kulturundersøgelser og kulturanalyser - Kultur på arbejde

978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Kultur på arbejde: Kulturforståelse
og merkantil kultur
Kapitel 2: Kulturundersøgelser og
kulturanalyser
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Empirisk materiale
• Hvis man skal foretage en kulturanalyse, bliver man nødt til at
anskaffe konkret materiale, som man kan basere sin analyse
på.
• Det duer ikke blot at tage udgangspunkt i en formodning om
hvordan tingene forholder sig.
• Det konkrete materiale, som man analyserer, kalder man for
empirisk materiale.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Kvalitative og kvantitative
undersøgelsesmetoder
• Man skelner mellem to overordnede metodiske tilgange, som
kan benyttes til at skaffe empirisk materiale: Kvalitative
metoder og kvantitative metoder.
• Kvalitative metoder er kendetegnet ved et smalt, men
dybdegående fokus.
• Kvantitative metoder er kendetegnet ved et bredere, men
mindre dybdegående fokus.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Kvalitative metoder
• Man benytter en kvalitativ metode når man f.eks. interviewer
en enkelt eller nogle få teenagere om deres forbrugsvaner.
• I interviewet får man mulighed for at spørge ind til teenagernes
handlinger og overvejelser.
• På den måde får man en dyb og grundig viden om dem. Til
gengæld får man ikke noget at vide om teenagere over en
bredere kam.
• Eksempler på kvalitative metoder er:
– Indsamling af tekst/AV-materialer (bøger, artikler, dokumentarfilm,
websites mm.)
– Kvalitative interviews
– Deltagerobservation
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Kvantitative metoder
• Man benytter en kvantitativ metode når man f.eks. udleverer
det samme spørgeskema til 100 forskellige teenagere.
• På den måde får et indblik i mere generelle tendenser i
teenageres forbrugsvaner.
• Til gengæld får man ikke at vide, hvorfor teenagerne i
undersøgelsen besvarer spørgsmålene i spørgeskemaet, som de
gør.
• Eksempler på kvantitative metoder er:
– Spørgeskemaundersøgelser
– Telefoninterviews med lukkede spørgsmål (dvs. spørgsmål, hvor man
har begrænsede svarmuligheder).
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Skal man vælge kvalitativ eller
kvantitativ metode?
• Når man skal vælge mellem en kvalitativ eller en kvantitativ
undersøgelsesmetode, bør man overveje hvilken form for
viden, man er interesseret i:
– Hvis man skal bruge en bred viden som giver indsigt i hvor
meget og hvor mange, så bør man vælge en kvantitativ
metode.
– Hvis man skal bruge en dyb viden, som giver indsigt
i hvordan og hvorfor så bør man vælge en kvalitativ
metode.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Kildekritik
• Hvis man vælger at benytte materiale, som andre har fremstillet, som
grundlag for sin analyse (f.eks. artikler, websites eller film), så er det
vigtigt at være kildekritisk.
• At være kildekritisk vil sige, at man forholder sig kritisk til materialet og
sætter spørgsmålstegn ved dets anvendelighed og troværdighed.
• Hvis man f.eks. benytter en tekst, kan man kigge på, hvordan følgende
ting påvirker tekstens anvendelighed ift. den analyse, man skal lave:
•
•
•
•
•
tekstens genre
tekstens formål
tekstens budskab
tekstens alder - hvornår er den fra?
forfatternes baggrund
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Hvad er en analyse?
• Inden man påbegynder selve sin kulturanalyse, er det vigtigt
at have helt styr på, hvad det vil sige at foretage en analyse.
– Når man analyserer, forsøger man at få en form for dybere
indsigt - f.eks. i kulturen i en virksomhed.
– Det gør man ved at undersøge det materiale, som man har
om virksomheden (det kan være et interview med en
medarbejder) på en grundig og systematisk måde.
– Man undersøger f.eks., om medarbejderens udsagn tegner
et billede af nogle overordnede tendenser, værdier og
handlingsmønstre i virksomheden.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Analysemodeller og begrebsapparater
• Nogle gange benytter man en bestemt analysemodel eller et
teoretisk begrebsapparat som ramme for sin analyse - man
tager altså udgangspunkt i de retningslinjer, teorier og faglige
begreber, som en forsker har udarbejdet på et tidligere
tidspunkt.
• Fordelen ved den fremgangsmåde kan være, at analysen får
mere vægt, fordi den bygger på tidligere afprøvede og
generelt anerkendte principper og begreber.
• Det er dog altid vigtigt at forholde sig kritisk til de modeller og
teorier, man benytter i sin analyse, og sætte spørgsmålstegn
ved deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Induktion og deduktion:
Induktiv metode
• Man skelner ofte mellem induktiv og deduktiv metode i sin
kulturundersøgelse og analyse.
• Induktiv metode betyder, at udgangspunktet for analysen
er en bestemt problemstilling, som man vil undersøge.
• Efterfølgende beslutter man hvilke teori(er) og/eller
analysemodel man vil benytte, alt efter hvad der vil være
bedst egnet til at belyse og annalysere problemstillingen.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Induktion og deduktion:
Deduktiv metode
• Deduktiv metode derimod betyder, at man tager
udgangspunkt i en bestemt teori, som man har udvalgt på
forhånd.
• Man opstiller en hypotese med udgangspunkt i teorien - dvs.
en påstand som man ønsker at efterprøve.
• Herefter afprøver man hypotesen på sit empiriske materiale i sin analyse undersøger man, om oplysningerne og
tendenserne i materialet bekræfter eller forkaster hypotesen.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Komparativ analyse
• En komparativ kulturanalyse vil sig, at man sammenligner og
udpeger forskelle og ligheder mellem to eller flere kulturelle
fænomener - f.eks. kulturelle markører indenfor to forskellige
forbrugerfællesskaber.
• Man skelner mellem to former for komparative analyser:
– En synkron analyse, hvor man sammenligner to eller flere fænomener,
som foregår forskellige steder på samme tid.
– en diakron analyse, som sammenligner fænomener, der finder sted på
forskellige tidspunkter i historien.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Komparativ analyse: Fordele og
ulemper
• Fordel: Når man stiller forskellige kulturer overfor hinanden og
sammenligner dem, vil man ofte få øje på aspekter, som ellers
ikke var særligt tydelige.
• Ulempe: Det giver ikke altid mening at foretage en
sammenligning, specielt ikke hvis det er store og uhåndterlige
kategorier, man forsøger at sammenligne.
– I en overordnet sammenligning af virksomhedskultur i Danmark og
Tyskland kan problemet være, at der sandsynligvis er lige så stor
forskel på kulturen i forskellige virksomheder indenfor Danmarks
grænser, som der er på danske og tyske virksomheder.
– Det betyder, at de interne variationer kan være lige så store som de
eksterne forskelle, og sammenligningen har derfor begrænset
brugbarhed.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
En kulturanalyse er aldrig objektiv
• Når man undersøger fremmede kulturer, kan det ikke undgås,
at ens forforståelse påvirker undersøgelsen.
• Den har betydning for de ting, man vælger at fokusere på, de
konklusioner man drager samt for måden hvorpå man
fortolker sine resultater.
• Kulturundersøgelser er derfor aldrig objektive, de vil altid
være påvirket af undersøgerens forforståelse.
• Det betyder dog ikke, at undersøgelsens resultater ikke er
brugbare. Men det er vigtigt, at man reflekterer over hvordan,
og i hvilken grad, de er påvirket af forforståelsen.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Præsentation af undersøgelsens resultater:
Eksempler og citater
• Man bør altid underbygge sin analyse med eksempler og
citater fra det empiriske materiale.
• På den måde sandsynliggør man, at analysens konklusioner er
meningsgivende og empirisk funderet, og at de ikke blot
bygger på løse påstande og formodninger.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Præsentation af undersøgelsens resultater:
Metodiske refleksioner
• Det er altid en god idé at delagtiggøre sin læser eller lytter i
sine metodiske overvejelser og refleksioner omkring
undersøgelsen.
• På den måde får læseren et godt udgangspunkt for at forstå
og vurdere undersøgelsens resultater.
• Man bør altid kommentere og forklare følgende aspekter af
sin undersøgelse (næste slide).
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Præsentation af undersøgelsens resultater:
Metodiske refleksioner
• Valg af overordnet metodisk tilgang: Kvalitativ eller kvantitativ?
• Valg af metode til indsamling af empirisk materiale. F.eks. kvalitative
interviews, indsamling af artikler eller en spørgeskemaundersøgelse.
• Kildekritik af de materialer, man benytter: Teksterne brugbarhed /
begrænsninger.
• Kritisk stillingtagen til resultaterne af den empiriske undersøgelse.
Forløb undersøgelsen planmæssigt? Er resultaterne brugbare?
• Valg af analysemodel og/eller teoretisk begrebsapparat.
Hvorfor netop denne model/teoretiske tilgang?
• Kritisk stillingtagen til analysemodel og/eller teoretisk begrebsapparat:
Fordele og begrænsninger ved de valgte teorier/modeller.
• Forforståelse: Hvordan påvirker ens egen forforståelse undersøgelsens
fokus og resultater?
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Undersøgelsens konklusioner
• Når man har foretaget en kulturanalyse, kan man være tilbøjelig
til at konkludere mere, end undersøgelsens resultater kan bære.
• Realistisk set kan en spørgeskemaundersøgelse på et enkelt
handelsgymnasium f.eks. give et fint indblik i forbrugsvaner
blandt skolens elever.
• Det ville dog være at tage munden for fuld, hvis man
konkluderer, at resultaterne fortæller noget om
handelsgymnasieelever over hele landet.
• Man bør derfor altid være realistisk i sine konklusioner. Hvad er
det reelt, man er nået frem til i sin undersøgelse, og hvad kan
resultaterne bruges til at sige noget om?
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur