Transcript Introduktion til kulturbegreber og kulturteorier

978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Kultur på arbejde: Kulturforståelse
og merkantil kultur
Kapitel 1: Introduktion til
kulturbegreber og kulturteorier
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Hvad er kultur?
• Ordet kultur stammer fra det latinske ord cultura, som
betyder dyrkning eller forarbejdelse.
• Kultur kan derfor opfattes som en modsætning til den ”rene”
og ”uberørte” natur.
• Kultur = de ting som mennesker dyrker, forarbejder og
skaber.
Kultur
natur
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Æstetisk og antropologisk
opfattelse af ordet kultur
• Den menneskeskabte kultur kan overordnet set inddeles i to
kategorier, eller sagt på en anden måde så er der to forskellige
måder at benytte ordet kultur på:
– Æstetisk opfattelse af kultur = de ting der fremstilles for at være
smukke, tankevækkende, underholdende osv. (f.eks. Litteratur, film,
musik, arkitektur mm.).
– Antroplogisk opfattelse af kultur: De symboler, værdier, normer og
adfærdsmønstre, som en gruppe mennesker bevidst eller ubevidst
udvikler, når de skal leve sammen.
I praksis vil man opleve, at de to opfattelser
af kultur af og til overlapper med hinanden.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Forskellige kulturbegreber indenfor
antropologien
• Gennem tiderne har antropologer løbende ændret deres
opfattelse af, hvad kultur er for en størrelse. De har
beskæftiget sig med menneskers symboler, værdier, normer
og adfærdsmønstre på forskellige måder.
• Overordnet set kan man skelne mellem to forskellige måder
at opfatte kultur på indenfor antropologien:
• Det beskrivende kulturbegreb
• Det komplekse kulturbegreb
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Det beskrivende kulturbegreb
• Kulturer er afgrænsede enheder.
• Man tilhører enten én kultur eller en anden.
• Kultur kædes ofte sammen med nationer, og man taler derfor
især om f.eks. dansk kultur, fransk kultur, egyptisk kultur osv.
• Alle indenfor en nation/et fællesskab har fælles kulturelle
normer og værdier.
• Menneskers handlinger kan forklares ud fra deres kulturelle
baggrund.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Det komplekse kulturbegreb
• Kultur er ikke noget man har – kultur er noget man gør.
• Fokus på menneskers kulturelle praksis.
• Mennesker kan indgå i mange forskellige kulturelle
fællesskaber på én gang.
• Man trækker på forskellige kulturelle værdier og praksisser i
forskellige sammenhæng.
• Menneskers handlinger kan ikke forudsiges ud fra deres
nationalkultur, da der også er en masse andre faktorer som
har betydning for, hvordan de opfører sig. F.eks. andre
kulturelle fællesskaber de er en del af, personlighed,
interesser, uddannelse, social baggrund osv.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Når man benytter det beskrivende og
det komplekse kulturbegreb
• Det beskrivende kulturbegreb:
• Tendens til at generalisere og simplificere.
• Kan benyttes, når man skal skabe et hurtigt overblik over
kulturelle strømninger i et land, på en skole, i en virksomhed osv.
• Det komplekse kulturbegreb:
• Giver et mere præcist og nuanceret billede af kultur.
• Kan nogle gange være vanskeligt og tidskrævende at benytte i
praksis.
Når man taler om kultur eller læser om kultur, er det altid en
god idé at overveje, hvilket kulturbegreb der benyttes!
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Kulturel identitet i
senmoderne samfund
• En række sociologer, heriblandt britiske Anthony Giddens, har
beskæftiget sig med identitetsdannelse i nutidens (vestlige)
samfund – det man kalder senmoderne (eller nogle gange
postmoderne) samfund.
• I modsætning til tidligere tiders samfundstyper er
senmoderne samfund bl.a. kendetegnede ved, at det enkelte
menneske ikke længere har ret mange faste holdepunkter i
livet, som hun kan skabe en identitet ud fra.
• Det senmoderne menneske må derfor i høj grad skabe sin
egen individuelle identitet ud fra de valg og handlinger, hun
foretager gennem livet.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Det senmoderne menneskes
konstruktion af identitet
• Valg: Livet er ikke fastlagt på forhånd, man må hele tiden
foretage valg mht. uddannelse, job, fritidsinteresser,
omgangskreds osv.
• Selvrefleksion: De valg, man træffer, får betydning for, hvem
man er – hvilken identitet man har. Man må derfor løbende
overveje (reflektere over) i hvilken retning, valgene vil føre
en.
• Storytelling: Senmoderne menneskers livsførelse er en form
for historiefortælling – de valg man træffer, og de ting man
foretager sig, indgår alt sammen i en ”fortælling” om, hvem
man er. Denne fortælling har både betydning for
selvopfattelse, og måden hvorpå man opfattes af andre.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Konstruktion af identitet
i sociale kontekster
• Social- og kulturel identitet er ikke en fast størrelse – den
ændrer sig løbende afhængig af hvilken arena, dvs. social
kontekst, man befinder sig i (man har én identitet i skolen, en
anden på natklubben osv.).
• Det senmoderne menneske vil dog forsøge i en eller anden
grad at få de ”forskellige identiteter” til at hænge sammen, så
de tilsammen danner en personlig fortælling om, hvem man
er.
• Det enkelte menneske kan dog ikke skabe sin identitet helt på
egen hånd. Identitetskonstruktionen foregår i sammenspil
med de andre mennesker i den arena, man befinder sig i.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Globalisering
• Gennem de senere årtier har man benyttet ordet
globalisering til at beskrive, hvordan de forskellige dele af
verden er knyttet tættere og tættere sammen.
• Kontakt på tværs af kultur- og sproggrænser går langt tilbage i
historien, men i nyere tid har moderne teknologi og effektive
transportformer ført til en forøgelse og acceleration af denne
kontakt.
• Ifølge Anthony Giddens kan globalisering defineres på
følgende måde:
➢ En styrkelse af verdensomspændende sociale relationer, som forbinder områder,
der ligger langt fra hinanden. Begivenheder i en del af verden bliver formet af
andre begivenheder, som har fundet sted langt derfra.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Amerikanisering
• Når man taler om globalisering, tænker man ofte på
amerikanisering – dvs. den påvirkning som USA har haft på
store dele af verden siden 2. verdenskrig.
• Gennem de seneste ca. 70 år har USA været en militær,
politisk og økonomisk supermagt.
• Amerikanske brands og produkter er dominerende indenfor
mange brancher.
• Amerikansk livsstil, madvaner, musik, film og tv er populært
over det meste af verden.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Hybridkulturer
• Blandt nogle mennesker er der en bekymring for, at
amerikansk kultur med tiden vil udrydde og erstatte andre
kulturer.
• Tendensen er dog nok snarere, at elementer fra amerikansk
kultur løbende blander sig med, og bliver en del af, andre
kulturer rundt om i verden.
• Der opstår dermed hybridkulturer – dvs. blandingskulturer.
• Amerikanisering vil derfor sjældent komme til udtryk på helt
den samme måde i f.eks. København og Bangkok, fordi den
blander sig med forskellige kulturtræk i henholdsvis Danmark
og Thailand.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Mødet med det fremmede
• Når man står i et kulturmøde, er det en god idé at gøre sig
overvejelser over, hvordan man grundlæggende set opfatter
andre kulturer, og hvordan ens egen kulturelle baggrund
påvirker denne opfattelse:
– Etnocentrisme: Man mener, at ens egen kultur er den eneste
rigtige, og at andre kulturer derfor er dårligere og mere ulogiske
end ens egen.
– Kulturrelativisme: Man forsøger at møde og forstå fremmede
kulturer på deres egne præmisser, selvom de ligger langt fra ens
egen kulturelle baggrund.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Forforståelse og hermeneutik
• Ud fra en hermeneutisk opfattelse af kulturmøder vil man mene, at
mennesker altid er påvirkede af deres egen kulturelle, sociale og
historiske baggrund, når de står overfor en fremmede kultur (det er
derfor ikke muligt at være 100% kulturrelativistisk, selvom det måske i nogle
tilfælde kan være ønskværdigt).
• Man møder og oplever mennesker med en anden kulturel
baggrund end ens egen ud fra en forforståelse af deres kultur, som
er formet af den kulturelle, sociale og historiske baggrund, man er
vokset op i.
• Forforståelse vil altså sige, at man allerede inden kulturmødet har
en idé om, hvad der er kendetegnende for den fremmede kultur,
og det får betydning for hvordan man oplever kulturen i praksis (det
betyder dog ikke nødvendigvis, at man er etnocentrisk).
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Den hermeneutiske cirkel
og kulturmøder
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Nationalstater, kultur og identitet
• Nation = et fællesskab mellem en gruppe mennesker som er
baseret på bevidstheden om en fælles historie, kultur og ofte
også et fælles sprog.
• Stat = et afgrænset område med politisk suverænitet.
• Nationalstat = en suveræn politisk enhed som bebos af
mennesker med (bevidstheden om) en fælles kultur, historie (og
sprog).
• I praksis benyttes ordet nationalstat ofte som et synonym for
”land”. I mange tilfælde kan brugen af ordet derfor ikke leve op
til de kriterier, der beskrives ovenfor. I en del nationalstater er
der f.eks. store minoritetsgrupper med sprog og kulturtræk, som
afviger fra majoritetens.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Nationalstaternes opståen
• Idéen om nationalstater, som vi kender dem i dag, og en
fælles national kultur opstod i Europa i løbet af 1800-tallet.
• Nogle dele af kontinentet var præget af stor sproglig og
kulturel diversitet (dvs. forskellighed), og datidens
magthavere måtte derfor i høj grad konstruere og opfinde et
fællesskab helt fra bunden.
• I andre dele eksisterede der allerede en høj grad af sproglig
og kulturel homogenitet (dvs. ensartethed), som kunne danne
udgangspunkt for nationalstaten.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Nutidens nationalstater
• Gennem de seneste årtier har en række forskere påpeget, at
det ikke længere giver mening at tale om en fælles national
kultur for alle de mennesker, der bor i et land - f.eks. i
Danmark.
• Det skyldes, at store dele af verden i dag er præget af
globalisering, amerikanisering, individualisering, indvandring
osv., og at en nationalstat derfor indeholder mange
forskellige kulturtræk indenfor sine grænser.
• Andre mener, at en fælles national kultur i f.eks. Danmark i
høj grad stadig eksisterer, og at den bør bevares og styrkes,
bl.a. fordi nationalstaten er den bedste garant for et
demokratisk og lovlydigt samfund.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Nationalkultur og merkantil kultur
• Nogle forskere hævder, at der er en tæt sammenhæng
mellem en overordnet nationalkultur i et land og forskellige
former for merkantil kultur (f.eks. forbrugs-, forretnings- og
virksomhedskultur i landet).
• Andre hævder, at en sådan sammenhæng er meget svag eller
måske slet ikke eksisterer.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014
Merkantil kultur og nationalkultur: Et
spørgsmål om kulturbegreber
• Hvis man tager udgangspunkt i det beskrivende kulturbegreb, vil
man ofte mene, at alle menneskene i et land har mere eller mindre
fælles kultur, som er styrende for deres værdier og adfærd i
forskellige sammenhænge.
• Dermed spiller den nationale kultur også en rolle for, hvordan
menneskene agerer indenfor forskellige merkantil-kulturelle felter.
• Hvis man derimod tager udgangspunkt i det komplekse
kulturbegreb, vil man ofte formode, at forbrugeres og
forretningsfolks adfærd også er påvirket af alle mulige andre ting
end deres nationale baggrund. Man vil derfor ikke forvente den helt
store sammenhæng mellem nationalkultur og merkantil kultur.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur